Udgivet den

Radiosamtale med Isam B

Den 19. januar sendte Radio4 religionsprogrammet ‘Tro på det’, hvor jeg og værten, Isam Bachari , talte om nordisk hedenskab, levende Guder og Gudinder, abrahamitisk religion, almene åndelige erfaringer, og hvad der nu ellers røg i suppen.

Samtalen er klippet efter programmets format. Det betyder, at der – selvfølgelig – er forsvundet ting, jeg opfattede som afgørende, særligt nogle væsentlige ord om, hvad det vil sige at holde med slangen, om den ukærlige dømmesyge i abrahamitisk religion, blodofres gavnlighed og det skadelige i at love sine børn evigt liv som belønning for overholdelse af Store Fars regler.

Sådan kan det gå.

Betragt det som ord i luften – der nu er fastholdt her

Udgivet den

Fra Dyrets Mund – replik i ‘Præsten’ efter omtale af ‘Norden kalder’

I december skrev og udgav Jakob Brønnum, redaktør for Præsteforeningens blad, ‘Præsten’, nogle bemærkninger om min bog, ‘Norden kalder – åbent afskedsbrev til den kristne kirke’. Han nævnede selv, at der egentlig ikke var tale om en ‘anmeldelse’, for han havde kun “fordybet sig i visse dele” af bogen og “bladret i andre”. Jeg valgte at svare ham. Svaret er nu blevet bragt og kan læses her af de, der måtte være interesserede – og ikke abonnerer på ‘Præsten’.

Læs videre “Fra Dyrets Mund – replik i ‘Præsten’ efter omtale af ‘Norden kalder’”
Udgivet den

Eneboeren i verden

I sin, mildt sagt, vilde og voldsomme bog Apocalyptic Witchcraft (som vist kun er til de få og skal dosseres med omhyggelighed), anbefaler heksemesteren Peter Grey en række trin til generobring af det indre landskab. Hans hensigt er at udpege flugtlinier ud af stålfængslet; at henlede opmærksomheden på snævre, farlige stier, der kan føre dybt ind i skoven.

Læs videre “Eneboeren i verden”
Udgivet den

Omkring en evig vår – nogle ord ved vintersolhvervet

Fidus/Hugo Höppener: ‘Im Tempel der Zweieinheit’, 1914

I 1925 udgav digteren Johannes V. Jensen en lille bog, hvis virkningshistorie ikke er forbi. Aarets Højtider hed den. Meningen med den var at fæstne blikket ved det danske folks fejringer af årshjulets drejninger og at indbyde de læsende til at fordybe sig i, hvad det egentlig er, der helligholdes, når vi mødes i overgangene og sammen gennemlever den fælles glæde og det fælles vilkår. Altså: Vores delagtighed i den store sammenhæng, vores samklang med Jordens kredsbevægelser.

Læs videre “Omkring en evig vår – nogle ord ved vintersolhvervet”
Udgivet den

Gyldne tårer

Gustav Klimt, ‘Goldene Tränen’, wow! 

Det siges om den prægtigste af Asynjerne, at hun græder over den forsvundne ægtemand, Od – et fyrigt, vindblæst digtersind, der fór vild i andre verdener og aldrig genfandt vejen hjem fra sine udflyvninger. En crazy diamond, der egnede sig til eventyr, men rakte ud efter hemmeligheden for tidligt og derfor aldrig lykkedes med at få rodfæstet det erfarede. 

Altså græder Ods kvinde – og kaldes med rette den grådfagre Gudinde. 

Læs videre “Gyldne tårer”
Udgivet den

NÆSTE FORDYBELSE: Freja – en hyldest til Nordens Frue

Johan Egerkrans, fra ‘Nordiske guder’, s. 56, Alvilda 2017

Danmark siges at være et kristent land – og danskerne kaldes (af nogle) et kristent folk. Ikke desto mindre har vi en nationalsang, hvori den eneste gudemagt, der nævnes er – ja, netop – en Gudinde. Vi kender linjerne: 

Det bugter sig i Bakke, Dal,
Det hedder gamle Danmark,
Og det er Frejas Sal.

Frejas sal, sådan besynger vi ved højtidelige lejligheder det dal- og bakkefyldte ørige. Vores land er den strålende Gudindes sal. Det lyder smukt, og jeg tror sandt. 

Jeg tror, vi synger sådan, fordi mindet om hende lever – fordi hun som Nordens frie Frue var og igen kan blive vores vigtigste Gudinde.

Læs videre “NÆSTE FORDYBELSE: Freja – en hyldest til Nordens Frue”