{"id":211,"date":"2019-06-23T23:04:25","date_gmt":"2019-06-23T22:04:25","guid":{"rendered":"http:\/\/nordaand.dk\/?p=211"},"modified":"2021-08-10T12:11:29","modified_gmt":"2021-08-10T11:11:29","slug":"nietzsche-og-blixen","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/nordaand.dk\/?p=211","title":{"rendered":"Nietzsches k\u00e6reste tanke og heksebaronessens hemmelighed – et foredrag om sk\u00e6bnek\u00e6rlighed"},"content":{"rendered":"\n
\"\"<\/figure><\/div>\n\n\n\n


Onsdag den 26. juni holdt jeg foredrag p\u00e5 Silkeborg H\u00f8jskoles ugekursus ‘\u00c9n p\u00e5 Eksistensen – livsmod og d\u00f8dsdrift’. Foredraget var skrevet til lejligheden, men har et s\u00e5 alment sigte, at jeg forestiller mig, at der kunne v\u00e6re nogle derude, som vil kunne have gavn og gl\u00e6de af at l\u00e6se det. Alts\u00e5 f\u00e5r I det her:<\/em><\/p>\n\n\n\n

_______________________________________________________________<\/em><\/p>\n\n\n\n

Lad mig som det f\u00f8rste fastsl\u00e5 det helt oplagte, nemlig at dobbeltheden livsmod og d\u00f8dsdrift er et kontrastharmonisk <\/em>erfaringsomr\u00e5de, som har min allerst\u00f8rste interesse – og at det s\u00e5ledes gl\u00e6der mig overordentlig meget, at jeg nu skal tale om det.<\/p>\n\n\n\n

Mit udgangspunkt som taler er den lidenskabelige r\u00f8versj\u00e6ls sult<\/em> efter alt<\/em>, hvad der kan gavne det centrale anliggende, nemlig at f\u00f8re krig mod den \u00e5ndelige s\u00f8vn og pege p\u00e5 muligheden af et v\u00e5gent<\/em> menneskeliv. Eller sagt p\u00e5 en anden m\u00e5de: Jeg er – akademisk set – ikke ekspert i noget som helst, men temmelig godt inde i mangt og meget og – i al almindelighed – personligt ant\u00e6ndt<\/em> af de emner, som jeg lader munden l\u00f8be om. D\u00e9t, tror jeg, er et godt grundlag for at tale i en livsn\u00e6rt h\u00f8jloftet sammenh\u00e6ng som denne. Alts\u00e5 takker jeg for indbydelsen. <\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n

Jeg har i det f\u00f8lgende valgt at g\u00e5 til vores emne ved at unders\u00f8ge et grundmotiv hos to af mine gamle – og nyligt foryngede – heltefigurer; nemlig en udenlandsk ensp\u00e6nder og en hjemlig adelsdame, som midt i deres \u00e5benlyse forskelligheder mindede kraftigt – og kraftfuldt <\/em>– om hinanden i deres k\u00e6rlighedsforhold til det f\u00e6nomen, som vi – n\u00e5r vi t\u00f8r tale h\u00f8jstemt og ligefremt – kalder sk\u00e6bnen<\/em>.Den f\u00f8rste af de to er, som titlen p\u00e5 mit foredrag angiver, den kontinentaleurop\u00e6iske, tysksprogede, men efter egen opfattelse ikke just tyske, frit\u00e6nker Friedrich Nietzsche.<\/p>\n\n\n\n

Den anden er, som n\u00e6vnt, en mere hjemlig, men ikke mindre aristokratisk natur, nemlig – som jeg h\u00e5ber en del af jer allerede havde forst\u00e5et – hendes fort\u00e6lleglade h\u00f8jhed fru m\u00e5nepr\u00e6stinde og storvildtsj\u00e6gerinde Karen Blixen<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

De to var f\u00e6lles om mangt og meget, f\u00f8rst og fremmest om den s\u00e6re og – siger jeg – hellige<\/em> forening af livsmod og d\u00f8dsdrift, der f\u00f8des i de mennesker, som elsker deres sk\u00e6bne<\/em> s\u00e5 (k)\u00e6rligt, at de tager velvilligt imod alt<\/em>, hvad denne verden l\u00e6sser ud over dem og ligefrem ops\u00f8ger <\/em>modstand og lidelse for at f\u00e5 fremkaldt deres v\u00e6sen. <\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 vidt de indledende bem\u00e6rkninger om rejsens destination. <\/p>\n\n\n\n

Vi begynder i Tyskland, n\u00e6rmere bestemt i den umiddelbare n\u00e6rhed af den stolte Hansestadt <\/em>Leipzig i det Herrens \u00e5r 1844, hvor et bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdigt menneskedyr kom til Verden – en f\u00f8lsom pr\u00e6stes\u00f8n, hvis livsbane skulle blive anderledes end forventet. <\/p>\n\n\n\n

Jeg tillader mig at antage et vist forh\u00e5ndskendskab, for til hans navn knytter sig erindringen om noget frygteligt, om en f\u00e6lleseurop\u00e6isk rystelse <\/em>– en sk\u00e6bnebegivenhed i vores f\u00e6lles fort\u00e6lling: I 1870\u2019erne og s\u00e6rligt 1880\u2019erne, da han for alvor vendte den etablerede dannelse ryggen og fandt sig tilrette som vandrende filosof i Syden, detoneredes i ham – og fra ham – den ene \u00e5ndelige spr\u00e6ngladning efter den anden. Mange har h\u00f8rt om hans forkyndelse af den kristne Guds d\u00f8d og dermed forbundne krigserkl\u00e6ring<\/em> imod kristendommens r\u00e5dne efterladenskaber – medlidenhedsmoralen, verdensfordoblingens falskm\u00f8ntneri, det korrupte og menneskelige alt for menneskelige hykleri, der s\u00e5 skaml\u00f8st udfoldes, n\u00e5r opsminkede meningsmennesker – og pr\u00e6stev\u00e6sener – med deres selvgode formaninger p\u00e5st\u00e5r at handle til f\u00e6llesskabets gavn, men egentlig blot udlever deres egen, blodfattige og forstyrrede drift mod herred\u00f8mme. <\/p>\n\n\n\n

Det kan – som alt, hvad der er vigtigt – b\u00e5de udtrykkes langlemmet og kortfattet. Her v\u00e6lger vi – alts\u00e5 jeg <\/em>– den kortfattede variant, for vi vil gerne ned til hovedsagen. Alts\u00e5 fastholder vi blot det helt enkle: At Friedrich Nietzsche vendte ret s\u00e5 meget af den vedtagne \u2018visdom\u2019 p\u00e5 hovedet og gjorde sit ypperste for at knuse Sinais tavler og demaskere den kristne kirke – alts\u00e5, at befri Europas ud\u00f8delige \u00c5nd fra det greb, hvori den j\u00f8disk-kristne metafysik havde l\u00e6nket og fornedret hende. <\/p>\n\n\n\n

Alt det kan man – i sagens natur – mene mangt og meget om. Min opgave her er – har jeg selv bestemt – ikke at v\u00e6rdibestemme Nietzsches samlede anliggende, men at sk\u00e6re ind til benet og suge marven ud af d\u00e9t, jeg forst\u00e5r som hans hjerteregion<\/em>. Vi begynder ved selvbiografien Ecce homo<\/em>, hvis titel betyder Se dette menneske <\/em>og er – som tysken siger – eine Anspielung<\/em>, en anspilning<\/em>, en \u00e5benlys hentydning til den romerske statholder Pilatus\u2019 ord, da han fremviste den tornekronede Nazar\u00e6er for de blodlystne j\u00f8der: Se dette menneske<\/em>, han var i sandhed Guds s\u00f8n!<\/em><\/p>\n\n\n\n

Med dette k\u00e6kke titelvalg indtog Nietzsche Frelserens plads og iscenesatte <\/em>sin egen individualitet som selve Anti-Krist<\/em>; som den efterkristne Verdens profet – manden, der m\u00e5 d\u00f8 for at videregive sin nye l\u00e6re, s\u00e5 andre kan leve<\/em>. <\/p>\n\n\n\n

Eller anderledes udtrykt: Med udpegningen af sig selv som Kristi modstykke j\u00e6vnf\u00f8rte Nietzsche sig selv med en anden<\/em> guddom, en gammel Gud, som – s\u00e5ledes Nietzsches erfaring – nu var blevet ung igen. <\/p>\n\n\n\n

Han kaldte ham – og dermed sig selv – for Dionysos<\/em>, alts\u00e5 gr\u00e6kernes Gud for vinen, rusen og ekstasen; deres kropsligg\u00f8relse <\/em>af den ubundne vellyst ved alt det virkelige – med alt<\/em>, hvad dette indeb\u00e6rer: P\u00e5 samme<\/em> tid gl\u00e6den ved at v\u00e6re en del af alt det, der svulmer <\/em>og alt det, der slagtes<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

For s\u00e5dan er de gamles fort\u00e6lling om Dionysos\u2019 liv i verden: En Gud til hvis \u00e6re, livet b\u00e5de steg mod h\u00f8jderne og slyngedes mod dybet – en Gud, der i sit eget k\u00f8d <\/em>b\u00e5de kendte til livets mod<\/em> og d\u00f8dens drift<\/em>. I ham fandt Nietzsche tidligt sit ideal – og til sidst sin fuldst\u00e6ndige identifikation – hovedfiguren i den selvpr\u00f8vede opfordring og udfordring<\/em>, der lyder: \u201csich selbst wie ein Fatum nehmen\u201d, at tage sig selv som en sk\u00e6bne <\/em>– som det lyder i kapitlet med den vidunderligt selvsikre titel Warum ich so weise bin<\/em>, Hvorfor jeg er s\u00e5 vis<\/em>. <\/p>\n\n\n\n

