{"id":389,"date":"2018-01-09T09:00:22","date_gmt":"2018-01-09T08:00:22","guid":{"rendered":"http:\/\/nordaand.dk\/?p=389"},"modified":"2020-02-04T22:56:57","modified_gmt":"2020-02-04T21:56:57","slug":"nordens-billedtale-hoejskoleforedrag","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/nordaand.dk\/?p=389","title":{"rendered":"Nordens billedtale – h\u00f8jskoleforedrag"},"content":{"rendered":"\n

Foredrag holdt for elever p\u00e5 Silkeborg H\u00f8jskole i januar 2018. Opgaven var at omtale en r\u00e6kke skikkelser fra Nordens mytologi – og f\u00e5 dem flettet sammen i en samlet fort\u00e6lling. M\u00e5ske andre end dem, der lyttede, kan have gavn af det fortalte. Foredraget blev holdt, mens jeg stadig var pr\u00e6st – men ganske godt p\u00e5 vej:<\/em><\/p>\n\n\n\n

\"\"
Illustration af Lorenz Fr\u00f6hlich.<\/figcaption><\/figure>\n\n\n\n\n\n\n\n

Jeg har f\u00e5et en bunden opgave, og den vil jeg nu l\u00f8se s\u00e5 godt, jeg kan. Jeg vil fort\u00e6lle jer lidt om Nordens mytologi \u2013 og pr\u00f8ve at vise jer, hvordan man kan drikke fra Nordens myter og f\u00e5 noget godt med op fra de gamle billedfort\u00e6llinger, som b\u00e5de er s\u00e5 enkle og s\u00e5 v\u00e6ldig g\u00e5defulde \u2013 og som derfor kan v\u00e6re gode at f\u00e5 forstand af, n\u00e5r vi mennesker vil finde ud af, hvad vi dog skal stille op med dette m\u00e6rkv\u00e6rdige, som vi kalder vores liv og vores verden.<\/p>\n\n\n\n

Nordens myter \u2013 I kender jo allerede noget til dem. Det g\u00f8r I, fordi I er danske \u2013 fordi disse gamle historier har trodset tidernes sk\u00e6ve gang og stadig findes mellem os \u2013 og m\u00e5ske endda: i<\/em> os. For mange af os er det s\u00e5dan, at en del af Nordens myter er s\u00e5 velkendte, at vi ikke rigtig kan huske, hvorn\u00e5r vi f\u00f8rst har h\u00f8rt dem. Engang i vores barndom \u2013 m\u00e5 vi jo s\u00e5 g\u00e6tte p\u00e5. For s\u00e5dan er det med alt det vigtige, der ligger gemt derinde og dernede; det kommer fra vores begyndelser.<\/p>\n\n\n\n

Vi husker myterne fra tegneserier og tegnefilm, fra ungdomsb\u00f8ger og \u2013 hvis man har v\u00e6ret heldig \u2013 m\u00e5ske endda fra skolegangen. De er knyttede til barndommen, for barndommen er den livsalder, hvor alt d\u00e9t, der kommer i billeder g\u00e5r rent ind \u2013 den alder, hvor den forslugne fornuft endnu ikke er begyndt at gnave alting i stykker.<\/p>\n\n\n\n

Det falder b\u00f8rnene naturligt at drikke af billederne. N\u00e5r de sidenhen vokser op, s\u00e5 ligger alle billederne dernede og skvulper rundt i dem \u2013 og hvis alt g\u00e5r godt, kan de s\u00e5 stige frem igen p\u00e5 de rigtige<\/em> tidspunkter.<\/p>\n\n\n\n

Meningen med dette morgenforedrag er at fors\u00f8ge at fiske nogle af disse billeder op fra dybet dernede; op fra vores f\u00e6lles, historiske dyb, og \u2013 hvis det g\u00e5r rigtig godt \u2013 ogs\u00e5 op fra jeres egne dyb. Jeg vil gerne have jer til at blive opm\u00e6rksomme p\u00e5 gamle billeder, som jeg tror, kan v\u00e6re sunde at f\u00e5 forbindelse med.<\/p>\n\n\n\n

Jeg skal fort\u00e6lle jer om tolv skikkelser fra Nordens billedverden. De vil dukke op i fort\u00e6llingens naturlige gang, og hver is\u00e6r have deres rolle at spille.<\/p>\n\n\n\n

Vi begynder ved ham, der ganske naturligt byder sig til som en begyndelse, og som ogs\u00e5 kr\u00e6ver mest tid, \u2013 nemlig overguden Odin. Derfra lader vi s\u00e5 det hele stiger frem. Se, Odin er den \u00f8verste gudemagt i Nordens billedverden. Han er Asernes en\u00f8jede konge \u2013 og han rummer mange dybder i sig. For han er b\u00e5de en konge, en kriger, en digter, en vismand og en magiker<\/em>. Han er b\u00e5de lys og m\u00f8rke.<\/p>\n\n\n\n

Han er den dunkellyse vandringsmand, der vandrer forkl\u00e6dt gennem vores verden og f\u00f8lger sin egen vilje. Han er det \u00f8verste symbol p\u00e5 opn\u00e5elsen af hemmelig viden om skjulte sammenh\u00e6nge. Han er den gudemagt, som et v\u00e5gent menneske b\u00e5de kan blive draget af og har god grund til at frygte.<\/p>\n\n\n\n

For ja, han er gudernes lyse konge, men de mennesker, han f\u00e5r fat i, f\u00f8rer han ad dunkle veje, hvor de m\u00e5 miste noget af sig selv for at finde sig selv \u2013 og for at vinde<\/em> sig selv.<\/p>\n\n\n\n

Det lyder mystisk \u2013 og det er netop meningen. Ordet mystik kommer af det gr\u00e6ske ord for hemmelighed, og det er netop d\u00e9t, det hele handler om i Odin-figuren \u2013 om fornemmelsen af, at der faktisk findes en skjult viden, som mennesker kan f\u00e5 del i, hvis de kommer i forbindelse med Odins \u00e5nd.<\/p>\n\n\n\n

Hans egen indvielse i hemmelighederne skete, da han hang ni n\u00e6tter med hovedet nedad, med foden bundet fast til Verdenstr\u00e6et Ask Yggdrasil. D\u00e9r hang han og m\u00e6rkede blodet samle sig i hovedet. Han spiste intet og drak intet. T\u00f8rstig, sulten, lidende \u2013 hvorfor? For at opn\u00e5 noget mere end d\u00e9t, man kan finde, hvis man kun s\u00f8ger trygheden og sikkerheden. Til sidst flimrede alting for hans \u00f8jne \u2013 og han vidste ikke l\u00e6ngere, hvad der var det ydre og det indre. Stilheden blev brudt af et skrig <\/em>\u2013 hans skrig. Blodet fl\u00f8d fra hans side; et spyd havde gennemboret hans l\u00e6nd. Mange mener, at det var hans eget spyd, men hvem var det s\u00e5, der f\u00f8rte spyddet? Det v\u00e9d vi ikke, men vi v\u00e9d, at han selv havde valgt at kravle op i tr\u00e6et \u2013 og at han vidste, at n\u00e6tterne ville blive smertefulde.<\/p>\n\n\n\n

Med spyddets gennemboring af k\u00f8det, opn\u00e5ede han det vendepunkt, han havde l\u00e6ngtes efter. Hans liv blev nyt i skriget<\/em> \u2013 og han faldt ned fra tr\u00e6et. Rebet var l\u00f8snet; ingen v\u00e9d af hvem. D\u00e9r l\u00e5 han p\u00e5 jorden ved tr\u00e6ets fod, og han s\u00e5 runerne \u2013 de nordiske skrifttegn, hvis skjulte meddelelser kun kan tydes af den, der er g\u00e5et selvofferets vej og er blevet lukket ind til tingenes indersider. Mystisk, mystisk, mystisk \u2013 denne mystiske erfaring gjorde Odin til d\u00e9n, han er; til den dunkellyse vandringsmand. Kongen, der b\u00e5de v\u00e9d, hvorn\u00e5r han skal k\u00e6mpe, digte, tie og skjule sig i m\u00f8rket. Alt sammen i lysets tjeneste.<\/p>\n\n\n\n

