![\"\"\/](\"https:\/\/lh4.googleusercontent.com\/BymhetZOKTLXD6pk2ozRlbXIBy2CY0gfc3fqaQ5S3Dk4R1o9jqRIoHDzIrVqeAKmTEenND6IG3G6xPltFaCwso-nxqEiufVlSGDcgdWbrF2iKUghsXXeU0Lk8kCMVWAAxeNGeDPMwpJ8uYELg0kUJFQqW7lDNMwnQX0i_7TVp5wbqGE0vTOT35du9J64gw\")
<\/figure>\n<\/div>\n\n\nG\u00f8r hvad du vil skal v\u00e6re Lovens helhed<\/em><\/p>\n\n\n\n I Aleister Crowleys fine, lille perlebunke The Book of Lies <\/em>(som kun fejlagtigt kaldes s\u00e5dan) finder vi et dejligt stykke, som for eksempel kan indtages nu – nemlig kapitel 17, der hedder The Swan. <\/em>Det lyder s\u00e5dan her og handler om vores f\u00e6lles vilk\u00e5r – iberegnet den slags velovervejede linjebrud, som ret forst\u00e5ede, jo s\u00e5dan set er selve sagen:<\/p>\n\n\n\n\n\n\n Som s\u00e6dvanligt er de enkelte ord ikke afg\u00f8rende. Vi kan udtrykke os p\u00e5 mange m\u00e5der. Det afg\u00f8rende er at pege og forbinde prikker, s\u00e5 vi sammen kan forst\u00e5 at blive glade.<\/p>\n\n\n\n Vi lader derfor st\u00f8rstedelen af B\u00e6stets ord st\u00e5 aldeles for sig selv og fastholder blot en detalje: Imod denne svane sk\u00f8d jeg en pil; det hvide bryst ud\u00f8ste blod. <\/em><\/p>\n\n\n\n Ordvalget er sigende. Det er ikke vigtigt, om det, da h\u00e5nden i sin tid (efter sigende kyndigt f\u00f8rt af cognac, eller hvad det nu var) med pennen som sit redskab satte sine m\u00e6rker p\u00e5 papiret, var en s\u00e5kaldt bevidst eller lige s\u00e5 s\u00e5kaldt ubevidst beslutning at lade brystet v\u00e6re subjektet i s\u00e6tningen, s\u00e5ledes at det ikke blev blodet, der bruste ud af brystet, men brystet, der ud\u00f8ste sit blod. Den \u00e6ggende detalje er, at det nu engang var s\u00e5dan, det blev.<\/p>\n\n\n\n Og dette \u2018jeg\u2019, der sk\u00f8d. Ogs\u00e5 fort\u00e6llerstemmen har en vis interesse. Umiddelbart efter beskydningen af den hellige fugl rammes vores ven af mandlig vrede. For s\u00e5dan er det jo: \u00c6gget koster, hvad det koster. Hekse bliver sig selv i ilden. Babelske t\u00e5rne tiltr\u00e6kker b\u00e5de det ene og det andet. Kr\u00e6nkelsen af det hellige g\u00f8r Verden vild. S\u00e5 den, til rette tid, kan vise sig at v\u00e6re mild.<\/p>\n\n\n\n Dern\u00e6st tilbydes n\u00f8glen ganske gratis: Dern\u00e6st, idet de opfattede, at jeg blot var et fjols<\/em>, lod de mig g\u00e5 forbi<\/em>. <\/p>\n\n\n\n I denne s\u00e6tning fort\u00e6ttes og formidles den trylleformel, der i og bag alle denne fine Verdens h\u00f8jst forskelligartede traditioner, udsk\u00e6nkes og bevogtes som midlet til at blive lykkelig: At blive til et fjols, i mange \u00f8jne, er ganske enkelt den slags gymnastik, som \u00e5bner Fruens d\u00f8r. <\/p>\n\n\n\n Dette er ikke en kompliceret tanke\u00f8velse af intellektuel art. Det er en h\u00e6ndelse – og en handling. <\/p>\n\n\n\n Ogs\u00e5 den sidste s\u00e6tning kan v\u00e6re god at dv\u00e6le ved: S\u00e5dan og ikke p\u00e5 anden vis ankom jeg til den hellige Grals tempel<\/em>.