{"id":4681,"date":"2022-05-27T08:43:52","date_gmt":"2022-05-27T07:43:52","guid":{"rendered":"http:\/\/nordaand.dk\/?p=4681"},"modified":"2022-05-28T05:19:39","modified_gmt":"2022-05-28T04:19:39","slug":"merkur-imellem-sine-egne","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/nordaand.dk\/?p=4681","title":{"rendered":"Merkur imellem sine egne"},"content":{"rendered":"
\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

*<\/em><\/strong><\/p>\n\n\n\n

Hey you out there on your own 
Sitting naked by the phone 
Would you touch me? 
Hey you with you ear against the wall 
Waiting for someone to call out 
Could you touch me? 
Hey you, would you help me to carry the stone? 
Open your heart, I’m coming home<\/em><\/strong><\/p>\n\n\n\n

– Pink Floyd: \u2018Hey you\u2019<\/p>\n\n\n\n

*<\/p>\n\n\n\n

Manuskriptforl\u00e6g til foredrag afholdt den 24. maj p\u00e5 ‘Maskine Maskine Amager’<\/a> – et frit, kreativt v\u00e6rksted<\/em> for s\u00e5kaldt sv\u00e6rt psykisk syge mennesker.<\/em> Video f\u00f8lger, inshallah, senere.<\/em><\/p>\n\n\n\n

*<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n

N\u00e5r man vil s\u00e6tte t\u00e6nderne i et s\u00e5 livsafg\u00f8rende emne, som det vi i dag skal v\u00e6re sammen om, er det fornuftigt som det f\u00f8rste at s\u00f8ge og at finde en slags indgangshul \u2013 en snedig tilgang, en indbydende \u00e5bning, en mystisk spr\u00e6kke ind til det hemmelighedsfulde indre kammer, som findes i vores eget dyb, og er det hjerten\u00e6re sted, hvor sj\u00e6lens v\u00e6sker flyder frit. <\/p>\n\n\n\n

For at komme helt derind m\u00e5 man p\u00e5 den ene eller anden m\u00e5de kalde p\u00e5 noget andet og mere end sit private, lille \u2019selv\u2019. Ja, man m\u00e5 \u2013 for nu at udtrykke det aldeles ligefremt \u2013 vedst\u00e5 den erfaring, som mange forst\u00e5eligt nok kan v\u00e6re en smule \u00e6ngstelige for, nemlig at \u2019jeg\u2019 ikke er herre i eget hus, for jeg er faktisk ikke alene her<\/em>, her i min krop, her i mit sind, her i min lille afdeling af den store Verden, men at d\u00e9t, der vanligvis kaldes et menneskeligt \u2019jeg\u2019 faktisk er intimt forbundet med kr\u00e6fter, som er v\u00e6sentligt st\u00f8rre, mindre og m\u00e6gtigere end den menneskelige, alt for menneskelige, fiktion om en afgr\u00e6nset \u2019personlighed\u2019.<\/p>\n\n\n\n

Jeg kan ogs\u00e5 sige det p\u00e5 en anden m\u00e5de, ja jeg kan s\u00e5dan set sige det p\u00e5 839 forskellige m\u00e5der, men nu bliver det, for overskuelighedens skyld, i f\u00f8rste omgang blot en enkelt, og s\u00e5 sidenhen en bunke andre: For at digte smukt og for at pr\u00e6dike sandf\u00e6rdigt m\u00e5 man med frit mod omfavne og k\u00e6rtegne den almene psykiske og magiske kendsgerning, at dybets stemmer ikke n\u00f8dvendigvis er af det onde, men netop kan v\u00e6re \u2013 og inderligt l\u00e6nges efter at v\u00e6re \u2013 vores mulighed for at komme i lykkebringende samklang med det forunderlige Univers, som vi er b\u00f8rn af. <\/p>\n\n\n\n

Med andre ord: Jeg er ikke alene, og de ord, som jeg nu vil fremf\u00f8re for jer, er ikke bare mine, men fremavlede og fremmanede i forening med den stemme, som er min venlige vejleder i arbejdet p\u00e5 at v\u00e6re og blive et levende v\u00e6sen. <\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 enkelt udtrykt som overhovedet muligt: D\u00e9t, som I nu skal lytte til, ja, det som I allerede lytter til, er modtaget og fremskrevet i den slags begejstrede tilstand, som hvis den ikke havde v\u00e6ret k\u00e6rligt kanaliseret ind i en brugbar form, netop ville v\u00e6re d\u00e9t, som de fleste kalder vanvid<\/em>. <\/p>\n\n\n\n