Som I v\u00e9d, har Odin kun et enkelt \u00f8je. Efter at have h\u00e6ngt p\u00e5 Verdenstr\u00e6et, blev han i stand til at g\u00f8re ting, som de f\u00e6rreste af os form\u00e5r. Han rev selv det overfl\u00f8dige \u00f8je ud og gav det som betaling, s\u00e5 han kunne drikke af Mimers br\u00f8nd, som st\u00e5r i j\u00e6tternes land, men \u00e5benbart rummede en viden i sig, som vandringsmanden \u00f8nskede sig. S\u00e5 nu er han en\u00f8jet. Det er et meget sigende billede \u2013 som er temmelig anderledes end, hvordan vi ellers t\u00e6nker om en\u00f8jethed. Vi plejer at tale om det at v\u00e6re en\u00f8jet som en d\u00e5rlig ting \u2013 som et udtryk for, at man har et indskr\u00e6nket og fordomsfuldt sind.<\/p>\n\n\n\n

Men i Nordens billedverden viser en\u00f8jetheden sig som en n\u00f8dvendighed. Odins en\u00f8jethed er hverken noget entydigt godt eller entydigt skidt. Den er hans virkelighed<\/em> \u2013 den er den pris, han har valgt at betale for at se<\/em> hemmelighederne og give sit liv til kampen. Han m\u00e5tte blive en\u00f8jet \u2013 og det m\u00e5 enhver, der vil g\u00e5 Odin-vejen.<\/p>\n\n\n\n

For at kunne unders\u00f8ge og bemestre sin verden har Odin fire dyr i sin tjeneste \u2013 to, der f\u00e6rdes p\u00e5 jorden, og to, der flyver gennem luften. Som en del af jer v\u00e9d: To ulve, og to ravne. Ulvene er rovdyr i livets tjeneste; ravnene er \u00e5dsel\u00e6dere, i sindets tjeneste. Det er nogle underlige, dunkle \u2013 og ret urov\u00e6kkende \u2013 symboler.<\/p>\n\n\n\n

To spidstandede rovdyr, der tjener opretholdelsen af livet, to sorte lig-\u00e6dende fugle, der bringer viden hjem til Asg\u00e5rd, til Asernes g\u00e5rd, til vismanden i tronstolen.<\/p>\n\n\n\n

Hugin og Munin hedder ravnene. Det betyder tanke <\/em>og minde <\/em>\u2013 ja, det betyder den tanke, der flyver ud mod fremtiden og bringer bud tilbage til kongen om det, der endnu ikke kan ses, og det minde, der bev\u00e6ger sig bagud til alt det, der har v\u00e6ret \u2013 og som stadig er vigtigt for d\u00e9t, der er, og det, der kommer.<\/p>\n\n\n\n

Hugin og Munin er Nordens billede p\u00e5, hvordan et menneskes sind m\u00e5 v\u00e6re forbundet med d\u00e9t, som vi m\u00e5ske kunne kalde den lange tid <\/em>\u2013 med en fortid, der str\u00e6kker sig tilbage til det t\u00e5gehav, som livet engang steg op fra, og langt ind i den tid, der endnu ikke findes, men som jo kommer, og som vi ikke b\u00f8r v\u00e6re ligeglade med – for vores b\u00f8rn og hele vores eftersl\u00e6gt skal leve i den.<\/p>\n\n\n\n

De to ravnes evne til at forbinde Odin \u2013 og dermed det s\u00e6rligt f\u00f8lsomme menneskes sind \u2013 med den lange tid er afg\u00f8rende for, at livet kan best\u00e5. Uden en sans for fortid og fremtid, blive nutiden t\u00f8mt for indhold og mening \u2013 og livet bliver til ingenting<\/em>. Men samtidig er ravnene udtryk for noget skr\u00e6mmende<\/em>. De minder os om d\u00f8den, for de holder af at f\u00e6rdes blandt blodige kroppe \u2013 og at hakke \u00f8jnene ud p\u00e5 afsj\u00e6lede ansigter. Hvorfor er det s\u00e5dan? Hvorfor er Nordens symbol p\u00e5 forbindelsen til fortiden og fremtidens lange tid noget urov\u00e6kkende? D\u00e9t er det, fordi det er s\u00e5dan, det er \u2013 fordi b\u00e5de fortiden og fremtiden har noget urov\u00e6kkende i sig, som vi ofte har lyst til at sk\u00e6rme os fra \u2013 og ogs\u00e5 fordi det jo er sandt, at der er noget urov\u00e6kkende ved de mennesker, som har sl\u00e5et blikket ned fra den r\u00e5bende nutid og i stedet har vendt sig mod d\u00e9t, der var, og d\u00e9t, der kommer. Derfor er det to ravne, Odin har hos sig. De indsamler hemmeligheder, og de hakker menneske\u00f8jner ud. Begge dele er n\u00f8dvendigt. Det ene kan ikke skilles fra det andet.<\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 samme m\u00e5de er det med Odin og hans hjemlige halvdel \u2013 de kan ikke skilles fra hinanden, og de m\u00e5 ikke skilles fra hinanden. Hans hjemlige \u2013 og kvindelige \u2013 halvdel hedder Frigga. Odin og Frigga lever sammen og forst\u00e5r hinanden i deres forskellighed.<\/p>\n\n\n\n

De tr\u00e6nger til hinanden \u2013 og den ene ville ikke v\u00e6re noget som helst uden den anden. De forst\u00e5r hinanden, men v\u00e9d, at de har forskellige opgaver.<\/p>\n\n\n\n

Odin er et billede p\u00e5 den udfarende kraft og vilje \u2013 han er gl\u00e6den ved at erkende alt og vove alt i kampen for livet. Frigga er hjemmets og hjertets stille gl\u00e6de og h\u00e5b om en varig fred. Uden Odins faste vilje ville hjemmet g\u00e5 til grunde, og uden Friggas milde h\u00e5b ville kampen v\u00e6re meningsl\u00f8s<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

For b\u00e5de viljen til kamp og l\u00e6ngslen efter fred er n\u00f8dvendige for at opretholde menneskelivet, men de m\u00e5 netop aldrig skilles ad. De m\u00e5 g\u00e5 h\u00e5nd i h\u00e5nd, som et rigtigt \u00e6gtepar g\u00f8r det.<\/p>\n\n\n\n

Hele Nordens mytologi er pr\u00e6get af denne grundforst\u00e5else af forholdet mellem kampen som menneskets vilk\u00e5r og freden som dets h\u00e5b. For i myternes billedsprog viser menneskelivet sig som en st\u00e5ende kamp mellem lyset og m\u00f8rket \u2013 mellem livet og d\u00f8den. En kamp, der tr\u00e6kker sit spor gennem hele menneskehedens historie, og som ikke vil oph\u00f8re, f\u00f8r den sidste aftenstjerne slukkes \u2013 og noget nyt m\u00e5ske kan opst\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

