{"id":1002,"date":"2020-06-18T20:11:43","date_gmt":"2020-06-18T19:11:43","guid":{"rendered":"http:\/\/nordaand.dk\/?p=1002"},"modified":"2022-06-04T11:45:23","modified_gmt":"2022-06-04T10:45:23","slug":"mandstugt","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/nordaand.dk\/?p=1002","title":{"rendered":"Mandstugt"},"content":{"rendered":"
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Und dies Geheimniss redete das Leben selber zu mir. \u201eSiehe, sprach es, ich bin das, was sich immer selber \u00fcberwinden muss\u201c \u2013 <\/em>Also sprach Zarathustra<\/p>\n\n\n\n

\u03b1\u03c5\u03b3\u1f74 \u03be\u03b7\u03c1\u1f74 \u03c8\u03c5\u03c7\u1f74 \u03c3\u03bf\u03c6\u03c9\u03c4\u03ac\u03c4\u03b7 \u03ba\u03b1\u1f76 \u1f00\u03c1\u03af\u03c3\u03c4\u03b7 \/ Et lysglimt er den t\u00f8rre sj\u00e6l, visest og bedst <\/em>\u2013 <\/em>Heraklit af Efesos<\/p>\n\n\n\n

I vores landsby er der en s\u00f8. I \u00e5rets kolde m\u00e5neder bader jeg ofte i den. Jeg g\u00e5r altid roligt ud. Langsomheden er afg\u00f8rende. Jeg v\u00e9d, at hastv\u00e6rk ville forringe erfaringen. N\u00e5r vandet d\u00e6kker mit k\u00f8n, st\u00e5r jeg lidt og m\u00e6rker isningen i k\u00f8det. Jeg tr\u00e6kker stille vejret, forbinder mig med elementerne og kaster mig fremad. <\/p>\n\n\n\n

Omtrent s\u00e5dan har jeg gjort i seks \u00e5r, n\u00e5r lejligheden b\u00f8d sig, og viljen var v\u00e5gen. Jeg husker tydeligt begyndelsen. Ideen var ikke min egen, men blev det hurtigt. Det var en af den slags opfordringer, som hank\u00f8nsv\u00e6sener altid har anvendt til at udpr\u00f8ve og oph\u00f8je hinanden: Kan du overvinde dig selv? For det kan jeg. <\/em><\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n

Vinterbadningen blev en k\u00e6r og endnu ubrudt vane; en livsglad selvtugt, der genfindes og bef\u00e6stes hvert \u00e5r ved h\u00f8sttid til stadig p\u00e5mindelse om, at kroppen er sj\u00e6lens hus og skal behandles derefter.<\/p>\n\n\n\n

I ungdoms\u00e5rene havde jeg dyrket mods\u00e6tningen mellem \u00e5nd<\/em> og k\u00f8d<\/em> – og regnet sidstn\u00e6vnte for et ligegyldigt hylster, et allerede d\u00f8dsd\u00f8mt kadaver, en skiden ormes\u00e6k, som det n\u00e6rmest var en hellig handling at h\u00e6rge med druk og tobak. Men i vinterens vand v\u00e5gnede en l\u00f8fterig fornemmelse, at der findes en anden slags kropslig intensitet <\/em>end stimulansernes og seksualitetens udflydende ekstase; at ogs\u00e5 tilbageholdelsen og h\u00e6rdningen kan f\u00f8re mod h\u00f8jderne. <\/p>\n\n\n\n

Den indsigt er lige s\u00e5 gammel som \u00c5nden, men hver enkelt m\u00e5 selv tilegne sig den \u2013 og k\u00e6mpe for at fastholde den. Bystaternes gr\u00e6kere optr\u00e6nede sig i askese<\/em>. Imperiets romere hyldede disciplin<\/em>. Et tr\u00e6fsikkert, men for tiden up\u00e5agtet, f\u00e6llesgermansk ord hedder p\u00e5 tysk Manneszucht <\/em>og p\u00e5 dansk mandstugt<\/em>. Indebyrden af de tre ben\u00e6vnelser er den samme: den enkeltes for\u00e6dling af sit v\u00e6sen gennem bemestringen af krop og sind.<\/p>\n\n\n\n

Individets viljescentrum<\/strong><\/p>\n\n\n\n

I h\u00e5rdere tider var det en ganske ligefrem sag. Selvh\u00e6rdningen var en livsn\u00f8dvendighed. For os er det anderledes. De f\u00e6rreste af os tvinges ud i selvovervindelsen. Eller rettere: De f\u00e6rreste af os opdager, f\u00f8r det er for sent, at selvovervindelsens krav er Livets eget, og at det menneskeliv, der leves uden anstrengelse, intet <\/em>er v\u00e6rd. Alts\u00e5 m\u00e5 vi selv stramme os an. Vi m\u00e5 selv opdage h\u00e6rdningens velsignelse og frivilligt ops\u00f8ge den. <\/p>\n\n\n\n

Som det f\u00f8rste m\u00e5 der gennemf\u00f8res en almen selvrenselse. Alts\u00e5, man m\u00e5, hvis det ikke allerede er tilf\u00e6ldet, ganske enkelt begynde at leve sundt. I tidens sprog taler man om de s\u00e5kaldte KRAM-faktorer, kost<\/em>, rygning<\/em>, alkohol<\/em> og motion<\/em> som de beviseligt v\u00e6sentligste \u00e5rsager til det kulturf\u00e6nomen, der med en smukt rammende betegnelse jo kaldes livsstilssygdomme<\/em>. At bringe orden<\/em> i disse livsomr\u00e5der, at f\u00e5 styr p\u00e5 sin stil<\/em>, er den ufravigelige, indledende betingelse for asketisk arbejde: Drop tobakken, d\u00e6mp drukken, bev\u00e6g og opbyg kroppen, kv\u00e6l sukkerafh\u00e6ngigheden og fyld din tallerken med egentligt n\u00e6ringsholdig f\u00f8de. <\/p>\n\n\n\n