I det efterf\u00f8lgende kapitel, som b\u00e6rer endnu en selv-veltilpas titel, nemlig, Warum ich so klug bin, Hvorfor jeg er s\u00e5 klog <\/em>udtrykkes det i v\u00e6rdidommens form – og mytologiens sprog:<\/p>\n\n\n\n

Ich sch\u00e4tze den Werth von Menschen, von Rassen darnach ab, wie nothwendig sie den Gott nicht abgetrennt vom Satyr zu verstehen wissen. (s. 286).<\/h3>\n\n\n\n

Jeg fasts\u00e6tter v\u00e6rdien af mennesker, af racer, efter med hvor stor n\u00f8dvendighed de forst\u00e5r ikke <\/em>at holde Guden adskilt fra Satyren. <\/h3>\n\n\n\n

Satyren<\/em> – det er gr\u00e6kernes navn for skovens uforudsigeligt virkelystne fabelv\u00e6sen; kraftdyret, hvis vilje og drift er dets egen. Alts\u00e5 netop Dionysos. <\/em>Visse verdensfremmede religioner og fort\u00e6nkte filosofier foretr\u00e6kker at udspalte ham fra den tilbedte guddom og g\u00f8r ham dermed til et modprincip<\/em> – en listigt ondskabsfuld modstander og slange<\/em> i Fadergudens ellers s\u00e5 velordnede Verden. Som andre veloplyste vism\u00e6nd v\u00e9d<\/em> Nietzsche, at de to er \u00e9t og bed\u00f8mmer derfor alt og alle udfra evnen til at fastholde enheden. <\/p>\n\n\n\n

Og dermed er vi ved at n\u00e5 ind til kernen – nemlig udformningen af en level\u00e6re til de lyttende. I samme kapitel som satyr-stykket st\u00e5r i, alts\u00e5 Warum ich so klug bin<\/em>, leverer Nietzsche som sin delafslutning en programmatisk udm\u00f8ntning af den dionysiske doktrin. Den lyder s\u00e5dan her – og I f\u00e5r det p\u00e5 begge sprog, for det ville v\u00e6re synd og skam at snyde de tyskkyndige for mandens egen stil<\/em>:<\/p>\n\n\n\n

Ich emp\u00f6re durch mein blosses Dasein Alles, was schlechtes Blut im Leibe hat \u2026. Meine Formel f\u00fcr die Gr\u00f6sse am Menschen ist amor fati<\/em>; dass man Nichts anders haben will, vorw\u00e4rts nicht, r\u00fcckw\u00e4rts nicht, in alle Ewigkeit nicht. Das Nothwendige nicht bloss ertragen, noch weniger verhehlen – aller Idealismus ist Verlogenheit vor dem Nothwendigen -, sondern lieben<\/em>. (s. 297)<\/h3>\n\n\n\n

Og p\u00e5 nordgermansk: <\/p>\n\n\n\n

Ved min blotte eksistens forarger jeg alt, hvad der har d\u00e5rligt blod i kroppen \u2026 Min formel for storheden ved mennesket er amor fati<\/em>: at man ikke vil have noget anderledes, ikke fremad, ikke bagved, ikke i al evighed. Ikke blot at t\u00e5le det n\u00f8dvendige, endnu mindre at fortie det – al idealisme er forl\u00f8jethed over for det n\u00f8dvendige -, men at elske det<\/em>. <\/h3>\n\n\n\n

At elske det n\u00f8dvendige – p\u00e5 latin amor fati.<\/em> Det betyder, som nogle af jer allerede v\u00e9d og andre nu aldrig m\u00e5 glemme: k\u00e6rlighed til sk\u00e6bnen<\/em>. Eller – med et af den slags sammensatte navneord, som alle germanske sprog er leveringsdygtige i: alts\u00e5 – det allerede anvendte: sk\u00e6bnek\u00e6rlighed<\/em>. <\/p>\n\n\n\n

Darum geht es<\/em>; for Nietzsche er det d\u00e9t, det hele drejer sig om – og dermed det vibrationspunkt<\/em>, hvorudfra alt andet bed\u00f8mmes.<\/p>\n\n\n\n

Dette punkt var han – selvf\u00f8lgelig – ikke kommet gratis til. Hans livsomst\u00e6ndigheder var ikke hyggelige<\/em>. Han kom – ordsprogsagtigt udtrykt – ikke sovende til sin sk\u00e6bne. For – kan jeg oplyse jer – det g\u00f8r man aldrig<\/em>. En mands sk\u00e6bne er som en ventende valkyrie<\/em> i bjergets indre, en sovende prinsesse bag tj\u00f8rneh\u00e6kken – det kr\u00e6ver mod<\/em> at komme ind til hende; hun m\u00e5 v\u00e6kkes<\/em>, f\u00f8r hun fatter k\u00e6rlighed til helten og begynder at f\u00f8re <\/em>ham frem mod og ned til <\/em>sin bestemmelse. Det er en gammel erfaring – en h\u00f8jr\u00f8d tr\u00e5d i denne underligt brogede verdens mange visdomstraditioner. <\/p>\n\n\n\n

For Nietzsches vedkommende var sagen sikker: Han vidste<\/em>, at visdommen er en kvinde<\/em>. Et sted i begyndelsen af det lyrisk-profetiske hovedv\u00e6rk Also sprach Zarathustra<\/em>, S\u00e5ledes talte Zarathustra<\/em>, hvor han anvender figuren Zarathustra som sit mundstykke, udtrykkes den indsigt i muntert trodsig, sandhedsk\u00e6rlig kortform:<\/p>\n\n\n\n

Mutig, unbek\u00fcmmert, sp\u00f6ttisch, gewaltt\u00e4tig \u2013 so will uns die Weisheit: sie ist ein Weib und liebt immer nur einen Kriegsmann.<\/h3>\n\n\n\n

Modige, ubekymrede, spotske, voldsberedte – s\u00e5dan vil visdommen have os: hun er en kvinde og elsker altid kun en krigsmand. <\/h3>\n\n\n\n

Og hvad er s\u00e5 en kriger? En kriger, en \u00e6gte <\/em>kriger, er den sj\u00e6ldne livsform<\/em>, der forst\u00e5r – i kyndigt sammenf\u00f8jede bev\u00e6gelser – at g\u00f8re udfald b\u00e5de udadtil <\/em>og indadtil<\/em>. Alts\u00e5: At g\u00f8re sig selv til et stridens tegn imellem mennesker og <\/em>selv at f\u00f8re kniven mod sig selv<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

Zarathustra siger det s\u00e5 tr\u00e6fsikkert<\/em>: <\/p>\n\n\n\n

Geist ist das Leben, das sich selber in’s Leben schneidet: an der eignen Qual mehrt es sich das eigne Wissen, \u2013 wusstet ihr das schon?<\/h3>\n\n\n\n

Und des Geistes Gl\u00fcck ist diess: gesalbt zu sein und durch Thr\u00e4nen geweiht zum Opferthier, \u2013 wusstet ihr das schon? (s. 134)<\/h3>\n\n\n\n

\u00c5nd er det liv, der sk\u00e6rer sig selv i livet: ved sin egen smerte for\u00f8ger det sin viden – vidste I allerede det? <\/h3>\n\n\n\n

Og \u00c5ndens lykke er dette: at v\u00e6re salvet og ved t\u00e5rer indviet til offerdyr – vidste I allerede det? <\/h3>\n\n\n\n

For Nietzsches vedkommende var alt dette ikke bare ord<\/em> – han gennemlevede lidelsen, b\u00e5de den kropslige og den sj\u00e6lelige. Han udlevede voldsomheden, og han v\u00e6nnede sig tidligt til duften af br\u00e6ndte broer. I Ecce homo <\/em>konstaterer han det med den slags henkastethed, der er passende, n\u00e5r en mand skal rose sig selv: <\/p>\n\n\n\n

Ich habe nie einen Schritt \u00f6ffentlich gethan, der nicht compromittirte: das ist mein Kriterium des rechten Handelns. (s. 274). <\/h3>\n\n\n\n

Jeg har aldrig foretaget et skridt i offentligheden, der ikke kompromitterede: det er mit kriterium for den rette handlingsm\u00e5de. <\/h3>\n\n\n\n

Konkret drejede det sig for ham om en fortl\u00f8bende eskalering<\/em>, hvor han p\u00e5 sin vej frem mod sig selv med st\u00f8dt stigende intensitet<\/em> nedbr\u00f8d delagtigheden i det s\u00e5kaldt gode selskab og afsondrede sig fra alt, hvad der kunne smage af almindelig offentlig – og famili\u00e6r – anerkendelse. <\/p>\n\n\n\n

Det var undervejs<\/em> i denne tiltagende selv-virkeligg\u00f8rende selvfremmedg\u00f8relse fra den etablerede dannelses \u00e5nds-am\u00f8biske m\u00e6nd og sm\u00e5borgerhjemmets kvalmende kvinder, at han en – forestiller jeg mig – lysfyldt <\/em>nyt\u00e5rsmorgen klart inds\u00e5<\/em> det perspektiv<\/em>, som hans liv skulle \u00e6gtevies – og ofres til. Hidtil havde han str\u00e6bt efter at vise sig den krigerglade visdom v\u00e6rdig – og nu var hun der pludselig<\/em>; som en indbl\u00e6st <\/em>tanke, et nyt\u00e5rsfors\u00e6t<\/em>, der melder sig af sig selv.<\/p>\n\n\n\n