Om \u2019mig selv\u2019 er der forel\u00f8big ikke s\u00e5 meget at sige. Jeg taler til jer uden nogen form for autoritet. Jeg er hverken en ekspert eller en dommer, men blot et menneske, som i sit eget lille liv kender en smule til den store lykke at v\u00e6re store kr\u00e6fters ven. Med andre ord: Jeg aner ikke, hvem jeg er \u2013 og befinder mig s\u00e6rdeles godt i denne uvished, for det er netop dette \u00e5bent uafklarede i selvf\u00f8lelsen, der, n\u00e5r alt g\u00e5r vel, kan g\u00f8re det muligt for mig at tale fornuftigt med andre mennesker, for eksempel jer, om vores f\u00e6lles virkelighed. <\/p>\n\n\n\n

Det var de indledende ord. Nu skrider vi, yndefuldt, til selve V\u00e6rket. Hensigten er, som I v\u00e9d, at tale om, og at tale ud fra, de forbindelseslinjer mellem genialitet<\/em> og galskab<\/em>, som alle menneskelige sammenslutninger p\u00e5 den ene eller anden m\u00e5de m\u00e5 forholde sig til, hvis de \u00f8nsker at v\u00e6re livfulde og skabende.  <\/p>\n\n\n\n

I nogle kulturer taler man om shamansyge og peger med det ord p\u00e5 den almene iagttagelse, at den slags mennesker, som kaldes til at v\u00e6re helbredere og \u00e5ndemanere, for at n\u00e5 frem til og ind til deres egentlige gerning, n\u00f8dvendigvis m\u00e5 gennemg\u00e5 en, b\u00e5de smertelig og henrykkelsesfuld, proces, hvor deres sind ombrydes, udvides og forandres. De m\u00e5, som det ofte udtrykkes og opleves, i en s\u00e6rpr\u00e6get blandingstilstand af bortf\u00f8relse og rejselyst nedfare til Underverdenen for dybt dernede at miste d\u00e9t, de kaldte sig selv og \u2013 i bytte for dette begr\u00e6nsede selv \u2013 modtage noget andet<\/em>, finde og hjemf\u00f8re en skjult skat, en dyrebar perle, en vished, der ikke visner, om hvad det vil sige, at vi alle sammen faktisk er \u00e9t. <\/p>\n\n\n\n

Ogs\u00e5 i vores egen kulturkreds findes der adskillige fort\u00e6llinger af denne art. De har i et stykke tid v\u00e6ret fors\u00f8gt forseglede og fortr\u00e6ngte. Man har frygtet, at de kunne virke, skal vi bare sige, s\u00e5 voldsomt inspirerende, at mennesker p\u00e5 egen h\u00e5nd skulle vove sig afsted \u2013 og aldrig komme tilbage.<\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 man har fors\u00f8gt at t\u00e6mme fort\u00e6llingerne, at fremtvinge en slags monopol p\u00e5 erfaringen af det hellige, s\u00e5 mennesker i stedet for selv at gennemleve rejsen blot kunne f\u00e5 serveret noget at tro p\u00e5. Kristus rejste sejrrigt til d\u00f8dsriget og p\u00e5tog sig dermed ansvaret for den slags udflugter, sagde pr\u00e6sterne, dengang man lyttede til dem \u2013 i dag siger de, i hvert fald her hos os, mest noget om, at man skal v\u00e6re en god kammerat, og det er da ogs\u00e5 rigtigt, at det er hyggeligst at v\u00e6re menneske, hvis vi er s\u00f8de mod hinanden, men for at vi kan blive d\u00e9t, er der meget, der tyder p\u00e5, at vi i eget k\u00f8d og i egen kraft m\u00e5 kende til det f\u00e6lles dyb. Det er ikke tilstr\u00e6kkeligt at tro. Menneskedyrene l\u00e6nges inderligt efter at opleve deres egne eventyr \u2013 at blive levende ved at forbinde sig med det virkelige. <\/p>\n\n\n\n

I vores tid er tryllelandets porte atter ved at blive \u00e5bne. De v\u00e5gne h\u00f8rer h\u00e6ngslerne knirke og m\u00e6rker med tiltagende vished b\u00e5de stankene og duftene, som stiger berusende op fra undergrunden. Dernede findes der noget<\/em>, som gerne vil bes\u00f8ges. <\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 spring nu med mig hjemad \u2013 og fremad: Merkur imellem sine egne<\/em> \u2013 det er den titel, som jeg er blevet foresl\u00e5et at tale under, og jeg tager hjertens gerne imod forslaget. For, som I v\u00e9d, det er s\u00e6rdeles forstandigt at h\u00f8re efter og at g\u00f8re, hvad der bliver sagt, n\u00e5r alts\u00e5 det siges af en venlig Stemme. Vanskelighederne opst\u00e5r almindeligvis f\u00f8rst, n\u00e5r man forskanser sig, og de begynder at r\u00e5be. Det g\u00f8r vi ikke her. Vi hvisker roligt og indbydende om lidt af alt det underlige.<\/p>\n\n\n\n