Jeg n\u00e6vnede de fire dyr, som Odin har hos sig, og som bringer ham bud om alt det, der ligger uden for hans synsfelt. Udover disse fire har han et sidste dyr; et m\u00e6rkv\u00e6rdigt ridedyr, som f\u00f8rer ham langt omkring \u2013 og l\u00e6ngere endnu. Det er, naturligvis, Sleipner, den ottebenede hest, som kan flyve gennem luft, l\u00f8be over vand og \u2013 endda \u2013 krydse gr\u00e6nsen mellem livets land og d\u00f8dens verden. Sleipner blev Odins ejendom p\u00e5 en temmelig m\u00e6rkv\u00e6rdig m\u00e5de. Historien lyder, nogenlunde, s\u00e5dan her og handler ikke kun Sleipners underlige ophav, men ogs\u00e5 om livet mellem guder og j\u00e6tter \u2013 og om asernes liv med den j\u00e6tte, der lever imellem<\/em> dem:<\/p>\n\n\n\n

En gang for l\u00e6nge siden, da alting stadig var temmelig t\u00e6t p\u00e5 sin begyndelse, blev aserne ops\u00f8gt af en driftig j\u00e6tte. Han kom til dem med et tilbud, som de havde meget sv\u00e6rt ved at afsl\u00e5.<\/p>\n\n\n\n

J\u00e6tten var en kyndig h\u00e5ndv\u00e6rker \u2013 en murermester med s\u00e6rlige evner inden for opf\u00f8relsen af forsvarsv\u00e6rker, og nu tilb\u00f8d han dem, at han kunne bygge en uindtagelig f\u00e6stning omkring deres hjem. En mur, som ingen fjende nogensinde ville kunne gennembryde.<\/p>\n\n\n\n

Aserne blev b\u00e5de overv\u00e6ldede og opmuntrede over j\u00e6tte-murermesterens tilbud. De var vant til at leve hele deres liv i kamp \u2013 Odin var vant til altid at m\u00e5tte k\u00e6mpe for Friggas fred.<\/p>\n\n\n\n

Men her stod nu pludselig en genial h\u00e5ndv\u00e6rker og tilb\u00f8d dem at rejse en mur, der ville kunne holde alle j\u00e6tter, alle hekse og alt troldpak borte fra Asg\u00e5rd \u2013 en mur, der ville kunne sikre freden til evig tid. S\u00e5dan en mur ville man v\u00e6ldig gerne have. Man t\u00e6nkte, at det ville fris\u00e6tte en masse af den tid og kraft, der ellers blev brugt p\u00e5 krig og kamp. Man t\u00e6nkte, at man kunne bruge tiden p\u00e5 at hygge<\/em> sig.<\/p>\n\n\n\n

Men naturligvis var der en pris for muren. H\u00e5ndv\u00e6rker-j\u00e6ttens tjeneste ikke gratis. Det er j\u00e6tters tjenester aldrig<\/em>. For sit arbejde forlangte han en betaling, der langt oversteg, hvad aserne havde regnet med. Han forlangte nemlig b\u00e5de solen og m\u00e5nen og selveste k\u00e6rligheds- og frugtbarhedsgudinden Freja som sin personlige ejendom.<\/p>\n\n\n\n

Med andre ord: For at give dem den evige sikkerhed kr\u00e6vede j\u00e6tten, at de skulle opgive selve lyskilderne fra deres Himmel og livskilderne fra kvinden. Der skal altid v\u00e6re lys, og der skal altid v\u00e6re en kvinde. Det vidste Aserne.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 de vidste, at den pris var umulig at betale. Det var enige om \u2013 for hvilken mening kunne der dog v\u00e6re i at opgive selve det lys og selve det liv, som muren netop skulle v\u00e6rne om? Men s\u00e5 tog den listige Loke ordet; s\u00e5 tr\u00e5dte asernes egen j\u00e6tte frem med et \u2013 s\u00e5kaldt \u2013 godt forslag. Han foreslog, at man skulle lade<\/em> som om, man gik ind p\u00e5 j\u00e6ttens betingelser, men s\u00e5, n\u00e5r muren stod f\u00e6rdig, snyde ham for hans betaling.<\/p>\n\n\n\n

Loke vidste n\u00f8jagtig, hvordan det skulle g\u00f8res, og han lovede at f\u00e5 det gjort. Aserne gik ind p\u00e5 hans tilbud \u2013 for de ville jo gerne have deres mur, og de regnede med hans evner. Hans plan var at udfordre bygmesteren til ene mand at f\u00e5 arbejdet f\u00e6rdigt inden sommerens sidste dag. Det ville han umuligt kunne n\u00e5, men s\u00e5 dygtig, som han var, ville han kunne n\u00e5 en god del, og det hul, der blev tilbage ville de s\u00e5 selv kunne fylde ud.<\/p>\n\n\n\n

Loke bragte tilbuddet til bygmesteren, som sagde god for aftalen \u2013 dog med en enkelt lille \u00e6ndring. J\u00e6tten bad om lov til at bruge sin gamle hingst som tr\u00e6kdyr til at sl\u00e6be sten til arbejdet. Det gav man ham lov til, for tanken var jo, at han skulle n\u00e5 noget inden sommerens udgang, og en enkelt hest kunne vel ikke v\u00e6re det, der fik muren f\u00e6rdig til tiden.<\/p>\n\n\n\n

Alle aserne var overbeviste om, at bygmesteren ikke ville n\u00e5 det, og at de ville ende med at f\u00e5 muren uden at betale prisen. S\u00e5 der blev givet h\u00e5ndslag p\u00e5 aftalen, og murerarbejdet gik i gang. Da aserne s\u00e5, hvordan arbejdet skred frem, blev de overraskede \u2013 og ogs\u00e5 lidt \u00e6ngstelige. For muremesteren arbejdede hurtigere end de nogensinde havde set en h\u00e5ndv\u00e6rker g\u00f8re det, og den gamle hingst sl\u00e6bte sten til byggepladsen med en hastighed, som ingen af dem nogensinde havde set hos en hest.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5dan gik tiden og arbejdet deres overraskende gang; sommerens lys blev svagere, og snart n\u00e6rmede den sidste dag sig. Nu begyndte guderne for alvor at blive bange for, hvordan det hele mon skulle ende. Alt tegnede nu til, at bygmesteren faktisk ville klare opgaven, og hvis det skulle ske, ville de sidde temmelig fast i saksen. De ville miste lyset og livet \u2013 for en aftale er jo en aftale.<\/p>\n\n\n\n

Men heldigvis havde Loke endnu en id\u00e9. Han vidste, hvordan de kunne stoppe bygmesteren. P\u00e5 sommerens allersidste dag forvandlede sig til en pr\u00e6gtig \u2013 og velduftende \u2013 hoppe. I hoppens skikkelse n\u00e6rmede han sig bygmesterens hingst, og ved at gnide sig op ad den og vrinske k\u00e6lent, lykkedes det at lokke den bort fra arbejdet og ind i skoven.<\/p>\n\n\n\n

Da bygmesteren nu s\u00e5 sit tr\u00e6kdyr vimse omt\u00e5get ind i skoven, vidste han, at alt var tabt. Han ville ikke f\u00e5 murv\u00e6rket f\u00e6rdigt, han ville ikke f\u00e5 sin betaling. Han blev rasende<\/em>. For noget sagde ham, at der var list med i spillet. S\u00e5 han tog sin hammer og gav sig til at \u00f8del\u00e6gge murv\u00e6rket.<\/p>\n\n\n\n