H\u00f8r blot – dog denne gang kun p\u00e5 dansk, thi ellers render tiden fra mig – hvordan det lyder, n\u00e5r den nyforelskede taler om sin k\u00e6reste; ordene stammer fra v\u00e6rket Die fr\u00f6hliche Wissenschaft, Den muntre videnskab <\/em>fra 1882: <\/p>\n\n\n\n

Ved det nye \u00e5r. – <\/em>Endnu lever jeg, endnu t\u00e6nker jeg: jeg m\u00e5 leve videre, for jeg m\u00e5 t\u00e6nke videre. Sum, ergo cogito<\/em>: cogito, ergo sum<\/em> [jeg lever, alts\u00e5 t\u00e6nker jeg; jeg t\u00e6nker, alts\u00e5 lever jeg]. I dag giver alle og enhver sig lov til at udtrykke sit \u00f8nske og sin k\u00e6reste tanke; derfor vil ogs\u00e5 jeg nu sige, hvad jeg i dag har \u00f8nsket mig for mig selv, og hvilken tanke mit hjerte f\u00f8rst kom p\u00e5 – den tanke, der skal v\u00e6re grundlag, garanti og gl\u00e6de for hele mit liv fremover! <\/h3>\n\n\n\n

Jeg \u00f8nsker mere og mere at l\u00e6re at se det n\u00f8dvendige ved alting som det smukke, for s\u00e5ledes bliver jeg en af dem, der g\u00f8r tingene smukke. Amor fati<\/em>, det skal fra nu af v\u00e6re min k\u00e6rlighed! Jeg vil ikke f\u00f8re krig mod det h\u00e6slige. Jeg vil ikke anklage, jeg vil ikke engang anklage anklagerne. At se v\u00e6k <\/em>skal v\u00e6re det eneste, jeg siger nej til! Og i det hele taget: Jeg \u00f8nsker engang med tiden kun at v\u00e6re en ja-siger! <\/h3>\n\n\n\n

At oph\u00f8re med at bek\u00e6mpe det h\u00e6slige, at blive \u00e9n, hvis blik aldrig viger fra alt det, der bare er, som det er – at ende som \u00e9n, der kun kan sige ja<\/em>. D\u00e9t er det egentlige hjertepunkt<\/em> i Nietzsches t\u00e6nkning – d\u00e9r tr\u00e6ffer han selve det l\u00e6skende kildev\u00e6ld, som alle de vise m\u00e6nd – og kvinder -, der i tidernes lange l\u00f8b har v\u00e6ret navnet v\u00e6rdige, har inddrukket deres klarhed fra og vasket sig rene i: At lade alting v\u00e6re, hvad det er; at blive til smidigt f\u00f8jelige, b\u00f8jelige tr\u00e5de i Verdens eget v\u00e6v og – siger nogle – derefter at tie stille<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

For, som der st\u00e5r skrevet i den kinesiske visdoms hovedv\u00e6rk Tao Te Ching, Bogen om vejen<\/em>, <\/p>\n\n\n\n

De, der har indsigt, taler ikke. <\/em>
De, der taler, har ikke indsigt.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Den slags er <\/em>for meget for en vesterl\u00e6nding. Vores st\u00f8rste vanskelighed er at holde k\u00e6ft – og blot udleve <\/em>hemmelighedstilstanden.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 Nietzsche fortsatte med at tale – hvilket jo for hans vedkommende bet\u00f8d at skrive, skrive, skrive. Manden var udpr\u00e6get grafoman <\/em>– manisk forbundet med skriften som \u00e5ndelige erfaring. Han levede i den skrivendes hemmelighedsfuldt opl\u00f8ftede, p\u00e5 samme tid magtfulde og selvudslettende tilstand, hvor man ikke l\u00e6ngere selv v\u00e6lger ordene – men er blevet til et lykkeligt <\/em>redskab for det<\/em>, der vil op og ud.<\/p>\n\n\n\n

Et \u00e5rs tid efter nedf\u00e6ldelsen af januar-ordene meldte erkendelsen sig som en skikkelse<\/em> i ham – Zarathustra <\/em>f\u00f8dtes som k\u00e6rlighedsm\u00f8dets frugt, som magtviljen og overmenneskets forkynder; den fuldblodigt ryggesl\u00f8se ja-siger<\/em>, der v\u00e9d, at sigtet for hans selvudfoldelse er, at han skal leve uden forsigtighed<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

Hele v\u00e6rket er gennemfarvet af denne hensigt og s\u00f8ger l\u00f8bende frem mod, ind mod, ned mod sin egen radikalisering<\/em>, nemlig d\u00e9t, som Zarathustra – og dermed Nietzsche – med rette kalder sin mest afgrundsdybe tanke<\/em>. Det er denne tankeafgrund, vi skal g\u00f8re and\u00e6gtigt holdt foran – nu hvor Nietzsches kapitel ebber ud, og vi om lidt skal en tur til Nordsj\u00e6lland, Afrika og udkants-Norge. <\/p>\n\n\n\n

Her er det passende – i hvert fald for mig – at foretage en dyb ind\u00e5nding<\/em>, inden vi kaster os ud i det: <\/p>\n\n\n\n

Hier geht\u2019s<\/em>, vi m\u00f8der allerede afgrundens antydning en r\u00e6kke steder i fort\u00e6llingen, b\u00e5de ved udgangen af Die fr\u00f6hliche Wissenschaft <\/em>og undervejs i Zarathustra-bogen, for s\u00e5dan forbereder en mester<\/em> sit halsbr\u00e6kkende spring – og n\u00e6r ved slutningen af tredje bog, som sidenhen skulle vise sig at blive overgangen til den efterh\u00e6ngte og f\u00f8rst senere udgivne fjerde bog, udfoldes den s\u00e5 som en gruopv\u00e6kkende begivenhed<\/em>, der kommer bag p\u00e5 sin egen ophavsmand og profet.<\/p>\n\n\n\n

Lyt, lyt, lyt, det er Zarathustras dyr<\/em>, der taler – hans animalske skyts\u00e5nder, der forpligter ham p\u00e5 hans egen l\u00e6re. Passagen fortjener udstrakt gengivelse:<\/p>\n\n\n\n

Syng og brus over, Zarathustra – l\u00e6g din sj\u00e6l med nye sange, s\u00e5 du kan b\u00e6re din store sk\u00e6bne, som hidtil aldrig blev noget menneske til del. For dine dyr v\u00e9d nok, hvem du er og m\u00e5 blive, Zarathustra: for s\u00e9, du er den, der l\u00e6rer den evige genkomst – d\u00e9t er nu din sk\u00e6bne! At du som den f\u00f8rste m\u00e5 l\u00e6re andre denne l\u00e6re – hvordan skulle den sk\u00e6bne ikke v\u00e6re din st\u00f8rste fare og sygdom! Se, vi v\u00e9d, hvad din l\u00e6re er: at alting vender evigt tilbage – og vi selv med, og at vi allerede har eksisteret mange gange og alting med os. Det er din l\u00e6re, at der er et tilblivelsens stor\u00e5r, et uhyre af et stort \u00e5r: det m\u00e5 igen og igen som et timeglas vende sig om p\u00e5ny, for at det p\u00e5ny kan forl\u00f8be og udl\u00f8be: – s\u00e5 at alle disse \u00e5r er sig selv lig, i det st\u00f8rste som i det mindste. Og hvis du skulle d\u00f8 nu, Zarathustra: se, s\u00e5 v\u00e9d vi ogs\u00e5, hvordan du ville tale til dig selv – men dine dyr beder dig om ikke at d\u00f8 endnu! Du ville tale og d\u00e9t uden at sk\u00e6lve, langt mere \u00e5nde lettet op af lutter salighed: for du ville v\u00e6re befriet for en stor tyngen og trykken, du t\u00e5lmodigste! \u201cNu d\u00f8r og svinder jeg bort\u201d, ville du sige, \u201cog i et nu er jeg et intet. Sj\u00e6lene er lige s\u00e5 d\u00f8delige som kroppene. Men knuden af \u00e5rsager, hvori jeg er indsn\u00f8ret, vender tilbage – den vil genskabe mig! Jeg h\u00f8rer selv til den evige genkomsts \u00e5rsager. Jeg kommer igen, med denne sol, med denne Jord, med denne \u00f8rn, med denne slange – ikke til et nyt liv eller et bedre liv eller et lignende liv: – jeg kommer evigt igen til dette selvsamme liv for at l\u00e6re altings evige genkomst – – for igen at tale om den store middagstime for Jord og menneske, for igen at forkynde overmennesket for menneskene. Jeg bragte mit ord, jeg brister ved mit ord: s\u00e5dan vil min evige lod det – som forkynder g\u00e5r jeg til grunde! Timen er nu kommet, da den, der her g\u00e5r ned og under, velsigner sig selv. S\u00e5ledes – ender Zarathustra denne sin gang.\u201d<\/h3>\n\n\n\n