Nuvel \u2013 i den romerske mytologi er Merkur navnet p\u00e5 den muntre gudemagt, som hersker over overgangene. Hos gr\u00e6kerne kaldes han, eller hen<\/em>, for k\u00f8nsidentiteten er ikke just entydig, Hermes<\/em>\u2013 og \u00e6res velvilligt som t\u00e6rsklernes vogter og sj\u00e6lenes vejviser.  <\/p>\n\n\n\n

I klassiske afbildninger ses dette gudev\u00e6sen ofte fremstillet i en s\u00e6rdeles elegant positur \u2013 en smukt ungdommelig og dristigt velbalanceret krop, hvis f\u00f8dder er l\u00e6kkert kl\u00e6dte i bevingede sandaler, og hvis kyndige h\u00e6nder er udstrakte b\u00e5de opad og nedad. Tit b\u00e6rer denne skikkelse en ganske s\u00e6rlig stav, som netop er det symbol, vi kender fra den s\u00e5kaldte l\u00e6gekunst, men som man, \u00f8jensynligt, ofte ikke helt forst\u00e5r den fulde betydning af. Om denne stav slynger to slanger sig, og \u00f8verst ses et vingepar. <\/p>\n\n\n\n

I dette symbol anes selve den store sammenh\u00e6ng: Slanger og vinger \u2013 den glidende bev\u00e6gelse ind mod, frem mod og dermed op mod det frie vingefang. Slangerne, deres flertydighed er afg\u00f8rende. De fleste mennesker frygter dem. De er jo farlige og uberegnelige. Hvad er det egentlig en slange vil? I dyrets v\u00e6skefyldte bid findes der b\u00e5de muligheder for det ene og det andet \u2013 og dermed jo netop for det tredje<\/em>. Giften kan dr\u00e6be og <\/em>g\u00f8re alting anderledes. Denne indsigt er v\u00e6sentlig \u2013 og uomg\u00e6ngelig: Giftstof og medicin er ikke uforenelige mods\u00e6tninger. T\u00e5ge og klarhed kan faktisk vise sig at v\u00e6re sn\u00e6vert forbundne. <\/p>\n\n\n\n

I al sin enkelhed: At opn\u00e5 menneskelig helhed, alts\u00e5 at blive helbredt, beror if\u00f8lge dette billede p\u00e5 evnen, viljen og modet til at acceptere og dosere slangegiften rigtigt. <\/p>\n\n\n\n

I sagens natur kan tilegnelsen af slangens gode gaver foreg\u00e5 p\u00e5 mangfoldige m\u00e5der. Det er ikke kun konkrete bevidsthedsforvandlende substanser, der kan bringe mennesker i n\u00e6rkontakt med budbringeren, men ogs\u00e5 \u2013 og fremfor alt \u2013 Livet selv, som p\u00e5 sin vanligt insisterende m\u00e5de indspr\u00f8jter os med den slags p\u00e5virkninger, der i sandhed kan g\u00f8re alting anderledes<\/em>. Det vigtigste er selve stemningen, \u00e5bningen af \u00f8jeblikket, fort\u00e6tningen i sindet og rummet, n\u00e5r \u00c5nden pludselig er til stede \u2013 s\u00e5 sj\u00e6len bliver agtsom, og vejrtr\u00e6kningen m\u00e6rkbar. <\/p>\n\n\n\n

Om Hermes\u2019 f\u00f8dsel og tidligste bedrifter fort\u00e6lles det, at dette vidunderbarn som det allerf\u00f8rste begav sig ud p\u00e5 et aldeles dristigt tyvetogt \u2013 nemlig at tiltuske sig noget dyrebart fra selve Sol- og visdomsguden, hens storebror Apollon. <\/p>\n\n\n\n

K\u00f8er, det livskunstneriske lille barn listede sig p\u00e5 friske f\u00f8dder legesygt ind p\u00e5 den fine flok af tolv styks r\u00f8dbrune, godmodigt dr\u00f8vtyggende dyr \u2013 og f\u00f8rte dem, i morgend\u00e6mringens sk\u00f8nne halvbelysning, ved hj\u00e6lp af en sindrigt udf\u00e6rdiget tryllefl\u00f8jte, med sig, bort fra indhegningen og ud i det \u00e5bne, hvor gr\u00e6sset faktisk var ganske gr\u00f8nt.<\/p>\n\n\n\n

Det var Apollon ikke glad for. Som mandigt dagklar solmagt opleves det, kan vi hermed oplyse jer, som v\u00e6ldig vigtigt at have nogen at str\u00e5le for og, ikke mindst, at holde opsyn med, s\u00e5 han blev, sandt at sige, temmelig knotten over tyveriet. <\/p>\n\n\n\n

