Dan Fr\u00f8jlund: Det okkulte Danmark<\/em><\/figcaption><\/figure><\/div>\n\n\n\n
*<\/p>\n\n\n\n
Der skal altid v\u00e6re lys i billeder, og der eftersp\u00f8rges ofte liv. Men der er aldrig liv i billeder. D\u00e9t v\u00e9d enhver med sandhedsk\u00e6rlig sans for ord og f\u00e6nomen: Et billede er en bemalet flade, ikke en organisme. Livet findes ikke p\u00e5 billedet, men bugter sig opad i d\u00e9n, der kikker p\u00e5 det og m\u00e6rker noget r\u00f8re sig dernede i sit eget dyb. For livet bor i os, der lever. Billeder er d\u00f8de. Deres v\u00e6sen er ikke at efterligne liv, men at oplyse d\u00e9t, der findes, og fastholde det i dets forsvinden: At l\u00e6re os at d\u00f8 \u2013 og smile, mens vi g\u00f8r det.<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n
Se, for eksempel, denne billedserie: <\/p>\n\n\n\n
Fr\u00f8jlundstr\u00f8mme<\/em> kalder manden sine bemalede flader. Den titel rummer flere lag. Yderlaget er en kunsthistorisk reference \u2013 vist nok af drilsk polemisk art: Der fremkaldes minder om den kubistiske farvelademaler Vilhelm Lundstr\u00f8m, hvis Nature morte<\/em>-opstillinger, Dan Fr\u00f8jlunds f\u00f8rte h\u00e5nd med denne serie har transformeret til superrealistisk stil og forsynet med en perspektivdybde, der er alt andet end lundstr\u00f8m\u2019sk. For modsat Lundstr\u00f8m kan Fr\u00f8jlund faktisk male. Det g\u00f8r en forskel: Kik lidt p\u00e5 glassenes gensk\u00e6r og appelsinernes hud! De suger sindet til sig \u2013 og kalder ikke p\u00e5 sniksnak.<\/p>\n\n\n\n
Vilhelm Lundstr\u00f8m: Opstilling med hvid kande, appelsin og bog <\/em><\/figcaption><\/figure><\/div>\n\n\n\n
*<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5 vidt den muntre hilsen til farveglade Vilhelm \u2013 og hans kanoniseret gode smag. Hovedsagen er naturligvis en anden. Malerens anliggende er \u2013 i sagens gode natur \u2013 andet og mere end opvisningen af egen overlegenhed gennem tyveriet af en middelm\u00e5dig mands motiver. Dybdeperspektivet er det v\u00e6sentlige. S\u00e5 alts\u00e5, endnu en tiln\u00e6rmelse til titlen: Fr\u00f8jlundstr\u00f8mme<\/em> \u2013 ordet er let at snuble over, for vores stammes sprog er s\u00e5 sindrigt sammenkogt, at det kunstf\u00e6rdigt sammensatte navneord ved en henkastet udtale snildt kan ende som: Fr\u00f8jlunds dr\u00f8mme.<\/em> Den titel giver ogs\u00e5 mening, for temmelig meget tyder p\u00e5, at disse billeder netop er blevet virkelige gennem flittige neddykninger i de v\u00e6skestr\u00f8mme, som s\u00f8vnens magter brygger vores dr\u00f8mme af.<\/p>\n\n\n\n
Sikkert er det, at det lydlige sammenfald mellem de sarte enstavelsesord dr\u00f8m <\/em>og str\u00f8m<\/em> er v\u00e6rd at l\u00e6gge m\u00e6rke til. Det str\u00f8mmende og dr\u00f8mmende erfares ganske ofte som to sider af samme gode sag, og deres rimforbindelse er et s\u00e6rdeles meningsfyldt sammenfald.<\/p>\n\n\n\n
Det er den slags dunkellyse sammenh\u00e6nge, alkymister altid har haft sans for \u2013 og Fr\u00f8jlunds hovedfag er netop alkymien. Den dobbeltbundne selvudn\u00e6vnelse superrealist <\/em>og alkymist <\/em>er ikke (kun) et opbl\u00e6st kunstnerp\u00e5fund, men f\u00f8rst og sidst en ganske n\u00f8gtern sammenfatning af en ret s\u00e5 gennemgribende erfaring \u2013 nemlig d\u00e9t, vi vist kan kalde: Forvandlingens mysterium.<\/p>\n\n\n\n
S\u00e5ledes udpeges den dobbeltsidighed, som vores liv jo leves i: Der findes b\u00e5de en ydre og en indre verden; der gives b\u00e5de et f\u00f8rste \u00f8jekast og et dybdeblik, som gerne skulle f\u00f8lge efter. Set udefra er Fr\u00f8jlunds bemalede flader netop d\u00e9t, der udtrykkes med de hverdagslatinske l\u00e5neord superrealisme<\/em>: De er overordentligt virkelighedsn\u00e6re. Ved f\u00f8rste \u00f8jekast er det denne m\u00f8jsommelige gengivelse af det virkelige, der drager den velvillige beskuer mod billedfladen: T\u00e6nk at nogen faktisk har malet dette! Nogen har gengivet virkeligheden, som den er<\/em>. Nogens h\u00e5nd har f\u00e5et disse d\u00f8de farver til at lyse op p\u00e5 l\u00e6rredet \u2013 og v\u00e6kke stilhed i os.<\/p>\n\n\n\n
