{"id":5079,"date":"2023-01-10T04:18:46","date_gmt":"2023-01-10T03:18:46","guid":{"rendered":"http:\/\/nordaand.dk\/?p=5079"},"modified":"2023-01-10T04:18:48","modified_gmt":"2023-01-10T03:18:48","slug":"sandheden-er","status":"publish","type":"post","link":"http:\/\/nordaand.dk\/?p=5079","title":{"rendered":"Sandheden er"},"content":{"rendered":"
\n
\"\"\/<\/figure>\n<\/div>\n\n\n

<\/p>\n\n\n\n

Et lejlighedsbrev med alment indhold – plukket ud af dagligdagen<\/em><\/p>\n\n\n\n

G\u00f8r hvad du vil skal v\u00e6re Lovens helhed<\/em><\/p>\n\n\n\n

K\u00e6re S\u00f8ster Fingerspil, k\u00e6re Marianne!<\/strong><\/p>\n\n\n\n

Det er aften. Nu s\u00e6tter jeg mig ved tastaturet og begynder skrivningen af det lovede brev til dig om Blixen og (lidt af) al hendes v\u00e6sen. I stuen dufter der af myrra. Et enkelt lys br\u00e6nder, til lyden af Leonard Cohen. Month by month, day by day, thought by thought. <\/em>Alt, hvad jeg fort\u00e6ller er sandt – og samtidig mine h\u00f8jst personlige udtryk for den slags digtv\u00e6rk, som det her skal handle om.\u00a0<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n

Lad mig f\u00f8rst knytte nogle f\u00e5 bem\u00e6rkninger til brevets \u00e5bning: G\u00f8r hvad du vil skal v\u00e6re Lovens helhed. Inden for en bestemt linje af den tradition, hvori jeg st\u00e5r, som er den europ\u00e6iske hvide magi, er dette de indledende ord, som altid anvendes, n\u00e5r man henvender sig til hinanden i breve. Ordenes mening er enkle og ang\u00e5r netop den samme kerneerfaring, som ogs\u00e5 Blixen gjorde sig og i sit livsv\u00e6rk fors\u00f8gte at formidle, nemlig den underfulde omst\u00e6ndighed, at det menneske som for alvor <\/em>udlever sin egenart og derved opdager sin sande vilje, ganske naturligt vil ende et sted, hvor velviljen over for det andet individs udlevelse af sig selv oph\u00f8rer med at v\u00e6re noget fremtvunget, og hvor k\u00e6rligheden derfor kan komme til sin egentlige ret i livet mellem mennesker, fordi hver enkelt vitterligt g\u00f8r, hvad de vil, og det tredje derved helt af sig selv <\/em>finder sin vej ind i Verden. <\/p>\n\n\n\n

Det er dette, som – for eksempel – Babettes g\u00e6stebud <\/em>handler om, og som Blixen p\u00e5 mangfoldige m\u00e5der kredser om i sit samlede arbejde med de menneskelige marionetter. <\/p>\n\n\n\n

Og mester Cohen synger: I\u2019m slowing down the tune <\/em>– s\u00e5 lad os g\u00f8re det. Vi kryber stille og roligt ind i selve sagen. Adstadighed er passende. <\/p>\n\n\n\n

Endnu en slags forbem\u00e6rkning, nemlig \u00e9n om tiltaleformen: D\u00e9r, hvor jeg befinder mig, er det b\u00e5de almindeligt at tiltale hinanden under s\u00f8ster- og brodernavne og at v\u00e6re spontant hyttep\u00e5som i opfindelsen (og opdyrkelsen af nye navne). Kort fortalt: Jeg synes godt, du kunne hedde \u2018S\u00f8ster Fingerspil\u2019 – i hvert fald her hos mig, for det var jo netop det fine fingerspil, da skjaldene fl\u00f8j let over sl\u00e6gternes grav, som \u00e5bnede mulighedsrummet for et brev af denne mytedigteriske art. S\u00e5 det kalder jeg dig (sgu) – i hvert fald lige her & lige nu. <\/p>\n\n\n\n

