{"id":1024,"date":"2020-06-20T09:09:36","date_gmt":"2020-06-20T08:09:36","guid":{"rendered":"http:\/\/nordaand.dk\/?p=1024"},"modified":"2020-12-13T09:03:11","modified_gmt":"2020-12-13T08:03:11","slug":"himmelfikseringen-og-fuldkommenhedssygen","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/nordaand.dk\/?p=1024","title":{"rendered":"Himmelfikseringen og fuldkommenhedssygen – to kristendomskritiske kapitler fra ‘Norden kalder’"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure><\/div>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

I anledningen af, at jeg har kunnet konstatere, at jeg \u00e5benbart fortsat er interessant nok til at blive omtalt af danske pr\u00e6ster, ja vist endda er anvendelig i pr\u00e6dikenarbejdet som et eksempel p\u00e5, hvor t\u00e5beligt kristendommen kan misforst\u00e5s, bringes her to kapitler fra ‘Norden kalder – \u00e5bent afskedsbrev til den kristne kirke’<\/a>, s\u00e5 pr\u00e6dikanter og andet godtfolk har et kildegrundlag at copypaste fra og dermed ikke beh\u00f8ver at bryde<\/em> hovederne med selv at opfinde mine synspunkter.<\/em> Den egentligt interesserede kan l\u00e6se mere i bogen og rundt omkring her p\u00e5 siden.<\/em>

<\/strong><\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n

Himmelfikseringen<\/strong><\/p>\n\n\n\n

I, utro, ved I ikke, at venskab med verden er fjendskab med Gud? Den, der vil v\u00e6re ven med verden, st\u00e5r som en fjende af Gud<\/em>
\u2013 Jakobsbrevet 4,4 <\/p>\n\n\n\n

Vort borgerskab er i himlene; derfra venter vi ogs\u00e5 Herren Jesus Kristus som frelser <\/em>
\u2013 <\/em>Fillipperbrevet 3,20<\/p>\n\n\n\n

I august 2018 flyttede vi fra pr\u00e6steboligen. I begyndelsen af september bragte Asa- og Vanetrosamfundet Forn Si\u00f0rs medlemsblad V\u00f8lse<\/em> en personlig, kristendomskritisk artikel fra mit tastatur. Jeg havde meldt mig ind i trossamfundet kort tid efter opsigelsen af embedet og aftalt med bladets redakt\u00f8r, at jeg skulle skrive en tekst om afskeden med kristendommen. Det blev et h\u00e5ndfast udfald \u2013 med en mildt sagt uforsonlig titel<\/a>. Da bladet var udkommet, sendte jeg en elektronisk udgave ud p\u00e5 det oceaniske internet, hvor den fortsat kan findes. Tekstens grundtone var anklagende, b\u00e5de mod pr\u00e6stestanden og mig selv som forhenv\u00e6rende del af den. Hovedp\u00e5standene var \u2013 og er \u2013 dels, at Det Nye Testamentes religion er en naturstridig aff\u00e6re; dels, at st\u00f8rstedelen af kirkens m\/k\u2019er i al almindelighed g\u00f8r sig sagen for let, n\u00e5r de forkynder det s\u00e5kaldt glade budskab; alts\u00e5 at kirkens talere har for vane at g\u00f8re grundtekstens udsigelse mere alment spiselig, end den egentlig er. Alts\u00e5: At pr\u00e6ster i al almindelighed kryber udenom det radikale, og dermed det rabiate<\/em>, i Det Nye Testamentes udtalte krav om afsv\u00e6rgelse af denne verden \u2013 og deraf f\u00f8lgende ringeagt for de mennesker, der ikke anr\u00e5ber Jesus Kristus som herre og frelser.<\/p>\n\n\n\n

Forventeligt og forst\u00e5eligt nok fremkaldte dette angreb b\u00e5de forundring, vrede og lyst til latterligg\u00f8relse blandt en del teologer og pr\u00e6ster. Hovedindvendingen var, at jeg var en d\u00e5rlig teolog, der l\u00e6ste teksterne alt for bogstaveligt og uden sans for den st\u00f8rre sammenh\u00e6ng, de indg\u00e5r i \u2013 herunder den teologiske tolkningshistorie, der er dannet omkring dem i tidernes l\u00f8b. Nogle kaldte mig b\u00e5de det ene og det andet. Et par stykker mente, at jeg m\u00e5tte v\u00e6re midt i et mentalt sammenbrud; at \u201cstakkels Johan\u201d tydeligvis havde f\u00e5et \u201cen psykisk lidelse\u201d, som en tidligere embedss\u00f8ster s\u00e5 indf\u00f8lende udtrykte sig. Jeg svarede p\u00e5 s\u00e5 lidt som muligt, angav at jeg ville vende tilbage med en l\u00e6ngere udredning, rystede st\u00f8vet af f\u00f8dderne og fortsatte ad den vej, jeg havde afgjort mig for.<\/p>\n\n\n\n

Denne del af historien er det lovede svar til dem, der m\u00e5tte have lyst til at lytte. Det er, ganske rigtigt, ikke <\/em>et fors\u00f8g p\u00e5 at bedrive teologi. For teologi er der \u2013 med trosmatematikeren Johannes Horstmanns ord \u2013 kun tale om, n\u00e5r t\u00e6nkningen finder sin begrundelse \u201ci den skete \u00e5benbaring og dennes sigte mod pr\u00e6diken\u201d, alts\u00e5 n\u00e5r det drejer sig om: <\/p>\n\n\n\n

“\u2026 fornuftens arbejde med en genstand, der er Guds \u00e5benbaring i Kristus, en genstand, der som Guds <\/em>\u00e5benbaring ikke kan v\u00e6re fornuftens genstand, men som Guds \u00e5benbaring <\/em>vil g\u00f8re sig g\u00e6ldende i fornuftens verden.” (Grundrids af den kirkelige dogmatik,<\/em> s. 16-17)   <\/p>\n\n\n\n

Horstmann har ret, s\u00e6rligt n\u00e5r man overs\u00e6tter hans begrebsbestemmelse til et sprog, der kan forst\u00e5s af (os) ikke-teologer: Teologi er at lade tanken tage afs\u00e6t i (noget, man kalder sin) Guds \u00e5benbaring og ved endt unders\u00f8gelse, beh\u00e6ndigt nok, finde sit endepunkt i samme \u2018sandhed\u2019, som man begyndte ved. Det afs\u00e6t deler jeg ikke, s\u00e5 mit anliggende er et andet; nemlig at l\u00e6se<\/em>, hvad der faktisk st\u00e5r i nogle af de kernetekster, som pr\u00e6ster afl\u00e6gger deres l\u00f8fte p\u00e5 og tilkendegive min<\/em> umiddelbare reaktion <\/em>p\u00e5 dem. Anderledes udtrykt: Hensigten er at fremh\u00e6ve de grundtr\u00e6k ved Det Nye Testamentes livstydninger, der er kommet til at byde mig s\u00e5 kraftigt imod, at jeg ikke l\u00e6ngere \u00f8nsker at kalde mig kristen. Vi kunne kalde det en kilden\u00e6r, personlig gennemt\u00e6nkning. <\/p>\n\n\n\n