Alle v\u00e9d, at disse faktorer er virkelige<\/em>, og enhver kan ved halvanden h\u00e5ndfuld minutters sejltur p\u00e5 det oceaniske internet forvisse sig om, at enhver snak om en herskende \u00e5ndl\u00f8s sundhedskult<\/em> er ikke bare vr\u00f8vl, men skadelig folkeforbl\u00e6ndelse. Tillad en papudsk\u00e5ret illustration: I Danmark er, if\u00f8lge selvrapporterede data omtrent 51%<\/a> af alle indbyggere overv\u00e6gtige, hvoraf 17%<\/a> er sv\u00e6rt overv\u00e6gtige. 22%<\/a> er rygere, og 17,6%<\/a> overskrider gennemg\u00e5ende sundhedsstyrelsens risikogr\u00e6nse for ugentligt alkoholindtag. Til sammenligning er omtrent 24%<\/a> af befolkningen medlemmer af et fitnesscenter, men kun cirka 60%<\/a> estimeres at g\u00f8re egentlig brug af deres abonnement. 31%<\/a>  af befolkningen udtaler, at de i deres fritid, herunder transporttiden mellem hjem og arbejde, ugentligt er kropsligt aktive i mindst fem timer. Denne andel er den h\u00f8jeste i Europa, hvilket man jo s\u00e5 kan lune sig ved, men som ikke \u00e6ndrer p\u00e5 den kendsgerning, at der ogs\u00e5 her hos os er langt flere tungt stillesiddende end sp\u00e6ndstigt bev\u00e6gelige.  Kort fortalt: Der findes desv\u00e6rre<\/em> ingen udbredt sundhedskult hertillands. Derimod findes der b\u00e5de i det ydre og indre en gennemg\u00e5ende ladhed<\/em> \u2013 en dyrkelse af hyggen, bekvemmeligheden og adspredelsen. At udleve en asketisk selvforvandling er at trodse denne ladhed det eneste sted, hvor den kan besejres, og hvorfra sundhedens impuls kan udbredes til f\u00e6lles gavn og gl\u00e6de, nemlig individets<\/em> viljescentrum<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

Anstrengelsen kan ud\u00f8ves p\u00e5 mangfoldige m\u00e5der. Det v\u00e6sentlige er, at den h\u00f8jere vilje bevidst s\u00f8ger sin modstand i konfrontationen med dybets magtfulde anl\u00e6g, s\u00e5 viljen v\u00e6kkes gennem indre kamp med ydre f\u00f8lger. I begyndelsen f\u00f8les det ulideligt, sidenhen vidunderligt: At h\u00e6ve sig selv opad ved at sejre over sig selv.<\/em> Det er en erfaring, man g\u00f8r sig alene, men som ikke kun f\u00e5r f\u00f8lger for \u00e9n selv. <\/p>\n\n\n\n

Et oplagt arbejdsomr\u00e5de er de tre klassiske discipliner \u00e6druelighed, faste <\/em>og s\u00e6dens tilbageholdelse<\/em>. Det f\u00f8rste er det enkleste: en rask beslutning om udstrakt eller varig afst\u00e5else fra alkohol. Det n\u00e6ste en smule vanskeligere: At bevidstg\u00f8re <\/em>sit forhold til f\u00f8den ved at besejre sulten. Det tredje en s\u00e6rdeles vanskelig sag for langt de fleste hank\u00f8nsv\u00e6sener: at afst\u00e5 fra form\u00e5lsl\u00f8s udl\u00f8sning af k\u00f8nskraften \u2013 og derigennem erfare energiens opdrift<\/em>. <\/p>\n\n\n\n

Disse tre gensidigt bestyrkende asketiske virkefelter var fuldkommen almindelige i det f\u00f8rmoderne Europa og er det fortsat i de kulturkredse, hvor den traditionelle forankring endnu fastholder menneskelivets mening som andet og mere end behovstilfredsstillelse og tidsfordriv.<\/p>\n\n\n\n

For alle tre discipliners vedkommende g\u00e6lder det, at der i en klassisk europ\u00e6isk udformning af dem altid b\u00e5de er kropslig og \u00e5ndelig vinding forbundet med den sejrrige udlevelse. S\u00e5dan m\u00e5 det n\u00f8dvendigvis v\u00e6re i enhver asketisk praksis, der ikke handler om at forn\u00e6gte og udslette sig selv, men derimod om at virkeligg\u00f8re<\/em> og oph\u00f8je <\/em>sit sande selv gennem handlekraftig indd\u00e6mning, underkuelse og opbr\u00e6nding af de lavere anl\u00e6g. <\/p>\n\n\n\n

\u00c6druelighed<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Vi begynder med \u00e6drueligheden: Ligesom afholdenhed fra beruselse for de fleste vel nok vil v\u00e6re den enkleste disciplin at ud\u00f8ve af de tre anf\u00f8rte, er det ogs\u00e5 den, hvis gavnlighed givetvis vil v\u00e6re lettest at forst\u00e5.  <\/p>\n\n\n\n

De umiddelbare kropslige sundhedsvirkninger ved l\u00e6ngerevarende afst\u00e5else fra alkohol er indlysende: Substansens virkning er m\u00e6rkbar \u2013 og alment kendt som folkek\u00e6r \u00e5rsag til opbl\u00e6st sl\u00f8vhed og sumpet idioti. Ogs\u00e5 f\u00f8lgeskaderne ved varig anvendelse er velkendte<\/a>: sv\u00e6kkelse af centralnervesystemet, forh\u00f8jet blodtryk, \u00f8get risiko for \u00e5reforkalkning samt udvikling af kr\u00e6fttilstande og leversygdomme; fedtlever, <\/em>skrumpelever og den af sidstn\u00e6vnte afledte bevidsthedssv\u00e6kkelse med det vidunderligt illustrative navn leversvigtshjerne. <\/em>Hertil kommer de almindelige psykiske skadevirkninger, som kan opst\u00e5 v\u00e6sentligt tidligere end den selve den kropslige udtv\u00e6ring : depression, angst, paranoia. <\/p>\n\n\n\n

