{"id":161,"date":"2019-06-19T21:39:19","date_gmt":"2019-06-19T20:39:19","guid":{"rendered":"http:\/\/nordaand.dk\/?p=161"},"modified":"2020-08-12T10:49:06","modified_gmt":"2020-08-12T09:49:06","slug":"vismanden-og-jaegerinden","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/nordaand.dk\/?p=161","title":{"rendered":"Vismanden og J\u00e6gerinden"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure><\/div>\n\n\n\n

_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure><\/div>\n\n\n\n

\u00c9n af mine helte hedder Heraklit. Han var, som nogle v\u00e9d, og flere kan have godt af at vide, en ualmindeligt veloplyst vismand, der levede – s\u00e5dan cirka – mellem \u00e5r 535 og 475 f\u00f8r vores tidsregning i den gr\u00e6ske koloni Efesos i Lilleasien, alts\u00e5 det nuv\u00e6rende Tyrkiet. De overleverede stumper af hans t\u00e6nkning – de s\u00e5kaldte fragmenter – er \u00e9t af de centerpunkter, jeg s\u00f8ger ind imod, n\u00e5r jeg skal mindes om hovedsagen. Jeg havde kendt til hans eksistens i mange \u00e5r, f\u00f8r jeg for nu snart to \u00e5r siden endelig fik anskaffet en overs\u00e6ttelse og brugt den halve time, det tager at l\u00e6se fragmenterne – f\u00f8rste gang. Sidenhen har jeg genl\u00e6st dem en 20-30 gange. S\u00e5 gode er de. <\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n

Det drejer sig om kortfattede tekststykker af (n\u00e6rmest) prosalyrisk art – epigrammer, siger nogle. De handler om das Ganze<\/em> – om hvad DET HER dog er for noget underligt noget, og hvad vi bedst stiller op med det. Det v\u00e6sentligste er – forkynder H – at v\u00e6re agtp\u00e5givende: at se, at lytte, at s\u00f8ge indad, nedad og opad, at anstrenge sit sind for at forene de erfarede mods\u00e6tninger. Alts\u00e5: at v\u00e5gne op og afg\u00f8re sig for et liv som andet og mere end en s\u00f8vnig, fugtig klump menneskemasse, der planl\u00f8st adspreder sig med tidens snak og rusens glemsel, mens slagteren kommer n\u00e6rmere – og n\u00e6rmere. Programmatisk udtrykt: Heraklit hylder striden, bekender sig til ilden og afviser bed\u00f8velsen – <\/p>\n\n\n\n

_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ <\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure><\/div>\n\n\n\n

_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _
<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure><\/div>\n\n\n\n

_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure><\/div>\n\n\n\n

_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ <\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure><\/div>\n\n\n\n

_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _<\/p>\n\n\n\n

Alt det kan jeg m\u00e6rke, at jeg en dag skal skrive noget mere om. M\u00e5ske meget mere. Men ikke lige nu, for lige nu (alts\u00e5 meget snart) skal jeg skrive et foredrag om Onkel N og Karen Heksen. Men alts\u00e5, nu<\/em> er jeg jo i gang – og sidder her og skriver om Heraklit. Det er fint nok – for tingene (og tegnene) h\u00e6nger jo (som oftest) sammen – det er, siger erfaringen, bedst at f\u00f8lge flowet.<\/em>S\u00e5 alts\u00e5: For en h\u00e5ndfuld dage siden fandt jeg – vanligt til-f\u00e6ldigt – en podcast om ham p\u00e5 youtube. Henimod slutningen af den n\u00e6vnede \u00e9n af deltagerne noget for mig meget tankev\u00e6kkende, nemlig at H, da han havde skrevet sin bog om Verdensaltet (som fragmenterne er de krystallinske efterladenskaber af) – efter sigende – nedsteg fra sit bjerg og aflagde et bes\u00f8g i byens Artemis-tempel.