Hvert af de fire kapitler i denne del har den samme slags anslag: f\u00f8rst en hjemmekogt, klinisk ben\u00e6vnelse af det lag i den nytestamentlige psykologi, der skal omtales; dern\u00e6st to bibelcitater til illustration af, hvor vi skal hen. Derfra udfoldes unders\u00f8gelserne, s\u00e5dan som det nu giver mening \u2013 for fort\u00e6lleren. S\u00e5 vidt forbem\u00e6rkningerne. Nu til sagerne. Hensigten er at g\u00f8re regnskabet op, s\u00e5 vi kan komme frem til opbyggeligheden.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 alts\u00e5, himmelfikseringen<\/em> foresl\u00e5s hermed som diagnostisk betegnelse for selve grundskaden ved Det Nye Testamente, nemlig dets ansp\u00e6ndte betoning af det s\u00e5kaldte himmeriges n\u00e6rhed og snarlige ankomst i det synlige samt den hermed forbundne l\u00e6ngsel efter vredens dag<\/em>, hvor Herren langt om l\u00e6nge vil overdynge den kendte verden og de ikke-kristne mennesker med ild og svovl. Mere direkte \u2013 og personligt \u2013 udtrykt: Min modvilje mod kristendommen skyldes f\u00f8rst og fremmest, hvad vi med dagligsproget kunne kalde Det Nye Testamentes mangel p\u00e5 jord<\/em>forbindelse, alts\u00e5 kernetekstens himmelr\u00e5bende p\u00e5stand om, at vi mennesker ikke<\/em> har hjemme i denne verden; at alt ikke <\/em>er, som det skal v\u00e6re her p\u00e5 den bl\u00e5gr\u00f8nne klode, og at fadergudens udvalgte, elskede b\u00f8rn derfor har deres sande hjem et andet sted end her. Teologer og pr\u00e6ster kan \u2013 og vil \u2013 naturligvis udpege alskens forskelligheder, tolkningsmuligheder og s\u00e5kaldte subtiliteter til relativering af deres helligteksts nedv\u00e6rdigelse af den jordiske eksistens, men min sag er en anden; nemlig det helt enkle: at pege p\u00e5 Det Nye Testamentes basale mods\u00e6tningsforhold til den jordiske tilv\u00e6relse \u2013 at standse op ved bogens \u00e5benlyse og uforsonlige krigserkl\u00e6ring mod d\u00e9t, der kaldes denne verden<\/em>, alts\u00e5 mod selve den erfaringsvirkelighed, som Jordens b\u00f8rn deler med hinanden. <\/p>\n\n\n\n

De anf\u00f8rte tekststeder tydeligg\u00f8r p\u00e5 hver sin m\u00e5de den nytestamentlige id\u00e9 om et mods\u00e6tningsforhold mellem de troende og den jordiske eksistens. Man kunne have valgt en m\u00e6ngde <\/em>andre, for det drejer sig netop om en kernetanke \u2013 ikke blandt flertallet af danske \u2018kristne\u2019, men i allerh\u00f8jeste grad i Det Nye Testamentes religi\u00f8se univers.<\/p>\n\n\n\n

Det f\u00f8rste citat er mest h\u00e5ndfast i sin afsv\u00e6rgelse af det, der kaldes \u2018verden\u2019: Kristne, der g\u00f8r sig til venner med verden, siges at v\u00e6re utro<\/em> over for Gud (der jo, som bekendt er en nidk\u00e6r herre<\/em>, alts\u00e5 en sammensmeltet fader- og \u00e6gtemandsfigur med mildt sagt veludviklede anl\u00e6g for jalousi), og den, der vil v\u00e6re ven med verden, st\u00e5r derfor i fjendskab med Faderen. Det er en v\u00e6ldig klar opstilling af et enten-eller, som teologerne selvf\u00f8lgelig har deres svar p\u00e5, men som \u2013 s\u00e5ledes p\u00e5standen herfra \u2013 ikke har stort at g\u00f8re med almindelige, danske menneskers liv, der (s\u00e5 vidt jeg er orienteret) i reglen ikke handler om at l\u00e6nges bort fra d\u00f8dens dunkle klode, men at g\u00f8re, hvad man nu kan for at finde sig til rette <\/em>med denne verdens vilk\u00e5r og erfare en mening <\/em>med det liv, vi deler med hinanden her i \u00f8riget. <\/p>\n\n\n\n

I det andet citat omtales mods\u00e6tningsforholdet ud fra metaforen statsborgerskab; de kristne siges at have deres statsborgerskab et andet sted end p\u00e5 jorden. For denne verden er et overgangssted. Dommens dag er n\u00e6r, og hjemmet venter p\u00e5 den anden side af ilden. Et kristeligt liv er adgangsbilletten.<\/p>\n\n\n\n

Denne tvangspr\u00e6gede fiksering \u2013 som jo betyder fastl\u00e5sning <\/em>\u2013 af blikket i himmelvendt retning indeb\u00e6rer, at der i Det Nye Testamentes forestillingsverden er i, hvad vi kunne kalde, et kraftigt underskud af jord<\/em>, en mangel p\u00e5 konkret refleksion over det jordiske liv i egen ret. <\/p>\n\n\n\n

Et letforst\u00e5eligt, og for de fleste jordboere formentlig temmelig frast\u00f8dende, eksempel kunne v\u00e6re sp\u00f8rgsm\u00e5let om k\u00f8nnenes forening og videref\u00f8relsen af sl\u00e6gten. Undervejs i evangeliefort\u00e6llingerne m\u00f8der vi en lang r\u00e6kke opfordringer til at lade tilh\u00f8rsforholdet til sektlederen Jesus st\u00e5 over ens egen familie. I den \u2018lette\u2019 ende m\u00f8der vi et par fiskere, som gives ordre til at efterlade deres gamle far i familiens b\u00e5d for i stedet at f\u00f8lge Jesus og blive noget, han kalder menneskefiskere <\/em>(Markus 1,19-20 og Matth\u00e6us 4,21-22).<\/em> I den tungere udformning udstikkes der direkte sl\u00e6gtshadske p\u00e5bud, som de fleste folkekirkepr\u00e6ster vist kun kan finde stemme til at l\u00e6se h\u00f8jt, fordi de fra den teologiske badutspringer-kunst har l\u00e6rt at l\u00e6se imod <\/em>teksternes udsagn \u2013 og dermed neutralisere giftstoffet i dem. Et sigende eksempel kunne v\u00e6re den religi\u00f8se leders ord ved udsendelsen af sine disciple i Matth\u00e6usevangeliet: <\/p>\n\n\n\n

Enhver, som kendes ved mig over for mennesker, vil jeg ogs\u00e5 kendes ved over for min fader, som er i himlene. Men den, der forn\u00e6gter mig over for mennesker, vil jeg ogs\u00e5 forn\u00e6gte over for min fader, som er i himlene. Tro ikke, at jeg er kommet for at bringe fred p\u00e5 jorden. Jeg er ikke kommet for at bringe fred, men sv\u00e6rd. Jeg er kommet for at s\u00e6tte splid mellem en mand og hans far, en datter og hendes mor, en svigerdatter og hendes svigermor, og en mand f\u00e5r sine husfolk til fjender. Den, der elsker far eller mor mere end mig, er mig ikke v\u00e6rd, og den, der elsker s\u00f8n eller datter mere end mig, er mig ikke v\u00e6rd. Og den, der ikke tager sit kors op og f\u00f8lger mig, er mig ikke v\u00e6rd<\/em> (Matth\u00e6us 1o, 32-38).<\/p>\n\n\n\n

Den samme opfattelse findes i Lukasevangeliet, hvor Jesus fors\u00f8ger at forklare en st\u00f8rre m\u00e6ngde interesserede, hvor meget det faktisk koster at f\u00f8lge ham. Ogs\u00e5 dengang var der \u00e5benbart ivrige sj\u00e6le, som hang ved hans sk\u00f8rter i den tro, at Herren Jesus skulle v\u00e6re mindre kompromisl\u00f8s, end han selv <\/em>giver udtryk for at v\u00e6re: <\/p>\n\n\n\n

Store skarer fulgtes med Jesus, og han vendte sig om og sagde til dem: \u201dHvis nogen kommer til mig og ikke hader sin far og mor, hustru og b\u00f8rn, br\u00f8dre og s\u00f8stre, ja, sit eget liv, kan han ikke v\u00e6re min discipel. Den, der ikke b\u00e6rer sit kors og g\u00e5r i mit spor, kan ikke v\u00e6re min discipel  <\/em>(Lukas 14,25-27).<\/p>\n\n\n\n