Da dyrene havde talt disse ord, tav de og ventede, at Zarathustra ville noget til dem: men Zarathustra h\u00f8rte ikke, at de tav. Han l\u00e5 stille, med \u00f8jnene lukkede, som en sovende, sk\u00f8nt han langtfra sov: for han talte netop da med sin sj\u00e6l. Da slangen og \u00f8rnen s\u00e5 ham s\u00e5ledes tavs, viste de den store stilhed omkring ham \u00e6re og forlod stilf\u00e6rdigt stedet.<\/h3>\n\n\n\n

Og s\u00e9, det gik som forudanet og forj\u00e6ttet: Dionysos\u2019 menneskelige inkarnation forkyndte sin l\u00e6re og bristede ved den. Den tredje januar 1889 – syv \u00e5r efter modtagelsen af den k\u00e6reste tanke – gennemlevede Nietzsche et psyko-fysisk sammenbrud, der efterlod ham som en mental gr\u00f8ntsag i den forhadte s\u00f8sterens varet\u00e6gt, indtil d\u00f8den endelig udslukkede ham i det nye \u00e5rhundredes f\u00f8rste sensommer.
– – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – –
Fem \u00e5r tidligere – i for\u00e5ret 1885, hvor Nietzsche udgav de netop citerede ord om altings genkomst, f\u00f8dtes Karen Christentze Dinesen. Hendes far var den vidtberejste eventyrer, 1864-veteran og lejesoldat<\/em> Vilhelm Dinesen – som hun arvede b\u00e5de det ene og det andet fra; hendes sidenhen mere velkendte efternavn fik hun gennem \u00e6gteskabet med horebukken baron Bror von Blixen-Finecke. <\/p>\n\n\n\n

Sammen med ham rejste hun til oprindelsens sted, det m\u00f8rke kontinent, hvor de – som mange vil vide – drev en middelm\u00e5dig kaffefarm i Britisk \u00d8stafrika, alts\u00e5 det senere Kenya, under selskabsnavnet Karen Coffee Company<\/em>. <\/p>\n\n\n\n

Ja, det h\u00e9d det sgu! <\/p>\n\n\n\n

Nuvel, dermed er vi – med et snuptag – forbi den formelle introduktion; jeg har hverken tiden eller lysten til at dv\u00e6le ved det udvortes biografiske – som I nok har fornemmet, er det \u00e5ndsindholdet<\/em>, der interesserer mig, og som jeg mener b\u00f8r interessere jer, ved dette foredrags figurer. <\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 alts\u00e5, til sagerne: I bogen Den afrikanske farm <\/em>– eller Out of Africa<\/em>, som den hedder i den f\u00f8rst udgivne engelske udgave, beretter baronessen om sit liv dernede i det fremmede og med de fremmede<\/em> – i ordets mest positive forstand. For, ser I, m\u00f8det med de indf\u00f8dte blev for fru Blixen en s\u00e6rdeles \u00f8jen\u00e5bnende <\/em>erfaring – m\u00e5ske selve den tidlige og lykkelige kontrasterfaring, der kaldte hendes v\u00e6sen frem og gjorde hende til den digter og sandsigerske, hun var.<\/p>\n\n\n\n

Jeg vil l\u00e6se et – synes jeg – s\u00e6rdeles sigende stykke for jer, som egner sig til at katapultere <\/em>os ind i vores sagens centrum. Det st\u00e5r at l\u00e6se p\u00e5 min udgaves 25. side, alts\u00e5 helt i begyndelsen af bogen, og kan med fordel anvendes som l\u00e6sen\u00f8gle, b\u00e5de for Den afrikanske farm<\/em> og – s\u00e5ledes p\u00e5standen – for hele Blixens virke. Som sagt, det handler om de sorte<\/em> og er fortalt evighedens nutidsform:<\/p>\n\n\n\n

De indf\u00f8dte har i langt mindre grad end hvide folk f\u00f8lelsen af risiko i livet. Jeg har nogle gange, p\u00e5 en safari eller p\u00e5 farmen, i et s\u00e6rligt sp\u00e6ndende \u00f8jeblik m\u00f8dt mine indf\u00f8dte folks \u00f8jne og har f\u00f8lt, at vi var p\u00e5 lang afstand fra hinanden, og at de undrede sig over min vurdering af situationens alvor. Det gav mig noget at t\u00e6nke p\u00e5. M\u00e5ske var de virkelig p\u00e5 en m\u00e5de, der for os m\u00e5 blive uforst\u00e5elig, og som vi ikke kan efterligne, i selve livet i deres rette element, som dybhavsfisk, der ikke ville kunne forklare sig vores frygt for at drukne. Denne sikkerhed i tilv\u00e6relsen, denne sv\u00f8mmekunst, t\u00e6nkte jeg, har de, fordi de har bevaret en kundskab, som vores egne f\u00f8rste for\u00e6ldre satte overstyr for os, og hvori, mellem alle verdensdele, Afrika is\u00e6r kan undervise os: At [og s\u00e5 kommer det] Gud og Dj\u00e6velen er \u00e9n, deres hellighed er lige stor, deres majest\u00e6t lige evig, s\u00e5 at der ikke er to, som er uskabte, men \u00e9n, som er uskabt, ikke to um\u00e5lelige, men \u00e9n um\u00e5lelig, – og de afrikanske indf\u00f8dte \u00e6rer dobbeltheden i enheden og enheden i dobbeltheden. <\/h3>\n\n\n\n

Dermed kunne vi – streng genommen <\/em>– s\u00e5dan set sige farvel og tak, ikke bare for dette foredrag, men – p\u00e5st\u00e5r jeg – for hele dette ugekursus, for I kommer ikke til at h\u00f8re noget, der er klogere end dette. I kunne herefter passende besk\u00e6ftige jer med ekstremsport, meditation, banesv\u00f8mning eller druk – for det er selve mystikkens hovednerve, som Blixen her s\u00e5 l\u00e6kkert henkastet har afsl\u00f8ret: Almagten er \u00e9n – vejen til salighed er erkendelsen og accepten af denne kendsgerning. <\/p>\n\n\n\n

Men jeg forts\u00e6tter alligevel, for historien er sp\u00e6ndende <\/em>– og I forts\u00e6tter selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5, for I v\u00e9d, at det er s\u00e6rdeles sundt <\/em>for sj\u00e6len at indtage og ford\u00f8je forskelligartet f\u00f8de for s\u00e5 – n\u00e5r alt er som det skal v\u00e6re – gradvist selv <\/em>at erfare den indre opklaring, n\u00e5r brikkerne begynder at falde smukt i hak, og indersiden oplyses<\/em>. <\/p>\n\n\n\n

Og dermed tilbage i fort\u00e6llingen: Som nogle af jer nok har duftet, minder denne blixenske sammenf\u00f8jning af ur-v\u00e6senets kunstigt adskilte aspekter til forveksling om mester Nietzsches ord om vurderingen af mennesker og folkeslag ud fra deres evne til ikke at adskille Guden og Satyren. Om hun har det fra ham, aner jeg ikke – det er velkendt, at hun l\u00e6ste og beundrede ham, men hvorn\u00e5r hun inddrak ham, og hvad hans v\u00e6sker n\u00e6rmere bestemt gjorde ved hende, er ikke et sp\u00f8rgsm\u00e5l, jeg vil pille i. Det ville forstyrre anliggendet og fornedre hende til et passivt besvangret kar – hvilket hun s\u00e5 sandelig ikke var. Alts\u00e5, blot som almen konstatering: Ja, hun besk\u00e6ftigede sig med ham – men b\u00f8r ikke reduceres til et halevedh\u00e6ng til nogen jordisk herre. For sagen er – jo – den, at d\u00e9t hun opdagede dernede i Afrika, netop er en erkendelse, der findes og trives i et utal af livsverdener – kun her i det skizofrent kristeligt-rationelle, moral-inficerede Vesterland er tanken om Verdensaltets enhed anst\u00f8delig.<\/p>\n\n\n\n

Also <\/em>– undervejs i Afrika-opholdet gik det, som enhver skildring af baronessens liv og levned aldrig undlader at meddele, i tiltagende grad sk\u00e6vt mellem \u00e6gtef\u00e6llerne. Baronen tog sig en m\u00e6ngde betalte sorte kvinder, og baronessen fik sig en ven – en dristig luftpilot.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5dan modtog Kaffe-Karen sit – m\u00e5ske – vigtigste sk\u00e6bneslag; sin store lidelse og velsignelse, sit indvielses-kys <\/em>til livet som Karen-heksen<\/em>: Hun blev smittet med syfilis<\/em>. For baronen havde ikke beskyttet sig – og overf\u00f8rte ved et af \u00e6gteparrets – kan vi forestille os – f\u00e5 fuldbyrdelser af det k\u00f8delige samliv s\u00e5ledes sygdommen til den intetanende, men ikke dermed n\u00f8dvendigvis aldeles uskyldige, hustru. <\/p>\n\n\n\n

Endepunktet blev, at de to gik fra hinanden og fortsatte hver til sit. I f\u00f8rste omgang overtog hun selv farmen og forestillede sig at beholde den, men ak, profitten var mager, luftpiloten styrtede ned og Afrika-dr\u00f8mmen brast.<\/p>\n\n\n\n

Alt det er – s\u00e5dan set – foregribelser, for allerede mens hun var i Afrika begyndte fort\u00e6llernerven at vibrere <\/em>i en taktart, der er vedkommende for vores emne. I 1926 udkom s\u00e5ledes det f\u00f8rste og eneste teaterstykke fra baronessens h\u00e5nd, nemlig den lille marionetkomedie Sandhedens h\u00e6vn<\/em>. <\/p>\n\n\n\n