Og hvem er s\u00e5 Artemis? Artemis er f\u00f8rst og fremmest en kvindemagt, man ikke skal f*cke<\/em> med: livskraftig, selvberoende, vedholdende, kr\u00e6vende og – nogle gange – givende. Men aldrig f\u00f8jelig, aldrig til at eje. Alts\u00e5, ganske enkelt, en Gudinde<\/em> – en levende, kraftfuld personlighed, ikke <\/em>en letfattelig funktion:<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure><\/div>\n\n\n\n

Konkret kendes hun som den selvvalgt kyske j\u00e6gerinde – glad for alt det gr\u00f8nne, hjemmevant blandt vilde dyr og opspr\u00e6ttede kroppe; tr\u00e6fsikker med sit afstandsv\u00e5ben, fingrene altid n\u00e6r ved pilene. Om hendes herkomst berettes det, at hun er det ene af de to tvillingeb\u00f8rn, som Gudekongen Zeus avlede med titandatteren Leto (hvis navn sigende nok betyder \u2018den str\u00e5lende\u2019). Zeus\u2019 hustru Hera var temmelig utilpas ved forbindelsen og gjorde, hvad hun kunne for at forhindre titankvinden i at s\u00e6tte det udenoms\u00e6gteskabelige afkom i Verden. Det lykkedes – naturligvis – ikke. Sk\u00e6bnemagters hensigter kan ikke afb\u00f8jes af uforst\u00e5ende \u00e6gtef\u00e6ller.F\u00f8rst f\u00f8dtes pigen – og allerede f\u00e5 \u00f8jeblikke efter udf\u00f8rte hun for f\u00f8rste gang \u00e9n af de gode gerninger, som man sidenhen har prist og anr\u00e5bt hende for, nemlig f\u00f8dselshj\u00e6lpen<\/em>. For hun blev sin egen moders jordemoder og sikrede tvillingebroderens forl\u00f8sning. Uden hende var han aldrig kommet levende ud. Det siger alle indsigtsfulde. Apollon hedder han. Vi kender ham som Gud for visdom, sp\u00e5domskraft, digtekunst, strengemusik, helbredelse, pestsyge og – naturligvis ogs\u00e5 – bytteglad bueskydning; den gl\u00e6de deler han med sin s\u00f8ster:<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure><\/div>\n\n\n\n

Som tre\u00e5rig tiltalte hun sin fader – Tordenkilens Herre – og bad ham efterkomme det \u00f8nske, der skulle g\u00f8re hende til den, hun er: den selvhvilende, frugtbart kyske kvindekraft – den hj\u00e6lpsomme og drabslystne jomfru. Zeus gav hende velvilligt sit ord – og sidenhen har ingen mand f\u00e5et sin vilje med hjortenes veninde. Og hvor f\u00f8rer alt det her<\/em> s\u00e5 hen? Det f\u00f8rer naturligvis ind mod det hellige, ind mod selve oplevelsen af helheden; templets midtpunkt, derinde i det afsvalede hjerterum, hvor et opm\u00e6rksomt sind kan m\u00f8de og erfare foreningens symbol;<\/em> sammenf\u00f8jningen af l\u00e6ngsel og r\u00e6dsel i udh\u00e6vningen af Altets pulsslag: <\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure><\/div>\n\n\n\n

_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ <\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure><\/div>\n\n\n\n

_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _
<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure><\/div>\n\n\n\n

_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ <\/p>\n\n\n\n

Artemis-templets centerpunkt var, selvf\u00f8lgelig, en statue af Gudinden. Den fremstiller hende rankt oprejst med let udbredte arme, \u00e5bne h\u00e6nder, udbredte fingre – \u00e5benlyst forberedte til en modtagelse<\/em>:<\/p>\n\n\n\n

_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ <\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure><\/div>\n\n\n\n

Ja, ok – det med de udbredte fingre, kan man jo faktisk ikke v\u00e6re helt sikker p\u00e5. For – som du ser – fingrene mangler jo. De er formentlig blevet hamret i stykker af rasende <\/em>Jesus-dyrkere. Den slags var en almindelig fremgangsm\u00e5de under kristningen af Europa (- jeg anbefaler Cathrine Nixeys kildem\u00e6ttede sammenfatning The Darkening Age – The Christian Destruction of the Classical World <\/em>til dem, der vil vide mere om de milde Nazar\u00e6eres bevidste \u00f8del\u00e6ggelse af Europas \u00e5ndelige og materielle kulturarv). Men heldigvis var statuerne jo huggede i marmor<\/em>. S\u00e5 vi har st\u00f8rstedelen af hende endnu og kan – hvis vi bringes i de rette svingninger<\/em> – fortsat fornemme, hvad, det er, hun vil sin beskuer. Hun vil, kan jeg oplyse – p\u00e5 samme tid – have den, der s\u00f8ger hende, til at n\u00e6rme <\/em>sig og opretholde den rette afstand<\/em>.