Da Odins hidsidste s\u00f8n, Tordneren Thor, s\u00e5 det, blev han mindst lige s\u00e5 rasende som j\u00e6tten, for han har s\u00e6rdeles let til vrede. S\u00e5dan er hans v\u00e6sen. I ham v\u00e5gnede der en ualmindelig st\u00e6rk l\u00e6ngsel efter langt om l\u00e6nge at behandle bygmesteren som den skidne j\u00e6ttefjende, han jo i virkeligheden var. Thor greb nu sin hammer og slyngede den mod j\u00e6ttens pande. Han ramte lige netop d\u00e9r, hvor man skal ramme en j\u00e6tte. Men intet hjalp det. I samme \u00f8jeblik, som hammeren kl\u00f8vede j\u00e6ttens pande, sank den sidste del af muren sammen \u2013 for bygmesteren havde v\u00e6ret endnu hurtigere til at rive ned, end han havde v\u00e6ret til at bygge op. Foran Thor og alle de andre guder l\u00e5 nu b\u00e5de j\u00e6ttens hovedskal og murv\u00e6rk. Begge dele var knust \u2013 og det samme var asernes dr\u00f8m om at f\u00e5 sig en uindtagelig f\u00e6stning omkring deres hjem. S\u00e5dan slutter historien om de nordiske guder fors\u00f8g p\u00e5 at tilluske sig sikkerheden og freden. De endte d\u00e9r, hvor de begyndte \u2013 midt i kampen og midt i usikkerheden. S\u00e5dan m\u00e5tte<\/em> det g\u00e5. For lyset og livet kan kun ejes p\u00e5 kampens vilk\u00e5r. De findes kun d\u00e9r, hvor mennesker er villige til at k\u00e6mpe for dem og beskytte dem med deres varme blod<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

Den erkendelse er gennemg\u00e5ende i Nordens myteverden. Freden er noget, man m\u00e5 k\u00e6mpe for; den kan aldrig tages for givet. Alt det levende m\u00e5 kaste sig ind kampen, gl\u00e6de sig over livet og lyset \u2013 og altid huske, at en jordisk fred aldrig er en evig fred.<\/p>\n\n\n\n

Og Sleipner, hvor blev Sleipner nu af \u2013 Sleipner blev det f\u00f8l, der blev avlet ved m\u00f8det mellem bygmesterens hingst og Loke i hoppeskikkelse. Avlet af en j\u00e6ttes hingst og af asernes egen j\u00e6tte.<\/p>\n\n\n\n

Loke, nu skal der siges noget mere om ham \u2013 og om hans skumle vane med at avle underlige v\u00e6sener. Se, som I v\u00e9d, lever Loke blandt Aserne. Han er en hj\u00e6lper for dem, for han er et bindeled til j\u00e6tternes verden. Selv er han i allerh\u00f8jeste grad af j\u00e6ttesl\u00e6gt. Men engang for l\u00e6nge siden har Asg\u00e5rds konge selv blandet livsv\u00e6ske med ham og taget ham til sig som sin blodsbror.<\/p>\n\n\n\n

Hvorfor gjorde han det? Det er der ingen, der v\u00e9d. Men et rimeligt bud ville v\u00e6re, at Aserne havde brug for ham \u2013 at guderne beh\u00f8vede den viden og list, der stammer fra j\u00e6tternes land; lidt ligesom at der jo ogs\u00e5 findes kr\u00e6fter, evner og midler, som vi mennesker kan have brug for, men som vi ogs\u00e5 kan blive vildledte af, hvis de tager magten over os \u2013 eller endda bedrager<\/em> os.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5dan er det med Loke. Han lever blandt aserne som en fremmed. Hans indsigt i j\u00e6tternes verden er gavnlig, n\u00e5r bare der holdes opsyn med ham. I almindelighed er det Thor, der har til opgave at holde \u00f8je med Loke, og det er Thor, der ofte tager Loke med sig, n\u00e5r han har g\u00f8rem\u00e5l i j\u00e6ttelande.<\/p>\n\n\n\n

Nuvel, jeg n\u00e6vnede Lokes skumle j\u00e6ttevane med at avle underlige v\u00e6sener. Udover Sleipner har han tre b\u00f8rn, der ikke er som andre b\u00f8rn: Midg\u00e5rdsormen, Fenrisulven og Hel \u2013 hende, der hersker over skyggernes verden, over d\u00f8dens land. Alle disse tre har Loke avlet med en j\u00e6ttekvinde, der ikke er hans egen hustru \u2013 for som bekendt: Der kan komme meget stygt ud af utroskab. Og disse b\u00f8rn er i sandhed stygge: En orm, der r\u00e6kker hele vejen rundt om kloden og skjuler sig under vandet \u2013 som alt det skidne jo g\u00f8r; en ulv, der er um\u00e6ttelig og en dag skal fort\u00e6re gudekongen selv; en kvinde, hvis inderste er iskoldt, og som samler p\u00e5 d\u00f8de menneskers negle, s\u00e5 hun kan bygge det krigsskib, der til sidst skal sejle frem og bringe bud om altings afslutning. F\u00f8j, for helvede, sikke nogle stygge b\u00f8rn.<\/p>\n\n\n\n

Som I nok v\u00e9d \u2013 fra jeres barndom, der jo gemmer sig et sted dernede \u2013 var Thor engang lige ved at fange Midg\u00e5rdsormen. Det skete p\u00e5 en temmelig s\u00e6rpr\u00e6get fisketur, hvor han tvang den j\u00e6tte, der ejede jollen, som de to sad i, til at sejle l\u00e6ngere og l\u00e6ngere ud. S\u00e5 langt ud, at j\u00e6tten p\u00e5 ingen m\u00e5de havde lyst til at f\u00f8lge med, men jo blev tvunget af tordneren, for n\u00e5r der er noget, han vil, s\u00e5 vil han det \u2013 og hans vilje rettes ofte mod kampe, der er s\u00e5 store, at han ikke kan vinde dem, men alligevel m\u00e5 fors\u00f8ge. For det er fors\u00f8get \u2013 det dristige og m\u00e5ske ogs\u00e5 lidt dumme fors\u00f8g p\u00e5 at overg\u00e5 sig selv \u2013, der g\u00f8r ham til den, han er og skal v\u00e6re.<\/p>\n\n\n\n

Dumdristig \u2013 ja, det er han. For heltemodet og den s\u00e5kaldte dumdristighed f\u00f8lges v\u00e6ldig ofte ad. Langt oftere end tr\u00e6tte sj\u00e6le tror det. Nuvel, da Thor s\u00e5 b\u00e6stet i \u00f8jnene, langt derude p\u00e5 vandet, vidste han, at de to skulle noget med hinanden. Han troede, at det var nu i dette \u00f8jeblik, at alting skulle afg\u00f8res. Enten skulle den slibrige orm m\u00f8de sin undergang, og jorden skulle blive fri for dens plage, eller ogs\u00e5 skulle den st\u00e6rkeste af Odins s\u00f8nner m\u00f8de sin d\u00f8d for ormens bid i verdenshavet.<\/p>\n\n\n\n

Det gik ikke, som han forventede, for alting har sin tid, og hans tid var endnu ikke kommet. Da alting var lige ved at n\u00e5 sit toppunkt, kappede j\u00e6tten fiskelinen over, og ormen sank tilbage i sit dyb. Nu ligger den dernede, og ingen <\/em>af os skal tro, at vi kan f\u00e5 held til d\u00e9t, som mislykkedes for Tordeneren. Vi kan ikke besejre ormen i os, f\u00f8r den rette tid kommer \u2013 og vi m\u00e5 ikke fors\u00f8ge p\u00e5 det. Der findes en grusomhed, som vi skal lade blive under overfladen, indtil den rette tid kommer \u2013 og en anden nedk\u00e6mper ormen for os.<\/p>\n\n\n\n

Fenrisulven er endnu et b\u00e6st, som selv aserne havde v\u00e6ldig vanskeligt ved at f\u00e5 magt over og til sidst skal miste grebet om. Da den var lille, levede den blandt dem. De syntes, den var s\u00e5 s\u00f8d \u2013 en k\u00e5d og uskadelig hvalp.<\/p>\n\n\n\n

