{"id":199,"date":"2019-05-09T22:20:17","date_gmt":"2019-05-09T21:20:17","guid":{"rendered":"http:\/\/nordaand.dk\/?p=199"},"modified":"2020-02-05T23:34:38","modified_gmt":"2020-02-05T22:34:38","slug":"alt-dette-kan-ganske-rigtigt-kaldes-vanvid-tale-ved-udgivelsesreceptionen-for-norden-kalder","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/nordaand.dk\/?p=199","title":{"rendered":"Alt dette kan, ganske rigtigt, kaldes vanvid – tale ved udgivelsesreception for ‘Norden kalder’"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure><\/div>\n\n\n\n

En lille m\u00e5ned efter udgivelsen af Norden kalder<\/a><\/em> blev der afholdt en reception p\u00e5 forlaget Eksistensen<\/a>.<\/em> I den forbindelse holdt jeg en tale (eller m\u00e5ske snarere en pr\u00e6diken) – ikke om bogen, men med afs\u00e6t i den og blikket rettet mod det kommende. <\/p>\n\n\n\n

Det handler en smule om mig og rigtig meget om Odin og Freja.<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n

Talen blev optaget og kan ses og h\u00f8res her<\/em><\/a><\/p>\n\n\n\n

Eller hvis man hellere vil l\u00e6se, lige her:<\/p>\n\n\n\n

Alt dette kan, ganske rigtigt, kaldes vanvid<\/em>.<\/strong>
– nogle ord om mit anliggende<\/p>\n\n\n\n

Tak for sangen, tak for tavsheden – tak for, at I er her; at I har fundet det umagen v\u00e6rd at bruge lidt af jeres tid med s\u00e5dan en som mig. <\/p>\n\n\n\n

Nogle af jer kender jeg. I er mine n\u00e6re, mine venner, mine bekendte og mine \u00e5ndsf\u00e6ller – p\u00e5 tv\u00e6rs af lidt af alt det, der ellers kan skille godtfolk ad. <\/p>\n\n\n\n

Andre er helt nye bekendtskaber og atter andre aner jeg ikke det mindste om – men er jo i den s\u00e6re og lykkelige situation, at jeg kan foruds\u00e6tte jeres kendskab til mig. <\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 det vil jeg g\u00f8re – foruds\u00e6tte, at alle herinde har en slags id\u00e9 om, hvad for en fisk<\/em> jeg er. Ikke at I skulle besidde en fuldfigurstegning af mit indre – Guderne forbyde det; jeg foretr\u00e6kker, for nuv\u00e6rende, at forblive indhyllet i mine mange lag, men formoder dog, at I har en fornemmelse<\/em> af, hvem jeg er, og – m\u00e5ske endda – en anelse <\/em>om, hvad jeg vil<\/em>? <\/p>\n\n\n\n

I forbindelse med og i forl\u00e6ngelse af udgivelsen af min bog, er der blevet anstillet en r\u00e6kke famlende fors\u00f8g p\u00e5 besvarelsen af de to sp\u00f8rgsm\u00e5l – hvem jeg er og hvad jeg vil. Jeg er – ogs\u00e5 denne gang – blevet forsynet med sp\u00e6ndende adjektiver til beskrivelse af det flimrende indre liv, som jeg – med fuldt overl\u00e6g – har valgt at l\u00e6gge frem til offentlig beskuelse. <\/p>\n\n\n\n

Den f\u00f8rste anmeldelse kom allerede fire dage inden udgivelsen – og var vel t\u00e6nkt som en slags t\u00f8vlogisk knock-out-man\u00f8vre. Allerede inden den kom havde jeg forudset, hvad dommen ville lyde p\u00e5 fra den side og – s\u00e5gar – hvem der ville eksekvere den: To stjerner i Kristeligt Dagblad, leveret af en (semi)l\u00e6rde sognepr\u00e6st fra Sor\u00f8. Min redakt\u00f8r kan bevidne det – jeg vidste, <\/em>hvad og hvem der var p\u00e5 vej. <\/p>\n\n\n\n

Ved tidligere lejligheder har bemeldte Sor\u00f8-pastor skrevet om, hvor dygtig og begavet en skribent, jeg var – men det kunne i sagens natur ikke komme p\u00e5 tale denne gang. For det var jo ikke et skriftprodukt, men derimod et menneskeliv<\/em>, der selv var kravlet op p\u00e5 briksen – og frivilligt havde blottet sit b\u00e5de \u201cprivate og aparte\u201d indre.  <\/p>\n\n\n\n

Den slags kalder, naturligvis, p\u00e5 afkl\u00e6dning<\/em>. Og kaldet blev h\u00f8rt – det gik, Guder og Gudinder ske tak og liv, som forudset og forventet; mine forh\u00e5bninger bar frugt: <\/p>\n\n\n\n