V\u00e6sentligt er det, at de fleste mennesker, der ender som alkoholafh\u00e6ngige, kun bliver det ganske gradvist og f\u00f8ler sig fuldkommen overbeviste om at have styr p\u00e5 flaskerne, helt indtil de ikke l\u00e6ngere har det og h\u00f8ster, som de har s\u00e5et \u2013 til skade for deres n\u00e6re. Alts\u00e5: Det er fornuftigt ikke bare at tro, at man kan, men gennem livspr\u00f8vet erfaring faktisk at vide, at man evner ikke bare at begr\u00e6nse indtaget af stimulansen, men helt at afst\u00e5 fra den inden for en fastlagt tidsperiode. <\/p>\n\n\n\n

Hertil kommer den kendsgerning, at nydelsesmidlet er ikke bare et b\u00e6rende element i dansk selskabsliv, men en dybt integreret del af selve eksistensformen her i Hyggens F\u00e6dreland, hvor selvbed\u00f8velse og lydig tilpasning er den g\u00e6ngse opskrift p\u00e5 overlevelse. Med andre ord: At oph\u00f8re med at drikke alkohol er faktisk sv\u00e6rt \u2013 ikke bare fordi virkningen vitterligt er behagelig, og kroppen v\u00e6nnes til at nyde den, men ogs\u00e5, og m\u00e5ske frem for alt, fordi st\u00f8rstedelen af folkef\u00e6llesskabet sv\u00e6rger til dette opl\u00f8sningsmiddel<\/em> som noget ikke bare selvf\u00f8lgeligt, men rent ud uundv\u00e6rligt, for opretholdelsen af et t\u00e5lsomt liv.  <\/p>\n\n\n\n

Netop derfor er det gavnligt at bryde vanen; uanset om udgangspunktet s\u00e5 m\u00e5tte v\u00e6re noget, der ligner et ligefremt misbrug, eller blot den menneskelige, alt for menneskelige hang til med ydre midler lejlighedsvis at afstive, ophidse, dulme og forvr\u00e6nge sind og sanser. For den, der er tilv\u00e6nnet indtaget, er allerede en m\u00e5ned en givtig kur. Et halvt \u00e5r kan aff\u00f8de en indre forvandling \u2013 en viljestriumf med potentielt vidtr\u00e6kkende virkninger.<\/p>\n\n\n\n

At n\u00e5 dertil kr\u00e6ver en mandig afg\u00f8relse om at smide kendte krykstokke og afsv\u00e6rge falske heltebilleder for i stedet at driste sig ensomt, v\u00e5gent frem i ukendt, \u00e5bent land. Ligefremt udtrykt: Beslutningen om langstrakt afst\u00e5else fra alkohol foruds\u00e6tter resolut indre afregning med det dovne ideal om den festligt urbane levemand<\/em>, hvis begejstrede ord ved \u00f8llet kan virke s\u00e5 vitale, men hvis adf\u00e6rd som varig vane avler fornedrelse og d\u00f8d.<\/p>\n\n\n\n

Sandheden er ikke dunkel: Der er intet livskraftigt i at \u00f8del\u00e6gge sig selv<\/em>. <\/p>\n\n\n\n

Faste<\/strong><\/p>\n\n\n\n

For hovedparten af Aftenlandets senf\u00f8dte b\u00f8rn virker tanken om udstrakt afst\u00e5else fra f\u00f8de givetvis ikke bare fremmedartet, men direkte ekstrem, ja som en praksis, der h\u00f8rer til blandt religi\u00f8se fanatikere <\/em>og ikke kan ang\u00e5 s\u00e5kaldt normale mennesker som andet end et afskr\u00e6kkende eksempel p\u00e5, hvilke ubehageligheder der kan komme ud af \u00e5ndelig alvor. Sult er en ubehagelig f\u00f8lelse, s\u00e5 hvorfor skulle man dog g\u00f8re s\u00e5dan noget mod sig selv og sit stakkels hylster, der plejer at beklage sig efter h\u00f8jst en h\u00e5ndfuld timer uden fodring? <\/p>\n\n\n\n

Svaret er enkelt: Fastens historiske og nutidige anvendelse er motiveret af det eneste gyldige handlingsgrundlag, som Universet anerkender: fordi praksissen er virksom<\/em>, b\u00e5de kropsligt og sj\u00e6leligt. Det bevidnes ikke blot af alverdens religi\u00f8se forskrifter<\/a> og vidnesbyrd om fastens gavnlighed<\/a>, som i sagens natur aldrig ville v\u00e6re blevet videref\u00f8rt, hvis ikke de tjente noget form\u00e5l, men ogs\u00e5 af en nutidig, vestlig sundheds-avantgardes unders\u00f8gelser af dette fortr\u00e6ngte psykofysiske erfaringsrum. I dag findes der s\u00e5ledes b\u00e5de adskillige, s\u00e6rligt amerikanske, online-sammenh\u00e6nge<\/a>, hvor erfaringer deles og fastens glade budskab formidles, og videnskabelige studier<\/a> af effekterne ved faste. <\/p>\n\n\n\n

Det korte af det lange er, at faste bringer kroppen i en s\u00e6rlig tilstand, hvor den begynder at opf\u00f8re sig v\u00e6sentligt anderledes, end den g\u00f8r i fodret tilstand, nemlig at den efter udt\u00f8mningen af alle kulhydratdepoter overg\u00e5r fra at drives af kulhydratforbr\u00e6nding til fedtforbr\u00e6nding. Teknisk ben\u00e6vnes denne proces ketose<\/em>, og det \u2018br\u00e6ndstof\u2019 fedtet omdannes til kaldes ketonstof. For b\u00e5de vores fjerne og n\u00e6rmere forf\u00e6dre var denne tilstand en almindelig erfaring. For flertallet af de nutidige er det en situation, der aldrig indfinder sig. <\/p>\n\n\n\n