*<\/p>\n\n\n\n

Og dermed danser vi frimodigt ind i emnet: At digte og at blive digtet – eller hvad S*t*n vi nu vil kalde det. Ordvalget er i sagens natur temmelig tilf\u00e6ldigt. Vi kunne kalde denne erfaring, som det jo er, alt muligt forskelligt. Nu kalder vi det \u2018at digte og at blive digtet\u2019. Det lyder helt fint. <\/p>\n\n\n\n

Hvad jeg nu vil g\u00f8re er, at fremmane en skitsetegning af Blixens grundsyn, som egentlig ikke er hendes, men blot tingenes tilstand, som de kan anes og opleves ud fra et verdensteatervenligt perspektiv. <\/p>\n\n\n\n

Vi begynder i det enkle og ender i det omfattende: Karen Blixen var en dristig sj\u00e6l. Karen Blixen var en kvinde, som tidligt havde en viden om, hvad hun ville – og (modsat s\u00e5 mange andre) faktisk gjorde, hvad hun kunne for at virkeligg\u00f8re sin vilje i handling. <\/p>\n\n\n\n

En kort indskudt bem\u00e6rkning: Alt dette er – logisk nok – skitsepr\u00e6get og affattet i \u00f8jeblikket. Det kan, hvis du skulle \u00f8nske det, hjertens gerne udfoldes yderligere i en egentlig samtale. For vi to er jo begge levende. <\/p>\n\n\n\n

Tilbage til manuskriptet: Tidligt fattede lille Karen, at hun \u00f8nskede sig et liv som m\u00e5neklar j\u00e6gerinde – og gik s\u00e5 ud i den store, vilde, milde Verden for at blive til d\u00e9t, hun var. Det gik b\u00e5de efter hensigten og helt anderledes end forestillet. <\/p>\n\n\n\n

Nuvel, skribenten fortaber sig i fort\u00e6llegl\u00e6de. Nu bringer forfatteren ham tilbage p\u00e5 det f\u00e6lles spor: Allerede undervejs i Afrika-tiden (f\u00f8r fruen fik sit uudslettelige heksem\u00e6rke \u2192 den franske syge), havde vores heltinde s\u00e5dan set udtrykt sig temmelig umisforst\u00e5eligt om alt d\u00e9t, som vi her har fat i. <\/p>\n\n\n\n

Det g\u00f8r hun i det fine marionetdukkedrama Sandhedens H\u00e6vn <\/em>fra 1926. Jeg vedl\u00e6gger her et stykke tekst om dette drama, der for nogle \u00e5r siden tjente som manuskript for et foredrag, jeg lagde mund til – i jeres foredragssal:<\/p>\n\n\n\n

*<\/p>\n\n\n\n

Historien er \u2013 som alt, hvad der sidenhen kom ud af hende \u2013 p\u00e5 samme tid vidunderligt kringelkroget og glasklart komponeret. Allerede i anden scene indvies beskueren i fort\u00e6llerperspektivet. Det sker da to af karaktererne en m\u00e5neklar aften m\u00f8der med den sandhedsk\u00e6rlige, orakel-kyndige heks, Amiane, som \u2013 s\u00e5 at sige \u2013 dukker op ud af ingenting og tr\u00e6nger sig ind p\u00e5 dem, fordi hun tydeligvis har noget vigtigt sige dem. F\u00f8rst bliver de irriterede over hendes p\u00e5tr\u00e6ngenhed og kalder det egoistisk, at hun s\u00e5dan forlanger af andre, at de skal h\u00f8re p\u00e5 hende, bare fordi hun har lyst til at tale. Men hun taler videre \u2013 og tvinger dem til at lytte. Hendes l\u00e6rerige monolog lyder s\u00e5dan her:

Nogle Mennesker g\u00f8r andet end de har Lyst til og glemmer, hvad de selv er. De forvirrer Naturens tanker, de plumrer Naturens kilder op, ja, tag jer endelig iagt for dem. Hele Natten i m\u00f8rke vokser Tr\u00e6erne i Skoven, ja hvis det bl\u00e6ser, bev\u00e6ger deres Kroner sig i Bl\u00e6sten. S\u00e5danne Mennesker, som jeg taler om, v\u00e5gner om Natten, bliver urolige og besk\u00e6mmes, n\u00e5r de t\u00e6nker derp\u00e5.<\/em>

Hertil svarer figuren Abraham afv\u00e6rgende, at den anmasende dame tydeligvis er en sandsiger som de andre \u2013 \u00e9n af dem, som man har grund til at frygte alt andet end sandheden fra. Men hun forts\u00e6tter:

Sandheden er, at vi alle spiller med i en Marionetkomedie.
<\/em>
Og afbrydes s\u00e5 igen af denne Abraham \u2013 O, hvilke gamle Fraser, siger han \u2013 og forts\u00e6tter s\u00e5 igen sin bel\u00e6ring:\u00a0

Hvad det, mine B\u00f8rn, is\u00e6r g\u00e6lder om i en Marionetkomedie er at holde Forfatterens Id\u00e9 klar. Det er en Hemmelighed, som jeg dog vil fort\u00e6lle Dig, at dette er den sande Lykke, som folk leder om p\u00e5 andre Steder. Ja, det er det velsignede ved at spille med i en Marionetkomedie, da jeg nu langt om l\u00e6nge er kommet ind i en, vil jeg heller aldrig ud. Men o, I mine Medspillende, hold Forfatterens Id\u00e9 klar, ja driv den ud i dens yderste konsekvens <\/em>
. . .\u00a0<\/em>

<\/p>\n\n\n\n

Udlev den lykke det er at f\u00f8lge din dybeste, egentligste lyst og spil den rolle, som du er tilt\u00e6nkt \u2013 husk altid at holde forfatterens id\u00e9 klar; driv den ud i dens yderste konsekvens, s\u00e5dan bliver du lykkelig \u2013 s\u00e5ledes heksens l\u00e6rdom til de vrangvilligt lyttende og selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 til den kvinde, der vel nok anede, at ordene f\u00f8rst og fremmest var til hende, da hun sad der i Afrika og satte dem p\u00e5 papir. Det m\u00e6rkelige, eller rettere det bem\u00e6rkelsesv\u00e6rdige, ved den kloge kvindes ord er den dobbelte insisteren p\u00e5 to livs-anvisninger, der \u2013 for et uindviet blik \u2013 kan se ud som mods\u00e6tninger: 1) G\u00f8r altid, hvad du har lyst til. 2) Spil den rolle, du er blevet tildelt \u2013 alts\u00e5, hvad der kunne se ud som en selvmodsigelse, en samtidig h\u00e6vdelse af ubundet frihed og \u2013 marionetdukke-t\u00f8jlet \u2013 n\u00f8dvendighed.  <\/p>\n\n\n\n

Og ja, for den beg\u00e6rligt begribende tanke er det en selvmodsigelse, som ikke kan opl\u00f8ses ved s\u00e5kaldt fornuftig gennemt\u00e6nkning. Det er netop d\u00e9t, der er meningen: at standse sindets beg\u00e6r efter bemestring, s\u00e5 en ny sans kan v\u00e6kkes; den hemmelige sans, som kan drage et menneske ind i d\u00e9t, som vi for eksempel kunne kalde den tredje tilstand \u2013 mellemrummet mellem mods\u00e6tningerne, erfaringen af det fuldst\u00e6ndige sammenfald af frihed og n\u00f8dvendighed. Alts\u00e5, den f\u00f8lelse, som vi mennesker faktisk kan komme ind i og f\u00e5 ind i os, n\u00e5r alt er, som det skal v\u00e6re, og vi oplever, at vi p\u00e5 samme tid \u2013 i samme glidende bev\u00e6gelse \u2013 g\u00f8r netop, hvad vi vil, og hvad vi skal. Den tilstand kalder heksen med rette for lykke \u2013 for det er s\u00e5dan, livet er, n\u00e5r det lykkes.   <\/p>\n\n\n\n

*<\/p>\n\n\n\n

Ja, det var en masse ord. Sidenhen har jeg f\u00e5et mig en, skal vi sige, lidt mere jazzet udtryksform og udtrykker mig, n\u00e5r jeg taler om dette motiv, nu vanligvis lidt mindre h\u00f8jstemt og lidt mere egentligt lystfuldt. Men s\u00e5dan er det jo: Man er, hvor man er; og man var, hvor man var. <\/p>\n\n\n\n