Og hermed kunne dramaet begynde: Apollon s\u00f8gte f\u00f8rst b\u00e5de hist og her, men fandt selvf\u00f8lgelig intet \u2013 for Hermes er og bliver en dygtig tusindkunstner, som kender alting til at skjule sig og sine, selv n\u00e5r de vandrer sammen under Solen; en uforf\u00e6rdet dagg\u00e6nger, som hyldet i de natlige erkendelsers kappe, ofte str\u00e5ler s\u00e5 bl\u00e6ndende klart, at ingen ser ham.  <\/p>\n\n\n\n

Det korte af det lange: P\u00e5 egen h\u00e5nd form\u00e5ede Apollon ikke at finde frem til tyven. Til dette form\u00e5l m\u00e5tte der indkaldes anderledes kyndig hj\u00e6lp. En gruppe, stedkendte, sanseligt kyndige gedebukkem\u00e6nd, indvilgede i at bist\u00e5 ham i jagten \u2013 i bytte for en egnet bel\u00f8nning. De fulgte sporene og snusede sig stille og roligt indad mod det sted, hvor gerningsbarnet befandt sig med sin moder. Det var en grotte, som lugtede aldeles umiskendeligt af k\u00f8ers lort. Derindefra h\u00f8rte de lyden af musik, et v\u00e6ld af underligt dragende toner af en art, som hverken de eller Apollon nogensinde f\u00f8rhen havde h\u00f8rt. Af skjoldet fra en skildpadde havde det s\u00e6re gudebarn frembragt en harpe, en lyre, hvis klang er selve lykkens lyd.  <\/p>\n\n\n\n

I f\u00f8rste omgang ben\u00e6gtede den lille selvf\u00f8lgelig alting, men Apollon var ikke til sinds at lade sig besn\u00e6re. Han tr\u00e6ngte sig ind mod barnet og kr\u00e6vede sin ejendom tilbage. Nuvel, nuvel \u2013 ogs\u00e5 en tryllekunstner m\u00e5 kende tiden til at indg\u00e5 kompromisser: Sandt nok, min broder, jeg snuppede de dyr, for sjov. Nu vil jeg f\u00f8re dig til dyrene. Jeg slagtede kun to af dem og udskar k\u00f8det i tolv lige store stykker, en luns til hver af Olympens hellige Guder. <\/p>\n\n\n\n

Tolv hellige Guder? \u2013 svarede Apollon uforst\u00e5ende, for han var, indtil da kun vant til at regne med elleve. Hvem er vel s\u00e5 den tolvte? \u2013 spurgte han, tydeligvis forvirret. <\/p>\n\n\n\n

Til tjeneste, du ser den tolvte lige her<\/em>, svarede Hermes k\u00e6kt og pegede k\u00e6rtegnede blidt sin egen krop. Jeg \u00e5d, tilf\u00f8jede drengen ydmygt, blot min egen andel \u2013 selvom jeg var s\u00e6rdeles sulten. <\/p>\n\n\n\n

I en m\u00e6rkv\u00e6rdigt opvakt stemning fulgtes de to nu ad til stedet, hvor k\u00f8erne var gemt af vejen. Under den f\u00e6lles vandring spillede Hermes ivrigt p\u00e5 sin harpe. Den store broder var aldeles henf\u00f8rt, for \u00e6gte visdom drages altid af musik. Da de fandt frem til dyrene, stod alting endelig lysende klart for Apollon: Dette var faktisk ikke tiden til at v\u00e6re vred, men derimod et af de ganske s\u00e6rligt \u00e5bne \u00f8jeblikke, hvor der, hvis viljen er v\u00e5gen, kan indg\u00e5s ualmindeligt gode aftaler: Behold du kv\u00e6get, lille ven, og giv mig s\u00e5 i bytte dette mirakul\u00f8se instrument; l\u00e6r mig at spille p\u00e5 den harpe, s\u00e5 mine kloge domme kan fors\u00f8des af dens strengespil! Ja, s\u00e5dan blev Apollon musiker \u2013 og Hermes hyrde.<\/p>\n\n\n\n

Vi glider videre \u2013 lyt, hvis I vil det, til endnu et lille udsnit af det lykkeligt livsn\u00e6re fort\u00e6llestof, som vi har f\u00e5et overleveret fra den gr\u00e6ske oldtid. Nu bliver det alvorligt. Det er den, \u00f8jensynligt, s\u00f8rgelige historie om Persephones nedfart til de d\u00f8des land.  <\/p>\n\n\n\n