Se p\u00e5 hendes kjole! Den ser m\u00e6rkelig ud – fuld af dyrefigurer. Hun er sv\u00f8bt i dem; indhyllet i instinktlivet. Og lige under barmen – hvad er det? En ansamling af ovale, organisk-udseende former, oph\u00e6ngt i en slags klaser. Nogle har ment, at det m\u00e5tte v\u00e6re hendes mange bryster, men det giver ikke mening – bryster sidder ikke p\u00e5 en kvindes mave<\/em>. Det vidste gr\u00e6ske billedhuggere ganske godt. De var vant til n\u00f8gne kroppe og holdt af at afbilde det sande. Nej, en bedre tydning, som – s\u00e5 vidt jeg kan sk\u00f8nne fra min sejlads p\u00e5 det oceaniske internet – i dag st\u00e5r som den bredest anerkendte, er, at vedh\u00e6ngene er tyrenosser. <\/em>Ja, sgu – testikler fra en tyr. S\u00e9 selv: <\/p>\n\n\n\n

_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure><\/div>\n\n\n\n

Ligheden er \u00e5benlys – og klarg\u00f8rende. For s\u00e5dan er <\/em>hun: En kvinde, der kender sig selv og sin ret – derfor gerne smykker sig med afsk\u00e5ret manddomskraft fra uforstandige handyr, der tror, at de kan gennembore hende. Skal det forst\u00e5s som en trussel? Truer hun sin beskuer? M\u00e5ske. Noget kunne tyde p\u00e5 det. Sikkert er det, at hun er velkendt for sit viljefaste snit<\/em>. Ikke desto mindre valgte vores mand (som ellers ikke var nogen ivrig deltager i det offentlige kultliv) at tr\u00e6de den kyske horeunge n\u00e6r og nedl\u00e6gge sin bog for hendes fod. Som et offer? En taksigelse? En hensigtserkl\u00e6ring? Ja, d\u00e9t tror jeg – jeg tror, at Heraklits overr\u00e6kkelse af sit yderliggjorte indre var en (i ordets egentlige betydning) symbolsk <\/em>offerhandling til bekr\u00e6ftelse af Gudindens betydning for det allerede forl\u00f8ste og som en foregribelse af det endnu uudfoldede – en taksigelse for tankernes f\u00f8dsel, en forh\u00e5bning om v\u00e6rkets indgang i Verden.

Alts\u00e5: Vismanden anerkendte J\u00e6gerindens betydning for v\u00e6rkets virkeligg\u00f8relse. Han kom ikke som en erobrende tyr<\/em>, men som en modtagende og l\u00e6revillig ven<\/em>. Hendes kraft <\/em>og renhed <\/em>havde allerede vejledt v\u00e6ksten i ham og sikret den orden<\/em>, hvorunder v\u00e6rket kunne gro. Nu var han klar <\/em>og gik – p\u00e5 samme tid – til hende som en bror g\u00e5r<\/em> til sin s\u00f8ster og som en ventende kvinde <\/em>ops\u00f8ger den f\u00f8dselskyndige. Alts\u00e5 – (vanligt) p\u00e5st\u00e5eligt udtrykt: I sit forhold til Artemis forstod Heraklit sig b\u00e5de <\/em>som hendes lillebror – alts\u00e5 vismanden<\/em> som almen type <\/em>– og som den gravide kvinde, der b\u00e6rer Apollons visdom i sig som sit barn<\/em>.

Derfor frygtede han ikke snittet. Og – m\u00e6rk dig mine ord – disse to erfaringer <\/em>af forholdet til Gudinden, (lille)broderligheden og kvindeligg\u00f8relsen, er samtidige <\/em>og m\u00e5 ikke glide fra hinanden. For den sande harmoni <\/em>opst\u00e5r, som Heraklit s\u00e5 rigtigt bem\u00e6rker, gennem anstrengelsen <\/em>ved at sammenf\u00f8je mods\u00e6tninger. Hans kunst <\/em>var at give udtryk for denne indsigt <\/em>p\u00e5 en m\u00e5de, hvor den (kun) kan forst\u00e5s af dem, der har \u00f8je for andet end det velkendte – og opn\u00e5r adgang til kraftpunktet mellem mods\u00e6tningerne. Et sted i Fragmenterne <\/em>samles alt dette i to s\u00e6tninger, hvori den dobbelte selvidentifikation anskueligg\u00f8res:<\/em><\/p>\n\n\n\n

_______________________________________________________________<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure><\/div>\n\n\n\n
\"\"<\/figure><\/div>\n\n\n\n

Tillad mig en fordanskning: <\/p>\n\n\n\n