Selve mit datidige \u2018jeg\u2019s fremstilling af Blixens grundsyn er jeg s\u00e5dan set ganske godt tilfreds med, s\u00e5 nu citerer jeg sgu mig selv igen. Her f\u00e5r du den umiddelbare forts\u00e6ttelse – nu er vi for alvor i hjertet af fort\u00e6llingen, hvor heksebaronessens Herre  pludselig dukker op, aldeles ud af intet, som den slags skikkelser jo har for vane at g\u00f8re det:<\/p>\n\n\n\n

*<\/p>\n\n\n\n

For Karen Blixens vedkommende skulle det vise sig at v\u00e6re en sp\u00e5dom om det, der snart skulle ske. Fem \u00e5r efter udgivelsen af dramaet, alts\u00e5 i 1931 oph\u00f8rte kaffeeventyret; luftpiloten var d\u00f8d og borte, h\u00f8sten havde for l\u00e6nge v\u00e6ret for d\u00e5rlig, b\u00f8rskrakket havde besv\u00e6rliggjort forretningen, og s\u00e5 videre, og s\u00e5 videre \u2013 alts\u00e5 afh\u00e6ndede fru Blixen Karen Coffee Company og begav sig mod Nord.  <\/p>\n\n\n\n

Kort efter hjemkomsten til Sj\u00e6lland begyndte heksens ord \u2013 for alvor \u2013 at s\u00e6tte sig igennem som kropslig vished. For da alt andet var bristet, og hun blev overladt til sig selv, ankom det dunkellyse \u00f8jeblik, hvor baronessen blev sikker p\u00e5 sin sag. <\/p>\n\n\n\n

Den geniale litteraturhistoriker Aage Henriksen, som var \u00e9n af Blixens yngre, mandlige bekendte \u2013 og bekendende \u2013 har i den st\u00e6rkt anbefalelsesv\u00e6rdige og gunstigt urov\u00e6kkende dokumentarfilm Bag Blixens maske fra 2011 gengivet, hvad hun i sin tid sagde til ham om det m\u00f8de, der bestaltede hendes vilk\u00e5r og bekr\u00e6ftede hendes kald. Filmen er af nyere dato \u2013 den er fra 2011; indtil da havde han holdt p\u00e5 sin viden som en hemmelighed. N\u00e5r man h\u00f8rer om begivenhederne, forst\u00e5r man hans tavshed.  <\/p>\n\n\n\n

Det h\u00e6ndte \u2013 bevidner Henriksen \u2013 p\u00e5 familiegodset Rungstedlund. De to sad alene sammen \u2013 m\u00e5ske over en kop kaffe -, og s\u00e5 sagde hun det til ham, som det var \u2013 nemlig, at hun, da hun i en temmelig h\u00e6rget tilstand l\u00e5 p\u00e5 hospitalet til udredning for syfilis-lidelsen, var blevet ops\u00f8gt af en, velsagtens, velkl\u00e6dt herre, der pr\u00e6senterede sig selv som \u2013 Dj\u00e6velen. <\/p>\n\n\n\n

Han fortalte hende, at det var ham, der stod bag tildragelserne, og at han nu ville indg\u00e5 en aftale med hende, nemlig denne: At hun aldrig nogensinde ville komme til at udleve et almindeligt k\u00e6rligheds- og k\u00f8nsliv, men at alt, hvad hun oplevede til geng\u00e6ld, ville blive til historier.  <\/p>\n\n\n\n

Vi m\u00e5 forestille os, at hun, da ordene havde forladt lysbringerens mund, f\u00f8rst blev stille \u2013 s\u00e5dan som f\u00f8lsomme \u00c5nder altid tier foran mysteriets tilsynekomst -, og s\u00e5 gav ham sit svar. Alt det efterf\u00f8lgende tyder p\u00e5, at hun sagde ja, tak til tilbuddet.  <\/p>\n\n\n\n

Sikkert er det, at hun sidenhen \u2013 i den sluttede discipel-kreds af \u00e5ndeligt \u00e5rv\u00e5gne unge m\u00e6nd \u2013 omtalte sig selv som Dj\u00e6velens veninde, hvilket jo i hendes mund skulle og skal forst\u00e5s som \u00e9n, der er indlevet i hemmeligheden om Almagtens enhed \u2013 \u00e9n, der \u00e6rer dobbeltheden i enheden og enheden i dobbeltheden.  <\/p>\n\n\n\n