Men meget tyder p\u00e5, at det kan v\u00e6re s\u00e6rdeles fornuftigt at genopdage den fastende, fedtforbr\u00e6ndende tilstand. De helbredsm\u00e6ssige f\u00f8lgevirkninger, der fremh\u00e6ves i b\u00e5de videnskabelige og popul\u00e6re sammenh\u00e6nge er mildt sagt overv\u00e6ldende og r\u00e6kker v\u00e6sentligt videre end blot at reducere fedtprocenten. Blandt de almindeligt fremh\u00e6vede finder man: stabilisering af blodsukkerudsving og dermed forebyggelse af livsstils-sukkersyge, nedk\u00e6mpelse af bet\u00e6ndelsestilstande, fald i kolesterolniveau og blodtryk, forbedring af hjernefunktion, herunder mindskelse af risiko for demens (i hvert fald blandt mus), styrkelse af stofskifte, signifikant \u00f8get udskillelse af menneskeligt v\u00e6ksthormon med deraf f\u00f8lgende gunstig indvirkning p\u00e5 muskelopbygning og andet godt (google er din ven!), samt muligvis en forl\u00e6ngelse af levetiden (i hvert fald blandt Morgenlandenes munke og de f\u00f8rn\u00e6vnte laboratoriegnavere) og et bidrag til forebyggelse og behandling af kr\u00e6fttilstande. Alt sammen uden tab af muskelmasse, hvis almindelig tr\u00e6ningsaktivitet opretholdes, og det ikke drejer sig om en meget lang fasteperiode.<\/p>\n\n\n\n

Ja, det lyder som et vidundermiddel<\/em>, en universalkur til forebyggelse af livsstilssygdomme, nicht wahr<\/em>? Men hvis alt dette virkelig er sandt, hvorfor udr\u00e5bes fastebudskabet s\u00e5 ikke fra tagene? Standardsvaret kunne vel v\u00e6re, at man endnu ikke har tilstr\u00e6kkelig evidens til en almen anbefaling af praksissen, men at der arbejdes p\u00e5 sagen og hele tiden kommer nye unders\u00f8gelser. Alt det er sandt nok. Men m\u00e5ske der alligevel kan tilf\u00f8jes endnu en mulighed, nemlig et mindre systemtro, og kanske mere v\u00e5gent, magtanalytisk svar, nemlig at faste jo faktisk ikke er et middel<\/em>, men en praksis<\/em> og derfor ikke kan s\u00e6lges. Alts\u00e5, i mods\u00e6tning til produktionen af alt det lortemad, der sidel\u00f8bende med den gennemg\u00e5ende inaktivitet er overv\u00e6gtens ydre hoved\u00e5rsag og af de arsenaler af helse- og slankemidler, der skal afhj\u00e6lpe opfedningen, er der ganske enkelt ikke s\u00e6rligt mange penge i faste og dermed ingen udsigt til frodige gr\u00e6sgang for den globale kapital. <\/p>\n\n\n\n

Et tredje s\u00e6rdeles simpelt svar, der uproblematisk kan kombineres med de to andre, er, at faste ganske enkelt er en vanskelig disciplin at ud\u00f8ve. At afst\u00e5 fra f\u00f8deindtag er ikke en symbolsk markering, men en egentlig selvovervindelse, som v\u00e6ldig mange nutidsmennesker \u2013 ehrlich gesagt <\/em>\u2013 ikke er og aldrig bliver i stand til at gennemf\u00f8re. Dermed er vi ved sagens kerne: erfaringen af fasten som viljestyrkens pr\u00f8vesten. <\/em><\/p>\n\n\n\n

Grundl\u00e6ggende findes der to typer faste: dels en l\u00f8bende daglige udeladelse af et eller flere af dagens m\u00e5ltider, alts\u00e5 et bestemt disciplineret spisem\u00f8nster, der f\u00f8lges hver dag og efterh\u00e5nden bliver til en frejdig hverdagsvane, dels den l\u00e6ngerevarende, periodiske, fulde afst\u00e5else fra f\u00f8devarer. Den daglige rutine kaldes p\u00e5 engelsk intermittent fasting<\/em> og kan for eksempel best\u00e5 i et m\u00f8nster, hvor der kun spises klokken 12 og klokken 18, s\u00e5 alle mellemm\u00e5ltider fjernes, og der skabes en daglig, udstrakt hviletid mellem aftensmad og frokost. Alts\u00e5, at frokosten genrejses som dagens f\u00f8rste m\u00e5ltid: fro-kost = tidlig kost. P\u00e5 engelsk: break-fast<\/em> = brydningen af fasten. Ja, alt dette har, ogs\u00e5 sprogligt, dybe r\u00f8dder.   <\/p>\n\n\n\n

Den l\u00e6ngerevarende faste er netop, hvad den lyder som: en fastlagt, udstrakt periode uden indtag af f\u00f8de eller f\u00f8delignende v\u00e6ske \u2013 alts\u00e5 enhver form for kulhydrat, fedt og protein. Di\u00e6ten bliver s\u00e5ledes vand og th\u00e9 samt, s\u00e5ledes anbefalingen, lidt elektrolyt- og mineralholdigt salt, for eksempel det smagfuldt lyser\u00f8de Himalayasalt <\/em>(j\u00e6s, det var ul\u00f8nnet product placement<\/em><\/a>), til modvirkning af hovedpine, svimmelhed og kvalme. <\/p>\n\n\n\n

Inden gennemf\u00f8relsen af en flerdages faste kan det v\u00e6re form\u00e5lstjenligt f\u00f8rst at g\u00f8re sig erfaringer med den daglige, delvise faste, s\u00e5 krop og sind kan v\u00e6nne sig en smule til sultf\u00f8lelsen, inden den egentlige kamp skal st\u00e5. P\u00e5 samme m\u00e5de vil det \u2013 p\u00e5 dette felt som p\u00e5 s\u00e5 mange andre \u2013 for de fleste mennesker v\u00e6re fornuftigt at praktisere en gradvis eskalering<\/em>, s\u00e5 man, n\u00e5r tiden er kommet til de egentlige faster, begynder med et enkelt d\u00f8gns tid, derefter forts\u00e6tter med det daglige m\u00f8nster, og s\u00e5 et passende stykke tid senere afpr\u00f8ver flere sammenh\u00e6ngende d\u00f8gn, eventuelt som en trinf\u00f8lge, hvor man med rimelige intervaller imellem gradvis udvider med et d\u00f8gn: 1, 2, 3, 4 – enhver finder selv sin passende dosis. <\/p>\n\n\n\n