\u201cMennesket Johan Chr. Nord forbliver dog en g\u00e5de. Hvordan kan man i l\u00f8bet af en periode p\u00e5 blot 12 \u00e5r n\u00e5 at fraternisere med b\u00e5de islam, Studenterkredsen, Tidehverv og asatroende? Den tidligere valgmenighedspr\u00e6st lader os i \u00f8vrigt forst\u00e5, at han i dag lader sig \u00e5ndeligt manuducere af (teolog-dr\u00e6beren – undskyld) religionshistorikeren Jens-Andr\u00e9 Herbener, der mest er kendt for at bek\u00e6mpe kirke og kristendom. Forst\u00e5 det, hvem der kan.\u201d<\/em><\/p>\n\n\n\n

En g\u00e5de – forst\u00e5 det, hvem der kan. De ord udtales vist bedst med en  bedsteborgerligt forn\u00e6rmet klang: Forst\u00e5 det, hvem der kan! <\/em><\/p>\n\n\n\n

Pointen er (set fra dette oph\u00f8jede stade), at han ikke forstod det, og at det er godt s\u00e5dan; jeg har intet \u00f8nske om at blive forst\u00e5et – af mennesker som ham. For med forst\u00e5else er det – som forh\u00e5bentligt bekendt – s\u00e5dan, at man kan ende med at sm\u00f8re b\u00e5de sit anliggende og sig selv <\/em>ud i s\u00e5 tyndt et lag, at der ikke er noget tilbage til dem, der faktisk er sultne <\/em>efter det, man har at byde p\u00e5. <\/p>\n\n\n\n

Lad mig sige det s\u00e5 kortfattet og p\u00e5st\u00e5eligt<\/em>, som man kender mig: D\u00e9t, jeg har at byde p\u00e5, er ikke for alle og enhver. I hvert fald ikke endnu<\/em>. Eller mere \u00e6stetisk <\/em>udtrykt: Hans modvilje er nu en del af mit v\u00e6rk<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

Mit v\u00e6rk – ja, det er store ord for en lille mand. Med v\u00e6rk<\/em> mener jeg ikke s\u00e5 meget denne undseelige bog, dette h\u00f8jst forel\u00f8bige udkast. Jeg mener min fortsatte og – skal det vise sig – vedholdende <\/em>bestr\u00e6belse p\u00e5 at \u00e6re de blodige l\u00f8fter, jeg har aflagt over for Nordens egne Guder og Gudinder. <\/p>\n\n\n\n

I begyndelsen – alts\u00e5 tilbage i sensommeren -, da jeg forkyndte mit frafald, var der, s\u00e5 vidt jeg kunne fornemme, en del derude, som forestillede sig, at jeg blot havde forladt kristendommen, fordi jeg var blevet tr\u00e6t og tv\u00e6r over dens vammels\u00f8de bl\u00f8dagtighed. <\/p>\n\n\n\n

Eller mere vulg\u00e6rt udtrykt: At \u00e5rsagerne bag mit religionsskifte skulle v\u00e6re politiske<\/em>, ikke \u00e5ndelige – og at de nordiske Magter nu blot var udset som en slags metaforiske gestaltninger af Folke\u00e5ndens vilje til kamp – og fortr\u00e6ngning af det fremmede. <\/p>\n\n\n\n

Det tror jeg ikke l\u00e6ngere, der er – helt – s\u00e5 mange, der t\u00e6nker. For man ofrer ikke sit blod til metaforer. Man giver ikke sig selv <\/em>til abstraktioner. Man s\u00e6tter ikke ild til sig selv for at n\u00e6rme sig Guder og Gudinder<\/em>, der ikke findes som andet end id\u00e9er.<\/p>\n\n\n\n

Og dermed er vi godt i gang – med dette lille foredrag, denne lille hedningepr\u00e6diken, som jeg lover <\/em>ikke bliver alt for lang, for I vil jo gerne drikke gratis vin – og mj\u00f8d.

I det f\u00f8lgende vil jeg ikke sige noget om min bog. Nogle af jer har allerede l\u00e6st den, andre kunne – m\u00e5ske – finde p\u00e5 at g\u00f8re det. Og jeg vil ikke sige s\u00e6rlig meget om kristendommen. Den er, med denne bog, for mig et overst\u00e5et stadie, en vejbereder – og forhindring – p\u00e5 rejsen hjemad, nedad og fremad. <\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 i stedet vil jeg sige noget om sagen selv<\/em> – som de snart forsvundne eksistensteologer ville have sagt det. Sagen selv – hun er en ganske s\u00e6rlig kvinde<\/em>. I Nordens billedv\u00e6v er det hende, der i sin tid satte skred <\/em>i begivenhedernes gang og bragte gunstig uorden <\/em>ind i d\u00e9t, der lignede en sikker verden. <\/p>\n\n\n\n

I V\u00f8lvens sp\u00e5dom<\/em> fort\u00e6lles det, at der blandt Aserne engang viste sig en ganske s\u00e6rlig kvinde. Historien er fragmenteret – for de himmelmilde Jesus-dyrkere har gjort, hvad de kunne for at fl\u00e5 den i stykker -, s\u00e5 tillad mig at lade kildernes ord og min egen indlevelse <\/em>flyde sammen i det f\u00f8lgende: <\/p>\n\n\n\n