Hendes sk\u00e6bne blev at lede de lyttende og l\u00e6sende ind i denne erkendelse; denne forening af mods\u00e6tningerne \u2013 denne tredje tilstand, hvor et menneske oph\u00f8rer med at stritte imod dukkef\u00f8rerens h\u00e5nd og netop derved udlever og elsker sin sk\u00e6bne, hensynsl\u00f8st virkeligg\u00f8r sig selv, forbruger sig selv \u2013 og str\u00f8mmer \u00f8dselt over af sin rigdom.<\/p>\n\n\n\n

*<\/p>\n\n\n\n

Afsted det g\u00e5r – forh\u00e5bentlig er du fortsat mere eller mindre ombord; om ikke p\u00e5 grundsynet s\u00e5 dog p\u00e5 handlingsgangen i historien. P\u00e5standen er denne: For Karen Blixen var alt dette um\u00e5deligt virkeligt. Dj\u00e6velen gjorde hende til digter. <\/em><\/p>\n\n\n\n

Og hvem er s\u00e5 Dj\u00e6velen? Dj\u00e6velen er, selvf\u00f8lgelig, den anden halvdel af Gudens ansigt. I Den afrikanske farm <\/em>finder vi en passage, som meget pr\u00e6cist udtrykker, hvad der kan forst\u00e5s ved dette udtryk – og dermed k\u00e6rligt viljefast bidrager til helbredelsen af (p\u00e5st\u00e5r Bror H\u00f8ne hermed) selve Europas \u00e5ndelige sygdom. Stykket lyder s\u00e5dan her – og st\u00e5r et sted i bogens begyndelse:<\/p>\n\n\n\n

\u2192 <\/em><\/p>\n\n\n\n

De indf\u00f8dte har i langt mindre grad end hvide folk f\u00f8lelsen af risiko i livet. Jeg har nogle gange, p\u00e5 en safari eller p\u00e5 farmen, i et s\u00e6rligt sp\u00e6ndende \u00f8jeblik m\u00f8dt mine indf\u00f8dte folks \u00f8jne og har f\u00f8lt, at vi var p\u00e5 lang afstand fra hinanden, og at de undrede sig over min vurdering af situationens alvor. Det gav mig noget at t\u00e6nke p\u00e5. M\u00e5ske var de virkelig p\u00e5 en m\u00e5de, der for os m\u00e5 blive uforst\u00e5elig, og som vi ikke kan efterligne, i selve livet i deres rette element, som dybhavsfisk, der ikke ville kunne forklare sig vores frygt for at drukne. Denne sikkerhed i tilv\u00e6relsen, denne sv\u00f8mmekunst, t\u00e6nkte jeg, har de, fordi de har bevaret en kundskab, som vores egne f\u00f8rste for\u00e6ldre satte overstyr for os, og hvori, mellem alle verdensdele, Afrika is\u00e6r kan undervise os: At [og s\u00e5 kommer det] Gud og Dj\u00e6velen er \u00e9n, deres hellighed er lige stor, deres majest\u00e6t lige evig, s\u00e5 at der ikke er to, som er uskabte, men \u00e9n, som er uskabt, ikke to um\u00e5lelige, men \u00e9n um\u00e5lelig, \u2013 og de afrikanske indf\u00f8dte \u00e6rer dobbeltheden i enheden og enheden i dobbeltheden.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Ganske enkelt – n\u00e5r alts\u00e5 man magter at se det: Dobbeltheden i enheden og enheden i dobbeltheden. <\/p>\n\n\n\n

Hovedsagen er i sagens natur selv at se det. Nu n\u00e6rmer vi os en slutning. Jeg citerer endnu engang mig selv – for hvorfor dog sammenflikke nye ord, n\u00e5r man kan \u00f8se fra sin fortid. <\/p>\n\n\n\n

Nu er vi i foredragets slutning – hvor tr\u00e5dene f\u00f8jes sammen, og heltinden tr\u00e6der tydeligt frem:<\/p>\n\n\n\n

*<\/p>\n\n\n\n

Dette sidste, den hensynsl\u00f8st \u00f8dselt overstr\u00f8mmende velvilje, der kendetegner det sk\u00e6bnek\u00e6rlige marionet-menneske, vil jeg nu \u2013 hvor vi n\u00e6rmer os min afslutning \u2013 f\u00e6stne blikket ved. <\/p>\n\n\n\n