Det h\u00e6ndte, nogenlunde, s\u00e5dan her: Forestil jer nu, for eget indre blik, en yndigt r\u00f8dmende pige; et nysgerrigt barn, hvis overgang til kvindens vilk\u00e5r og velsignelse er lige ved at v\u00e6re n\u00e6r. Hun g\u00e5r omkring, derude i det \u00e5bne, og plukker gl\u00e6desstr\u00e5lende blomster. P\u00e5 marken ser hun pludselig et ganske s\u00e6rligt tr\u00e6, hvis frugter er som intet andet, hun hidtil havde set. Det er granat\u00e6bler.<\/p>\n\n\n\n

Hun v\u00e9d, at det, som er derinde, m\u00e5 smage lige s\u00e5 sk\u00f8nt, som det ser ud. Lad os blot kalde det en vished, som er blodets egen. Alts\u00e5 m\u00e5 frugten plukkes. Smagen er ganske rigtigt uimodst\u00e5elig; s\u00e5 s\u00f8d, at k\u00f8det synger! Husker vi denne tilstand? Javist, selvf\u00f8lgelig g\u00f8r vi det. <\/p>\n\n\n\n

Hvem kan vel nogensinde glemme den allertidligste forelskelse? Tiden st\u00e5r stille. Alting er levende i hende, og \u00f8jeblikket sanses frit som evighed. Tik, tak, tik, tak. <\/p>\n\n\n\n

Nu sker der noget voldsomt: En dunkel skikkelse viser sig for kvinden. Hans navn er Hades, eller p\u00e5 romersk Pluto. Dette er selve Underverdenens Herre, en broder til Olympens h\u00f8je Herre, den store Faders andet ansigt. S\u00e5dan er vitterligt vilk\u00e5ret: Det ene f\u00f8lges med det andet. Nu er du min. Kom med mig hjem som brud. Ja, faktisk er det ikke nogen opfordring, men blot en simpel tilkendegivelse af, hvad der nu skal ske: Han tager hende med vold og magt. I favnen p\u00e5 den m\u00f8rke Gud f\u00f8res hun nedad.<\/p>\n\n\n\n

Erfaringen er absolut almen \u2013 og fuldkommen individuel. Erotikkens anden side er visheden om d\u00f8dens uomg\u00e6ngelighed: At elske er at blive v\u00e6k. <\/p>\n\n\n\n

Det blev en sorg for hendes moder, kornets Gudinde Demeter. Hun savnede sin datter \u2013 og vidste ikke, hvad der foregik dernede. S\u00e5dan er det n\u00f8dvendigvis for den, som ikke fuldtud vover k\u00e6rlighedens eventyr: Man frygter d\u00e9t, man ikke kender. <\/p>\n\n\n\n

Sandheden er, at um\u00e5deligt mange st\u00e5r t\u00e6t sammenstimlede ved brudekammerets d\u00f8r, men at kun de enlige kan tr\u00e6de ind. Nu vil vi r\u00f8be selve hemmeligheden: Hun er dernede for at l\u00e6re noget. Alene den, som gennembores af den m\u00f8rke Gud, kan elske alt<\/em> det virkelige \u2013 og vende hjem som kronet dronning. <\/p>\n\n\n\n

Og s\u00e5dan g\u00e5r det, \u00e5r for \u00e5r: Ved for\u00e5rstid stiger den sejrrige Frue frem fra undergrunden og lader ved sin dybe gl\u00e6de alting gro. Lykkelig, lykkelig, lykkelige er det menneske, der kender denne tilstand som sin egen!<\/p>\n\n\n\n

Hvordan kommer hun op? Naturligvis til lyden af musik og vejledt af en venlig h\u00e5nd. Her har vi vores sj\u00e6lef\u00f8rer: Hermes vil gerne vise vejen \u2013 Merkur er stedkendt netop d\u00e9r, hvor folk, som de er flest, ikke t\u00f8r tr\u00e6de. Han kender spr\u00e6kkerne og \u00e5benbarer stier midt i m\u00f8rket. Sammen glider de opad, s\u00e5 alting bliver underfuldt fyldt af overflod. <\/p>\n\n\n\n

Ved vintertid hj\u00e6lper hen atter hende nedad. S\u00e5 blidt som muligt. Det v\u00e6sentlige er at v\u00e6re villig, s\u00e5 undergangen ikke bliver alt for ubehagelig. Dette er vitterligt Verdens vilk\u00e5r og velsignelse: Det hele drejer rundt. Et hjul er Jordens liv. Den gode hyrde viser vejen \u2013 til duft af frodig frugt og lyden af musik. Kunsten er ene og alene at v\u00e6re uoph\u00f8rligt agtsom.   <\/p>\n\n\n\n