Den f\u00e6lles erfaring blandt fastende er, at oplevelsen bliver b\u00e5de vildere <\/em>og mere virkningsfuld, <\/em>n\u00e5r man kommer frem til de tre d\u00f8gn og derover. Hovedsagen er dette enkle og vidtr\u00e6kkende: Faste er sundt<\/em> og sv\u00e6rt<\/em>. Bedre kombination finder man ikke. Gavnlig for kroppen, gavnlig for sj\u00e6len. En kraftanstrengelse, der vil vise sig umagen og ubehaget v\u00e6rd, hver gang kampen vindes, og den sejrrige vilje fryder sig over sig selv<\/em>. <\/p>\n\n\n\n

S\u00e6dens tilbageholdelse<\/strong><\/p>\n\n\n\n

If\u00f8lge den nylige befolkningsunders\u00f8gelse Sex i Danmark<\/em><\/a> onanerer 67,4% af de heteroseksuelle danske m\u00e6nd mindst \u00e9n gang om ugen. For de 15 til 24-\u00e5rige g\u00e6lder det 91,1%, for de 25 til 34-\u00e5rige 88,7%, for de 35 til 44-\u00e5rige 81,7 % og for de 45 til 54-\u00e5rige 69,3%. Samme faldende tendens ses i de efterf\u00f8lgende aldersgrupper. Af samme overordnede demografiske gruppe, heteroseksuelle danske m\u00e6nd, betjener 54,9% sig mindst \u00e9n gang om ugen af pornografisk materiale i forbindelse med selvtilfredsstillelsen. For de 15 til 24-\u00e5rige g\u00e6lder det 83,7%, for de 25 til 34-\u00e5rige 76,8, for de 35 til 44-\u00e5rige 67,7 % og for de 45 til 54-\u00e5rige 51,2%. Ogs\u00e5 her ses samme faldende tendens i de efterf\u00f8lgende aldersgrupper. Det korte af det lange er, at hyppig onani er et s\u00e6rdeles udbredt adf\u00e6rdsm\u00f8nster blandt landets unge og voksne m\u00e6nd i den virkelystne alder, og at billedstimulation er en yndet stemningsskabende faktor. Den udbredte holdning er, at dette er sundt og godt, eller i hvert fald uproblematisk. <\/p>\n\n\n\n

S\u00e5dan har det ikke altid v\u00e6ret, og s\u00e5dan er det fortsat ikke i traditionelt forankrede kulturer, hvor evnen til p\u00e5 den ene eller anden m\u00e5de at afst\u00e5 fra form\u00e5lsl\u00f8s udl\u00f8sning v\u00e6rds\u00e6ttes og optugtes som en mandig dyd, et middel til viljens h\u00e6rdning, kroppens velv\u00e6re og sj\u00e6lens for\u00e6dling. Blandt de kulturer og individer, der har praktiseres og fortsat praktiserer s\u00e6dens tilbageholdelse kan det, ligesom ved vurderingen af enhver anden asketisk praksis, v\u00e6re klarg\u00f8rende at skelne mellem moralske <\/em>og kraftlogiske<\/em> begrundelser. Skematisk udtrykt: Hvor de moralske begrundelser har deres udspring i forestillingen om et transcendent givet forbud mod en given adf\u00e6rd og en hermed forbunden trussel om guddommelige repressalier ved brud p\u00e5 forbuddet, beror de kraftlogiske begrundelser p\u00e5 fort\u00e6tninger af empirisk-deduktiv art, der sigter mod konkret erfarbare, gunstige f\u00f8lgevirkninger for den, der udlever den anbefalede praksis. <\/p>\n\n\n\n

I sagens menneskelige, alt for menneskelige, natur kan man b\u00e5de p\u00e5 masse- og individniveau finde talrige eksempler p\u00e5 blandingsformer og m\u00e6rkv\u00e6rdigt forsonede mods\u00e6tninger mellem praksis og doktrin, men det \u00e6ndrer ikke p\u00e5 den principielt anskueligg\u00f8rende skelnen mellem to slags religi\u00f8se handlingsgrundlag for den asketiske adf\u00e6rd: Udleves selvbegr\u00e6nsningen i underkastelsens anerkendelse af guddommens strenge bud eller som frimandens for\u00f8gelse af egen kraft i virkeligg\u00f8relsen af den guddommelige impuls<\/em>? <\/p>\n\n\n\n

Hvor den moralske begrundelsesform siden kristendommens indtog har v\u00e6ret den udbredte i Europa, beror den indiske, og i det hele taget \u00f8stlige, k\u00f8nslige askese fortsat p\u00e5 kraftlogiske begrundelser. N\u00e5r man ud fra et indisk-vedisk perspektiv<\/a> anbefaler m\u00e6nd p\u00e5 den ene eller anden m\u00e5de at praktisere s\u00e6dens tilbageholdelse, er det ganske enkelt et sp\u00f8rgsm\u00e5l om, at det ad \u00e5rtusindernes vej erfaringsm\u00e6ssigt har vist sig muligt derved at opn\u00e5 st\u00f8rre velv\u00e6re, kraft og klarhed. <\/p>\n\n\n\n

Den samme tendens er b\u00e6rende i de vestlige fremst\u00f8d for maskulin afholdenhed fra uform\u00e5lstjenlig s\u00e6dafgang, der i disse \u00e5r vinder frem og ligesom fastebegejstringen har sine prim\u00e6re bannerf\u00f8rere i USA. I endnu h\u00f8jere grad end med fastebegejstringen drejer det sig om en eksplicit modkulturel, onlinebaseret tendens<\/a>. Et vestligt-videnskabeligt felt er kun stille og roligt er ved at udvikle sig, og str\u00f8mningen angribes, naturligvis, af popul\u00e6r-freudianske mainstream-kredse<\/a>. <\/p>\n\n\n\n

Hovedsagen er, at en lille, men tiltagende, m\u00e6ngde vestlige m\u00e6nd nu igen begynder at underkaste sig frivillig seksuel afholdenhed og g\u00f8r det med begrundelser, der minder om det f\u00f8rkristne Europas og det nutidige \u00d8stens \u2013 nemlig den konkrete erfaring af, at det virker<\/em>. <\/p>\n\n\n\n