Guldvejg – kaldtes hun; det kan (s\u00e5 vidt jeg er op-lyst<\/em>) betyde \u2018gylden \u00c5nd\u2019, <\/em>gylden drik<\/em> og – som vi kan h\u00f8re – \u2018gylden vej<\/em>\u2019. S\u00e5 vildt var forf\u00e6drenes tungem\u00e5l. Overvej det lige – \u00c5nd, drik, vej. Selvf\u00f8lgelig er de tre ord forbundne. Eller: det var de – dengang. Vi nulevende er p\u00e5 afstand er denne modersm\u00e5ls-magi. Det kr\u00e6ver flittigt arbejde at grave sig hjemad. <\/p>\n\n\n\n

Guldvejg – Aserne forstod hende ikke, men blev alligevel ber\u00f8rte af den kraft, der v\u00e6ltede frem fra hendes v\u00e6sen. De kaldte hende en troldkvinde, en heks, en v\u00f8lve<\/em>. <\/p>\n\n\n\n

Odin begyndte at l\u00e6nges efter hendes blod<\/em>. Hun blev spiddet af hans spyd – igen og igen. Om han \u00f8nskede at dr\u00e6be hende eller f\u00e5 noget ud af <\/em>hende – er ikke klart. Men sikkert er det, at hun led<\/em>. Hun led og hun led. De ant\u00e6ndte hende. Hun br\u00e6ndte i Den H\u00f8jes hal. <\/p>\n\n\n\n

Eller med sp\u00e5kvindens ord:<\/p>\n\n\n\n

 Hun mindes fejden<\/em>
den f\u00f8rste i verden,<\/em>
da Guldvejg stod<\/em>
st\u00f8ttet med spyd,<\/em>
hun blev br\u00e6ndt<\/em>
i H\u00f8js hal. <\/em>

Og det fortsatte: Tre gange satte de ild til kvindek\u00f8det. Tre gange f\u00f8dtes hun igen af flammerne. Den erfaring har sidenhen vist sig velkendt – for kvinder af hendes art. Ligesom hende har de – og deres s\u00f8skendesj\u00e6le – overlevet ilden. Ja, ikke blot overlevet. Ilden har for\u00e6dlet <\/em>dem, som den dengang for\u00e6dlede hende. Hun gennemlevede omsmeltningen. Hendes tid i ilden blev en indvielse<\/em>:<\/p>\n\n\n\n

Tre gange br\u00e6ndt,<\/em>
tre gange f\u00f8dt,<\/em>
ofte, usj\u00e6ldent, <\/em>
dog endnu i live.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Som antydet: De frygtede hende. De \u00e6ngstedes for det, der str\u00e5lede frem fra hendes dunkle dyb – og mange navne:

Hejd kaldtes hun, <\/em>
hvor hun kom til huse,<\/em>
en sp\u00e5kyndig v\u00f8lve,<\/em>
gav stave kraft,<\/em>
beherskede sejd,<\/em>
henf\u00f8rtes af sejd,<\/em>
var en evig fryd <\/em>
for onde folk.<\/em>

Hejd<\/em> – det betyder \u2018den str\u00e5lende\u2019 eller \u2018den \u00e6refulde\u2019 – for det er jo, for pokker, to sider af samme gode sag. \u00c6ren str\u00e5ler – gennem ilden. 

Hun var sp\u00e5kyndig. Hun gav stave kraft. Hun beherskede sejdens<\/em> skjulte kunst. Sejd – det er Nordens l\u00e6nge undertrykte, men aldrig glemte kvindekraft<\/em>, som m\u00e6nd s\u00e5 ofte frygter og kan blive ganske tummelumske <\/em>af at n\u00e6rme sig. 

En evig fryd for onde <\/em>folk. Sikke et kedeligt <\/em>till\u00e6gsord – ond<\/em>, hvad betyder det ord i en verden som denne? 

Hovedsagen er, at hun aldrig forsvandt. Asernes anst\u00f8d mod hende medf\u00f8rte – som V\u00f8lven s\u00e5 og sang – den f\u00f8rste fejde i verden. Den f\u00f8rste krig, krigen mellem de to gudesl\u00e6gter, Aserne og Vanerne. For Guldvejg, hun var af vanesl\u00e6gt. 

Kampen stod, tror jeg nok, p\u00e5 Idasletten – ud for Asg\u00e5rd. Det f\u00f8rste drab kom ind i verden, da H\u00e6rfaderen selv slyngede sit spyd mod fremmed strube. Freden blev en mulighed – fordi der f\u00f8rst blev k\u00e6mpet. Dern\u00e6st udvekslede man gidsler. Man m\u00e5tte sikre sig en fredelig fremtid. Udvalgte Aser rejste til Vanehjem, og ganske s\u00e6rlige g\u00e6ster kom til Asg\u00e5rd – havets Herre Njord og hans b\u00f8rn, Frej og Freja. 

Her r\u00f8ber jeg en hemmelighed – Freya <\/em>er endnu et af den gyldne Gudindes mange navne. Sejdkvinden<\/em>, v\u00f8lven,<\/em> som f\u00f8rst var blevet gennemboret, endte som den pr\u00e6gtigste – og skr\u00e6kkeligste – af alle Asynjer. 

