{"id":4883,"date":"2022-11-08T21:34:31","date_gmt":"2022-11-08T20:34:31","guid":{"rendered":"http:\/\/nordaand.dk\/?p=4883"},"modified":"2022-11-09T09:42:34","modified_gmt":"2022-11-09T08:42:34","slug":"paa-tronen-sidder-nattens-dronning","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/nordaand.dk\/?p=4883","title":{"rendered":"P\u00e5 tronen sidder Nattens Dronning"},"content":{"rendered":"\n

<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Aftenpr\u00e6diken fremf\u00f8rt ved Lunariums m\u00e5nerejse p\u00e5 Himmelbjerggaarden<\/em><\/p>\n\n\n\n

Jeg vil fort\u00e6lle jer historien om Balders d\u00f8d, som jeg kan huske og forst\u00e5 den. Det er historien om det v\u00e6rste, der kan ske; et barn, der d\u00f8r for tidligt, trods alle for\u00e6ldrenes fors\u00f8g p\u00e5 at afvende det uafvendelige  – og samtidig er det i mytebilledernes underfuldt sl\u00f8rede belysning fort\u00e6llingen om den slags nedfart til de d\u00f8des land, som er n\u00f8dvendig, for at livet kan blive egentligt m\u00e6rkbart imellem mennesker.<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n

Det hele begynder med et mareridt: En dreng, der v\u00e5gner midt i m\u00f8rket og ser det forest\u00e5ende. Han ser sin egen d\u00f8d og gribes af den gru, som er s\u00e5 velkendt ved tanken om ens egen m\u00f8rkl\u00e6gning. <\/p>\n\n\n\n

Drengen g\u00e5r til sin moder. Han fort\u00e6ller hende om nattens gru, og hun gribes af en dybf\u00f8lt r\u00e6dsel. <\/p>\n\n\n\n

En moders frygt for at miste det dyrebareste, hun kender til. Ogs\u00e5 faderen h\u00f8rer om det, som s\u00f8nnen har set, og ligesom sin hustru opfyldes han af urolige anelser. Begge g\u00f8r de, hvad de kan. <\/p>\n\n\n\n

Faderen iler stormfuldt til Underverdenen og g\u00f8r, hvad han form\u00e5r for at bev\u00e6ge en af dybets kloge kvinder til at afgive den dunkle viden, hun har. Hans \u00f8nske er at fatte, hvad drengens onde dr\u00f8mme kan have at betyde for selve den s\u00e5kaldt st\u00f8rre sammenh\u00e6ng, som han er herre i. Dette er sagen: Ved varslet om sit afkoms d\u00f8d, begynder faderen at frygte for sin egen afslutning. Hvis kongens s\u00f8n kan synke ned i en tidlig d\u00f8d, kan ogs\u00e5 kongen miste alt, hvad han har. <\/p>\n\n\n\n

Og manden r\u00e5ber. Han skriger op. Han kr\u00e6ver, og han truer – i mere eller mindre sikker forvisning om sin magt og mulighed. Men nej, dernede f\u00e5r man aldrig gode svar ved at befale. <\/p>\n\n\n\n

I dybet m\u00e5 man f\u00e6rdes stille og ikke h\u00e6vde krav. De kvindeskikkelser, som dv\u00e6ler d\u00e9r, forhandler aldrig med en voldsmand og anerkender ikke stolte kongers herred\u00f8mme. Faderen vender hjem med uforrettet sag. <\/p>\n\n\n\n

Og moderen – ogs\u00e5 i hende kalder denne grumme sag p\u00e5 handling. Hun g\u00e5r omkring i hele denne, store, vilde verden og beder alt, hvad hun kan finde om at afl\u00e6gge et l\u00f8fte om aldrig nogensinde at skade hendes dreng. Planter og dyr, metaller, sten og ild og vand. Alt, hvad hun sp\u00f8rger, giver hende sit ord p\u00e5 aldrig at blive \u00e5rsagen til barnets undergang. <\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 vidt, s\u00e5 godt – og s\u00e5 naturligvis alligevel ikke. Noget blev glemt. En ganske up\u00e5faldende v\u00e6kst, som moderen ikke fandt det besv\u00e6ret v\u00e6rd at sp\u00f8rge – eller m\u00e5ske forstod, at hun faktisk burde forbig\u00e5? Misteltenen, en snylteplante, som holder af at s\u00e6tte sig p\u00e5 ranke tr\u00e6er og langsomt suge livet ud af dem. <\/p>\n\n\n\n