Historien er – som alt, hvad der sidenhen kom ud af hende – p\u00e5 samme tid vidunderligt kringelkroget og glasklart komponeret. Allerede i anden scene indvies beskueren i fort\u00e6llerperspektivet. Det sker da to af karaktererne en m\u00e5neklar aften m\u00f8der med den sandhedsk\u00e6rlige, orakel-kyndige heks<\/em>, Amiane, som – s\u00e5 at sige – dukker op ud af ingenting og tr\u00e6nger sig ind p\u00e5 dem, fordi hun tydeligvis har noget vigtigt sige dem. F\u00f8rst bliver de irriterede over hendes p\u00e5tr\u00e6ngenhed og kalder det egoistisk, at hun s\u00e5dan forlanger af andre, at de skal h\u00f8re p\u00e5 hende, bare fordi hun har lyst til at tale. Men hun taler videre – og tvinger dem til at lytte. Hendes l\u00e6rerige monolog lyder s\u00e5dan her:<\/p>\n\n\n\n

Nogle Mennesker g\u00f8r andet end de har Lyst til og glemmer, hvad de selv er. De forvirrer Naturens tanker, de plumrer Naturens kilder op, ja, tag jer endelig iagt for dem. Hele Natten i m\u00f8rke vokser Tr\u00e6erne i Skoven, ja hvis det bl\u00e6ser, bev\u00e6ger deres Kroner sig i Bl\u00e6sten. S\u00e5danne Mennesker, som jeg taler om, v\u00e5gner om Natten, bliver urolige og besk\u00e6mmes, n\u00e5r de t\u00e6nker derp\u00e5.<\/h3>\n\n\n\n

Hertil svarer figuren Abraham<\/em> afv\u00e6rgende, at den anmasende dame tydeligvis er en sandsiger som de andre – \u00e9n af dem, som man har grund til at frygte alt andet end sandheden fra. Men hun forts\u00e6tter:<\/p>\n\n\n\n

Sandheden er, at vi alle spiller med i en Marionetkomedie.<\/h3>\n\n\n\n

Og afbrydes s\u00e5 igen af denne Abraham – O, hvilke gamle Fraser<\/em>, siger han – og forts\u00e6tter s\u00e5 igen sin bel\u00e6ring: <\/p>\n\n\n\n

Hvad det, mine B\u00f8rn, is\u00e6r g\u00e6lder om i en Marionetkomedie er at holde Forfatterens Id\u00e9 klar. Det er en Hemmelighed, som jeg dog vil fort\u00e6lle Dig, at dette er den sande Lykke, som folk leder om p\u00e5 andre Steder. Ja, det er det velsignede ved at spille med i en Marionetkomedie, da jeg nu langt om l\u00e6nge er kommet ind i en, vil jeg heller aldrig ud. Men o, I mine Medspillende, hold Forfatterens Id\u00e9 klar, ja driv den ud i dens yderste konsekvens…<\/em><\/h3>\n\n\n\n

Udlev den lykke det er at f\u00f8lge din dybeste, egentligste lyst<\/em> og spil den rolle, som du er tilt\u00e6nkt – husk altid at holde forfatterens id\u00e9 klar; driv den ud i dens yderste konsekvens, s\u00e5dan bliver du lykkelig<\/em> – s\u00e5ledes heksens l\u00e6rdom til de vrangvilligt lyttende og <\/em>selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 til den kvinde, der vel nok anede, at ordene f\u00f8rst og fremmest<\/em> var til hende, da hun sad der i Afrika og satte dem p\u00e5 papir.<\/p>\n\n\n\n

Det m\u00e6rkelige, eller rettere det bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdige<\/em>, ved den kloge kvindes ord er den dobbelte insisteren p\u00e5 to livs-anvisninger, der – for et uindviet<\/em> blik – kan se ud som mods\u00e6tninger: 1) G\u00f8r altid, hvad du har lyst til. 2) Spil den rolle, du er blevet tildelt – alts\u00e5, hvad der kunne se ud som en selvmodsigelse, en samtidig h\u00e6vdelse af ubundet frihed og – marionetdukke-t\u00f8jlet – n\u00f8dvendighed. <\/p>\n\n\n\n

Og ja, for den beg\u00e6rligt begribende tanke er <\/em>det en selvmodsigelse, som ikke kan opl\u00f8ses ved s\u00e5kaldt fornuftig gennemt\u00e6nkning. Det er netop d\u00e9t, der er meningen: <\/em>at standse<\/em> sindets beg\u00e6r efter bemestring, s\u00e5 en ny sans<\/em> kan v\u00e6kkes; den hemmelige sans<\/em>, som kan drage et menneske ind i d\u00e9t, som vi for eksempel kunne kalde den tredje tilstand <\/em>– mellemrummet mellem mods\u00e6tningerne, erfaringen af det fuldst\u00e6ndige sammenfald af frihed og n\u00f8dvendighed. Alts\u00e5, den f\u00f8lelse<\/em>, som vi mennesker faktisk kan komme ind i og f\u00e5 ind i os, n\u00e5r alt er, som det skal v\u00e6re, og vi oplever, at vi p\u00e5 samme tid – i samme glidende bev\u00e6gelse – g\u00f8r netop, hvad vi vil, og hvad vi skal. Den tilstand kalder heksen med rette for lykke<\/em> – for det er s\u00e5dan, livet er, n\u00e5r det lykkes. <\/p>\n\n\n\n

For Karen Blixens vedkommende skulle det vise sig at v\u00e6re en sp\u00e5dom om det, der snart skulle ske. Fem \u00e5r efter udgivelsen af dramaet, alts\u00e5 i 1931 oph\u00f8rte kaffeeventyret; luftpiloten var d\u00f8d og borte, h\u00f8sten havde for l\u00e6nge v\u00e6ret for d\u00e5rlig, b\u00f8rskrakket havde besv\u00e6rliggjort forretningen, og s\u00e5 videre, og s\u00e5 videre – alts\u00e5 afh\u00e6ndede fru Blixen Karen Coffee Company <\/em>og begav sig mod Nord.<\/p>\n\n\n\n

Kort efter hjemkomsten til Sj\u00e6lland begyndte heksens ord – for alvor – at s\u00e6tte sig igennem som kropslig vished<\/em>. For da alt andet var bristet, og hun blev overladt til sig selv, ankom det dunkellyse \u00f8jeblik, hvor baronessen blev sikker p\u00e5 sin sag. Den geniale litteraturhistoriker Aage Henriksen, som var \u00e9n af Blixens yngre, mandlige bekendte – og bekendende – har i den st\u00e6rkt anbefalelsesv\u00e6rdige og gunstigt urov\u00e6kkende dokumentarfilm Bag Blixens maske<\/em> fra 2011 gengivet, hvad hun i sin tid sagde til ham om det m\u00f8de<\/em>, der bestaltede hendes vilk\u00e5r og bekr\u00e6ftede hendes kald<\/em>. Filmen er af nyere dato – den er fra 2011; indtil da havde han holdt p\u00e5 sin viden som en hemmelighed<\/em>. N\u00e5r man h\u00f8rer om begivenhederne, forst\u00e5r man hans tavshed<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

Det h\u00e6ndte – bevidner Henriksen – p\u00e5 familiegodset Rungstedlund. De to sad alene sammen – m\u00e5ske over en kop kaffe -, og s\u00e5 sagde hun det til ham, som det var – nemlig, at hun, da hun i en temmelig h\u00e6rget tilstand l\u00e5 p\u00e5 hospitalet til udredning for syfilis-lidelsen, var blevet ops\u00f8gt af en, velsagtens, velkl\u00e6dt herre, der pr\u00e6senterede sig selv som – Dj\u00e6velen<\/em>. Han fortalte hende, at det var ham, der stod bag tildragelserne, og at han nu ville indg\u00e5 en aftale med hende, nemlig denne: At hun aldrig nogensinde ville komme til at udleve et almindeligt k\u00e6rligheds- og k\u00f8nsliv, men at alt<\/em>, hvad hun oplevede til geng\u00e6ld, ville blive til historier<\/em>. <\/p>\n\n\n\n

Vi m\u00e5 forestille os, at hun, da ordene havde forladt lysbringerens mund, f\u00f8rst blev stille <\/em>– s\u00e5dan som f\u00f8lsomme \u00c5nder altid tier foran mysteriets tilsynekomst -, og s\u00e5 gav ham sit svar. Alt det efterf\u00f8lgende tyder p\u00e5, at hun sagde ja, tak<\/em> til tilbuddet. <\/p>\n\n\n\n

Sikkert er det, at hun sidenhen – i den sluttede discipel-kreds<\/em> af \u00e5ndeligt \u00e5rv\u00e5gne unge m\u00e6nd – omtalte sig selv som Dj\u00e6velens veninde<\/em>, hvilket jo i hendes mund skulle og skal forst\u00e5s som \u00e9n, der er indlevet <\/em>i hemmeligheden om Almagtens enhed – \u00e9n, der \u00e6rer dobbeltheden i enheden og enheden i dobbeltheden. <\/p>\n\n\n\n

Hendes sk\u00e6bne blev at lede de lyttende og l\u00e6sende ind i denne erkendelse; denne forening af mods\u00e6tningerne – denne tredje tilstand, hvor et menneske oph\u00f8rer med at stritte imod dukkef\u00f8rerens h\u00e5nd og netop derved udlever og elsker<\/em> sin sk\u00e6bne, hensynsl\u00f8st virkeligg\u00f8r sig selv, forbruger sig selv – og str\u00f8mmer \u00f8dselt over af sin rigdom. <\/p>\n\n\n\n