Snart blev hun uundv\u00e6rlig. For de forstod hendes v\u00e6rdi – og v\u00e6rdighed. Efterh\u00e5nden fattede Odin hvem <\/em>og hvad <\/em>hun var. Hun l\u00e6rte ham at sejde<\/em>. Hun indviede <\/em>ham i den skjulte kunst – at gennemlide<\/em> overgangene og ende som sig selv<\/em>. 

Da tr\u00e5dene blev samlede, og hans egentlige overskridelse endelig meldte sig som n\u00e6ste, n\u00f8dvendige skridt og fald<\/em>, var det hende, der f\u00f8rte spyddet. 

Tidligere havde han \u00f8vet sig i at ofre, k\u00e6mpe og bedrage. Han rev det ene \u00f8je ud – for at opn\u00e5 en\u00f8jethedens visdom, han slagtede fjender for at erfare v\u00e6kkelsen i viljen, og han fors\u00f8gte at orme<\/em> sig ind til den gyldne drik, indvielsens b\u00e6ger. Han ops\u00f8gte den drukne j\u00e6tte, der vogtede over digtermj\u00f8den – k\u00e6ftede op over for ham og listede ind til hans datter. Forkl\u00e6dt og viljefast. Der fort\u00e6lles der om i det kvad – alts\u00e5 det digt <\/em>-, der meget passende kaldes H\u00e1vam\u00e1l<\/em>, Den H\u00f8jes tale<\/em>: 

Jeg tog til oldj\u00e6tten, <\/em>
nu er jeg tilbage,<\/em>
med tavshed opn\u00e5ed jeg intet.<\/em>
Jeg bralrede op<\/em>
om mine bedrifter<\/em>
i Suttungs sale<\/em>. 
P\u00e5 en gylden stol<\/em>
gav Guml\u00f8d mig<\/em>
en kende af den kostbare mj\u00f8d.<\/em>
En ussel l\u00f8n<\/em>
efterlod jeg<\/em>
for hendes tillidsfulde tanker, <\/em>
for hendes s\u00e5rede sind.<\/em>

Hendes s\u00e5rede sind<\/em> – s\u00e5dan efterlod han m\u00f8en med mj\u00f8den, da han f\u00f8rst m\u00f8dte hende. Sidenhen forstod han hendes v\u00e6sen; at hun ikke kun er \u00e9n, der giver, men ogs\u00e5 – og f\u00f8rst og fremmest – \u00e9n, der kr\u00e6ver<\/em>. 

Da han blev klar<\/em>, stod Fruen d\u00e9r med hans eget v\u00e5ben. Hun tog det fra ham – og klyngede ham op – i Yggdrasil:<\/p>\n\n\n\n

Jeg v\u00e9d, at jeg hang p\u00e5 vindh\u00e6rget tr\u00e6,<\/em>
ni hele n\u00e6tter,<\/em>
med spyd-vunder og viet Odin,<\/em>
selv viet mig selv,<\/em>
oppe i tr\u00e6et, som ingen v\u00e9d<\/em>
af hvilke r\u00f8dder randt<\/em>. 
Ej h\u00e5nd rakte mig br\u00f8d, horn ej heller,<\/em>
ned retted jeg \u00f8jet, tog runer op,<\/em>
op under r\u00e5ben, faldt atter ned. <\/em>

Han blev viet til sig selv – indviet til at v\u00e6re og blive sig selv<\/em>, gennem overskridelsen og offeret<\/em>. Selvslagtningen – som rakte videre og dybere, end han f\u00f8rst havde forventet. Hans blod fl\u00f8d, som hendes f\u00f8rhen havde gjort det. 

D\u00e9r hang han – i Verdenstr\u00e6et, svimmel, udbl\u00f8dt, sulten, t\u00f8rstig – n\u00e6r ved sin egen undergang. Opl\u00f8sningen som p\u00e5tr\u00e6ngende erfaring. 

Og s\u00e5 faldt han ned – ned til hende. Han s\u00e5 de indridsede tegn i tr\u00e6et, runerne, vel f\u00f8rst fremmest den ene rune, der sidenhen har b\u00e5ret hans navn, Odin-runen, Ansuz<\/em> – mundens, \u00e5ndedr\u00e6ttets og selv \u00c5ndens <\/em>tegn i barken. 

Og han skreg. I begyndelsen var skriget<\/em> – som n\u00e5r barnet langt om l\u00e6nge drager \u00e5nde <\/em>– og alting<\/em> bliver nyt i endnu en f\u00f8dsel <\/em>af det, der altid var og er og kommer. <\/p>\n\n\n\n

Ja – for helvede <\/em>– selvf\u00f8lgelig er det g\u00e5defuldt<\/em>. Selvf\u00f8lgelig er det mystisk<\/em>. Der gives ingen anden mulighed. Vi har at g\u00f8re med en g\u00e5de<\/em>. Han stjal. Han k\u00e6mpede. Hun meldte sin ankomst som et fremmed v\u00e6sen. Han bem\u00e6rkede hendes ubrydelighed og fors\u00f8gte sig med spyddet – men endte selv som offerdyret. <\/p>\n\n\n\n