If\u00f8lge de teologer, der kommenterede min lille exit-artikel om kristendommens perverse grundpr\u00e6g<\/em>, hvori jeg omtalte dette Lukas-stykke, havde jeg \u2013 snotdum, som jeg er \u2013 komplet misforst\u00e5et tekstens udsagn: Den handler, if\u00f8lge disse l\u00e6rde sognepr\u00e6ster, nemlig slet ikke om at hade <\/em>sin familie, men blot om ikke at overdyrke<\/em> det biologiske sl\u00e6gtskabsb\u00e5nd. <\/p>\n\n\n\n

Set herfra virkede det snarere, som om de p\u00e5g\u00e6ldende teologer ikke havde forst\u00e5et, hvad jeg <\/em>skrev \u2013 nemlig at ogs\u00e5 denne afsv\u00e6kkede tolkning byder mig imod. For jeg forst\u00e5r faktisk sl\u00e6gtskabsb\u00e5ndet som en ukr\u00e6nkelig <\/em>hovednerve i den menneskelige eksistens, et helligt <\/em>ankerpunkt for menneskers liv p\u00e5 Jorden \u2013 og jeg er temmelig sikker p\u00e5, at jeg ikke er alene med den opfattelse. Den er, for nu at udtrykke det s\u00e5 jordn\u00e6rt som muligt, ret s\u00e5 n\u00e6rliggende<\/em>. <\/p>\n\n\n\n

Men tydeligvis ikke for Det Nye Testamentes forfattere, der gl\u00e6der sig s\u00e5 meget til den himmelske fremtidslykke, at de opfatter enhver almindelig besk\u00e6ftigelse med opretholdelse af denne verdens liv som uvedkommende for den sande tilv\u00e6relse i Jesu Kristi fodspor.<\/p>\n\n\n\n

Hos apostlen Paulus finder man endnu et eksempel, som \u2013 alt efter temperament og hum\u00f8r \u2013 enten kan kaldes morsomt <\/em>eller sk\u00e6ndigt. Det drejer sig om foreningen af mand og kvinde. Afs\u00e6ttet er, at nogle fra den kristne menighed i Korinth lader til at have spurgt deres h\u00f8jt oplyste (og ugifte) l\u00e6rer, hvad de (dog) skal stille op med det k\u00f8nsliv, der \u00e5benbart fortsat r\u00f8rer p\u00e5 sig i dem: <\/p>\n\n\n\n

Hvad ang\u00e5r det, I skrev, s\u00e5 er det bedst for en mand ikke at r\u00f8re en kvinde.  Men for at undg\u00e5 utugt skal enhver mand have sin hustru, og enhver kvinde sin mand. En mand skal give sin hustru, hvad han skylder hende, og en hustru liges\u00e5 sin mand. En hustru r\u00e5der ikke over sit legeme, men det g\u00f8r hendes mand; liges\u00e5 r\u00e5der heller ikke en mand over sit legeme, men det g\u00f8r hans hustru. I m\u00e5 ikke unddrage jer hinanden, hvis I da ikke er blevet enige om det for en tid, for at I kan hengive jer til b\u00f8n og s\u00e5 komme sammen igen, for at Satan ikke skal friste jer, fordi I ikke kan v\u00e6re afholdende.  Men dette siger jeg som en indr\u00f8mmelse, ikke som en befaling. Jeg ser helst, at alle mennesker er som jeg; men enhver har sin egen n\u00e5degave fra Gud, den ene p\u00e5 \u00e9n m\u00e5de, den anden p\u00e5 en anden m\u00e5de. Til de ugifte og enkerne siger jeg, at det er bedst for dem, hvis de bliver ved med at v\u00e6re som jeg. Men kan de ikke v\u00e6re afholdende, skal de gifte sig; for det er bedre at gifte sig end at br\u00e6nde af beg\u00e6r<\/em> (1. Korintherbrev 7,1-9).<\/p>\n\n\n\n

Flere tr\u00e6k v\u00e6kker \u2018interesse\u2019 ved denne livsvejledning. Mest fremskudt og p\u00e5faldende er selve den store l\u00e6rers grundopfattelse \u2013 at det er bedst for en mand ikke at r\u00f8re en kvinde. Pr\u00f8v lige at l\u00e6se de ord \u00e9n gang til (og forestil dig eventuelt, for klarhedens skyld, at de kom ud ad munden p\u00e5 lederen af en nutidig<\/em> dommedagskult): Det er bedst for en mand ikke at r\u00f8re en kvinde<\/em>. Idealet er krystalklart \u2013 og indeholder selve definitionen p\u00e5 livsforn\u00e6gtelse. For hvis det er bedst ikke at r\u00f8re en kvinde (som vi jo alts\u00e5 godt v\u00e9d, man bliver n\u00f8dt til for at dyrke sex med hende), ja, s\u00e5 m\u00e5 den logiske f\u00f8lge v\u00e6re, at det er bedst, hvis der ikke bliver f\u00f8dt flere b\u00f8rn<\/em>. S\u00e5dan t\u00e6nker Paulus, fordi han regner med, at sj\u00e6lens bedste ven vil vende sejrrigt tilbage \u00e9n af de allern\u00e6rmeste dage \u2013 and nothing else matters. <\/em><\/p>\n\n\n\n

F\u00f8rst herefter n\u00e6vnes det, at m\u00e6nd og kvinder i almindelighed b\u00f8r forene sig for at undg\u00e5 utugt<\/em>. Og vi gentager \u2013 endnu engang: for at undg\u00e5 utugt <\/em>skal m\u00e6nd og kvinder binde sig til et enkelt modsatk\u00f8nnet eksemplar, ikke <\/em>for at sikre sl\u00e6gtens og livets fortsatte best\u00e5en. Herefter f\u00f8lger formaningerne om ikke at n\u00e6gte den anden \u00e6gtef\u00e6lle seksuelt samkvem, med mindre man alts\u00e5 er blevet enige om f\u00e6lles afholdenhed for at koncentrere sig om Herren i Himlen, s\u00e5 l\u00e6nge man nu kan klare det \u2013 og til sidst gentages remsen s\u00e5 endnu engang i let varieret form: Paulus ser helst, at alle er som han, alts\u00e5 ugifte, seksuelt inaktive og barnl\u00f8se, men anerkender tingenes tilstand og anbefaler s\u00e5ledes dem, der ikke er i stand til at f\u00f8lge hans gode eksempel, at gifte sig, for (som det s\u00e5 romantisk formuleres) \u201cdet er bedre at gifte sig end at br\u00e6nde af beg\u00e6r\u201d. Tankegangen burde v\u00e6re umisforst\u00e5elig: Kristne m\u00e6nd og kvinder skal ikke forene sig med hinanden for at helligholde Jordens orden og videref\u00f8re sl\u00e6gtens liv, men for at sikre sig imod at dyrke sex med flere end \u00e9t menneske. S\u00e5dan forbereder gode Jesus-troende sig p\u00e5 dommedag. <\/p>\n\n\n\n

At en tilv\u00e6relse som enlig, og dermed barnl\u00f8s, ville v\u00e6re det allerbedste nu, hvor \u201ctiden er knap\u201d, indprentes endnu en gang lidt l\u00e6ngere henne i teksten, hvor Paulus understreger, at meningen med anbefalingerne er at hj\u00e6lpe brevets modtagere med altid at t\u00e6nke p\u00e5 Herren: <\/p>\n\n\n\n