Som altid er enhver p\u00e5 eget eventyr. For her drejer sig ikke om en \u00e6terisk metafysisk doktrin, men om en biospirituel realitet<\/em>, som den, der m\u00e5tte have lysten og kraften kan g\u00e5 frit til i egen unders\u00f8gelse af, hvad der mon kan ske med en mand, n\u00e5r han afst\u00e5r fra at g\u00f8re det allerletteste, der findes \u2013 at stille sig mageligt tilfreds <\/em>med sin uform\u00e5en \u2013 og i stedet bliver opm\u00e6rksom p\u00e5 sig selv som et r\u00e5materiale, der endnu ikke er, hvad det skal v\u00e6re og kun kan blive det ved viljens sang og mejselslag. <\/p>\n\n\n\n

Kodeordet er og bliver handling<\/em>. For viljen er en muskel. Hver gang den anvendes til overvindelse af modstand, derude og derinde, vokser den sig st\u00f8rre og st\u00e6rkere. I sejrens besiddelse af denne vished erfares selve viljens vidunder: livskraftens krystallisering som tilv\u00e6relsens evige retf\u00e6rdigg\u00f8relse af sig selv<\/em>. <\/p>\n\n\n\n

Med ansigtet mod Artemis<\/strong><\/p>\n\n\n\n

I vores eget kontinents kulturhistoriske skatkammer finder vi et eksempel, der egner sig til slutscene for alt, hvad der her er blevet fremf\u00f8rt: I antikkens gr\u00e6ske billedverden st\u00e5r Zeusdatteren Artemis som den ypperste kropsligg\u00f8relse af det asketiske ideals strenghed: Et us\u00f8det kvindev\u00e6sen, v\u00e6bnet af egen v\u00e6rdighed, til uoph\u00f8rlig ansporing af de m\u00e6nd, der t\u00f8r n\u00e6rme sig alteret. Hun er kyskhedens og jagtens <\/em>Gudinde, munter af sind, d\u00f8dbringende i vrede, ivrigt begejstret for b\u00e5de dans og blod. De vilde dyrs herskerinde, kaldes hun \u2013 \u1f29 \u03a0\u03cc\u03c4\u03bd\u03b9\u03b1 \u0398\u03b7\u03c1\u1ff6\u03bd. <\/em>For hverken mand eller b\u00e6st kan eje hende. Olympens Herre svor, at hun altid skal v\u00e6re ukr\u00e6nkelig<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

Apollon, visdommens, sp\u00e5domskunstens og pestpilenes solstr\u00e5lende Gud er hendes tvillingebror. Om de to berettes det, at Artemis blev f\u00f8dt som den f\u00f8rste og derefter hjalp til som f\u00f8dselshj\u00e6lper ved forl\u00f8sningen af broderen. I denne mytiske f\u00f8dselsfort\u00e6lling findes gr\u00e6kernes \u2013 og i det hele taget indoeurop\u00e6ernes <\/em>\u2013 centrale livsindsigt i nedkogt billedform: Kampens <\/em>og selvbeherskelsens <\/em>Gudinde er den mandigt str\u00e5lende visdoms s\u00f8ster og jordemoder. Foreningen af kraft <\/em>og orden <\/em>er den handlekraftige indsigts mulighedsbetingelse. <\/p>\n\n\n\n

Ud fra denne vished <\/em>anerkendte man i Sparta Artemis som skytsgudinde og helligede hende bystatens rituelle fejring af ynglingenes overgang til m\u00e6nd. Ved ritualets toppunkt tog drengene \u00e9n efter \u00e9n opstilling med ansigtet mod Artemis, som hun t\u00e5rnede over dem ved sit alter. Bag dem h\u00e6vede f\u00e6drene l\u00e6derpisken og udg\u00f8d blod til skytsgudindens \u00e6re \u2013 og s\u00f8nnernes forvandling<\/em>. De gik derfra som m\u00e6nd med Gudindens viljespr\u00e6g indridset i k\u00f8det<\/em>. <\/p>\n\n\n\n

De f\u00e6rreste af os, der nu er v\u00e5gne, har duelige f\u00e6dre til at svinge pisken over os. Vores mulighed er at opdyrke str\u00e6bsomme broderskaber, f\u00e6stne blikket til en kvinde, der b\u00e6rer Artemis\u2019 billede i brystet, uforf\u00e6rdet anerkende Olympens ideal og frejdigt h\u00e6ve mandstugtens redskaber over egen ryg \u2013 til v\u00e6kst og lykke, for os og vore.<\/p>\n\n\n\n

Det kan begynde nu<\/em>. <\/p>\n\n\n\n

\n\n\n
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

Efterskrift – juni 2022<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Livet er, hvad det er: I dag ville jeg ikke have skrevet en tekst af denne art. Det betyder ikke, at det var galt at skrive den, da jeg gjorde det, eller at der ikke st\u00e5r sandf\u00e6rdige og brugbare ting i den, blot at den, b\u00e5de i indhold og tone, ikke l\u00e6ngere er d\u00e6kkende for, hvad jeg har at sige og – som s\u00e5 meget andet af det f\u00f8rhen ytrede – vel aldrig var det. L\u00e6s, hvis du har lyst, gerne de nyest skrevne ting for at f\u00e5 en fornemmelse af str\u00f8mmens retning. <\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Und dies Geheimniss redete das Leben selber zu mir. \u201eSiehe, sprach es, ich bin das, was sich immer selber \u00fcberwinden muss\u201c \u2013 Also sprach Zarathustra \u03b1\u03c5\u03b3\u1f74 \u03be\u03b7\u03c1\u1f74 \u03c8\u03c5\u03c7\u1f74 \u03c3\u03bf\u03c6\u03c9\u03c4\u03ac\u03c4\u03b7 \u03ba\u03b1\u1f76 \u1f00\u03c1\u03af\u03c3\u03c4\u03b7 \/ Et lysglimt er den t\u00f8rre sj\u00e6l, visest og bedst \u2013 Heraklit af Efesos I vores landsby er der en s\u00f8. I \u00e5rets kolde … <\/p>\n

