Radiosamtale med Isam B

Den 19. januar sendte Radio4 religionsprogrammet ‘Tro på det’, hvor jeg og værten, Isam Bachari , talte om nordisk hedenskab, levende Guder og Gudinder, abrahamitisk religion, almene åndelige erfaringer, og hvad der nu ellers røg i suppen.

Samtalen er klippet efter programmets format. Det betyder, at der – selvfølgelig – er forsvundet ting, jeg opfattede som afgørende, særligt nogle væsentlige ord om, hvad det vil sige at holde med slangen, om den ukærlige dømmesyge i abrahamitisk religion, blodofres gavnlighed og det skadelige i at love sine børn evigt liv som belønning for overholdelse af Store Fars regler.

Sådan kan det gå.

Betragt det som ord i luften – der nu er fastholdt her

Fra Dyrets Mund – replik i ‘Præsten’ efter omtale af ‘Norden kalder’

I december skrev og udgav Jakob Brønnum, redaktør for Præsteforeningens blad, ‘Præsten’, nogle bemærkninger om min bog, ‘Norden kalder – åbent afskedsbrev til den kristne kirke’. Han nævnede selv, at der egentlig ikke var tale om en ‘anmeldelse’, for han havde kun “fordybet sig i visse dele” af bogen og “bladret i andre”. Jeg valgte at svare ham. Svaret er nu blevet bragt og kan læses her af de, der måtte være interesserede – og ikke abonnerer på ‘Præsten’.

Læs videre “Fra Dyrets Mund – replik i ‘Præsten’ efter omtale af ‘Norden kalder’”

Eneboeren i verden

I sin, mildt sagt, vilde og voldsomme bog Apocalyptic Witchcraft (som vist kun er til de få og skal dosseres med omhyggelighed), anbefaler heksemesteren Peter Grey en række trin til generobring af det indre landskab. Hans hensigt er at udpege flugtlinier ud af stålfængslet; at henlede opmærksomheden på snævre, farlige stier, der kan føre dybt ind i skoven.

Læs videre “Eneboeren i verden”