M\u00e5ske endda lidt nuttet. Men den voksede og voksede \u2013 og Odin fik onde anelser om hvalpens ulvefremtid og om hans egen afslutning. S\u00e5 de fors\u00f8gte at binde den.<\/p>\n\n\n\n

Ogs\u00e5 denne historie er velkendt, s\u00e5 I v\u00e9d jo nok, hvordan det gik: De fors\u00f8gte sig med alle denne verdens reb og k\u00e6der, men intet af det nyttede. F\u00f8rst lod de som om, det var en leg. De fik den unge ulv til at tro p\u00e5, at det hele bare var en munter mulighed for at pr\u00f8ve sine kr\u00e6fter med forskellige bindinger og l\u00e6nkninger, men efterh\u00e5nden forstod b\u00e5de ulven og Aserne, at det p\u00e5 ingen m\u00e5de var en leg. Den sidste k\u00e6de, de kom med, s\u00e5 ud af ingenting. Spinkel som en tr\u00e5d. Et underligt smedev\u00e6rk fra dv\u00e6rgenes verden \u2013 med mange m\u00e6rkelige elementer i sig: Lyden af kattepoter, bjergenes r\u00f8dder, fiskenes \u00e5nde, fuglenes spyt og kvinders sk\u00e6g. Ting og sager, som vist ikke rigtig findes, men som dv\u00e6rgene alligevel fandt og lavede l\u00e6nken af. Billedet er klart nok: L\u00e6nken blev smedet af noget, der ikke er en almindelig del af denne verden. Det sultne b\u00e6st, som l\u00e6nges efter at sluge alt det levende, kan ikke bindes med vores egne midler. Det skal bindes med noget andet.<\/em><\/p>\n\n\n\n

De fik kun bundet Fenris, fordi de overtalte den til en allersidste styrkepr\u00f8ve. Den var mist\u00e6nksom, for hvad var det nu for en tynd tr\u00e5d? Den kunne b\u00e5de lugte deres list og deres angst<\/em>. Men den endte med at sige ja; m\u00e5ske fordi den fornemmede, at dette var historiens n\u00f8dvendige forts\u00e6ttelse? \u00c9n betingelse stillede den; en dyr betingelse. Odins tapreste s\u00f8n Tyr skulle stikke armen ind i gabet p\u00e5 den. Han m\u00e5tte vove sin arm, f\u00f8r b\u00e6stet ville lade sig binde \u2013 og det gjorde han. Han vovede armen og mistede den, for da ulven forstod, at snoren holdt, bed den til. Blodet skvulpede ud p\u00e5 jorde, underarmen l\u00f8snedes fra kroppen, og alle forstod, at her gik, som det altid g\u00e5r med heltes blod. Det flyder, for at andre kan leve. Da ulven var bundet, f\u00f8rte de den bort. Nu ligger den i en klippegrotte dybt under jorden og venter p\u00e5 altings endepunkt.<\/p>\n\n\n\n

Ja, alle Lokes tre b\u00f8rn venter nu p\u00e5 afslutningen, og det g\u00f8r han ogs\u00e5 selv. For da misforholdet mellem ham og aserne for alvor spidsede til, endte gudernes egen j\u00e6tte med at v\u00e6re l\u00e6nket i en grotte og bundet til en pinefuld afventen af det, der kommer. Ogs\u00e5 den historie er der nogle af jer, der kender.<\/p>\n\n\n\n

Det er historien om det lyseste, sk\u00f8nneste, blideste, mildeste liv, der nogensinde var set blandt aser og blandt mennesker \u2013 og det er historien om afslutningen af dette lys liv. Historien om Balders d\u00f8d.<\/p>\n\n\n\n

Balder var den sk\u00f8nneste af alle Aserne. Han havde b\u00e5de Odins v\u00e6sen og Friggas v\u00e6sen i sig. Han var foreningen af Odins fader\u00e5nd og Friggas moderhjerte. Han var det tredje punkt imellem dem \u2013 det nye liv, det gode h\u00e5b; dr\u00f8mmen om en gl\u00e6de, der aldrig skulle ende.<\/p>\n\n\n\n

Men alting skal jo ende. S\u00e5 Balder begyndte at f\u00e5 urolige dr\u00f8mme. Dunkle dr\u00f8mme med varsler og forudsigelser, der handlede om afslutningen af hans eget liv. Dr\u00f8mmen var s\u00e5 virkelig<\/em>, at han v\u00e5gnede i et kraftigt ryk, badet i angstens sved \u2013 s\u00e5dan som de af os, der har et levende og bev\u00e6geligt indre ofte oplever at blive ruskede v\u00e5gne af et virkningsfuldt mareridt.<\/p>\n\n\n\n

Han dr\u00f8mte om sin egen d\u00f8d og m\u00e6rkede, at der var fremtid i den dr\u00f8m. S\u00e5 han blev bange. F\u00f8rst fors\u00f8gte han at holde dr\u00f8mmen for sig selv. Men den kom igen og igen \u2013 og han endte med at g\u00f8re, som b\u00e5de b\u00f8rn og barnlige sj\u00e6le ofte g\u00f8r det, n\u00e5r de har dystre dr\u00f8mme. Han gik til dem omkring sig \u2013 og s\u00e6rligt til sin mor. Alle aserne blev forf\u00e6rdede, da de h\u00f8rte om dr\u00f8mmen og hans uro smittede deres indre, og s\u00e6rligt Frigga var tynget af onde \u00e6ngstelser, der satte sig som kulderystelser omkring det varme moderhjerte.<\/p>\n\n\n\n

Det blev besluttet, at noget m\u00e5tte g\u00f8res; Balder m\u00e5tte ikke d\u00f8! Hans d\u00f8d ville v\u00e6re deres alles d\u00f8d. Han var jo d\u00e9n, han var. Han var deres h\u00e5b om livets forts\u00e6ttelse \u2013 om altings fornyelse, den lykkelige fremtid, de skulle have set. Nu blev de smittede af hans frygt \u2013 og m\u00e6rkede livslysten synke i sig.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 ja, noget m\u00e5tte g\u00f8res. Det blev besluttet, at Frigga skulle g\u00e5 omkring til alt og alle i den store vilde verden og bede dem om et l\u00f8fte; et l\u00f8fte om aldrig at skade den lyse gudes\u00f8n.<\/p>\n\n\n\n

Hun gik til ilden og til vandet, til st\u00e5let, til sygdommene og de vilde dyr, til mennesker og j\u00e6tter, til sten og til planter \u2013 til alt, hvad der ville kunne skade s\u00f8nnens liv. Alle gav de deres dyre l\u00f8fte, og hun f\u00f8lte sig s\u00e5 sikker. Ja, alle aserne f\u00f8lte sig sikre. De var s\u00e5 glade; nu var Balder sikker, s\u00e5 nu var de sikre. De syntes, alt var blevet s\u00e5 godt og s\u00e5 rart. De f\u00f8lte, at det p\u00e5 nu alligevel var lykkedes for dem at f\u00e5 opf\u00f8rt den uindtagelige f\u00e6stning omkring sig. Nu kunne intet skade dem. D\u00e9t troede de, og denne tro fik dem til at handle mindre alvorligt med deres liv, end det ellers er passende for b\u00e5de guder og mennesker. Deres liv blev en leg. Deres f\u00f8lelse af umistelig sikkerhed blev deres fald ned i uvirkeligheden.<\/p>\n\n\n\n

Nu morede de sig med at g\u00f8re drabelige handlinger til ufarlig leg. Hver dag kastede de spyd og \u00f8kser mod ham og affyrede bueskud, der skulle have v\u00e6ret d\u00f8delige, men ikke blev det. For st\u00e5let havde aflagt sit l\u00f8fte og gjorde ingen skade mod ham.<\/p>\n\n\n\n