I den velkendte \u2013 og vidunderligt velg\u00f8rende \u2013 novelle Babettes g\u00e6stebud<\/em> fra senv\u00e6rket med den passende titel Sk\u00e6bneanekdoter<\/em>, m\u00f8der vi \u00e9n af Blixens kvindelige kropsligg\u00f8relser af den totale tilv\u00e6relses-accept \u2013 den fuldkomne viljesudlevelse og selvud\u00f8sning. <\/p>\n\n\n\n

Historien handler, ultrakort fortalt, om en stolt fransk kogekunstnerinde<\/em>, der, ad til-f\u00e6ldets lunefuldt lykkelige veje (muligvis grundet illegal virksomhed som ildsp\u00e5s\u00e6tterske<\/em>), er kommet som flygtning til det nordligste Norge og endt i huset hos et par blegt indt\u00f8rrede kristeligt-sm\u00e5borgerlige, faderkompleks-bef\u00e6ngte<\/em> \u2013 og derfor naturligvis ugifte<\/em> \u2013 s\u00f8stre. D\u00e9r trisser hun sagtmodigt tjenende omkring og tilbereder den slags smagl\u00f8se fodder-anretninger, der passer. sig for hensygnede eksistenser, som hader denne verden og gl\u00e6der sig til deres forestilling om den n\u00e6ste.<\/p>\n\n\n\n

En dag sker der noget underligt<\/em>: Babette \u2013 som hun jo hedder \u2013 modtaget i kraft af sin sidste franske forbindelse, n\u00e6rmere bestemt som udvalg af et fortsat l\u00f8bende lotteri-abonnement<\/em>, en anseelig pengesum og beslutter sig for at anvende den p\u00e5 en noget anderledes m\u00e5de, end de fleste hus- og k\u00f8kkentr\u00e6lle ville g\u00f8re det \u2013 nemlig ikke p\u00e5 sin egen l\u00f8sk\u00f8belse, men p\u00e5 en \u2013 gener\u00f8s, en graci\u00f8s<\/em> \u2013 l\u00f8sladelse af s\u00f8strene fra deres selvforskyldte fangenskab i verdensforsagelsens kirke. <\/p>\n\n\n\n

Og hvordan g\u00f8r en kogekunsnerinde s\u00e5 det? Hun tilbereder \u2013 naturligvis \u2013 et m\u00e5ltid, der ville kunne f\u00e5 englene til at synge. Hidtil har hun aldrig lavet fransk mad for sine foresatte, men nu beder hun dem om den tjeneste \u2013 som sin gave til dem \u2013 for egne penge at bestille de rette r\u00e5varer fra hjemlandet og lade dem og en udvalgt, indbudt kreds smage hendes v\u00e6rk.<\/p>\n\n\n\n

De indvilger, og det g\u00e5r n\u00f8jagtigt<\/em>, som det skal: Maden v\u00e6kker l\u00e6nge fortr\u00e6ngte \u2013 og aldrig egentligt udsprungne \u2013 sanser; vinen sk\u00e6nker ansigterne livets farve, tungerne l\u00f8snes, og der bliver endelig <\/em>sagt noget af det, der skal siges og opleves, for at menneskers liv kan lykkes. <\/p>\n\n\n\n

F\u00f8rst dagen derp\u00e5, da alt er spist og drukket, forst\u00e5r s\u00f8strene, hvad Babette har gjort for dem \u2013 og hvad det har kostet hende at g\u00f8re. Hun har \u2013 viser det sig \u2013 nemlig brugt hele den arvede formue p\u00e5 dette ene m\u00e5ltid. Hun har bort\u00f8dslet alt<\/em> i udlevelsen af sin gode gerning. <\/p>\n\n\n\n

Nu kikker den ene s\u00f8ster p\u00e5 hende \u2013 og taler i et anderledes bl\u00f8dgjort <\/em>tonefald end det s\u00e6dvanlige:
<\/p>\n\n\n\n

\u201cK\u00e6re Babette\u201d, sagde hun meget blidt. \u201cDu skulde ikke have givet alt, hvad du ejede for vores skyld.\u201d Babette sendte sin fr\u00f8ken et dybt blik, et m\u00e6rkeligt blik. Der var mange ting i det: medlidenhed for medlidenhed, og p\u00e5 bunden noget andet, der kunne tydes som ringeagt. \u201cFor Deres skyld?\u201d, sagde hun. \u201cNej. For min egen skyld.\u201d <\/em><\/p>\n\n\n\n