Jeg ser helst, at I er fri for bekymringer. En ugift mand t\u00e6nker p\u00e5 Herren, hvordan han kan v\u00e6re Herren til behag; men den, der er gift, t\u00e6nker p\u00e5 verden, hvordan han kan v\u00e6re sin hustru til behag, og er splittet. Og en ugift kvinde eller ung pige t\u00e6nker p\u00e5 Herren, p\u00e5 at v\u00e6re hellig b\u00e5de i legeme og \u00e5nd; men den, der er gift, t\u00e6nker p\u00e5 verden, hvordan hun kan v\u00e6re sin mand til behag. Det siger jeg til jeres eget bedste, ikke for at baste og binde jer, men for at I uforstyrret kan leve s\u00f8mmeligt og holde jer til Herren<\/em> (1. Korintherbrev 7,32-35).<\/p>\n\n\n\n

Set herfra er det temmelig tydeligt, ja, faktisk entydigt, hvor Paulus vil hen \u2013 nemlig i Himlen, og det betyder: v\u00e6k<\/em> fra denne verden og dermed v\u00e6k fra den livgivende sammenf\u00f8jning af elementerne, der blandt st\u00f8rstedelen af de levende opleves som selve livets fylde. Hans \u00f8nske er, at menighedens medlemmer skal have s\u00e5 lidt med k\u00f8nslivet at g\u00f8re som muligt. Det vil give dem f\u00e6rre bekymringer, s\u00e5 de bedre kan t\u00e6nke p\u00e5 Herren og fiksere blikket p\u00e5 den himmel, som han skal vende tilbage fra for at udfri de udvalgte fra den jordiske straffetilv\u00e6relse, som deres urforf\u00e6dre p\u00e5drog sig, da de \u2013 i syndigt beg\u00e6r <\/em>efter at vide mere \u2013 rakte ud efter erkendelsens frugt og p\u00e5drog sig skabergudens vrede. <\/p>\n\n\n\n

Det s\u00e6re er ikke, at en dommedagssekt har kunnet mene den slags. Det er der masser af nyreligi\u00f8se bev\u00e6gelser, der g\u00f8r. Nej, det s\u00e6re er, at s\u00e5kaldt h\u00f8jtuddannede mennesker, som ikke (n\u00f8dvendigvis) selv n\u00e6rer noget udtalt ubehag ved livet, kan p\u00e5st\u00e5, at deres helligskrift ikke rummer de synspunkter, som enhver jo kan \u00e5bne sine \u00f8jne <\/em>og selv l\u00e6se i bogen. Men helligskriftets indhold rokker ikke ved teologernes evne til omtydning. Hvorfor ikke? Det m\u00e5 de \u2013 eller det m\u00e5 I <\/em>\u2013 i sagens natur selv svare p\u00e5. Jeg aner det ikke. Jeg v\u00e9d kun, at jeg er f\u00e6rdig med at f\u00e5 penge for at l\u00e6se h\u00f8jt fra himmelfikserede beretninger og breve, som sviner vores verden til. For jeg v\u00e9d, at Jordens liv er helligt<\/em> \u2013 og er f\u00e6rdig med at tale udenom.<\/p>\n\n\n\n

Fuldkommenhedssygen<\/strong><\/h2>\n\n\n\n

Elsk jeres fjender og bed for dem, der forf\u00f8lger jer, for at I m\u00e5 v\u00e6re jeres himmelske faders b\u00f8rn<\/em> – Matth\u00e6usevangeliet 5,43-45<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 v\u00e6r da fuldkomne, som jeres himmelske fader er fuldkommen!<\/em> – <\/em>Matth\u00e6usevangeliet 5,47-48<\/p>\n\n\n\n

Mens jeg var pr\u00e6st, blev jeg af og til anklaget for at v\u00e6re en d\u00e5rlig kristen eller slet ikke at v\u00e6re kristen. Anklagerne kom fra mennesker, blandt andet pr\u00e6ster, som fandt min deltagelse i den offentlige debat uforenelig med (noget, de kaldte) den kristne etik \u2013 og de \u2018v\u00e6rdier\u2019, der siges at v\u00e6re afledt af den. Det drejede sig selvf\u00f8lgelig<\/em> om mit syn p\u00e5 masseindvandringen, som anklagerne fandt uk\u00e6rligt og dermed ukristeligt. For er det ikke en kristen v\u00e6rdi<\/em> at elske sit medmenneske som sig selv, og st\u00e5r det ikke skrevet, at den d\u00f8ende gudes\u00f8n p\u00e5 korset bad sin himmelske far tilgive de drabsm\u00e6nd, som netop havde naglet ham til korset \u2013 s\u00e5 vi mennesker nu ikke l\u00e6ngere kun skal elske vores n\u00e6re og k\u00e6re, men ogs\u00e5 lade k\u00e6rligheden r\u00e6kke hele vejen ud til fjenderne<\/em>? <\/p>\n\n\n\n

Siden jeg i slutningen af gymnasietiden lagde multikulturalismen bag mig, har jeg opfattet den slags indvendinger som udtryk for verdensfjern moralisme, der ikke rokker ved mit politiske st\u00e5sted eller min vilje til at ytre det. For jeg anerkender ganske enkelt ikke pr\u00e6missen: Jeg mener ikke, at det er k\u00e6rligt at \u00f8del\u00e6gge sin eftersl\u00e6gts mulighed for at leve og trives p\u00e5 en plet jord, som de kan kalde deres egen \u2013 og jeg tror, at det er d\u00e9t, der vil blive f\u00f8lgen, hvis vi europ\u00e6ere forts\u00e6tter den nuv\u00e6rende kurs.<\/p>\n\n\n\n

I lang tid \u2013 alts\u00e5, hvad der f\u00f8ltes <\/em>som lang tid \u2013 fors\u00f8gte jeg at forene den opfattelse med en kristen selvforst\u00e5else \u2013 ja, jeg troede ligefrem, at kristendommen var islamkritikkens naturlige og n\u00f8dvendige foruds\u00e6tning. I den tidlige begyndelse var det en smal sag. Jeg havde jo l\u00e6rt, at \u201ckristendom er Guds absolutte og afg\u00f8rende ord, som s\u00e6tter mig i frihed af al fromhed og moralisme, samtidig med, at det s\u00e6tter mig i skyld og ansvar\u201d, og at det derfor netop er \u201cden kristne pr\u00e6diken, der deler mellem religion og politik og siger nej til alle hellige samfund, fordi Guds rige ikke er af denne verden.\u201d Kort sagt: Jeg abonnerede p\u00e5 en (sen)luthersk s\u00e6ropfattelse af kristendommen, hvor man forst\u00e5r Det Nye Testamentes absolutte fordringer som noget, mennesket ikke kan opfylde, og som derfor \u2013 netop i deres uopfyldelighed \u2013 s\u00e6tter den enkelte p\u00e5 plads som den synder, han er, og dermed henviser ham til at leve i denne relative verden, s\u00e5dan som den nu engang er. U\u00e6rb\u00f8digt udtrykt: Jeg plaprede med p\u00e5 den protestantiske standardfort\u00e6lling om, at kristendommens jordiske hovedvirkning skulle v\u00e6re, at den netop ved at stille absolutte moralkrav til adf\u00e6rden i denne verden faktisk er det eneste, der kan muligg\u00f8re, at denne verden holdes fri <\/em>af moralske absolutter. For Guds rige er, som pr\u00e6sten pr\u00e6diker, jo af en anden verden. Det lyder s\u00e6rt, og det er s\u00e6rt. Et udm\u00e6rket emne for religionsvidenskabelig forskning \u2013 hvis nogen en dag skulle f\u00e5 den slags lyster.<\/p>\n\n\n\n