Dette sidste, den hensynsl\u00f8st \u00f8dselt overstr\u00f8mmende velvilje, der kendetegner det sk\u00e6bnek\u00e6rlige marionet-menneske, vil jeg nu – hvor vi n\u00e6rmer os min afslutning – f\u00e6stne blikket ved. <\/p>\n\n\n\n

I den velkendte – og vidunderligt velg\u00f8rende – novelle Babettes g\u00e6stebud<\/em> fra senv\u00e6rket med den passende titel Sk\u00e6bneanekdoter<\/em>, m\u00f8der vi \u00e9n af Blixens kvindelige kropsligg\u00f8relser af den totale tilv\u00e6relses-accept – den fuldkomne viljesudlevelse og selvud\u00f8sning. <\/p>\n\n\n\n

Historien handler, ultrakort fortalt, om en stolt fransk kogekunstnerinde<\/em>, der, ad til-f\u00e6ldets lunefuldt lykkelige veje (muligvis grundet illegal virksomhed som ildsp\u00e5s\u00e6tterske<\/em>), er kommet som flygtning til det nordligste Norge og endt i huset hos et par blegt indt\u00f8rrede kristeligt-sm\u00e5borgerlige, faderkompleks-bef\u00e6ngte<\/em> – og derfor naturligvis ugifte<\/em> – s\u00f8stre. D\u00e9r trisser hun sagtmodigt tjenende omkring og tilbereder den slags smagl\u00f8se fodder-anretninger, der passer. sig for hensygnede eksistenser, som hader denne verden og gl\u00e6der sig til deres forestilling om den n\u00e6ste.<\/p>\n\n\n\n

En dag sker der noget underligt<\/em>: Babette – som hun jo hedder – modtaget i kraft af sin sidste franske forbindelse, n\u00e6rmere bestemt som udvalg af et fortsat l\u00f8bende lotteri-abonnement<\/em>, en anseelig pengesum og beslutter sig for at anvende den p\u00e5 en noget anderledes m\u00e5de, end de fleste hus- og k\u00f8kkentr\u00e6lle ville g\u00f8re det – nemlig ikke p\u00e5 sin egen l\u00f8sk\u00f8belse, men p\u00e5 en – gener\u00f8s, en graci\u00f8s<\/em> – l\u00f8sladelse af s\u00f8strene fra deres selvforskyldte fangenskab i verdensforsagelsens kirke. <\/p>\n\n\n\n

Og hvordan g\u00f8r en kogekunsnerinde s\u00e5 det? Hun tilbereder – naturligvis – et m\u00e5ltid, der ville kunne f\u00e5 englene til at synge. Hidtil har hun aldrig lavet fransk mad for sine foresatte, men nu beder hun dem om den tjeneste – som sin gave til dem – for egne penge at bestille de rette r\u00e5varer fra hjemlandet og lade dem og en udvalgt, indbudt kreds smage hendes v\u00e6rk.<\/p>\n\n\n\n

De indvilger, og det g\u00e5r n\u00f8jagtigt<\/em>, som det skal: Maden v\u00e6kker l\u00e6nge fortr\u00e6ngte – og aldrig egentligt udsprungne – sanser; vinen sk\u00e6nker ansigterne livets farve, tungerne l\u00f8snes, og der bliver endelig <\/em>sagt noget af det, der skal siges og opleves, for at menneskers liv kan lykkes. <\/p>\n\n\n\n

F\u00f8rst dagen derp\u00e5, da alt er spist og drukket, forst\u00e5r s\u00f8strene, hvad Babette har gjort for dem – og hvad det har kostet hende at g\u00f8re. Hun har – viser det sig – nemlig brugt hele den arvede formue p\u00e5 dette ene m\u00e5ltid. Hun har bort\u00f8dslet alt<\/em> i udlevelsen af sin gode gerning. <\/p>\n\n\n\n

Nu kikker den ene s\u00f8ster p\u00e5 hende – og taler i et anderledes bl\u00f8dgjort <\/em>tonefald end det s\u00e6dvanlige:<\/p>\n\n\n\n

\u201cK\u00e6re Babette\u201d, sagde hun meget blidt. \u201cDu skulde ikke have givet alt, hvad du ejede for vores skyld.\u201d Babette sendte sin fr\u00f8ken et dybt blik, et m\u00e6rkeligt blik. Der var mange ting i det: medlidenhed for medlidenhed, og p\u00e5 bunden noget andet, der kunne tydes som ringeagt. \u201cFor Deres skyld?\u201d, sagde hun. \u201cNej. For min egen skyld.\u201d <\/h2>\n\n\n\n

Hun rejste sig fra huggeblokken og stod op foran de to s\u00f8stre, det forekom dem begge, at hun var vokset, og at hendes skikkelse i k\u00f8kkenet tog sig uvant stor ud. Hendes ord var, da hun talte i samme format. \u201cJeg er en stor kunstner\u201d, sagde Babette. Hun ventede nogle \u00f8jeblikke og gentog s\u00e5: \u201cJeg er en stor kunstner, mesdammes\u201d. Stilheden syntes at mangedobles. Det var Martine [alts\u00e5 den ene af s\u00f8strene], der til sidst br\u00f8d den. \u201cS\u00e5 bliver du fattig hele dit liv, Babette, sagde hun. \u201cFattig?\u201d sagde Babette. Hun smilede hen for sig. \u201cNej, jeg bliver aldrig fattig. Jeg siger Dem, at jeg er en stor kunstner. En stor kunstner, mesdammes, er aldrig fattig. Vi store kunstnere, mesdammes, har f\u00e5et noget, hvorom I andre slet intet v\u00e9d.<\/h3>\n\n\n\n

Herved bringes Martines indre strenge i bev\u00e6gelse <\/em>– og noget l\u00e6nge glemt begynder at s\u00e6tte blomster. Snart omfavner hun sin Frelserinde og vidner – med det sprog, hun nu har – om den n\u00e5de<\/em>, hun er blevet delagtiggjort i. Det er fort\u00e6llingens sidste ord: <\/p>\n\n\n\n

Men dette er ikke afslutningen, Babette! Jeg f\u00f8ler med vished, at dette ikke er afslutningen. I Paradis vil du v\u00e6re den store kunstner, som det var Guds mening, at du skulde v\u00e6re! Oh!\u201d tilf\u00f8jede hun, idet t\u00e5rerne str\u00f8mmede ned ad hendes kinder\u201d. Oh, hvor vil du henrykke englene\u201d. <\/h3>\n\n\n\n

Som selve krops- og billedligg\u00f8relsen af den kvindelige visdom <\/em>v\u00e9d Babette, at dette allerede er virkelighed<\/em> – at de der er \u00e6gteviede med deres sk\u00e6bne, allerede er i haven. <\/p>\n\n\n\n

\u00c6gteskabet fuldbyrdes, n\u00e5r man g\u00f8r, som slangen <\/em>– og \u00f8rnen – siger. Derfra bliver alting enkelt. Livsmod og d\u00f8dsdrift \u00e5benbares som to sider af samme gode sag: Dobbeltheden \u00e6res i helheden; Guden danser som en Satyr – und wir tanzen mit<\/em>. <\/p>\n\n\n\n

Dermed er vi – lige ved og n\u00e6sten – ved at n\u00e5 vores afslutning. Det allersidste bliver endnu nogle visdomsord fra heksen, denne gang i eget navn. I et af sine essays (nemlig Daguerreotypier I<\/em>) skriver hendes fort\u00e6lleglade h\u00f8jhed s\u00e5dan her – om sig og sine:<\/p>\n\n\n\n

Jeg havde engang – ogs\u00e5 i Afrika – en samtale om vores emne med en franskf\u00f8dt veninde. Hun udtalte som sin urokkelige overbevisning, at alle m\u00e6nd uden undtagelse troede p\u00e5 hekse. Der var kun nogen forskel p\u00e5 den grad i hvilken de frygtede dem. \u201cJo mere et virkeligt mandfolk af en mand er, min k\u00e6re\u201d, sagde hun, \u201cjo mere \u00e5bent vil han bekende sin tro p\u00e5 hekse, men jo mindre vil han egentlig hade eller frygte dem. S\u00f8folk vil indr\u00f8mme, at de i deres liv har gjort bekendtskab med mere end \u00e9n heks, men de vil stille sig nogenlunde velvilligt til dem, og vil undertiden indr\u00f8mme, at de skylder dem taknemmelighed. <\/h3>\n\n\n\n

For min del har jeg – som delvis efterkommer af fisker-\u00e6t p\u00e5 den m\u00f8drene side ingen vanskeligheder ved at vedst\u00e5 taknemmeligheden, og jeg h\u00e5ber inderligt<\/em>, at flere mandfolk – m\u00e5ske nogle af jer derude – i tidens fylde vil g\u00f8re sig gode taknemmeligheds-fremmende erfaringer, og at de rette hunk\u00f8nsv\u00e6sener med tiltagende kraft <\/em>m\u00e5 f\u00e5 modet til at spejle sig i heksenes ynde<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

Et v\u00e6sentligt skridt ville v\u00e6re ved midsommer-fejringen at udskifte de kloge kvinder med sortkl\u00e6dte pr\u00e6ster. Det bliver ikke i morgen, men virkeligg\u00f8relsen af den slags lyse h\u00e5b har – som vi v\u00e9d – slet ingen hast for den, som tror; der er ikke det mindste hastv\u00e6rk for de af os, der godtager og elsker<\/em> denne sk\u00f8nne Verden netop s\u00e5dan, som den er<\/em>. <\/p>\n\n\n\n

Amen <\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure><\/div>\n\n\n\n

_______________________________________________________<\/p>\n\n\n\n

Anvendte b\u00f8ger:<\/p>\n\n\n\n

  • Nietzsche: Kritische Studienausgabe in 15 B\u00e4nden<\/em> samt de relevante danske overs\u00e6ttelser.