Hvorfor? Fordi Freya <\/em>bem\u00e6rkede ham – og fik lyst<\/em> til, at han skulle ende som mere, end han hidtil havde v\u00e6ret. Hun havde aldrig set <\/em>ham, hvis han havde holdt sammen p\u00e5 sig selv – og var forblevet fredelig. <\/p>\n\n\n\n

Hans overskridelse og offergl\u00e6de <\/em>hidkaldte hendes velvilje<\/em>. Da han l\u00e5 p\u00e5 Jorden, stod hun d\u00e9r foran ham – med udbredte arme og rakte ham sit b\u00e6ger:<\/p>\n\n\n\n

Jeg drak en slurk af<\/em>
den dyrebare mj\u00f8d,<\/em>
\u00f8st af Odr\u00f8rer.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Og dermed blev de forenede<\/em>:
<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 blev jeg frodig<\/em>
og forstandig,<\/em>
voksed og var veltilpas,<\/em>
ord aff\u00f8dte <\/em>
ord<\/em> i mig,<\/em>
d\u00e5d aff\u00f8dte <\/em>
d\u00e5d i mig.<\/em>

S\u00e5dan blev han sig selv. Siden da har vise sj\u00e6le vidst, at Freya er den, som unge m\u00e6nd b\u00f8r v\u00e6re n\u00e6rmest til at p\u00e5kalde. For hun har for vane at tage visse af dem under sine vinger – og g\u00f8re dem til helte<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

Forst\u00e5r I mig nu?  <\/p>\n\n\n\n

M\u00e5ske. M\u00e5ske nogle af jer g\u00f8r – eller gerne vil g\u00f8re det? <\/p>\n\n\n\n

Hovedsagen er, at denne kraft er levende <\/em>– og kr\u00e6vende<\/em>. 
<\/p>\n\n\n\n

Jeg har oplevet en smule af den – og gl\u00e6der mig til forts\u00e6ttelsen. 

Det medf\u00f8rer, at jeg nu n\u00e6gter at skelne mellem det ene, det andet og det tredje. Religion, dybdepsykologi eller digtekunst? – who fucking cares<\/em>? Kodeordet er – og bliver – \u00c5nd<\/em>. 

Og hermed er vi ved at v\u00e6re fremme ved en – forel\u00f8big – afslutning. I det kvad, der hedder Lokasenna<\/em>, som for eksempel kan overs\u00e6ttes med Lokes ordstrid<\/em>, h\u00f8rer vi om, hvordan Asernes egen j\u00e6tte, den mangetydige Loke, i et drikf\u00e6ldigt, og m\u00e5ske netop derfor s\u00e5 sigende, anfald sviner alle Aser og Asynjer til. <\/p>\n\n\n\n

Om den indviede Odin siger den drukne j\u00e6tte noget, der sidenhen ofte er blevet bekr\u00e6ftet, nemlig at vism\u00e6nds indvielse i gudindekraften for folk flest altid vil st\u00e5 som noget dybt anst\u00f8deligt. 

I skal h\u00f8re Lokes egne ord. De handler om dengang Odin udlevede sejdens s\u00e6re kunst p\u00e5 Sams\u00f8. Den \u00f8 ligger mit hjerte n\u00e6r; det var d\u00e9r, jeg i sin tid skrev den tekst, der forkyndte min forvandling, s\u00e5 det er et godt sted finde sig tilrette – midt i alt det flimrende:<\/p>\n\n\n\n

Og du sejded<\/em>
p\u00e5 Sams\u00f8, siger man,<\/em>
som v\u00f8lven trommed du taktfast,<\/em>
i troldkarls skikkelse<\/em>
sv\u00e6ved du over folk,<\/em>
den adf\u00e6rd anser jeg for \u00e6kel.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Den adf\u00e6rd anser jeg for \u00e6kel. Og han har ret – den hensynsl\u00f8se hengivelse til Herskerinden kan sagtens kaldes \u00e6kel. Eller – den kan kaldes vanvittig<\/em>. 

Alt dette kan, ganske rigtigt, kaldes vanvid<\/em>. Den betegnelse er jeg – efterh\u00e5nden – b\u00e5de vant til og ganske godt tilpas med den. For tiden har, stille og roligt, indviet mig i tre delelementer af dens g\u00e5de; nemlig, at man m\u00e5 vide 1) hvorn\u00e5r man skal tale, 2) hvorn\u00e5r man skal sige til sine tilh\u00f8rere, at man godt er klar over, at man – ret beset – er en s\u00e5kaldt tosse<\/em>, og 3) hvorn\u00e5r man skal tie<\/em>. Det er en vanskelig kunst, som man – vist – f\u00f8rst ganske gradvist bliver klog p\u00e5. <\/p>\n\n\n\n

Nu har jeg sagt, hvad jeg ville sige – og \u00f8nsker jer fortsat god forn\u00f8jelse med denne eftermiddag og aften. Jeg er – som aftalt – tilg\u00e6ngelig for opklarende sp\u00f8rgsm\u00e5l og angreb. <\/p>\n\n\n\n