Og alkymien? Alkymi er et gr\u00e6sk-arabisk g\u00e5deord for kyndigt oplyst omgang med kolber, v\u00e6sker og metaller. Opvarmningen p\u00e5begyndes, n\u00e5r beskuelsen af (lidt af) alt d\u00e9t, der findes derude, har skabt en \u00e5bning derinde \u2013 en spr\u00e6kke, som et nyopsl\u00e5et blik betragter sin verden igennem. Dermed er vi i det dunkle, og det kan ikke v\u00e6re anderledes. For alkymiens genstand er den forvandlingsstr\u00f8m, der flyder p\u00e5 indersiden af det synlige \u2013 og kun er m\u00e6rkbar for den, der er i stand til at afvente \u00f8jeblikkene og vandre roligt fremad, s\u00e5 indsigten kan gro af egen kraft. Indsigt \u2013 det betyder: Evnen til at se ind <\/em>i tingene.<\/p>\n\n\n\n
I Fr\u00f8jlundstr\u00f8m IV<\/em> indg\u00e5r der et element, som var s\u00e6rdeles fremherskende i det klassiske europ\u00e6iske Stilleben-<\/em>maleri, men som, sigende nok, ikke findes hos Lundstr\u00f8m og dermed er det eneste element i denne skulpturfaste dr\u00f8mmeserie, der ikke er kalkeret fra Nature morte-<\/em>opstillingerne, men hjemtaget fra traditionen som en generindring af netop d\u00e9t grundmotiv i Stilleben<\/em>-maleriet, som Lundstr\u00f8m ikke f\u00f8lte sig tiltalt af: De visnende blomster; roserne, der langsomt b\u00f8jes nedad \u2013 og er s\u00e5 smukke, n\u00e5r de d\u00f8r.\u00a0<\/p>\n\n\n\n
<\/figure><\/div>\n\n\n\n
*<\/p>\n\n\n\n
P\u00e5 billedet er blomsterd\u00f8den fastholdt i et ubrudt \u00f8jeblik; en varig stilstand, hvor alting er, som det skal v\u00e6re \u2013 et st\u00e5ende nu, <\/em>hvor selv forfaldet lyser op i rummet. Se p\u00e5 glidningen i baggrundsfarven: Det bl\u00e5ner omkring blomsterne! Deres d\u00f8d oplyser billedfladen. For blomsters fremkomst og forsvinden er led i verdensaltets \u00e5ndedrag \u2013 og det er vores v\u00e6kst og visnen ogs\u00e5. S\u00e5 det tjener os til \u00e6re at tage vel imod forvandlingen. Den erkendelse er grundpr\u00e6get i Stilleben<\/em>-maleriets afbildning af de d\u00f8de og d\u00f8ende ting \u2013 og den er selve nerven i det virvar af visdomstraditioner, der i stilfuld ubem\u00e6rkethed er levende som understr\u00f8mme overalt p\u00e5 vores kuglerunde klode.<\/p>\n\n\n\n
Da undertegnede f\u00f8rst traf maleren og spurgte ind til den alkymistiske interesse, blev der svaret med en engelsksproget gengivelse af nogle ord fra den kinesiske t\u00e6nker Lao Tzu. For s\u00e5 l\u00e6nge siden, at ingen rigtigt v\u00e9d, hvorn\u00e5r det faktisk var, satte denne \u00f8sterlandske vismand stilhedens dybeste erfaring p\u00e5 en kortform, der er egnet til at b\u00f8je h\u00f8je tanker og forsegle l\u00f8bske l\u00e6ber. De ord lader vi her st\u00e5 som afslutning og ansporing \u2013 i omsorgsfuldt fordansket skikkelse. God forn\u00f8jelse med alkymistens arbejde:<\/p>\n\n\n\n
Den, der har indsigt, taler ikke.\u00a0<\/em> Den, der taler, har ikke indsigt.\u00a0<\/em><\/p>\n\n\n\n
Ordknap indbydelse til beskuelse * * Der skal altid v\u00e6re lys i billeder, og der eftersp\u00f8rges ofte liv. Men der er aldrig liv i billeder. D\u00e9t v\u00e9d enhver med sandhedsk\u00e6rlig sans for ord og f\u00e6nomen: Et billede er en bemalet flade, ikke en organisme. Livet findes ikke p\u00e5 billedet, men bugter sig opad i d\u00e9n, … <\/p>\n
![\"\"](\"http:\/\/nordaand.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/02\/Skaermbillede-2022-02-21-kl.-03.41.54.png\")
![\"\"](\"http:\/\/nordaand.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/02\/Skaermbillede-2022-02-21-kl.-03.38.08-1.png\")
![\"\"](\"http:\/\/nordaand.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/02\/Skaermbillede-2022-02-21-kl.-03.38.26-1.png\")
![\"\"](\"http:\/\/nordaand.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/02\/Skaermbillede-2022-02-21-kl.-03.38.40.png\")
![\"\"](\"http:\/\/nordaand.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/02\/Skaermbillede-2022-02-21-kl.-03.46.04.png\")
![\"\"](\"http:\/\/nordaand.dk\/wp-content\/uploads\/2022\/02\/Skaermbillede-2022-02-21-kl.-03.38.40-1.png\")
<\/figure><\/div>\n\n\n\n