Som tiden gik, og jeg begyndte at blande mig mere direkte i det politiske, fik jeg mindre og mindre lyst til at opf\u00f8re dette kristelige \u2018argument\u2019 for adskillelsen af kristendom og politik. I stedet fandt jeg mig forel\u00f8bigt til rette i en opfattelse af det kristelige og det politiske som skarpt <\/em>adskilte og selvgyldige rum med hver deres begrundelser og grundpr\u00e6g. Det politiske opfattede jeg som h\u00e5rdhedens og n\u00f8dvendighedens rige, det kristelige som mildhedens og frihedens. S\u00e6rligt \u00e9n t\u00e6nker blev afg\u00f8rende for denne forskydning, nemlig den grundtvigske forfatter (og ex-pr\u00e6st) Jakob Knudsen<\/a>, som var i stand til p\u00e5 samme tid at forst\u00e5 sig selv som oprigtigt troende kristen, kalde sig \u201c90 pCt. Hedning\u201d og blankt afvise brugbarheden af det s\u00e5kaldte n\u00e6stek\u00e6rlighedsbud i udformningen af det jordiske samfundsliv, der efter hans opfattelse skulle reguleres ud fra det, som han i samme \u00e5ndedrag kunne kalde \u201cGuds og Naturens (og Darwins) Lov\u201d \u2013 hvilket vel at m\u00e6rke skulle forst\u00e5s som noget ganske<\/em> andet end \u201cKristi Lov\u201d. <\/p>\n\n\n\n

Denne adskillelse fungerede for mig i en h\u00e5ndfuld \u00e5r, men da jeg blev pr\u00e6st og fik forn\u00f8jelsen af selv at l\u00e6se de moralske p\u00e5bud h\u00f8jt og ligefrem holde opbyggelige taler ud fra dem (mens jeg i tiltagende grad blandede mig i den offentlige meningsudveksling om os <\/em>og dem<\/em> og netop <\/em>fors\u00f8gte at behandle fjendesp\u00f8rgsm\u00e5let strengt <\/em>politisk), blev det temmelig vanskeligt at holde anskuelserne i indre balance. For grundteksternes udsagn er jo, som de er. <\/p>\n\n\n\n

Eller anderledes udtrykt: Jeg begyndte at overveje, om mine fjendek\u00e6rlige anklagere faktisk havde ret \u2013 ikke i deres livsanskuelse, men i deres p\u00e5pegning af afgrunden mellem mit st\u00e5sted og Det Nye Testamentes etik. For hvad er det egentlig, Menneskes\u00f8nnen siger om livet med de andre<\/em>? Er hans mening kun at afsl\u00f8re menneskers utilstr\u00e6kkelighed, s\u00e5 de kan komme overens med denne verdens vilk\u00e5r? Jeg tror det ikke. Jeg tror faktisk, at mirakelmageren fra Nazareth mener lige netop, hvad han siger:<\/p>\n\n\n\n

I har h\u00f8rt, at der er sagt: \u203a\u00d8je for \u00f8je og tand for tand.\u2039  Men jeg siger jer, at I ikke m\u00e5 s\u00e6tte jer til modv\u00e6rge mod den, der vil jer noget ondt. Men sl\u00e5r nogen dig p\u00e5 din h\u00f8jre kind, s\u00e5 vend ogs\u00e5 den anden til. Og vil nogen ved rettens hj\u00e6lp tage din kjortel, s\u00e5 lad ham ogs\u00e5 f\u00e5 kappen. Og vil nogen tvinge dig til at f\u00f8lge ham \u00e9n mil, s\u00e5 g\u00e5 to mil med ham. Giv den, der beder dig; og vend ikke ryggen til den, der vil l\u00e5ne af dig<\/em>. I har h\u00f8rt, at der er sagt: \u2019Du skal elske din n\u00e6ste og hade din fjende.\u2019 Men jeg siger jer: Elsk jeres fjender og bed for dem, der forf\u00f8lger jer, for at I m\u00e5 v\u00e6re jeres himmelske faders b\u00f8rn; for han lader sin sol st\u00e5 op over onde og gode og lader det regne over retf\u00e6rdige og uretf\u00e6rdige. Hvis I kun elsker dem, der elsker jer, hvad l\u00f8n kan I s\u00e5 vente? Det g\u00f8r tolderne ogs\u00e5. Og hvis I kun hilser p\u00e5 jeres br\u00f8dre, hvad s\u00e6rligt g\u00f8r I s\u00e5? Det g\u00f8r hedningerne ogs\u00e5. S\u00e5 v\u00e6r da fuldkomne, som jeres himmelske fader er fuldkommen!<\/em> (Matth\u00e6usevangeliet 5, 38-48).<\/p>\n\n\n\n

Ordene stammer fra bjergpr\u00e6dikenen, alts\u00e5 Matth\u00e6usevangeliets skildring af, hvordan Jesus forklarer en stor menneskem\u00e6ngde, hvad der <\/em>kr\u00e6ves af dem for at f\u00f8lge ham og \u201cg\u00e5 ind ad den sn\u00e6vre port\u201d (Matth\u00e6usevangeliet 7,13). Hvis man tager bjergpr\u00e6dikenens moralp\u00e5bud p\u00e5 ordet, lader hensigten til at v\u00e6re at opstille en ny adf\u00e6rdsnorm for det forvandlede, Kristus-troende menneske, som er p\u00e5 vej frem mod fuldkommenheden<\/em>. Alts\u00e5 en etik for de s\u00e6rligt indviede undtagelsesmennesker, som ved deres guds n\u00e5dige retledning har f\u00e5et blikket rettet mod \u2013 ja, netop \u2013 Himlen<\/em> og er oph\u00f8rt med at bekymre sig om opretholdelsen af denne verden. <\/p>\n\n\n\n

Hovedsagen er begrundelsen, alts\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5let om, hvorfor <\/em>de lyttende skal efterleve gudes\u00f8nnens p\u00e5bud om at afst\u00e5 fra geng\u00e6ldelse og ligefrem elske<\/em> deres fjender. Eller udtrykt med nogle af ordene fra mit indledende angreb i V\u00f8lse \u2013 <\/em>som jeg ikke ser nogen grund til at omformulere: <\/p>\n\n\n\n

Hvorfor? Ja, det er d\u00e9t, der er det interessante sp\u00f8rgsm\u00e5l; hvad er mon begrundelsen for at g\u00f8re noget, der er s\u00e5 naturstridigt? Svaret er \u2013 som teksten s\u00e5 ligefremt udtrykker det \u2013, at det er s\u00e5dan, Jesus-dyrkerne opn\u00e5r deres guds velvilje. Ved at overskride den almindelige gruppek\u00e6rlighed g\u00f8r de sig fortjente til at v\u00e6re himmelgudens b\u00f8rn. Med andre ord \u2013 og gennemlyst for hykleri: P\u00e5buddet lyder, at den enkelte Jesus-troende ved at afsv\u00e6rge den naturbundne gruppe-selvtilstr\u00e6kkelighed og l\u00e6re at elske hele den store, vilde verden kan opn\u00e5 et gunstigt forhold til faderguden. Gruppetilh\u00f8rsforholdet udskiftes med fromhedens egoisme; omsorgen for \u00e6gtef\u00e6lle og blodsbesl\u00e6gtede kastes p\u00e5 m\u00f8ddingen til fordel for en personlig l\u00f8n i den anden verden \u2013 sikke en k\u00f8n omgang k\u00e6rlighed!<\/em><\/p>\n\n\n\n

Som n\u00e6vnt var en del pr\u00e6sters reaktion p\u00e5 denne gengivelse og vurdering af tekstens indhold, at jeg manglede de basale (1. semester-)f\u00e6rdigheder for at l\u00e6se en bibeltekst, alts\u00e5 at jeg tog tekstens udsagn alt for bogstaveligt og derfor ikke fattede, hvordan p\u00e5buddene skulle forst\u00e5s i deres rette sammenh\u00e6ng \u2013 nemlig som afsl\u00f8ringer af det faldne menneskes utilstr\u00e6kkelighed, der p\u00e5 samme tid kan f\u00e5 den enkelte synder til at fortvivle over sig selv, s\u00e5 han s\u00f8ger n\u00e5den i Kristus og udstikker en r\u00e6kke rettesnore for mellemmenneskelig adf\u00e6rd, som p\u00e5 trods af, at de ikke kan virkeligg\u00f8res fuldt ud, alligevel har en gunstigt opdragende indvirkning p\u00e5 de mennesker, der lytter til dem. <\/p>\n\n\n\n