Som det sidste vil jeg bede jer synge sammen med mig – igen. For det er sundt at indramme s\u00e6re sagn med velkendte sange. Alts\u00e5 synger vi nu – endnu et mesterv\u00e6rk fra sommersangeren; nemlig den sang, som jeg (s\u00e5 vidt jeg husker) f\u00f8rst sang for vores datter, da hun l\u00e5 d\u00e9r og var helt ny, og som godt kan passe ind, nu hvor vi gl\u00e6der os til lysets sejr og v\u00e9d, at aftenen er n\u00e6r: alts\u00e5, nummer 321, Danmark<\/em> nu blunder den lyse nat<\/em>. <\/p>\n\n\n\n

Tak for jeres tid. Vi synger. <\/p>\n\n\n\n

_________________________________________<\/p>\n\n\n\n

De anvendte overs\u00e6ttelser stammer fra<\/p>\n\n\n\n

Th\u00f8ger Larsen: Nordens Gudekvad p\u00e5 dansk ved Th\u00f8ger Larsen, <\/em>Gyldendal, 1926
og
Rolf Stavnem: Den poetiske edda<\/em>, Upress, 2018<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

<\/p>\n

En lille m\u00e5ned efter udgivelsen af Norden kalder<\/em> holdt blev der afholdt en reception p\u00e5 forlaget Eksistensen.<\/em> I den forbindelse holdt jeg en tale – ikke om bogen, men med afs\u00e6t i den og blikket rettet mod det forest\u00e5ende. <\/p>\n