<\/p>\n\n\n\n Som n\u00e6vnt: Det er bare ord. De kommer fra luften og vender tilbage til luften. Vi beh\u00f8ver ikke at v\u00e6re h\u00f8jtidelige. Den hellige Gral: Det betyder k\u00e6rligheden. Ikke mere, ikke mindre. Bare k\u00e6rligheden. <\/p>\n\n\n\n Som Qabalah Cohen synger: Here is your love, for the woman, the man <\/em>(og alt det andet). For sagen er faktisk simpel: Vi er her bare – og det er godt s\u00e5dan. S\u00e6rligt godt bliver det, n\u00e5r trancetilstandene er borte, og et menneske efter at have set og m\u00e6rket sine egne s\u00e5r og safter, en sk\u00f8nne dag endelig f\u00e5r, tilgiv os frisproget, hovedet ud af r\u00f8ven og kommer hjem til sit \u00f8jeblik og i gang med sit arbejde. <\/p>\n\n\n\n *<\/p>\n\n\n\n P\u00e5 den anden side af Afgrunden \u00e5bnes der, siger man, to \u2018hemmelige\u2019 (og hermed velvilligt fremviste) nedadg\u00e5ende stier, som ikke ses i den vanlige afbildning af Livets Tr\u00e6, men viser sig som virkelige, n\u00e5r v\u00e6rket finder hvile, og asken danser blidt i vinden. <\/p>\n\n\n\n Den ene af disse stier hedder Flammesv\u00e6rdets sti<\/em> og g\u00e5r (fort\u00e6ller vi her til den l\u00e6ser, der kender til Tr\u00e6ets figur) fra Binah til Chesed, alts\u00e5 fra moderlig forst\u00e5else til faderlig n\u00e5de. Dette v\u00e5ben af ild skal bruges til at tugte opbl\u00e6ste f\u00e6dre, s\u00e5 de m\u00e6rker, at Dronningen er m\u00e6gtig. Det betjenes i vores tid bedst af kvinder – n\u00e5r de har l\u00e6rt at b\u00e6re det. Denne stis tal er 777 (yes, nu bliver det lidt n\u00f8rdet; \u2018jeg\u2019 lover, at vi ikke fortaber os i number crunching<\/em>, men skriver jo til alle og ingen, s\u00e5 kornene kastes i mange retninger).<\/p>\n\n\n\n Den anden af disse stier kaldes, for eksempel, Lerb\u00e6gerets sti<\/em>. Den g\u00e5r fra Chokmah til Geburah, alts\u00e5 fra \u2018mandlig\u2019 visdom til \u2018kvindelig\u2019 styrke. Med dette redskab forholder det sig s\u00e5dan, at det – modsat flammesv\u00e6rdet – i sagens natur ikke kan kaldes et v\u00e5ben. Det er jo bare en kop. I denne kop findes, siger nogle, en rig ansamling af den slags v\u00e6sker, der indsamles som morgendug i landet langt, langt v\u00e6k (som jo selvf\u00f8lgelig er lige her). Meningen med at h\u00e6lde denne v\u00e6ske ned i den kvindelige styrkes sf\u00e6re er, selvf\u00f8lgelig, at g\u00f8re Jorden gr\u00f8n, s\u00e5 livets s\u00f8dme kommer frem. <\/p>\n\n\n\n En sjov detalje er, at det faktisk er Mars, den mandigste af de mandige, der i Tr\u00e6et kendes som h\u00e5ndfast hersker i kvindestyrkens sf\u00e6re. Ofte har man i tidens l\u00f8b udtrykt sig temmelig kryptisk om denne \u2018m\u00e6rkv\u00e6rdighed\u2019, men der er s\u00e5dan set intet underligt i det: Alle m\u00e6nd har en mor, s\u00e5 det har Mars ogs\u00e5. I en enkelt s\u00e6tning kan vi udtrykke det s\u00e5dan her: Forst\u00e5elsens saturniske Dronning er den martialske Herres egentlige ophav, som han kan g\u00f8re glad, n\u00e5r endelig han fatter, hvem og hvad hun er. <\/p>\n\n\n\n