Og se, som I kan m\u00e6rke, bev\u00e6ger vi os lige her, stille og roligt, ind imod en slags kulmination p\u00e5 denne komposition. Jeg serverer jer nu et afsluttende stykke mytepoesi \u2013 og indvier jer derudfra i sj\u00e6lealkymiens afg\u00f8rende operation.<\/p>\n\n\n\n

M\u00e5ske kender i udtrykket Pandoras \u00e6ske? Det bruges af og til i mere eller mindre daglig tale, hvor det henviser til den slags b\u00e5de indre og ydre kasse, hvori alverdens ubehageligheder siges at v\u00e6re forseglede \u2013 og som, p\u00e5st\u00e5r de s\u00f8vnige, man aldeles ikke b\u00f8r \u00e5bne.<\/p>\n\n\n\n

Her har I essensen af historien, som vi kan huske den: Forestil jer et bryllup. Et m\u00f8de mellem kvinde og mand. Hans navn var Epimetheus og hans lyst var livfuld. Man havde givet ham det s\u00e5kaldt gode r\u00e5d aldrig at modtage en gave fra Olympens tordenglade Herre, Zeus. For Guder giver aldrig uden at kr\u00e6ve \u2013 og den slags krav kan v\u00e6re farlige. <\/p>\n\n\n\n

Men pludselig stod denne kvinde, sendt fra oven, lige foran ham, og ja, som sagt, han havde lyst til livet. Hun var henrivende at skue \u2013 og s\u00e5 vidt jeg husker, ogs\u00e5 uimodst\u00e5eligt sk\u00f8n at dufte: Pandora<\/em>, det betyder ganske enkelt den algivende<\/em>; den, der kan give alt. <\/p>\n\n\n\n

Heldigvis kunne hun ogs\u00e5 lide ham, og de traf \u00f8jeblikkeligt deres beslutning. Ved bryllupsfejringen m\u00f8dte t\u00e6rskelvogteren op som \u00e6resg\u00e6st \u2013 om hen var indbudt eller ej, fandt ingen nogensinde ud af. Sikkert var og er det, at Hermes hjertens gerne deltager ved den slags lejligheder og frejdigt, kappekl\u00e6dt spiller sin rolle som den sande giftekniv. <\/p>\n\n\n\n

I Gudens h\u00e6nder b\u00e6res nu en ganske s\u00e6rlig gave frem, et sk\u00f8nt udsmykket skrin, her frembragt som for\u00e6ring fra toppen af det lyse bjerg: Se her, et lykketegn p\u00e5 Himlens gode vilje for det \u00e6gteskab, der nu begynder; det giver jeg jer fra min far \u2013 sagde den glade g\u00e6st. <\/p>\n\n\n\n

Ved synet af \u00e6sken str\u00e5lede Pandoras ansigt. Den vakte hendes l\u00e6ngsel. Manden var derimod, som m\u00e6nd s\u00e5 ofte er, temmelig tilbageholdende. Ikke s\u00e5 villig til at begejstres og forundres som kvinden ved hans side. Man havde jo fortalt ham, at han ikke burde stole p\u00e5 gaver sendt fra oven \u2013 og han troede p\u00e5 d\u00e9t, han havde h\u00f8rt.  <\/p>\n\n\n\n

Men samtidig s\u00e5 han jo lyset i hendes blik. Den gl\u00e6de var, t\u00e6nkte han s\u00e5 det knagede, jo netop d\u00e9t, han gerne ville se \u2013 men, for pokker da, den \u00e6skes indhold kunne v\u00e6re ubehagelig. <\/p>\n\n\n\n

Og hvad g\u00f8r man \u2013 hvad g\u00f8r en lille mand \u2013 s\u00e5 i den slags tilspidsede situation? Han pr\u00f8ver med et t\u00e6nksomt kompromis: Ok, ok, min elskede, vi siger ikke nej til gaven, men lov mig, lov mig i dit hjertes troskab, for alt i Verden aldrig nogensinde at \u00e5bne dette skrin. Behold det som din ejendom, og kik, med mig som sikkerhed ved din side, en gang imellem p\u00e5 det udefra . . .   <\/p>\n\n\n\n

You f*cking idiot. You lovely fool.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Selvf\u00f8lgelig gjorde hun ikke, hvad han sagde. Naturligvis lod hun sig lede af sin nysgerrighed efter med egne \u00f8jne at erfare, hvad der mon gemte sig i gaven. N\u00f8jagtigt som sin modige s\u00f8ster Eva, som hun kendes fra den bibelske ophavsmyte, der faktisk bliver ganske meningsfuld, n\u00e5r den besigtiges med de rette \u00f8jne, forstod Pandora som v\u00e5gent kvindev\u00e6sen instinktivt, at slangens tiln\u00e6rmelser ikke er en fristelse, der skal modst\u00e5s i pligtfast trods, men derimod en l\u00f8fterig indbydelse, som b\u00f8r omfavnes med alt, hvad den kan indeb\u00e6re. <\/p>\n\n\n\n