    Blixen: <\/li>
  • Sandhedens h\u00e6vn – en marionetkomedie<\/em>, Gyldendals traneb\u00f8ger, 1960<\/li>
  • Den afrikanske farm, <\/em>Gyldendal 1952<\/li>
  • Sk\u00e6bneanekdoter<\/em>, Gyldendal 1958<\/li>
  • Samlede essays<\/em>, Gyldendal 1985<\/li><\/ul>\n\n\n\n

    > Derudover anbefaler jeg p\u00e5 det varmeste Aage Henriksens lille bog Karen Blixen og Marionetterne<\/em> (Wivel, 1952) – som har v\u00e6ret betydningsfuld for mit syn p\u00e5 flere sager.<\/p>\n\n\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

    <\/p>\n


    Onsdag den 26. juni holdt jeg foredrag p\u00e5 Silkeborg H\u00f8jskoles ugekursus \u00c9n p\u00e5 Eksistensen – livsmod og d\u00f8dsdrift. Foredraget var skrevet til lejligheden, men har et s\u00e5 alment sigte, at jeg forestiller mig, at der kunne v\u00e6re nogle derude, som vil kunne have gavn og gl\u00e6de af at l\u00e6se det. Alts\u00e5 f\u00e5r I det her:<\/em><\/p>\n

    <\/p>\n

    <\/p>\n

    _______________________________________________________________<\/em><\/p>\n

    <\/p>\n

    <\/p>\n

    Lad mig som det f\u00f8rste fastsl\u00e5 det helt oplagte, nemlig at dobbeltheden livsmod og d\u00f8dsdrift er et kontrastharmonisk <\/em>erfaringsomr\u00e5de, som har min allerst\u00f8rste interesse – og at det s\u00e5ledes gl\u00e6der mig overordentlig meget, at jeg nu skal tale om det.<\/p>\n

    <\/p>\n

    <\/p>\n

    Mit udgangspunkt som taler er den lidenskabelige r\u00f8versj\u00e6ls sult<\/em> efter alt<\/em>, hvad der kan gavne det centrale anliggende, nemlig at f\u00f8re krig mod den \u00e5ndelige s\u00f8vn og pege p\u00e5 muligheden af et v\u00e5gent<\/em> menneskeliv. Eller sagt p\u00e5 en anden m\u00e5de: Jeg er – akademisk set – ikke ekspert i noget som helst, men temmelig godt inde i mangt og meget og – i al almindelighed – personligt ant\u00e6ndt<\/em> af de emner, som jeg lader munden l\u00f8be om. D\u00e9t, tror jeg, er et godt grundlag for at tale i en livsn\u00e6rt h\u00f8jloftet sammenh\u00e6ng som denne. Alts\u00e5 takker jeg for indbydelsen. <\/p>\n

    <\/p>\n

    <\/p>\n

    Jeg har i det f\u00f8lgende valgt at g\u00e5 til vores emne ved at unders\u00f8ge et grundmotiv hos to af mine gamle – og nyligt foryngede – heltefigurer; nemlig en udenlandsk ensp\u00e6nder og en hjemlig adelsdame, som midt i deres \u00e5benlyse forskelligheder mindede kraftigt – og kraftfuldt <\/em>– om hinanden i deres k\u00e6rlighedsforhold til det f\u00e6nomen, som vi – n\u00e5r vi t\u00f8r tale h\u00f8jstemt og ligefremt – kalder sk\u00e6bnen<\/em>.Den f\u00f8rste af de to er, som titlen p\u00e5 mit foredrag angiver, den kontinentaleurop\u00e6iske, tysksprogede, men efter egen opfattelse ikke just tyske, frit\u00e6nker Friedrich Nietzsche.<\/p>\n

    <\/p>\n

    <\/p>\n

    Den anden er, som n\u00e6vnt, en mere hjemlig, men ikke mindre aristokratisk natur, nemlig – som jeg h\u00e5ber en del af jer allerede havde forst\u00e5et – hendes fort\u00e6lleglade h\u00f8jhed fru m\u00e5nepr\u00e6stinde og storvildtsj\u00e6gerinde Karen Blixen<\/em>.<\/p>\n

    <\/p>\n

    <\/p>\n

    De to var f\u00e6lles om mangt og meget, f\u00f8rst og fremmest om den s\u00e6re og – siger jeg – hellige<\/em> forening af livsmod og d\u00f8dsdrift, der f\u00f8des i de mennesker, som elsker deres sk\u00e6bne<\/em> s\u00e5 (k)\u00e6rligt, at de tager velvilligt imod alt<\/em>, hvad denne verden l\u00e6sser ud over dem og ligefrem ops\u00f8ger <\/em>modstand og lidelse for at f\u00e5 fremkaldt deres v\u00e6sen. <\/p>\n