L\u00e6s videre “Mandstugt”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_feature_clip_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_post_was_ever_published":false},"categories":[4,5],"tags":[129,37,126,135,184,125,137,136,128],"class_list":["post-1002","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-arkiv","category-tekster","tag-apollon","tag-artemis","tag-askese","tag-biospiritualitet","tag-den-toerre-sti","tag-faste","tag-sundhed","tag-vinterbadning","tag-aedruelighed"],"yoast_head":"\nMandstugt - Stenblomster - til alle og ingen<\/title>\n<meta name=\"description\" content=\"Et essay om askese og maskulinitet med specifikt fokus p\u00e5 \u00e6druelighed, faste og s\u00e6dens tilbageholdelse og en afsluttende lovsang til Artemis og Apollon\" \/>\n<meta name=\"robots\" content=\"index, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<link rel=\"canonical\" href=\"http:\/\/nordaand.dk\/?p=1002\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"Mandstugt - Stenblomster - til alle og ingen\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"Et essay om askese og maskulinitet med specifikt fokus p\u00e5 \u00e6druelighed, faste og s\u00e6dens tilbageholdelse og en afsluttende lovsang til Artemis og Apollon\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"http:\/\/nordaand.dk\/?p=1002\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"Stenblomster - til alle og ingen\" \/>\n<meta property=\"article:published_time\" content=\"2020-06-18T19:11:43+00:00\" \/>\n<meta property=\"article:modified_time\" content=\"2022-06-04T10:45:23+00:00\" \/>\n<meta property=\"og:image\" content=\"http:\/\/nordaand.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/06\/Lichtgebet.png\" \/>\n<meta name=\"author\" content=\"Nord\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary_large_image\" \/>\n<meta name=\"twitter:label1\" content=\"Skrevet af\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data1\" content=\"Nord\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:label2\" content=\"Estimeret l\u00e6setid\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data2\" content=\"20 minutter\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\\\/\\\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"Article\",\"@id\":\"http:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/?p=1002#article\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"http:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/?p=1002\"},\"author\":{\"name\":\"Nord\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/#\\\/schema\\\/person\\\/7756537cddd691dbd2b805755b11986f\"},\"headline\":\"Mandstugt\",\"datePublished\":\"2020-06-18T19:11:43+00:00\",\"dateModified\":\"2022-06-04T10:45:23+00:00\",\"mainEntityOfPage\":{\"@id\":\"http:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/?p=1002\"},\"wordCount\":3913,\"publisher\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/#\\\/schema\\\/person\\\/7756537cddd691dbd2b805755b11986f\"},\"image\":{\"@id\":\"http:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/?p=1002#primaryimage\"},\"thumbnailUrl\":\"http:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2020\\\/06\\\/Lichtgebet.png\",\"keywords\":[\"Apollon\",\"Artemis\",\"Askese\",\"Biospiritualitet\",\"Den t\u00f8rre sti\",\"Faste\",\"Sundhed\",\"Vinterbadning\",\"\u00c6druelighed\"],\"articleSection\":[\"Arkiv\",\"Tekster\"],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"http:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/?p=1002\",\"url\":\"http:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/?p=1002\",\"name\":\"Mandstugt - Stenblomster - til alle og ingen\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/#website\"},\"primaryImageOfPage\":{\"@id\":\"http:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/?p=1002#primaryimage\"},\"image\":{\"@id\":\"http:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/?p=1002#primaryimage\"},\"thumbnailUrl\":\"http:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2020\\\/06\\\/Lichtgebet.png\",\"datePublished\":\"2020-06-18T19:11:43+00:00\",\"dateModified\":\"2022-06-04T10:45:23+00:00\",\"description\":\"Et essay om askese og maskulinitet med specifikt fokus p\u00e5 \u00e6druelighed, faste og s\u00e6dens tilbageholdelse og en afsluttende lovsang til Artemis og Apollon\",\"breadcrumb\":{\"@id\":\"http:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/?p=1002#breadcrumb\"},\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"http:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/?p=1002\"]}]},{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"http:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/?p=1002#primaryimage\",\"url\":\"http:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2020\\\/06\\\/Lichtgebet.png\",\"contentUrl\":\"http:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2020\\\/06\\\/Lichtgebet.png\",\"width\":335,\"height\":502},{\"@type\":\"BreadcrumbList\",\"@id\":\"http:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/?p=1002#breadcrumb\",\"itemListElement\":[{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":1,\"name\":\"Hjem\",\"item\":\"https:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":2,\"name\":\"Mandstugt\"}]},{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/#website\",\"url\":\"https:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/\",\"name\":\"Nord\u00e5nd\",\"description\":\"Ord, ord, ord\",\"publisher\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/#\\\/schema\\\/person\\\/7756537cddd691dbd2b805755b11986f\"},\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":{\"@type\":\"EntryPoint\",\"urlTemplate\":\"https:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/?s={search_term_string}\"},\"query-input\":{\"@type\":\"PropertyValueSpecification\",\"valueRequired\":true,\"valueName\":\"search_term_string\"}}],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":[\"Person\",\"Organization\"],\"@id\":\"https:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/#\\\/schema\\\/person\\\/7756537cddd691dbd2b805755b11986f\",\"name\":\"Nord\",\"image\":{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/secure.gravatar.com\\\/avatar\\\/939edf40422967dc74882117d9d1e6002fe6ad16aac752a694081598e52e673a?s=96&d=mm&r=g\",\"url\":\"https:\\\/\\\/secure.gravatar.com\\\/avatar\\\/939edf40422967dc74882117d9d1e6002fe6ad16aac752a694081598e52e673a?s=96&d=mm&r=g\",\"contentUrl\":\"https:\\\/\\\/secure.gravatar.com\\\/avatar\\\/939edf40422967dc74882117d9d1e6002fe6ad16aac752a694081598e52e673a?s=96&d=mm&r=g\",\"caption\":\"Nord\"},\"logo\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/secure.gravatar.com\\\/avatar\\\/939edf40422967dc74882117d9d1e6002fe6ad16aac752a694081598e52e673a?s=96&d=mm&r=g\"}}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO plugin. -->","yoast_head_json":{"title":"Mandstugt - Stenblomster - til alle og ingen","description":"Et essay om askese og maskulinitet med specifikt fokus p\u00e5 \u00e6druelighed, faste og s\u00e6dens tilbageholdelse og en afsluttende lovsang til Artemis og Apollon","robots":{"index":"index","follow":"follow","max-snippet":"max-snippet:-1","max-image-preview":"max-image-preview:large","max-video-preview":"max-video-preview:-1"},"canonical":"http:\/\/nordaand.dk\/?p=1002","og_locale":"da_DK","og_type":"article","og_title":"Mandstugt - Stenblomster - til alle og ingen","og_description":"Et essay om askese og maskulinitet med specifikt fokus p\u00e5 \u00e6druelighed, faste og s\u00e6dens tilbageholdelse og en afsluttende lovsang til Artemis og Apollon","og_url":"http:\/\/nordaand.dk\/?p=1002","og_site_name":"Stenblomster - til alle og ingen","article_published_time":"2020-06-18T19:11:43+00:00","article_modified_time":"2022-06-04T10:45:23+00:00","og_image":[{"url":"http:\/\/nordaand.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/06\/Lichtgebet.png","type":"","width":"","height":""}],"author":"Nord","twitter_card":"summary_large_image","twitter_misc":{"Skrevet af":"Nord","Estimeret l\u00e6setid":"20 minutter"},"schema":{"@context":"https:\/\/schema.org","@graph":[{"@type":"Article","@id":"http:\/\/nordaand.dk\/?p=1002#article","isPartOf":{"@id":"http:\/\/nordaand.dk\/?p=1002"},"author":{"name":"Nord","@id":"https:\/\/nordaand.dk\/#\/schema\/person\/7756537cddd691dbd2b805755b11986f"},"headline":"Mandstugt","datePublished":"2020-06-18T19:11:43+00:00","dateModified":"2022-06-04T10:45:23+00:00","mainEntityOfPage":{"@id":"http:\/\/nordaand.dk\/?p=1002"},"wordCount":3913,"publisher":{"@id":"https:\/\/nordaand.dk\/#\/schema\/person\/7756537cddd691dbd2b805755b11986f"},"image":{"@id":"http:\/\/nordaand.dk\/?p=1002#primaryimage"},"thumbnailUrl":"http:\/\/nordaand.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/06\/Lichtgebet.png","keywords":["Apollon","Artemis","Askese","Biospiritualitet","Den t\u00f8rre sti","Faste","Sundhed","Vinterbadning","\u00c6druelighed"],"articleSection":["Arkiv","Tekster"],"inLanguage":"da-DK"},{"@type":"WebPage","@id":"http:\/\/nordaand.dk\/?p=1002","url":"http:\/\/nordaand.dk\/?p=1002","name":"Mandstugt - Stenblomster - til alle og ingen","isPartOf":{"@id":"https:\/\/nordaand.dk\/#website"},"primaryImageOfPage":{"@id":"http:\/\/nordaand.dk\/?p=1002#primaryimage"},"image":{"@id":"http:\/\/nordaand.dk\/?p=1002#primaryimage"},"thumbnailUrl":"http:\/\/nordaand.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/06\/Lichtgebet.png","datePublished":"2020-06-18T19:11:43+00:00","dateModified":"2022-06-04T10:45:23+00:00","description":"Et essay om askese og maskulinitet med specifikt fokus p\u00e5 \u00e6druelighed, faste og s\u00e6dens tilbageholdelse og en afsluttende lovsang til Artemis og Apollon","breadcrumb":{"@id":"http:\/\/nordaand.dk\/?p=1002#breadcrumb"},"inLanguage":"da-DK","potentialAction":[{"@type":"ReadAction","target":["http:\/\/nordaand.dk\/?p=1002"]}]},{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"http:\/\/nordaand.dk\/?p=1002#primaryimage","url":"http:\/\/nordaand.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/06\/Lichtgebet.png","contentUrl":"http:\/\/nordaand.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/06\/Lichtgebet.png","width":335,"height":502},{"@type":"BreadcrumbList","@id":"http:\/\/nordaand.dk\/?p=1002#breadcrumb","itemListElement":[{"@type":"ListItem","position":1,"name":"Hjem","item":"https:\/\/nordaand.dk\/"},{"@type":"ListItem","position":2,"name":"Mandstugt"}]},{"@type":"WebSite","@id":"https:\/\/nordaand.dk\/#website","url":"https:\/\/nordaand.dk\/","name":"Nord\u00e5nd","description":"Ord, ord, ord","publisher":{"@id":"https:\/\/nordaand.dk\/#\/schema\/person\/7756537cddd691dbd2b805755b11986f"},"potentialAction":[{"@type":"SearchAction","target":{"@type":"EntryPoint","urlTemplate":"https:\/\/nordaand.dk\/?s={search_term_string}"},"query-input":{"@type":"PropertyValueSpecification","valueRequired":true,"valueName":"search_term_string"}}],"inLanguage":"da-DK"},{"@type":["Person","Organization"],"@id":"https:\/\/nordaand.dk\/#\/schema\/person\/7756537cddd691dbd2b805755b11986f","name":"Nord","image":{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/939edf40422967dc74882117d9d1e6002fe6ad16aac752a694081598e52e673a?s=96&d=mm&r=g","url":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/939edf40422967dc74882117d9d1e6002fe6ad16aac752a694081598e52e673a?s=96&d=mm&r=g","contentUrl":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/939edf40422967dc74882117d9d1e6002fe6ad16aac752a694081598e52e673a?s=96&d=mm&r=g","caption":"Nord"},"logo":{"@id":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/939edf40422967dc74882117d9d1e6002fe6ad16aac752a694081598e52e673a?s=96&d=mm&r=g"}}]}},"jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_featured_media_url":"","_links":{"self":[{"href":"http:\/\/nordaand.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1002","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/nordaand.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/nordaand.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/nordaand.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/nordaand.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1002"}],"version-history":[{"count":16,"href":"http:\/\/nordaand.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1002\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":4692,"href":"http:\/\/nordaand.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1002\/revisions\/4692"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/nordaand.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1002"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/nordaand.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1002"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/nordaand.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1002"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}