Og resten er, som man siger, historie \u2013 nemlig den velkendte historie om vores Verden, hvor man, som vise sj\u00e6le v\u00e9d, m\u00e5 tage det gode med onde. Ud af Pandoras \u00e6ske myldrede, ganske rigtigt, et rodet v\u00e6ld af alting mellem Himmel og Jord \u2013 og det er netop dette roderi, som vi nu er s\u00e5 heldige at kalde Livet<\/em>. <\/p>\n\n\n\n

Dette er sandheden, som alle faktisk kender: Tilv\u00e6relsen er et broget broderi af mods\u00e6tninger. Det ene gives ikke uden det andet. Gudernes lyst og l\u00e6ngsel er, at vi skal v\u00e6re levende<\/em> \u2013 s\u00e5 skuespillet bliver sjovt.<\/p>\n\n\n\n

Og h\u00f8r s\u00e5 her, nu kommer vi til sammenfatningen: I Europas tradition findes der en fortsat levende \u2013 og i dag s\u00e6rdeles livfuldt voksende \u2013 kunstart, som kaldes alkymi<\/em>. Dens sigte er ved viljens virksomhed og k\u00e6rlighedens vejledning at frembringe forandringer i et menneskes indre, som n\u00e5r de bliver virkelige, vil medf\u00f8re tilsvarende, lykkebringende omskiftelser i dets ydre tilv\u00e6relse. <\/p>\n\n\n\n

Opskriften er, i udgangspunktet, enkel. Den lyder s\u00e5dan her: Indeni i et voksent menneske findes der en blyklump. Den er det sammentr\u00e6ngte, tungtvejende v\u00e6gtlod, som vi alle p\u00e5 den ene eller anden m\u00e5de, f\u00f8r eller senere, opdager, at vi sl\u00e6ber rundt p\u00e5, og som er den fastl\u00e5sning i vores f\u00f8lelsesliv, der tynger os mod Jorden og g\u00f8r os bange for at leve \u2013 og for at d\u00f8. <\/p>\n\n\n\n

Denne tyngde m\u00e5 vi som det f\u00f8rste blive \u00e5benhjertigt bevidste om: Her er min begr\u00e6nsning. Her g\u00f8r det ondt. Her er mit smertepunkt, som g\u00f8r det s\u00e5 sv\u00e6rt at v\u00e6re mig \u2013 og f\u00e5r mig til at \u00f8del\u00e6gge b\u00e5de mig selv de andre mennesker, som jeg deler mit univers med.<\/p>\n\n\n\n

Ja, stort til lykke, hr. dygtigt opbl\u00e6ste Merkur-pr\u00e6st: Livet g\u00f8r ondt \u2013 det vidste, vi da godt: Fort\u00e6l os, nu for Helvede, noget, vi ikke allerede v\u00e9d. <\/p>\n\n\n\n

Jeg skal ikke kunne sige, om I allerede v\u00e9d det, men jeg kan og vil fort\u00e6lle jer, hvad alkymiens afg\u00f8rende operation er, efter opdagelsen af blyklumpen i brystet: <\/p>\n\n\n\n

Put din smerte i en kolbe; ant\u00e6nd uforf\u00e6rdet ilden under den, s\u00e5 smeltningen p\u00e5begyndes \u2013 og tilf\u00f8r s\u00e5, med lige del ivrighed og agtsomhed, kviks\u00f8lv.<\/em><\/p>\n\n\n\n

P\u00e5 engelsk kaldes kviks\u00f8lv Mercury<\/em> \u2013 for dette er netop Merkurs substans, den magiske hovedingrediens i alkymiens store V\u00e6rk. Det giver mening. T\u00e6nk p\u00e5, hvad kviks\u00f8lv er \u2013 en glitrende substans, der ikke kan fastholdes, netop som den slags klar\u00f8jede Gud, vi her har med at g\u00f8re.  <\/p>\n\n\n\n

Det afg\u00f8rende er, selvf\u00f8lgelig, at forst\u00e5, hvad der menes med at putte kviks\u00f8lv i kolben. Hvad betyder det at lade Merkurs v\u00e6sen tr\u00e6nge ind i sit liv? Det betyder at blive modtagelig og smidig i m\u00f8det med det virkelige; at l\u00e6re at \u00e6re \u00f8jeblikkene ved, i samme glidende bev\u00e6gelse, at g\u00f8re sit og give slip. <\/p>\n\n\n\n