En dag gik Loke gik Loke forbi dem midt i kamplegen. Han stoppede op og kikkede p\u00e5 dem. D\u00e9t, han s\u00e5, forstod han ikke. Han syntes, der var noget forkert, noget falsk i det. Hvordan kunne asernes stolte kampliv pludselig forvandle sig til ligegyldig leg? Der var noget, der ikke stemte. S\u00e5 enkel kunne tilv\u00e6relsen ikke v\u00e6re.<\/p>\n\n\n\n

Noget sagde ham, at dette ikke kunne v\u00e6re virkeligheden. Noget m\u00e5tte v\u00e6re gemt og glemt under det synlige. M\u00e5ske der alligevel fandtes et eller andet derude eller dernede, som Frigga ikke havde f\u00e5et i tale? Han gik til hende \u2013 omskabt til en gammel kvindes skikkelse, kl\u00e6dt som \u00e9n, hun aldrig ville mistro. Moderen fik hurtigt \u00e5bnet munden, for alt var jo s\u00e5 godt, som det kunne v\u00e6re. Der fandtes ikke l\u00e6ngere nogen trussel mod den fred og gl\u00e6de, hun altid havde \u00f8nsket sig som evig. Hendes liv var sorgl\u00f8st, og hun mente selv, at hun var lykkelig<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

Den gamle kvinde spurgte hende, om der virkelig ikke var noget som helst i hele den vilde verden, der kunne skade Balder. \u201dNej, intet; alle har lovet mig det\u201d, svarede Frigga. Men holdt fast og spurgte endnu engang gennem den gamle kvindemund: \u201dEr der virkelig slet intet som helst i hele den vilde verden, der kan skade Balder \u2013 jeg sp\u00f8rger som s\u00f8ster, en moder til moder; er dette virkelig den umistelige sikkerhed?\u201d Nu gav Frigga ham det svar, han \u00f8nskede sig, for naturligvis var der alligevel en enkelt af denne verdens mange ting, hun ikke havde f\u00e5et i tale.: \u201dJo, der er faktisk en enkelt lille v\u00e6kst. En spinkel snylteplante \u2013 misteltenen, den var for lille og for kraftl\u00f8s til, at jeg ville sp\u00f8rge den. Men du, synes du, jeg ogs\u00e5 skulle g\u00e5 til den?\u201d \u2013 \u201dNej, nej\u201d, svarede den gamle kvinde: \u201dDet er da ikke n\u00f8dvendigt\u201d.<\/p>\n\n\n\n

Hermed var s\u00f8nnens sk\u00e6bne afgjort, og alting gik, som det gik. Loke skabte en pil af den spinkle plante \u2013 for han er b\u00e5de dygtig med hoved med h\u00e6nder. Han gav pilen til Balders blinde bror, H\u00f8der, som da ogs\u00e5 skulle v\u00e6re med i legen. Pilen blev affyret, og jorden drak af Balders blod. Han endte hos Lokes datter i skyggernes land. Man gjorde, hvad man kunne; hans hustru gr\u00e6d, hans broder Hermod red p\u00e5 Sleipner ned i skyggerne, men de fik ham aldrig op igen. Hans liv var slukket \u2013 og deres h\u00e5b om evighed var brudt.<\/p>\n\n\n\n

Odin havde egentlig vidst det ganske l\u00e6nge \u2013 at alting g\u00e5r mod endepunktet; at denne verden g\u00e5r mod undergang i st\u00e5l og blod og is og ild. Loke fik sin straf. De bandt ham til en klippe og hang en giftslange over hans hoved. D\u00e9r h\u00e6nger den nu og drypper sit spyt ned mod ham. Hans trofaste hustru st\u00e5r ved hans side og holder en sk\u00e5l under slangedryppene. Hver gang hun skal h\u00e6lde indholdet ud, f\u00e5r han et par dr\u00e5ber i panden. De \u00e6tser og br\u00e6nder \u2013 og de h\u00e6rder hans sind. Han venter p\u00e5 afslutningen. Han venter p\u00e5 sin hovedrolle. Han l\u00e6nges efter Ragnarok.<\/p>\n\n\n\n

Det var j\u00e6ttesp\u00e5konen V\u00f8lven, der f\u00f8rst fortalte Odin om den tid, der skal komme. De isnende vintre; den altopslugende ild. Han vidste det, men oldt sin viden for sig selv; hvorfor \u2013 det v\u00e9d vi ikke. M\u00e5ske fordi de andre ikke ville kunne t\u00e5le d\u00e9t, han v\u00e9d? M\u00e5ske fordi alting kun kan g\u00e5, som det skal g\u00e5, hvis det, der kommer, ikke r\u00f8bes alt for tidligt for enhver?<\/p>\n\n\n\n

Sikkert er det, at han har vidst det. Han ops\u00f8gte V\u00f8lven og fik sine svar. Ragnarok vil blive det frygteligste, som guder \u2013 og mennesker \u2013 nogensinde har set. J\u00e6tterne skal krydse regnbuebroen Bifrost. Heimdal skal bl\u00e6se i hornet \u2013 Heimdal; ham, der er barn af ni m\u00f8dre, af b\u00f8lgerne selv, som nogle siger. Han skal h\u00f8re dem komme, for han b\u00e5de \u00f8re for alt d\u00e9t, der gror \u2013 og for alt det, der bev\u00e6ger sig frem til kamp. Han skal bl\u00e6se i hornet; Aserne skal samles p\u00e5 Idasletten foran borgen, foran Valhalla.<\/p>\n\n\n\n

Alle de krigere, der i tidens l\u00f8b er faldne i v\u00e6rdig kamp melder sig til den sidste krig. Valkyrierne \u2013 de k\u00e6mpende kvinder \u2013 f\u00f8lger Frejas befaling og stiller sig ind i r\u00e6kkerne. Alle kampklare h\u00e6nder er hidkaldte. Krigen kalder den skjulte vilje frem, som findes i alt det levende \u2013 viljen til at d\u00f8 en v\u00e6rdig d\u00f8d i lysets kamp mod m\u00f8rkets angreb.<\/p>\n\n\n\n

Forud for Ragnarok g\u00e5r der varsler. Tre haner galer. Der er ondskab overalt i verden. Vold, mord, hor, list, bedrag \u2013 en fornedrelse af alt det levende. S\u00e5 kommer vintrene \u2013 Fimbulvintrene. Tre \u00e5r i tr\u00e6k uden sommer. Det meste d\u00f8r \u2013 og s\u00e5 kommer den sidste krig.<\/p>\n\n\n\n

Den l\u00f8sslupne Loke sejler frem fra d\u00f8dens vande i det skib, der nu er f\u00e6rdigbygget. Tropperne farer frem mod hinanden; der bl\u00e6ses i hornene \u2013 og den r\u00f8de v\u00e6ske flyder ud af alt det levende og opsluges af jorden. Ormen \u00e6der Thor, og Thor dr\u00e6ber ormen. Heimdal f\u00e6lder Loke, og Loke f\u00e6lder Heimdal. Selv Odin \u00e6des af ulven \u2013 og ulven f\u00e6ldes af hans tavse s\u00f8n, Vidar.<\/p>\n\n\n\n

Til sidst br\u00e6nder himlen. Alt, hvad der har v\u00e6ret gr\u00f8nt, bliver gult. Livet visner i Yggdrasils krone. Livet d\u00f8r. Alting br\u00e6nder, og jorden synker ned i vandet \u2013 ned i det dyb, vi kom fra.<\/p>\n\n\n\n