    <\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_feature_clip_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_post_was_ever_published":false},"categories":[4,5],"tags":[40,42,147,132,43,39],"class_list":["post-211","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-arkiv","category-tekster","tag-amor-fati","tag-dionysos","tag-djaevelen","tag-friedrich-nietzsche","tag-hekse","tag-karen-blixen"],"yoast_head":"\nNietzsches k\u00e6reste tanke og heksebaronessens hemmelighed - et foredrag om sk\u00e6bnek\u00e6rlighed - Stenblomster - til alle og ingen<\/title>\n<meta name=\"description\" content=\"Foredrag om Friedrich Nietzsche og Karen Blixen med fokus p\u00e5 deres f\u00e6lles grundmotiv - Amor Fati, k\u00e6rligheden til sk\u00e6bnen\" \/>\n<meta name=\"robots\" content=\"index, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<link rel=\"canonical\" href=\"http:\/\/nordaand.dk\/?p=211\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"Nietzsches k\u00e6reste tanke og heksebaronessens hemmelighed - et foredrag om sk\u00e6bnek\u00e6rlighed - Stenblomster - til alle og ingen\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"Foredrag om Friedrich Nietzsche og Karen Blixen med fokus p\u00e5 deres f\u00e6lles grundmotiv - Amor Fati, k\u00e6rligheden til sk\u00e6bnen\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"http:\/\/nordaand.dk\/?p=211\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"Stenblomster - til alle og ingen\" \/>\n<meta property=\"article:published_time\" content=\"2019-06-23T22:04:25+00:00\" \/>\n<meta property=\"article:modified_time\" content=\"2021-08-10T11:11:29+00:00\" \/>\n<meta property=\"og:image\" content=\"http:\/\/nordaand.dk\/wp-content\/uploads\/2019\/07\/Ouro.jpg\" \/>\n<meta name=\"author\" content=\"Nord\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary_large_image\" \/>\n<meta name=\"twitter:label1\" content=\"Skrevet af\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data1\" content=\"Nord\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:label2\" content=\"Estimeret l\u00e6setid\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data2\" content=\"27 minutter\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\\\/\\\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"Article\",\"@id\":\"http:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/?p=211#article\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"http:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/?p=211\"},\"author\":{\"name\":\"Nord\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/#\\\/schema\\\/person\\\/7756537cddd691dbd2b805755b11986f\"},\"headline\":\"Nietzsches k\u00e6reste tanke og heksebaronessens hemmelighed – et foredrag om sk\u00e6bnek\u00e6rlighed\",\"datePublished\":\"2019-06-23T22:04:25+00:00\",\"dateModified\":\"2021-08-10T11:11:29+00:00\",\"mainEntityOfPage\":{\"@id\":\"http:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/?p=211\"},\"wordCount\":6924,\"publisher\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/#\\\/schema\\\/person\\\/7756537cddd691dbd2b805755b11986f\"},\"image\":{\"@id\":\"http:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/?p=211#primaryimage\"},\"thumbnailUrl\":\"http:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2019\\\/07\\\/Ouro.jpg\",\"keywords\":[\"Amor fati\",\"Dionysos\",\"Dj\u00e6velen\",\"Friedrich Nietzsche\",\"Hekse\",\"Karen Blixen\"],\"articleSection\":[\"Arkiv\",\"Tekster\"],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"http:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/?p=211\",\"url\":\"http:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/?p=211\",\"name\":\"Nietzsches k\u00e6reste tanke og heksebaronessens hemmelighed - et foredrag om sk\u00e6bnek\u00e6rlighed - Stenblomster - til alle og ingen\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/#website\"},\"primaryImageOfPage\":{\"@id\":\"http:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/?p=211#primaryimage\"},\"image\":{\"@id\":\"http:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/?p=211#primaryimage\"},\"thumbnailUrl\":\"http:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2019\\\/07\\\/Ouro.jpg\",\"datePublished\":\"2019-06-23T22:04:25+00:00\",\"dateModified\":\"2021-08-10T11:11:29+00:00\",\"description\":\"Foredrag om Friedrich Nietzsche og Karen Blixen med fokus p\u00e5 deres f\u00e6lles grundmotiv - Amor Fati, k\u00e6rligheden til sk\u00e6bnen\",\"breadcrumb\":{\"@id\":\"http:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/?p=211#breadcrumb\"},\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"http:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/?p=211\"]}]},{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"http:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/?p=211#primaryimage\",\"url\":\"http:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2019\\\/07\\\/Ouro.jpg\",\"contentUrl\":\"http:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2019\\\/07\\\/Ouro.jpg\",\"width\":960,\"height\":745},{\"@type\":\"BreadcrumbList\",\"@id\":\"http:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/?p=211#breadcrumb\",\"itemListElement\":[{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":1,\"name\":\"Hjem\",\"item\":\"https:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":2,\"name\":\"Nietzsches k\u00e6reste tanke og heksebaronessens hemmelighed – et foredrag om sk\u00e6bnek\u00e6rlighed\"}]},{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/#website\",\"url\":\"https:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/\",\"name\":\"Nord\u00e5nd\",\"description\":\"Ord, ord, ord\",\"publisher\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/#\\\/schema\\\/person\\\/7756537cddd691dbd2b805755b11986f\"},\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":{\"@type\":\"EntryPoint\",\"urlTemplate\":\"https:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/?s={search_term_string}\"},\"query-input\":{\"@type\":\"PropertyValueSpecification\",\"valueRequired\":true,\"valueName\":\"search_term_string\"}}],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":[\"Person\",\"Organization\"],\"@id\":\"https:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/#\\\/schema\\\/person\\\/7756537cddd691dbd2b805755b11986f\",\"name\":\"Nord\",\"image\":{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/secure.gravatar.com\\\/avatar\\\/939edf40422967dc74882117d9d1e6002fe6ad16aac752a694081598e52e673a?s=96&d=mm&r=g\",\"url\":\"https:\\\/\\\/secure.gravatar.com\\\/avatar\\\/939edf40422967dc74882117d9d1e6002fe6ad16aac752a694081598e52e673a?s=96&d=mm&r=g\",\"contentUrl\":\"https:\\\/\\\/secure.gravatar.com\\\/avatar\\\/939edf40422967dc74882117d9d1e6002fe6ad16aac752a694081598e52e673a?s=96&d=mm&r=g\",\"caption\":\"Nord\"},\"logo\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/secure.gravatar.com\\\/avatar\\\/939edf40422967dc74882117d9d1e6002fe6ad16aac752a694081598e52e673a?s=96&d=mm&r=g\"}}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO plugin. -->","yoast_head_json":{"title":"Nietzsches k\u00e6reste tanke og heksebaronessens hemmelighed - et foredrag om sk\u00e6bnek\u00e6rlighed - Stenblomster - til alle og ingen","description":"Foredrag om Friedrich Nietzsche og Karen Blixen med fokus p\u00e5 deres f\u00e6lles grundmotiv - Amor Fati, k\u00e6rligheden til sk\u00e6bnen","robots":{"index":"index","follow":"follow","max-snippet":"max-snippet:-1","max-image-preview":"max-image-preview:large","max-video-preview":"max-video-preview:-1"},"canonical":"http:\/\/nordaand.dk\/?p=211","og_locale":"da_DK","og_type":"article","og_title":"Nietzsches k\u00e6reste tanke og heksebaronessens hemmelighed - et foredrag om sk\u00e6bnek\u00e6rlighed - Stenblomster - til alle og ingen","og_description":"Foredrag om Friedrich Nietzsche og Karen Blixen med fokus p\u00e5 deres f\u00e6lles grundmotiv - Amor Fati, k\u00e6rligheden til sk\u00e6bnen","og_url":"http:\/\/nordaand.dk\/?p=211","og_site_name":"Stenblomster - til alle og ingen","article_published_time":"2019-06-23T22:04:25+00:00","article_modified_time":"2021-08-10T11:11:29+00:00","og_image":[{"url":"http:\/\/nordaand.dk\/wp-content\/uploads\/2019\/07\/Ouro.jpg","type":"","width":"","height":""}],"author":"Nord","twitter_card":"summary_large_image","twitter_misc":{"Skrevet af":"Nord","Estimeret l\u00e6setid":"27 minutter"},"schema":{"@context":"https:\/\/schema.org","@graph":[{"@type":"Article","@id":"http:\/\/nordaand.dk\/?p=211#article","isPartOf":{"@id":"http:\/\/nordaand.dk\/?p=211"},"author":{"name":"Nord","@id":"https:\/\/nordaand.dk\/#\/schema\/person\/7756537cddd691dbd2b805755b11986f"},"headline":"Nietzsches k\u00e6reste tanke og heksebaronessens hemmelighed – et foredrag om sk\u00e6bnek\u00e6rlighed","datePublished":"2019-06-23T22:04:25+00:00","dateModified":"2021-08-10T11:11:29+00:00","mainEntityOfPage":{"@id":"http:\/\/nordaand.dk\/?p=211"},"wordCount":6924,"publisher":{"@id":"https:\/\/nordaand.dk\/#\/schema\/person\/7756537cddd691dbd2b805755b11986f"},"image":{"@id":"http:\/\/nordaand.dk\/?p=211#primaryimage"},"thumbnailUrl":"http:\/\/nordaand.dk\/wp-content\/uploads\/2019\/07\/Ouro.jpg","keywords":["Amor fati","Dionysos","Dj\u00e6velen","Friedrich Nietzsche","Hekse","Karen Blixen"],"articleSection":["Arkiv","Tekster"],"inLanguage":"da-DK"},{"@type":"WebPage","@id":"http:\/\/nordaand.dk\/?p=211","url":"http:\/\/nordaand.dk\/?p=211","name":"Nietzsches k\u00e6reste tanke og heksebaronessens hemmelighed - et foredrag om sk\u00e6bnek\u00e6rlighed - Stenblomster - til alle og ingen","isPartOf":{"@id":"https:\/\/nordaand.dk\/#website"},"primaryImageOfPage":{"@id":"http:\/\/nordaand.dk\/?p=211#primaryimage"},"image":{"@id":"http:\/\/nordaand.dk\/?p=211#primaryimage"},"thumbnailUrl":"http:\/\/nordaand.dk\/wp-content\/uploads\/2019\/07\/Ouro.jpg","datePublished":"2019-06-23T22:04:25+00:00","dateModified":"2021-08-10T11:11:29+00:00","description":"Foredrag om Friedrich Nietzsche og Karen Blixen med fokus p\u00e5 deres f\u00e6lles grundmotiv - Amor Fati, k\u00e6rligheden til sk\u00e6bnen","breadcrumb":{"@id":"http:\/\/nordaand.dk\/?p=211#breadcrumb"},"inLanguage":"da-DK","potentialAction":[{"@type":"ReadAction","target":["http:\/\/nordaand.dk\/?p=211"]}]},{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"http:\/\/nordaand.dk\/?p=211#primaryimage","url":"http:\/\/nordaand.dk\/wp-content\/uploads\/2019\/07\/Ouro.jpg","contentUrl":"http:\/\/nordaand.dk\/wp-content\/uploads\/2019\/07\/Ouro.jpg","width":960,"height":745},{"@type":"BreadcrumbList","@id":"http:\/\/nordaand.dk\/?p=211#breadcrumb","itemListElement":[{"@type":"ListItem","position":1,"name":"Hjem","item":"https:\/\/nordaand.dk\/"},{"@type":"ListItem","position":2,"name":"Nietzsches k\u00e6reste tanke og heksebaronessens hemmelighed – et foredrag om sk\u00e6bnek\u00e6rlighed"}]},{"@type":"WebSite","@id":"https:\/\/nordaand.dk\/#website","url":"https:\/\/nordaand.dk\/","name":"Nord\u00e5nd","description":"Ord, ord, ord","publisher":{"@id":"https:\/\/nordaand.dk\/#\/schema\/person\/7756537cddd691dbd2b805755b11986f"},"potentialAction":[{"@type":"SearchAction","target":{"@type":"EntryPoint","urlTemplate":"https:\/\/nordaand.dk\/?s={search_term_string}"},"query-input":{"@type":"PropertyValueSpecification","valueRequired":true,"valueName":"search_term_string"}}],"inLanguage":"da-DK"},{"@type":["Person","Organization"],"@id":"https:\/\/nordaand.dk\/#\/schema\/person\/7756537cddd691dbd2b805755b11986f","name":"Nord","image":{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/939edf40422967dc74882117d9d1e6002fe6ad16aac752a694081598e52e673a?s=96&d=mm&r=g","url":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/939edf40422967dc74882117d9d1e6002fe6ad16aac752a694081598e52e673a?s=96&d=mm&r=g","contentUrl":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/939edf40422967dc74882117d9d1e6002fe6ad16aac752a694081598e52e673a?s=96&d=mm&r=g","caption":"Nord"},"logo":{"@id":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/939edf40422967dc74882117d9d1e6002fe6ad16aac752a694081598e52e673a?s=96&d=mm&r=g"}}]}},"jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_featured_media_url":"","_links":{"self":[{"href":"http:\/\/nordaand.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/211","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/nordaand.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/nordaand.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/nordaand.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/nordaand.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=211"}],"version-history":[{"count":18,"href":"http:\/\/nordaand.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/211\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":3337,"href":"http:\/\/nordaand.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/211\/revisions\/3337"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/nordaand.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=211"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/nordaand.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=211"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/nordaand.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=211"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}