Og derfor gik det, som det gik: En sk\u00f8nne dag, da alle var s\u00e6rdeles glade, og Balder f\u00f8lte sig us\u00e5rlig, blev alting viklet s\u00e5dan sammen, at sk\u00e6bnen gik sin gang. En gammel kvinde kom til moderen. Man siger, det var listige Loke i passende forkl\u00e6dning, og det er sikkert rigtigt. Hun spurgte ind til sagens sammenh\u00e6ng og fik sit svar, som hun gik ud og brugte til sit eget forehavende. Af misteltenen skabte hun en ganske s\u00e6rlig pil. S\u00e5 bl\u00f8d som ingen anden – og netop derfor egnet til at dr\u00e6be den, der soler sig i egen sejr.<\/p>\n\n\n\n

Der stod de samlede p\u00e5 sletten for Valhal, Asernes muntre mandfolk, og slyngede det ene angrebsv\u00e5ben efter det andet imod den gudes\u00f8n, som intet skulle kunne skade.\u00a0Alle var ganske glade og morede sig ved l\u00f8jerne. \u00d8jeblikket var fuldkomment, og alting duftede s\u00f8dt af umistelig magt.\u00a0<\/p>\n\n\n\n

Nu kommer morderen. Det er den d\u00f8dsm\u00e6rkedes egen blinde broder, som i sig rummer ubehaget over bestandigt at have v\u00e6ret udeladt af drenges v\u00e5benglade verden, men nu pludselig r\u00e6kkes pilen af en kyndig h\u00e5nd, der l\u00e6gger den p\u00e5 buen og hj\u00e6lper med at tage sigte. Og s\u00e9, s\u00e5dan forg\u00e5r alverdens herlighed. S\u00f8nnen er borte. H\u00e5bet svinder. Alting bliver sort. <\/p>\n\n\n\n

De g\u00f8r selvf\u00f8lgelig alt, hvad de kan. Man sender en derned for at forhandle. Men heller ikke han forst\u00e5r at f\u00e6rdes sagte. Du larmer som en levende, siger den m\u00e5neklare kvinde, som vogter overgangens bro dernede. <\/p>\n\n\n\n

Ved ankomsten sig udsendingen sig forvirret omkring og overser naturligvis det \u00e5benlyse: I Fruens rummelige sal dernede br\u00e6nder levende lys, og bordene er s\u00f8lvklart d\u00e6kkede – til fest. Den slags bem\u00e6rkes ikke af et \u00e5ndel\u00f8st forjaget sind. Han t\u00e6nker udelukkende p\u00e5 at udf\u00f8re den befaling, som han er blevet sendt derned med. Han vil forhandle om betingelserne for l\u00f8sgivelse af det d\u00f8de barn. <\/p>\n\n\n\n

Nu forestiller vi os, hvad der sker: P\u00e5 tronen sidder Nattens Dronning. Hendes blik er mildt – og myndigt. Hun siger s\u00e5dan her: Javist, vi sender gerne dette str\u00e5lende liv tilbage, hvis alt og alle vil gr\u00e6de over hans forsvinden. <\/p>\n\n\n\n

Det lykkes ikke. P\u00e5 Jorden er der \u00e9n, som kun vil gr\u00e6de t\u00f8rre t\u00e5rer over denne dreng. Man siger, det er Loke – endnu engang i kvindekl\u00e6der og med en indsigt i det uafvendelige, som beg\u00e6rligt f\u00e6stnede sind ikke besidder. <\/p>\n\n\n\n

Og s\u00e5dan gik det, som det gik – og som det g\u00e5r: Den lyse gudes\u00f8n forblev i d\u00f8dens land og vender f\u00f8rst tilbage, n\u00e5r alting brydes om og bliver anderledes. I modningen af denne g\u00e5de findes vores liv og lykke. <\/p>\n\n\n\n

Jeg har talt. Nu vil jeg tie. <\/p>\n\n\n\n

\n