Mere konkret: Merkur er billedet p\u00e5 n\u00f8dvendigheden af p\u00e5 samme tid at kunne lade sig gribe af alt det underlige, der kan ske, b\u00e5de derude og derinde, og med sin menneskelige bevidsthed at m\u00e6rke efter, hvorn\u00e5r tiden er til at stige og til \u2013 i roligt tempo \u2013 atter at dale.     <\/p>\n\n\n\n

Det sidste er i sagens natur det vanskeligste: Hvordan kommer et opstemt, \u00e5ndemanisk menneske ned fra sine h\u00f8jder \u2013 og udlever sin dagligdag, hernede mellem mennesker? Sikkert er det, at alt, hvad der er virkeligt, er v\u00e6rd at agte p\u00e5: At opdyrke et s\u00e6rpr\u00e6get og vidt\u00e5bent sind som andet og mere end en slagmark kr\u00e6ver vitterligt meget af et menneske. Sj\u00e6lens kanalbyggerier opst\u00e5r ikke af sig selv, de m\u00e5 anl\u00e6gges med vilje \u2013 s\u00e5 alting ikke flyder ud. <\/p>\n\n\n\n

Ja, netop, alt dette kan og b\u00f8r der siges v\u00e6ldig meget mere om, allerhelst i en \u00e5ben samtale mellem f\u00f8lsomme mennesker. <\/p>\n\n\n\n

Om lidt lander vi. Inden da er der et enkelt lille ord, som \u00f8nsker vores opm\u00e6rksomhed: Genialitet<\/em>\u2013 det kommer af det latinske ord genius<\/em>, som i sin oprindelige betydning henviser til en id\u00e9, som, s\u00e5 vidt jeg v\u00e9d, findes i alle denne fine Verdens visdomstraditioner, nemlig id\u00e9en om, at hvert eneste menneskedyr i sit liv har en slags f\u00f8lge\u00e5nd, et velvilligt englev\u00e6sen, en insisterende Stemme, som altid er i dets n\u00e6rhed \u2013 og som den enkelte har til opgave at s\u00e6tte sig i \u00e6gte forbindelse med.<\/p>\n\n\n\n

Hvad betyder det? Det betyder, at den egenskab, som vi kalder genialitet, simpelthen er at have evnen til at lytte opm\u00e6rksomt til de indre svingninger, at f\u00f8re en fornuftig samtale med Stemmen, s\u00e5 de to kan l\u00e6re hinanden godt at kende \u2013 og endelig l\u00f8bende at oms\u00e6tte det modtagne i en brugbar, levende form, mens man forts\u00e6tter med at tage sig godt af \u00c5ndens fart\u00f8j, at passe p\u00e5 sin krop, velvidende at den er sj\u00e6lens hus. <\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 vidt, s\u00e5 godt.<\/p>\n\n\n\n

Her kommer det allersidste opsving: Som n\u00e6vnt er slangen og koen to dyr, der er sn\u00e6vert forbundet med Merkur. Et andet dyr, som f\u00e6rdes i denne g\u00f8glers n\u00e6rhed, er hanen \u2013 og dermed selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 h\u00f8nsene, for hvor en \u00e6gte hane er p\u00e5 f\u00e6rde, vil frie h\u00f8ns snart flokkes. <\/p>\n\n\n\n

Denne dyriske sammenk\u00e6dning er selve sagen: Et sted imellem slangens snedige kl\u00f8gt, kv\u00e6gflokkens sindige ro og hanens ligefremme k\u00e6khed finder vi den slags underfulde indsigt, som kan g\u00f8re mennesker glade. Den indre Stemmes \u00f8nske er at f\u00f8re os derind, s\u00e5 vi i egen krop kan opleve at blive opvakte som energi<\/em> \u2013 og sidenhen vende forvandlede hjem som andet og mere end sn\u00e6vert begr\u00e6nsede personligheder.<\/p>\n\n\n\n

At bugte sig snedigt langs Jorden, at tygge dr\u00f8v p\u00e5 s\u00e6re sager og at gale selvsikkert op mod h\u00f8jderne \u2013 vi har fors\u00f8gt at g\u00f8re alle tre ting og vil nu g\u00f8re noget fjerde, nemlig at lukke \u00e6sken og tie en smule stille. <\/p>\n\n\n\n

Mange tak for jeres opm\u00e6rksomhed, og mange tak til dig, S\u00f8ren Dixen, for at have indbudt mig til denne optr\u00e6den som vanvidskunstner \u2013 imellem sine egne. Tak.<\/p>\n\n\n\n

Og dermed \u2013 tys!<\/p>\n\n\n

\n
\"\"<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

*<\/p>\n\n\n\n

Efter sp\u00f8rgerunden sluttede vi med en sang. Den kan h\u00f8res her:<\/em><\/p>\n\n\n\n

\n