Som n\u00e6vnt anerkender jeg ikke denne \u2018tolkning\u2019, men lad os da for klarhedens skyld lege, at jeg k\u00f8bte den standardpastorale omskrivning af grundteksten \u2013 det ville ikke <\/em>g\u00f8re nogen forskel p\u00e5 min vurdering af idealernes naturstridighed. Udtrykt s\u00e5 enkelt som muligt: Jeg synes, det er d\u00e5rlige <\/em>adf\u00e6rdsnormer altid at afst\u00e5 fra geng\u00e6ldelse og elske<\/em> sine fjender. Jeg anerkender simpelthen ikke disse oversp\u00e6ndte idealer og f\u00f8ler mig ikke dermed afsl\u00f8ret som en fattig og beskidt synder, men derimod frisat som et menneske<\/em>, en indf\u00f8dt \u2013 en s\u00f8n af Jorden<\/em>. Javist, der findes tilf\u00e6lde, hvor det er fornuftigt at afst\u00e5 fra geng\u00e6ldelse (eller at udskyde og forfine den), og det er en klog og v\u00e6rdig tilgang til fjendskabet ikke at hade dem, man k\u00e6mper imod, men netop anerkende<\/em> dem i deres forskellighed som de kampklare modstandere, de er \u2013 og \u00f8nsker at v\u00e6re. Men det er ikke <\/em>det samme som at p\u00e5ber\u00e5be sig et generelt ideal om ikke at s\u00e6tte sig til modv\u00e6rge <\/em>eller at svinge sig op til s\u00e5 selvretf\u00e6rdigt f\u00f8lelsesfulde h\u00f8jder, at man ligefrem taler om at elske<\/em> dem, der ikke \u00f8nsker noget godt for \u00e9n. <\/p>\n\n\n\n

I den danske offentlighed findes der, s\u00e5 vidt jeg kan se,  to modsatrettede teologiske hovedpositioner i sp\u00f8rgsm\u00e5let om forst\u00e5elsen og ud\u00f8velsen af fjendek\u00e6rligheden. Den ene er den allerede skitserede \u2018h\u00f8jredrejede\u2019 tolkning, hvor man har sine (meget forst\u00e5elige) vanskeligheder med at sluge den bibelske p\u00e5stand om, at selvopgivelse skulle f\u00f8re noget godt med sig og derfor \u2013 ad den lutherske tolkningskunsts s\u00e6re veje \u2013 finder sine m\u00e5der at komme udenom om grundtekstens kompromisl\u00f8shed, s\u00e5 man kan slippe for at udleve afsindigheden, men fortsat kalde sig kristen.<\/p>\n\n\n\n

Inden for den anden, \u2018venstredrejede\u2019 tolkning g\u00e5r man anderledes alvorligt \u2013 og afsindigt \u2013 til frelserens krav om k\u00e6rlighed til fjenderne. For blandt pr\u00e6ster p\u00e5 denne fl\u00f8j er det jo faktisk almindeligt at h\u00e6vde den asymmetriske <\/em>k\u00e6rlighed som en almen norm, der skal virkeligg\u00f8res uden tanke <\/em>p\u00e5 f\u00f8lgerne. Eller spidsformuleret udtrykt: Blandt de teologiske k\u00e6rligheds-entusiaster g\u00e6lder det som topm\u00e5let af moralsk handling at velsigne dem, der forbander \u00e9n. For det v\u00e6sentlige er selve udf\u00f8relsen af k\u00e6rlighedsgerningerne, ikke deres udkomme. <\/p>\n\n\n\n

Ved denne ringeagt for \u00e5rsagernes og virkningernes verden viser fjendek\u00e6rligheds-forkynderne p\u00e5 den teologiske venstrefl\u00f8j sig som \u00e6gtef\u00f8dte arvinger til Det Nye Testamentes dommedagsreligi\u00f8se etik. Javist, ligesom de fleste andre kristne er de v\u00e6ldig kreative i deres fortolkninger af helligskriftet, men driften mod at opn\u00e5 den himmelske fuldkommenhed ved at vende ryggen til denne verdens vilk\u00e5r deler de med deres mere bogstavtro trosf\u00e6ller; ligesom for de tidligste Jesusf\u00f8lgere st\u00e5r den moralske renhed for disse nutidige kristne forkyndere h\u00f8jere end livets og sl\u00e6gtens forts\u00e6ttelse her i den faldne verden.<\/p>\n\n\n\n

Lad os kalde det fuldkommenhedssygen<\/em>, for det er, hvad den moralske overophedning er: En bet\u00e6ndelsestilstand i sindet, som lammer den naturlige overlevelsesdrift og medf\u00f8rer en sygelig forvridning af prioriteterne, s\u00e5 de smittede bekymrer sig mere om abstrakte \u2013 himmelske \u2013 <\/em>idealer end deres egne efterkommeres jordiske liv. P\u00e5faldende nok er denne s\u00e6rpr\u00e6gede m\u00e5de at prioritere p\u00e5 kun almindeligt forekommende i den vestlige<\/em> verden \u2013 alts\u00e5 i den senkristne <\/em>verden. Kunne det mon v\u00e6re, fordi den er et grundtr\u00e6k ved det kristne helligskrift? Det tror jeg, og det er en af grundene til, at jeg efterh\u00e5nden kan erkl\u00e6re mig enig med mine anklagere: Jeg er ganske rigtigt ikke kristen,<\/em> for jeg bryder mig hverken om Det Nye Testamentes dommedagslystne livssyn, n\u00e5r det b\u00f8jes mod venstre eller mod h\u00f8jre.<\/p>\n\n\n\n

Allermest uhyggeligt finder jeg det, n\u00e5r man bare l\u00e6ser, hvad der st\u00e5r i bogen. For det glade budskab er s\u00e5 enkelt: Undergangen er n\u00e6r, f\u00f8lg frelseren, vend denne verden ryggen og bliv et af den slags undtagelsesmennesker, som det vil g\u00e5 vel p\u00e5 den Herrens store dag. Logikken er s\u00e6rligt letfattelig, n\u00e5r Paulus har ordet. S\u00e5 lad os slutte ved den store l\u00e6rers gennemt\u00e6nkning af, hvad meningen egentlig <\/em>er med at afst\u00e5 fra geng\u00e6ldelsen og v\u00e6re god ved sine fjender. Lige inden han forklarer sit syn p\u00e5 den sag, freml\u00e6gger Paulus sin almene forst\u00e5else af forholdet mellem etik og livet som kristen og giver dermed menigheden \u2013 og os nysgerrige \u2013 foruds\u00e6tningerne for at forst\u00e5 de efterf\u00f8lgende, konkrete p\u00e5bud:<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 formaner jeg jer, br\u00f8dre, ved Guds barmhjertighed, til at bringe jeres legemer som et levende og helligt offer, der er Gud til behag \u2013 det skal v\u00e6re jeres \u00e5ndelige gudstjeneste. Og tilpas jer ikke denne verden, men lad jer forvandle, ved at sindet fornyes, s\u00e5 I kan sk\u00f8nne, hvad der er Guds vilje: det gode, det som behager ham, det fuldkomne<\/em> (Romerbrevet 12,1-2).<\/p>\n\n\n\n

Derefter f\u00f8lger en passage om forholdet mellem menighedens egne medlemmer (der skal \u201chold[e] sammen i enighed\u201d og, som bankfolkene siger, hver is\u00e6r g\u00f8re det, de er bedst til) og s\u00e5 kommer skildringen af, hvordan man som kristen skal forholde sig til de andre<\/em> \u2013 og hvad meningen dog kan v\u00e6re med at geng\u00e6lde ondt med godt:<\/p>\n\n\n\n