<\/p>\n

<\/p>\n

Det handler en smule om mig og rigtig meget om Odin og Freja.<\/p>\n

<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_feature_clip_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_post_was_ever_published":false},"categories":[4,3,5],"tags":[34,10,31,21,30,35,32],"class_list":["post-199","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-arkiv","category-optagelser","category-tekster","tag-den-dyrebare-drik","tag-freja","tag-indvielse","tag-norden-kalder","tag-odin","tag-sejd","tag-yggdrasil"],"yoast_head":"\nAlt dette kan, ganske rigtigt, kaldes vanvid - tale ved udgivelsesreception for 'Norden kalder' - Stenblomster - til alle og ingen<\/title>\n<meta name=\"description\" content=\"Et essay om Odin og Freja, n\u00e6rmere bestemt Odins indvielse, skrevet i anledningen af udgivelsen af Norden kalder - \u00e5bent afskedsbrev til den kristne kirke\" \/>\n<meta name=\"robots\" content=\"index, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<link rel=\"canonical\" href=\"http:\/\/nordaand.dk\/?p=199\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"Alt dette kan, ganske rigtigt, kaldes vanvid - tale ved udgivelsesreception for 'Norden kalder' - Stenblomster - til alle og ingen\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"Et essay om Odin og Freja, n\u00e6rmere bestemt Odins indvielse, skrevet i anledningen af udgivelsen af Norden kalder - \u00e5bent afskedsbrev til den kristne kirke\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"http:\/\/nordaand.dk\/?p=199\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"Stenblomster - til alle og ingen\" \/>\n<meta property=\"article:published_time\" content=\"2019-05-09T21:20:17+00:00\" \/>\n<meta property=\"article:modified_time\" content=\"2020-02-05T22:34:38+00:00\" \/>\n<meta property=\"og:image\" content=\"http:\/\/nordaand.dk\/wp-content\/uploads\/2019\/08\/Norden-kalder-forside-699x1024.jpg\" \/>\n<meta name=\"author\" content=\"Nord\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary_large_image\" \/>\n<meta name=\"twitter:label1\" content=\"Skrevet af\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data1\" content=\"Nord\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:label2\" content=\"Estimeret l\u00e6setid\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data2\" content=\"15 minutter\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\\\/\\\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"Article\",\"@id\":\"http:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/?p=199#article\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"http:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/?p=199\"},\"author\":{\"name\":\"Nord\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/#\\\/schema\\\/person\\\/7756537cddd691dbd2b805755b11986f\"},\"headline\":\"Alt dette kan, ganske rigtigt, kaldes vanvid – tale ved udgivelsesreception for ‘Norden kalder’\",\"datePublished\":\"2019-05-09T21:20:17+00:00\",\"dateModified\":\"2020-02-05T22:34:38+00:00\",\"mainEntityOfPage\":{\"@id\":\"http:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/?p=199\"},\"wordCount\":3112,\"publisher\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/#\\\/schema\\\/person\\\/7756537cddd691dbd2b805755b11986f\"},\"image\":{\"@id\":\"http:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/?p=199#primaryimage\"},\"thumbnailUrl\":\"http:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2019\\\/08\\\/Norden-kalder-forside-699x1024.jpg\",\"keywords\":[\"Den dyrebare drik\",\"Freja\",\"Indvielse\",\"Norden kalder\",\"Odin\",\"sejd\",\"Yggdrasil\"],\"articleSection\":[\"Arkiv\",\"Optagelser\",\"Tekster\"],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"http:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/?p=199\",\"url\":\"http:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/?p=199\",\"name\":\"Alt dette kan, ganske rigtigt, kaldes vanvid - tale ved udgivelsesreception for 'Norden kalder' - Stenblomster - til alle og ingen\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/#website\"},\"primaryImageOfPage\":{\"@id\":\"http:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/?p=199#primaryimage\"},\"image\":{\"@id\":\"http:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/?p=199#primaryimage\"},\"thumbnailUrl\":\"http:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2019\\\/08\\\/Norden-kalder-forside-699x1024.jpg\",\"datePublished\":\"2019-05-09T21:20:17+00:00\",\"dateModified\":\"2020-02-05T22:34:38+00:00\",\"description\":\"Et essay om Odin og Freja, n\u00e6rmere bestemt Odins indvielse, skrevet i anledningen af udgivelsen af Norden kalder - \u00e5bent afskedsbrev til den kristne kirke\",\"breadcrumb\":{\"@id\":\"http:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/?p=199#breadcrumb\"},\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"http:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/?p=199\"]}]},{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"http:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/?p=199#primaryimage\",\"url\":\"http:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2019\\\/08\\\/Norden-kalder-forside.jpg\",\"contentUrl\":\"http:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2019\\\/08\\\/Norden-kalder-forside.jpg\",\"width\":1000,\"height\":1465},{\"@type\":\"BreadcrumbList\",\"@id\":\"http:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/?p=199#breadcrumb\",\"itemListElement\":[{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":1,\"name\":\"Hjem\",\"item\":\"https:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":2,\"name\":\"Alt dette kan, ganske rigtigt, kaldes vanvid – tale ved udgivelsesreception for ‘Norden kalder’\"}]},{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/#website\",\"url\":\"https:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/\",\"name\":\"Nord\u00e5nd\",\"description\":\"Ord, ord, ord\",\"publisher\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/#\\\/schema\\\/person\\\/7756537cddd691dbd2b805755b11986f\"},\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":{\"@type\":\"EntryPoint\",\"urlTemplate\":\"https:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/?s={search_term_string}\"},\"query-input\":{\"@type\":\"PropertyValueSpecification\",\"valueRequired\":true,\"valueName\":\"search_term_string\"}}],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":[\"Person\",\"Organization\"],\"@id\":\"https:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/#\\\/schema\\\/person\\\/7756537cddd691dbd2b805755b11986f\",\"name\":\"Nord\",\"image\":{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/secure.gravatar.com\\\/avatar\\\/939edf40422967dc74882117d9d1e6002fe6ad16aac752a694081598e52e673a?s=96&d=mm&r=g\",\"url\":\"https:\\\/\\\/secure.gravatar.com\\\/avatar\\\/939edf40422967dc74882117d9d1e6002fe6ad16aac752a694081598e52e673a?s=96&d=mm&r=g\",\"contentUrl\":\"https:\\\/\\\/secure.gravatar.com\\\/avatar\\\/939edf40422967dc74882117d9d1e6002fe6ad16aac752a694081598e52e673a?s=96&d=mm&r=g\",\"caption\":\"Nord\"},\"logo\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/secure.gravatar.com\\\/avatar\\\/939edf40422967dc74882117d9d1e6002fe6ad16aac752a694081598e52e673a?s=96&d=mm&r=g\"}}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO plugin. -->","yoast_head_json":{"title":"Alt dette kan, ganske rigtigt, kaldes vanvid - tale ved udgivelsesreception for 'Norden kalder' - Stenblomster - til alle og ingen","description":"Et essay om Odin og Freja, n\u00e6rmere bestemt Odins indvielse, skrevet i anledningen af udgivelsen af Norden kalder - \u00e5bent afskedsbrev til den kristne kirke","robots":{"index":"index","follow":"follow","max-snippet":"max-snippet:-1","max-image-preview":"max-image-preview:large","max-video-preview":"max-video-preview:-1"},"canonical":"http:\/\/nordaand.dk\/?p=199","og_locale":"da_DK","og_type":"article","og_title":"Alt dette kan, ganske rigtigt, kaldes vanvid - tale ved udgivelsesreception for 'Norden kalder' - Stenblomster - til alle og ingen","og_description":"Et essay om Odin og Freja, n\u00e6rmere bestemt Odins indvielse, skrevet i anledningen af udgivelsen af Norden kalder - \u00e5bent afskedsbrev til den kristne kirke","og_url":"http:\/\/nordaand.dk\/?p=199","og_site_name":"Stenblomster - til alle og ingen","article_published_time":"2019-05-09T21:20:17+00:00","article_modified_time":"2020-02-05T22:34:38+00:00","og_image":[{"url":"http:\/\/nordaand.dk\/wp-content\/uploads\/2019\/08\/Norden-kalder-forside-699x1024.jpg","type":"","width":"","height":""}],"author":"Nord","twitter_card":"summary_large_image","twitter_misc":{"Skrevet af":"Nord","Estimeret l\u00e6setid":"15 minutter"},"schema":{"@context":"https:\/\/schema.org","@graph":[{"@type":"Article","@id":"http:\/\/nordaand.dk\/?p=199#article","isPartOf":{"@id":"http:\/\/nordaand.dk\/?p=199"},"author":{"name":"Nord","@id":"https:\/\/nordaand.dk\/#\/schema\/person\/7756537cddd691dbd2b805755b11986f"},"headline":"Alt dette kan, ganske rigtigt, kaldes vanvid – tale ved udgivelsesreception for ‘Norden kalder’","datePublished":"2019-05-09T21:20:17+00:00","dateModified":"2020-02-05T22:34:38+00:00","mainEntityOfPage":{"@id":"http:\/\/nordaand.dk\/?p=199"},"wordCount":3112,"publisher":{"@id":"https:\/\/nordaand.dk\/#\/schema\/person\/7756537cddd691dbd2b805755b11986f"},"image":{"@id":"http:\/\/nordaand.dk\/?p=199#primaryimage"},"thumbnailUrl":"http:\/\/nordaand.dk\/wp-content\/uploads\/2019\/08\/Norden-kalder-forside-699x1024.jpg","keywords":["Den dyrebare drik","Freja","Indvielse","Norden kalder","Odin","sejd","Yggdrasil"],"articleSection":["Arkiv","Optagelser","Tekster"],"inLanguage":"da-DK"},{"@type":"WebPage","@id":"http:\/\/nordaand.dk\/?p=199","url":"http:\/\/nordaand.dk\/?p=199","name":"Alt dette kan, ganske rigtigt, kaldes vanvid - tale ved udgivelsesreception for 'Norden kalder' - Stenblomster - til alle og ingen","isPartOf":{"@id":"https:\/\/nordaand.dk\/#website"},"primaryImageOfPage":{"@id":"http:\/\/nordaand.dk\/?p=199#primaryimage"},"image":{"@id":"http:\/\/nordaand.dk\/?p=199#primaryimage"},"thumbnailUrl":"http:\/\/nordaand.dk\/wp-content\/uploads\/2019\/08\/Norden-kalder-forside-699x1024.jpg","datePublished":"2019-05-09T21:20:17+00:00","dateModified":"2020-02-05T22:34:38+00:00","description":"Et essay om Odin og Freja, n\u00e6rmere bestemt Odins indvielse, skrevet i anledningen af udgivelsen af Norden kalder - \u00e5bent afskedsbrev til den kristne kirke","breadcrumb":{"@id":"http:\/\/nordaand.dk\/?p=199#breadcrumb"},"inLanguage":"da-DK","potentialAction":[{"@type":"ReadAction","target":["http:\/\/nordaand.dk\/?p=199"]}]},{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"http:\/\/nordaand.dk\/?p=199#primaryimage","url":"http:\/\/nordaand.dk\/wp-content\/uploads\/2019\/08\/Norden-kalder-forside.jpg","contentUrl":"http:\/\/nordaand.dk\/wp-content\/uploads\/2019\/08\/Norden-kalder-forside.jpg","width":1000,"height":1465},{"@type":"BreadcrumbList","@id":"http:\/\/nordaand.dk\/?p=199#breadcrumb","itemListElement":[{"@type":"ListItem","position":1,"name":"Hjem","item":"https:\/\/nordaand.dk\/"},{"@type":"ListItem","position":2,"name":"Alt dette kan, ganske rigtigt, kaldes vanvid – tale ved udgivelsesreception for ‘Norden kalder’"}]},{"@type":"WebSite","@id":"https:\/\/nordaand.dk\/#website","url":"https:\/\/nordaand.dk\/","name":"Nord\u00e5nd","description":"Ord, ord, ord","publisher":{"@id":"https:\/\/nordaand.dk\/#\/schema\/person\/7756537cddd691dbd2b805755b11986f"},"potentialAction":[{"@type":"SearchAction","target":{"@type":"EntryPoint","urlTemplate":"https:\/\/nordaand.dk\/?s={search_term_string}"},"query-input":{"@type":"PropertyValueSpecification","valueRequired":true,"valueName":"search_term_string"}}],"inLanguage":"da-DK"},{"@type":["Person","Organization"],"@id":"https:\/\/nordaand.dk\/#\/schema\/person\/7756537cddd691dbd2b805755b11986f","name":"Nord","image":{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/939edf40422967dc74882117d9d1e6002fe6ad16aac752a694081598e52e673a?s=96&d=mm&r=g","url":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/939edf40422967dc74882117d9d1e6002fe6ad16aac752a694081598e52e673a?s=96&d=mm&r=g","contentUrl":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/939edf40422967dc74882117d9d1e6002fe6ad16aac752a694081598e52e673a?s=96&d=mm&r=g","caption":"Nord"},"logo":{"@id":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/939edf40422967dc74882117d9d1e6002fe6ad16aac752a694081598e52e673a?s=96&d=mm&r=g"}}]}},"jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_featured_media_url":"","_links":{"self":[{"href":"http:\/\/nordaand.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/199","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/nordaand.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/nordaand.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/nordaand.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/nordaand.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=199"}],"version-history":[{"count":11,"href":"http:\/\/nordaand.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/199\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":597,"href":"http:\/\/nordaand.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/199\/revisions\/597"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/nordaand.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=199"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/nordaand.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=199"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/nordaand.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=199"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}