S\u00e5 vidt, s\u00e5 flot – nu finder vi hjem til \u00f8jeblikket: Hensigten med at bruge lerb\u00e6geret er at \u00e5bne stien fra den mandlige visdom til den kvindelige styrke, s\u00e5 disse to kan blive gode venner. <\/p>\n\n\n\n Tallet for denne sti er 888. Under dette tal st\u00e5r der ikke et eneste ord i det qabalistiske opslagsv\u00e6rk Sepher Sephiroth<\/em>, hvori vi ellers altid finder, hvad vi skal bruge. Det g\u00f8r der til geng\u00e6ld under tallet 24, som jo er tv\u00e6rsummen af 888 og dermed en legitim (alts\u00e5 i disse kredse \u2018almindelig\u2019) nedkogning af det fulde tals essens. <\/p>\n\n\n\n Under 24 l\u00e6ser vi, blandt andet, noget om Merkur, noget om en krop, noget om et fattiglem, noget om k\u00e6rlighed, noget om overflod og noget om et stykke lert\u00f8j – alts\u00e5 netop, hvad vi har brug for ((Du er hjerteligt velkommen til selv at kikke skriftfidusen i tallene. Bogen er ikke sv\u00e6r at finde<\/a>)). <\/p>\n\n\n\n Alts\u00e5 f\u00e5r vi denne formel – for en k\u00e6rligt henkastet ud\u00f8sning af v\u00e6ske: At elske og blive elsket, s\u00e5 man kan blive dygtigt merkurial (alts\u00e5 p\u00e5 samme tid flydende, glitrende og fast, som kviks\u00f8lv er det), at v\u00e6re kropsligt til stede i Verden som et ganske almindeligt menneske, at gl\u00e6de sig i sin s\u00e5kaldte fattigdom (tihi, fnis), at elske (mere), at leve \u00f8dselt og overfl\u00f8digt (ret forst\u00e5et) og dermed ende og begynde med at v\u00e6re et b\u00e6ger i eget og i andres liv. D\u00e9r har vi vores opskrift – og n\u00e6rmer os at kunne holde k\u00e6ft. <\/p>\n\n\n\n *<\/p>\n\n\n\n Hvis man har lyst til mere af denne art og m\u00e5ske kunne have lyst til at drikke af kilden p\u00e5 eget eventyr, kan man for eksempel kikke p\u00e5 den kommentar, Crowley har vedf\u00f8jet det svanedigt, som vi begyndte ved. <\/p>\n\n\n\n Vi anf\u00f8rer nu en sidste s\u00e6tning – og bliver s\u00e5 stille til ind\u00e5ndingen af duftene fra Verdens venligste mand. S\u00e6tningen er en p\u00e5stand og lyder s\u00e5dan her: Det fineste, der findes er at synge frit, f\u00f8r dagen gryr – og tage godt imod sit morgengry \u2192<\/p>\n\n\n![\"\"\/](\"https:\/\/lh5.googleusercontent.com\/RkvuyI4VUFAfDO0aEI5GBd5RBgFsTXt1_wrpKNjf0ShlJDBus7PvSQ0ogOolTOAhfS4ZaA6bRfcm2QNJMvHq63xiGeNiKPRwTftfBzkDQtMjYrSnFCkR_B_AG7L29B4krWPYvY1RDzkLASPQcpdlgxrbt3OrVyDbpmirVtij5erCpTfjg8L5qPDe1HUXFw\")
![\"\"\/](\"https:\/\/lh6.googleusercontent.com\/9fV9SaVX3LwFHLd2tYGzbKeXcb_4TUzyssB6CHvL5dD67xKBOlNWoSCvkPCrRw_iLVYVBSX68XKggMD-u1DWpYSe_Ofz5LSSQMlTmyB686rsqze2FCkYcl0fThGmL_yR6EwKmSJD7nHWt1KRNqxu8un7h86RpvAcatAgy1U4bPG5a5YYXuBj1LOD1ZiUVg\")
<\/figure>\n<\/div>\n\n\n![\"\"](\"https:\/\/lh6.googleusercontent.com\/XQqVM1Kz2JxWhSzOnCt0H9sSGssbXkMynred-dQaI1nc8QJo6iuF8w5weT3qRrFhwTzd4l45Tqcb3_0mHZjuDOT88lZ-xjpAH74IsNlevDHPGPf1JAJiO7X3gH3retOyE94JU9n0B4gH3flIB_lefwHo7xwJh3P8IP4PxVelDpc8o42xYls2MwvlZ6o5Pg\")
<\/figure>\n<\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"