Geng\u00e6ld ingen ondt med ondt; t\u00e6nk p\u00e5, hvad der er rigtigt over for alle mennesker. Hold fred med alle mennesker, om det er muligt, s\u00e5 vidt det st\u00e5r til jer. Tag ikke retten i egen h\u00e5nd, mine k\u00e6re, men giv plads for Guds vrede, for som der st\u00e5r skrevet: \u00bbH\u00e6vnen tilh\u00f8rer mig, jeg vil geng\u00e6lde,\u00ab siger Herren. Men \u00bbhvis din fjende er sulten, s\u00e5 giv ham noget at spise, hvis han er t\u00f8rstig, s\u00e5 giv ham noget at drikke; for g\u00f8r du det, samler du gl\u00f8dende kul p\u00e5 hans hoved.\u00ab Lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind det onde med det gode<\/em> ( Romerbrevet 12, 17-21).<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5dan udl\u00e6gges \u2018velvilligheden\u2019 mod fjenderne i den \u00e6ldste kilde, der omtaler den: Meningen med den verdensforsagende adf\u00e6rd er at opn\u00e5 egen <\/em>fuldkommenhed, s\u00e5 man kan g\u00e5 glad frem mod den n\u00e6rt forest\u00e5ende store dag, hvor denne verden langt om l\u00e6nge skal forg\u00e5, og Herren vil h\u00e6vne sig p\u00e5 sine k\u00e6res vegne \u2013 som endda selv kan g\u00f8re det hele endnu v\u00e6rre for deres fjender ved at v\u00e6re s\u00f8de mod dem her p\u00e5 Jorden. Kort sagt: Hvis de kristne afst\u00e5r fra at g\u00f8re geng\u00e6ld her p\u00e5 Jorden, lover den alm\u00e6gtige b\u00e5de at bel\u00f8nne dem for deres udholdenhed og at l\u00e6gge lidt oven i fjendernes afstraffelse. Mit syn p\u00e5 den \u2018etik\u2019 kan sammenfattes i de allerede citerede ord: <\/p>\n\n\n\n

         Sikke en k\u00f8n omgang k\u00e6rlighed!  <\/p>\n\n\n\n

. . . . . . . . . . . .<\/p>\n\n\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

I anledningen af, at jeg har kunnet konstatere, at jeg \u00e5benbart fortsat er interessant nok til at blive omtalt af danske pr\u00e6ster, ja vist endda er anvendelig i pr\u00e6dikenarbejdet som et eksempel p\u00e5, hvor t\u00e5beligt kristendommen kan misforst\u00e5s, bringes her to kapitler fra ‘Norden kalder – \u00e5bent afskedsbrev til den kristne kirke’, s\u00e5 pr\u00e6dikanter og … <\/p>\n