Mere vides ikke. Her slutter vores historie.<\/p>\n\n\n\n

Og s\u00e5 alligevel ikke. Der findes en forsigtig fort\u00e6lling om en forts\u00e6ttelse efter altings afslutning. I sagens natur er der ingen af os, der v\u00e9d, om den skal vise sig at v\u00e6re sand. Men den findes. Det fort\u00e6lles, at der vil v\u00e6re to mennesker tilbage. En kvinde og en mand. De vil overleve \u00f8del\u00e6ggelserne og drikke af morgenduggen for at beholde livet i sig.<\/p>\n\n\n\n

Indeni har de erindringerne om alt d\u00e9t, der har v\u00e6ret \u2013 minderne om den gode kamp, der blev k\u00e6mpet, og om sangene, der er blevet sungne. Livet, der n\u00e6gter at d\u00f8. En ny verden vil opst\u00e5 ud af deres omfavnelse. M\u00e5ske er det en bedre verden? Det vil vise sig.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure><\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Foredrag holdt for elever p\u00e5 Silkeborg H\u00f8jskole i januar 2018. Opgaven var at omtale en r\u00e6kke skikkelser fra Nordens mytologi – og f\u00e5 dem flettet sammen i en samlet fort\u00e6lling. M\u00e5ske andre end dem, der lyttede, kan have gavn af det fortalte. Foredraget blev holdt, mens jeg stadig var pr\u00e6st – men ganske godt p\u00e5 vej:<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_feature_clip_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_post_was_ever_published":false},"categories":[4,5],"tags":[58,55],"class_list":["post-389","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-arkiv","category-tekster","tag-formidling","tag-nordens-mytologi"],"yoast_head":"\nNordens billedtale - h\u00f8jskoleforedrag - Stenblomster - til alle og ingen<\/title>\n<meta name=\"description\" content=\"Foredrag holdt for elever p\u00e5 Silkeborg H\u00f8jskole i januar 2018. Opgaven var at omtale en r\u00e6kke skikkelser fra Nordens mytologi - og f\u00e5 dem flettet sammen i en samlet fort\u00e6lling. M\u00e5ske andre end dem, der lyttede, kan have gavn af det fortalte. Foredraget blev holdt, mens jeg stadig var pr\u00e6st - men ganske godt p\u00e5 vej:\" \/>\n<meta name=\"robots\" content=\"index, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<link rel=\"canonical\" href=\"http:\/\/nordaand.dk\/?p=389\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"Nordens billedtale - h\u00f8jskoleforedrag - Stenblomster - til alle og ingen\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"Foredrag holdt for elever p\u00e5 Silkeborg H\u00f8jskole i januar 2018. Opgaven var at omtale en r\u00e6kke skikkelser fra Nordens mytologi - og f\u00e5 dem flettet sammen i en samlet fort\u00e6lling. M\u00e5ske andre end dem, der lyttede, kan have gavn af det fortalte. Foredraget blev holdt, mens jeg stadig var pr\u00e6st - men ganske godt p\u00e5 vej:\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"http:\/\/nordaand.dk\/?p=389\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"Stenblomster - til alle og ingen\" \/>\n<meta property=\"article:published_time\" content=\"2018-01-09T08:00:22+00:00\" \/>\n<meta property=\"article:modified_time\" content=\"2020-02-04T21:56:57+00:00\" \/>\n<meta property=\"og:image\" content=\"http:\/\/nordaand.dk\/wp-content\/uploads\/2019\/08\/Odin-og-Frigg.jpg\" \/>\n<meta name=\"author\" content=\"Nord\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary_large_image\" \/>\n<meta name=\"twitter:label1\" content=\"Skrevet af\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data1\" content=\"Nord\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:label2\" content=\"Estimeret l\u00e6setid\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data2\" content=\"30 minutter\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\\\/\\\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"Article\",\"@id\":\"http:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/?p=389#article\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"http:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/?p=389\"},\"author\":{\"name\":\"Nord\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/#\\\/schema\\\/person\\\/7756537cddd691dbd2b805755b11986f\"},\"headline\":\"Nordens billedtale – h\u00f8jskoleforedrag\",\"datePublished\":\"2018-01-09T08:00:22+00:00\",\"dateModified\":\"2020-02-04T21:56:57+00:00\",\"mainEntityOfPage\":{\"@id\":\"http:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/?p=389\"},\"wordCount\":6026,\"publisher\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/#\\\/schema\\\/person\\\/7756537cddd691dbd2b805755b11986f\"},\"image\":{\"@id\":\"http:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/?p=389#primaryimage\"},\"thumbnailUrl\":\"http:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2019\\\/08\\\/Odin-og-Frigg.jpg\",\"keywords\":[\"Formidling\",\"Nordens mytologi\"],\"articleSection\":[\"Arkiv\",\"Tekster\"],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"http:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/?p=389\",\"url\":\"http:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/?p=389\",\"name\":\"Nordens billedtale - h\u00f8jskoleforedrag - Stenblomster - til alle og ingen\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/#website\"},\"primaryImageOfPage\":{\"@id\":\"http:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/?p=389#primaryimage\"},\"image\":{\"@id\":\"http:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/?p=389#primaryimage\"},\"thumbnailUrl\":\"http:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2019\\\/08\\\/Odin-og-Frigg.jpg\",\"datePublished\":\"2018-01-09T08:00:22+00:00\",\"dateModified\":\"2020-02-04T21:56:57+00:00\",\"description\":\"Foredrag holdt for elever p\u00e5 Silkeborg H\u00f8jskole i januar 2018. Opgaven var at omtale en r\u00e6kke skikkelser fra Nordens mytologi - og f\u00e5 dem flettet sammen i en samlet fort\u00e6lling. M\u00e5ske andre end dem, der lyttede, kan have gavn af det fortalte. Foredraget blev holdt, mens jeg stadig var pr\u00e6st - men ganske godt p\u00e5 vej:\",\"breadcrumb\":{\"@id\":\"http:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/?p=389#breadcrumb\"},\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"http:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/?p=389\"]}]},{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"http:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/?p=389#primaryimage\",\"url\":\"http:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2019\\\/08\\\/Odin-og-Frigg.jpg\",\"contentUrl\":\"http:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/wp-content\\\/uploads\\\/2019\\\/08\\\/Odin-og-Frigg.jpg\",\"width\":600,\"height\":419},{\"@type\":\"BreadcrumbList\",\"@id\":\"http:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/?p=389#breadcrumb\",\"itemListElement\":[{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":1,\"name\":\"Hjem\",\"item\":\"https:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":2,\"name\":\"Nordens billedtale – h\u00f8jskoleforedrag\"}]},{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/#website\",\"url\":\"https:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/\",\"name\":\"Nord\u00e5nd\",\"description\":\"Ord, ord, ord\",\"publisher\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/#\\\/schema\\\/person\\\/7756537cddd691dbd2b805755b11986f\"},\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":{\"@type\":\"EntryPoint\",\"urlTemplate\":\"https:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/?s={search_term_string}\"},\"query-input\":{\"@type\":\"PropertyValueSpecification\",\"valueRequired\":true,\"valueName\":\"search_term_string\"}}],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":[\"Person\",\"Organization\"],\"@id\":\"https:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/#\\\/schema\\\/person\\\/7756537cddd691dbd2b805755b11986f\",\"name\":\"Nord\",\"image\":{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/secure.gravatar.com\\\/avatar\\\/939edf40422967dc74882117d9d1e6002fe6ad16aac752a694081598e52e673a?s=96&d=mm&r=g\",\"url\":\"https:\\\/\\\/secure.gravatar.com\\\/avatar\\\/939edf40422967dc74882117d9d1e6002fe6ad16aac752a694081598e52e673a?s=96&d=mm&r=g\",\"contentUrl\":\"https:\\\/\\\/secure.gravatar.com\\\/avatar\\\/939edf40422967dc74882117d9d1e6002fe6ad16aac752a694081598e52e673a?s=96&d=mm&r=g\",\"caption\":\"Nord\"},\"logo\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/secure.gravatar.com\\\/avatar\\\/939edf40422967dc74882117d9d1e6002fe6ad16aac752a694081598e52e673a?s=96&d=mm&r=g\"}}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO plugin. -->","yoast_head_json":{"title":"Nordens billedtale - h\u00f8jskoleforedrag - Stenblomster - til alle og ingen","description":"Foredrag holdt for elever p\u00e5 Silkeborg H\u00f8jskole i januar 2018. Opgaven var at omtale en r\u00e6kke skikkelser fra Nordens mytologi - og f\u00e5 dem flettet sammen i en samlet fort\u00e6lling. M\u00e5ske andre end dem, der lyttede, kan have gavn af det fortalte. Foredraget blev holdt, mens jeg stadig var pr\u00e6st - men ganske godt p\u00e5 vej:","robots":{"index":"index","follow":"follow","max-snippet":"max-snippet:-1","max-image-preview":"max-image-preview:large","max-video-preview":"max-video-preview:-1"},"canonical":"http:\/\/nordaand.dk\/?p=389","og_locale":"da_DK","og_type":"article","og_title":"Nordens billedtale - h\u00f8jskoleforedrag - Stenblomster - til alle og ingen","og_description":"Foredrag holdt for elever p\u00e5 Silkeborg H\u00f8jskole i januar 2018. Opgaven var at omtale en r\u00e6kke skikkelser fra Nordens mytologi - og f\u00e5 dem flettet sammen i en samlet fort\u00e6lling. M\u00e5ske andre end dem, der lyttede, kan have gavn af det fortalte. Foredraget blev holdt, mens jeg stadig var pr\u00e6st - men ganske godt p\u00e5 vej:","og_url":"http:\/\/nordaand.dk\/?p=389","og_site_name":"Stenblomster - til alle og ingen","article_published_time":"2018-01-09T08:00:22+00:00","article_modified_time":"2020-02-04T21:56:57+00:00","og_image":[{"url":"http:\/\/nordaand.dk\/wp-content\/uploads\/2019\/08\/Odin-og-Frigg.jpg","type":"","width":"","height":""}],"author":"Nord","twitter_card":"summary_large_image","twitter_misc":{"Skrevet af":"Nord","Estimeret l\u00e6setid":"30 minutter"},"schema":{"@context":"https:\/\/schema.org","@graph":[{"@type":"Article","@id":"http:\/\/nordaand.dk\/?p=389#article","isPartOf":{"@id":"http:\/\/nordaand.dk\/?p=389"},"author":{"name":"Nord","@id":"https:\/\/nordaand.dk\/#\/schema\/person\/7756537cddd691dbd2b805755b11986f"},"headline":"Nordens billedtale – h\u00f8jskoleforedrag","datePublished":"2018-01-09T08:00:22+00:00","dateModified":"2020-02-04T21:56:57+00:00","mainEntityOfPage":{"@id":"http:\/\/nordaand.dk\/?p=389"},"wordCount":6026,"publisher":{"@id":"https:\/\/nordaand.dk\/#\/schema\/person\/7756537cddd691dbd2b805755b11986f"},"image":{"@id":"http:\/\/nordaand.dk\/?p=389#primaryimage"},"thumbnailUrl":"http:\/\/nordaand.dk\/wp-content\/uploads\/2019\/08\/Odin-og-Frigg.jpg","keywords":["Formidling","Nordens mytologi"],"articleSection":["Arkiv","Tekster"],"inLanguage":"da-DK"},{"@type":"WebPage","@id":"http:\/\/nordaand.dk\/?p=389","url":"http:\/\/nordaand.dk\/?p=389","name":"Nordens billedtale - h\u00f8jskoleforedrag - Stenblomster - til alle og ingen","isPartOf":{"@id":"https:\/\/nordaand.dk\/#website"},"primaryImageOfPage":{"@id":"http:\/\/nordaand.dk\/?p=389#primaryimage"},"image":{"@id":"http:\/\/nordaand.dk\/?p=389#primaryimage"},"thumbnailUrl":"http:\/\/nordaand.dk\/wp-content\/uploads\/2019\/08\/Odin-og-Frigg.jpg","datePublished":"2018-01-09T08:00:22+00:00","dateModified":"2020-02-04T21:56:57+00:00","description":"Foredrag holdt for elever p\u00e5 Silkeborg H\u00f8jskole i januar 2018. Opgaven var at omtale en r\u00e6kke skikkelser fra Nordens mytologi - og f\u00e5 dem flettet sammen i en samlet fort\u00e6lling. M\u00e5ske andre end dem, der lyttede, kan have gavn af det fortalte. Foredraget blev holdt, mens jeg stadig var pr\u00e6st - men ganske godt p\u00e5 vej:","breadcrumb":{"@id":"http:\/\/nordaand.dk\/?p=389#breadcrumb"},"inLanguage":"da-DK","potentialAction":[{"@type":"ReadAction","target":["http:\/\/nordaand.dk\/?p=389"]}]},{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"http:\/\/nordaand.dk\/?p=389#primaryimage","url":"http:\/\/nordaand.dk\/wp-content\/uploads\/2019\/08\/Odin-og-Frigg.jpg","contentUrl":"http:\/\/nordaand.dk\/wp-content\/uploads\/2019\/08\/Odin-og-Frigg.jpg","width":600,"height":419},{"@type":"BreadcrumbList","@id":"http:\/\/nordaand.dk\/?p=389#breadcrumb","itemListElement":[{"@type":"ListItem","position":1,"name":"Hjem","item":"https:\/\/nordaand.dk\/"},{"@type":"ListItem","position":2,"name":"Nordens billedtale – h\u00f8jskoleforedrag"}]},{"@type":"WebSite","@id":"https:\/\/nordaand.dk\/#website","url":"https:\/\/nordaand.dk\/","name":"Nord\u00e5nd","description":"Ord, ord, ord","publisher":{"@id":"https:\/\/nordaand.dk\/#\/schema\/person\/7756537cddd691dbd2b805755b11986f"},"potentialAction":[{"@type":"SearchAction","target":{"@type":"EntryPoint","urlTemplate":"https:\/\/nordaand.dk\/?s={search_term_string}"},"query-input":{"@type":"PropertyValueSpecification","valueRequired":true,"valueName":"search_term_string"}}],"inLanguage":"da-DK"},{"@type":["Person","Organization"],"@id":"https:\/\/nordaand.dk\/#\/schema\/person\/7756537cddd691dbd2b805755b11986f","name":"Nord","image":{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/939edf40422967dc74882117d9d1e6002fe6ad16aac752a694081598e52e673a?s=96&d=mm&r=g","url":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/939edf40422967dc74882117d9d1e6002fe6ad16aac752a694081598e52e673a?s=96&d=mm&r=g","contentUrl":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/939edf40422967dc74882117d9d1e6002fe6ad16aac752a694081598e52e673a?s=96&d=mm&r=g","caption":"Nord"},"logo":{"@id":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/939edf40422967dc74882117d9d1e6002fe6ad16aac752a694081598e52e673a?s=96&d=mm&r=g"}}]}},"jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_featured_media_url":"","_links":{"self":[{"href":"http:\/\/nordaand.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/389","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/nordaand.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/nordaand.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/nordaand.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/nordaand.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=389"}],"version-history":[{"count":5,"href":"http:\/\/nordaand.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/389\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":776,"href":"http:\/\/nordaand.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/389\/revisions\/776"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/nordaand.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=389"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/nordaand.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=389"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/nordaand.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=389"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}