L\u00e6s videre “Himmelfikseringen og fuldkommenhedssygen – to kristendomskritiske kapitler fra ‘Norden kalder’”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_feature_clip_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_post_was_ever_published":false},"categories":[4,5],"tags":[135,9,6,21],"class_list":["post-1024","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-arkiv","category-tekster","tag-biospiritualitet","tag-fjendekaerlighed","tag-kristendomskritik","tag-norden-kalder"],"yoast_head":"\nHimmelfikseringen og fuldkommenhedssygen - to kristendomskritiske kapitler fra 'Norden kalder' - Stenblomster - til alle og ingen<\/title>\n<meta name=\"description\" content=\"To kristendomskritiske kapitler fra bogen 'Norden kalder - \u00e5bent afskedsbrev til den kristne kirke'\" \/>\n<meta name=\"robots\" content=\"index, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<link rel=\"canonical\" href=\"http:\/\/nordaand.dk\/?p=1024\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"Himmelfikseringen og fuldkommenhedssygen - to kristendomskritiske kapitler fra 'Norden kalder' - Stenblomster - til alle og ingen\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"To kristendomskritiske kapitler fra bogen 'Norden kalder - \u00e5bent afskedsbrev til den kristne kirke'\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"http:\/\/nordaand.dk\/?p=1024\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"Stenblomster - til alle og ingen\" \/>\n<meta property=\"article:published_time\" content=\"2020-06-20T08:09:36+00:00\" \/>\n<meta property=\"article:modified_time\" content=\"2020-12-13T08:03:11+00:00\" \/>\n<meta property=\"og:image\" content=\"http:\/\/nordaand.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/06\/Familie.jpg\" \/>\n<meta name=\"author\" content=\"Nord\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary_large_image\" \/>\n<meta name=\"twitter:label1\" content=\"Skrevet af\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data1\" content=\"Nord\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:label2\" content=\"Estimeret l\u00e6setid\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data2\" content=\"29 minutter\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\\\/\\\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"Article\",\"@id\":\"http:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/?p=1024#article\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"http:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/?p=1024\"},\"author\":{\"name\":\"Nord\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/#\\\/schema\\\/person\\\/7756537cddd691dbd2b805755b11986f\"},\"headline\":\"Himmelfikseringen og fuldkommenhedssygen – to kristendomskritiske kapitler fra ‘Norden kalder’\",\"datePublished\":\"2020-06-20T08:09:36+00:00\",\"dateModified\":\"2020-12-13T08:03:11+00:00\",\"mainEntityOfPage\":{\"@id\":\"http:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/?p=1024\"},\"wordCount\":5847,\"publisher\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/#\\\/schema\\\/person\\\/7756537cddd691dbd2b805755b11986f\"},\"image\":{\"@id\":\"http:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/?p=1024#primaryimage\"},\"thumbnailUrl\":\"http:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2020\\\/06\\\/Familie.jpg\",\"keywords\":[\"Biospiritualitet\",\"Fjendek\u00e6rlighed\",\"Kristendomskritik\",\"Norden kalder\"],\"articleSection\":[\"Arkiv\",\"Tekster\"],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"http:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/?p=1024\",\"url\":\"http:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/?p=1024\",\"name\":\"Himmelfikseringen og fuldkommenhedssygen - to kristendomskritiske kapitler fra 'Norden kalder' - Stenblomster - til alle og ingen\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/#website\"},\"primaryImageOfPage\":{\"@id\":\"http:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/?p=1024#primaryimage\"},\"image\":{\"@id\":\"http:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/?p=1024#primaryimage\"},\"thumbnailUrl\":\"http:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2020\\\/06\\\/Familie.jpg\",\"datePublished\":\"2020-06-20T08:09:36+00:00\",\"dateModified\":\"2020-12-13T08:03:11+00:00\",\"description\":\"To kristendomskritiske kapitler fra bogen 'Norden kalder - \u00e5bent afskedsbrev til den kristne kirke'\",\"breadcrumb\":{\"@id\":\"http:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/?p=1024#breadcrumb\"},\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"http:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/?p=1024\"]}]},{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"http:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/?p=1024#primaryimage\",\"url\":\"http:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2020\\\/06\\\/Familie.jpg\",\"contentUrl\":\"http:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2020\\\/06\\\/Familie.jpg\",\"width\":600,\"height\":459},{\"@type\":\"BreadcrumbList\",\"@id\":\"http:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/?p=1024#breadcrumb\",\"itemListElement\":[{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":1,\"name\":\"Hjem\",\"item\":\"https:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":2,\"name\":\"Himmelfikseringen og fuldkommenhedssygen – to kristendomskritiske kapitler fra ‘Norden kalder’\"}]},{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/#website\",\"url\":\"https:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/\",\"name\":\"Nord\u00e5nd\",\"description\":\"Ord, ord, ord\",\"publisher\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/#\\\/schema\\\/person\\\/7756537cddd691dbd2b805755b11986f\"},\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":{\"@type\":\"EntryPoint\",\"urlTemplate\":\"https:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/?s={search_term_string}\"},\"query-input\":{\"@type\":\"PropertyValueSpecification\",\"valueRequired\":true,\"valueName\":\"search_term_string\"}}],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":[\"Person\",\"Organization\"],\"@id\":\"https:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/#\\\/schema\\\/person\\\/7756537cddd691dbd2b805755b11986f\",\"name\":\"Nord\",\"image\":{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/secure.gravatar.com\\\/avatar\\\/939edf40422967dc74882117d9d1e6002fe6ad16aac752a694081598e52e673a?s=96&d=mm&r=g\",\"url\":\"https:\\\/\\\/secure.gravatar.com\\\/avatar\\\/939edf40422967dc74882117d9d1e6002fe6ad16aac752a694081598e52e673a?s=96&d=mm&r=g\",\"contentUrl\":\"https:\\\/\\\/secure.gravatar.com\\\/avatar\\\/939edf40422967dc74882117d9d1e6002fe6ad16aac752a694081598e52e673a?s=96&d=mm&r=g\",\"caption\":\"Nord\"},\"logo\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/secure.gravatar.com\\\/avatar\\\/939edf40422967dc74882117d9d1e6002fe6ad16aac752a694081598e52e673a?s=96&d=mm&r=g\"}}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO plugin. -->","yoast_head_json":{"title":"Himmelfikseringen og fuldkommenhedssygen - to kristendomskritiske kapitler fra 'Norden kalder' - Stenblomster - til alle og ingen","description":"To kristendomskritiske kapitler fra bogen 'Norden kalder - \u00e5bent afskedsbrev til den kristne kirke'","robots":{"index":"index","follow":"follow","max-snippet":"max-snippet:-1","max-image-preview":"max-image-preview:large","max-video-preview":"max-video-preview:-1"},"canonical":"http:\/\/nordaand.dk\/?p=1024","og_locale":"da_DK","og_type":"article","og_title":"Himmelfikseringen og fuldkommenhedssygen - to kristendomskritiske kapitler fra 'Norden kalder' - Stenblomster - til alle og ingen","og_description":"To kristendomskritiske kapitler fra bogen 'Norden kalder - \u00e5bent afskedsbrev til den kristne kirke'","og_url":"http:\/\/nordaand.dk\/?p=1024","og_site_name":"Stenblomster - til alle og ingen","article_published_time":"2020-06-20T08:09:36+00:00","article_modified_time":"2020-12-13T08:03:11+00:00","og_image":[{"url":"http:\/\/nordaand.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/06\/Familie.jpg","type":"","width":"","height":""}],"author":"Nord","twitter_card":"summary_large_image","twitter_misc":{"Skrevet af":"Nord","Estimeret l\u00e6setid":"29 minutter"},"schema":{"@context":"https:\/\/schema.org","@graph":[{"@type":"Article","@id":"http:\/\/nordaand.dk\/?p=1024#article","isPartOf":{"@id":"http:\/\/nordaand.dk\/?p=1024"},"author":{"name":"Nord","@id":"https:\/\/nordaand.dk\/#\/schema\/person\/7756537cddd691dbd2b805755b11986f"},"headline":"Himmelfikseringen og fuldkommenhedssygen – to kristendomskritiske kapitler fra ‘Norden kalder’","datePublished":"2020-06-20T08:09:36+00:00","dateModified":"2020-12-13T08:03:11+00:00","mainEntityOfPage":{"@id":"http:\/\/nordaand.dk\/?p=1024"},"wordCount":5847,"publisher":{"@id":"https:\/\/nordaand.dk\/#\/schema\/person\/7756537cddd691dbd2b805755b11986f"},"image":{"@id":"http:\/\/nordaand.dk\/?p=1024#primaryimage"},"thumbnailUrl":"http:\/\/nordaand.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/06\/Familie.jpg","keywords":["Biospiritualitet","Fjendek\u00e6rlighed","Kristendomskritik","Norden kalder"],"articleSection":["Arkiv","Tekster"],"inLanguage":"da-DK"},{"@type":"WebPage","@id":"http:\/\/nordaand.dk\/?p=1024","url":"http:\/\/nordaand.dk\/?p=1024","name":"Himmelfikseringen og fuldkommenhedssygen - to kristendomskritiske kapitler fra 'Norden kalder' - Stenblomster - til alle og ingen","isPartOf":{"@id":"https:\/\/nordaand.dk\/#website"},"primaryImageOfPage":{"@id":"http:\/\/nordaand.dk\/?p=1024#primaryimage"},"image":{"@id":"http:\/\/nordaand.dk\/?p=1024#primaryimage"},"thumbnailUrl":"http:\/\/nordaand.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/06\/Familie.jpg","datePublished":"2020-06-20T08:09:36+00:00","dateModified":"2020-12-13T08:03:11+00:00","description":"To kristendomskritiske kapitler fra bogen 'Norden kalder - \u00e5bent afskedsbrev til den kristne kirke'","breadcrumb":{"@id":"http:\/\/nordaand.dk\/?p=1024#breadcrumb"},"inLanguage":"da-DK","potentialAction":[{"@type":"ReadAction","target":["http:\/\/nordaand.dk\/?p=1024"]}]},{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"http:\/\/nordaand.dk\/?p=1024#primaryimage","url":"http:\/\/nordaand.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/06\/Familie.jpg","contentUrl":"http:\/\/nordaand.dk\/wp-content\/uploads\/2020\/06\/Familie.jpg","width":600,"height":459},{"@type":"BreadcrumbList","@id":"http:\/\/nordaand.dk\/?p=1024#breadcrumb","itemListElement":[{"@type":"ListItem","position":1,"name":"Hjem","item":"https:\/\/nordaand.dk\/"},{"@type":"ListItem","position":2,"name":"Himmelfikseringen og fuldkommenhedssygen – to kristendomskritiske kapitler fra ‘Norden kalder’"}]},{"@type":"WebSite","@id":"https:\/\/nordaand.dk\/#website","url":"https:\/\/nordaand.dk\/","name":"Nord\u00e5nd","description":"Ord, ord, ord","publisher":{"@id":"https:\/\/nordaand.dk\/#\/schema\/person\/7756537cddd691dbd2b805755b11986f"},"potentialAction":[{"@type":"SearchAction","target":{"@type":"EntryPoint","urlTemplate":"https:\/\/nordaand.dk\/?s={search_term_string}"},"query-input":{"@type":"PropertyValueSpecification","valueRequired":true,"valueName":"search_term_string"}}],"inLanguage":"da-DK"},{"@type":["Person","Organization"],"@id":"https:\/\/nordaand.dk\/#\/schema\/person\/7756537cddd691dbd2b805755b11986f","name":"Nord","image":{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/939edf40422967dc74882117d9d1e6002fe6ad16aac752a694081598e52e673a?s=96&d=mm&r=g","url":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/939edf40422967dc74882117d9d1e6002fe6ad16aac752a694081598e52e673a?s=96&d=mm&r=g","contentUrl":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/939edf40422967dc74882117d9d1e6002fe6ad16aac752a694081598e52e673a?s=96&d=mm&r=g","caption":"Nord"},"logo":{"@id":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/939edf40422967dc74882117d9d1e6002fe6ad16aac752a694081598e52e673a?s=96&d=mm&r=g"}}]}},"jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_featured_media_url":"","_links":{"self":[{"href":"http:\/\/nordaand.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1024","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/nordaand.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/nordaand.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/nordaand.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/nordaand.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=1024"}],"version-history":[{"count":5,"href":"http:\/\/nordaand.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1024\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1249,"href":"http:\/\/nordaand.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/1024\/revisions\/1249"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/nordaand.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=1024"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/nordaand.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=1024"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/nordaand.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=1024"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}