Hun rejste sig fra huggeblokken og stod op foran de to s\u00f8stre, det forekom dem begge, at hun var vokset, og at hendes skikkelse i k\u00f8kkenet tog sig uvant stor ud. Hendes ord var, da hun talte i samme format. \u201cJeg er en stor kunstner\u201d, sagde Babette. Hun ventede nogle \u00f8jeblikke og gentog s\u00e5: \u201cJeg er en stor kunstner, mesdammes\u201d. Stilheden syntes at mangedobles. Det var Martine [alts\u00e5 den ene af s\u00f8strene], der til sidst br\u00f8d den. \u201cS\u00e5 bliver du fattig hele dit liv, Babette, sagde hun. \u201cFattig?\u201d sagde Babette. Hun smilede hen for sig. \u201cNej, jeg bliver aldrig fattig. Jeg siger Dem, at jeg er en stor kunstner. En stor kunstner, mesdammes, er aldrig fattig. Vi store kunstnere, mesdammes, har f\u00e5et noget, hvorom I andre slet intet v\u00e9d.<\/h3>\n\n\n\n

Herved bringes Martines indre strenge i bev\u00e6gelse <\/em>\u2013 og noget l\u00e6nge glemt begynder at s\u00e6tte blomster. Snart omfavner hun sin Frelserinde og vidner \u2013 med det sprog, hun nu har \u2013 om den n\u00e5de<\/em>, hun er blevet delagtiggjort i. Det er fort\u00e6llingens sidste ord: <\/p>\n\n\n\n

Men dette er ikke afslutningen, Babette! Jeg f\u00f8ler med vished, at dette ikke er afslutningen. I Paradis vil du v\u00e6re den store kunstner, som det var Guds mening, at du skulde v\u00e6re! Oh!\u201d tilf\u00f8jede hun, idet t\u00e5rerne str\u00f8mmede ned ad hendes kinder\u201d. Oh, hvor vil du henrykke englene\u201d. <\/h3>\n\n\n\n

Som selve krops- og billedligg\u00f8relsen af den kvindelige visdom <\/em>v\u00e9d Babette, at dette allerede er virkelighed<\/em> \u2013 at de der er \u00e6gteviede med deres sk\u00e6bne, allerede er i haven. <\/p>\n\n\n\n

\u00c6gteskabet fuldbyrdes, n\u00e5r man g\u00f8r, som slangen <\/em>\u2013 og \u00f8rnen \u2013 siger. Derfra bliver alting enkelt. Livsmod og d\u00f8dsdrift \u00e5benbares som to sider af samme gode sag: Dobbeltheden \u00e6res i helheden; Guden danser som en Satyr \u2013 und wir tanzen mit<\/em>. <\/p>\n\n\n\n

Dermed er vi \u2013 lige ved og n\u00e6sten \u2013 ved at n\u00e5 vores afslutning. Det allersidste bliver endnu nogle visdomsord fra heksen, denne gang i eget navn. I et af sine essays (nemlig Daguerreotypier I<\/em>) skriver hendes fort\u00e6lleglade h\u00f8jhed s\u00e5dan her \u2013 om sig og sine:<\/p>\n\n\n\n

Jeg havde engang \u2013 ogs\u00e5 i Afrika \u2013 en samtale om vores emne med en franskf\u00f8dt veninde. Hun udtalte som sin urokkelige overbevisning, at alle m\u00e6nd uden undtagelse troede p\u00e5 hekse. Der var kun nogen forskel p\u00e5 den grad i hvilken de frygtede dem. \u201cJo mere et virkeligt mandfolk af en mand er, min k\u00e6re\u201d, sagde hun, \u201cjo mere \u00e5bent vil han bekende sin tro p\u00e5 hekse, men jo mindre vil han egentlig hade eller frygte dem. S\u00f8folk vil indr\u00f8mme, at de i deres liv har gjort bekendtskab med mere end \u00e9n heks, men de vil stille sig nogenlunde velvilligt til dem, og vil undertiden indr\u00f8mme, at de skylder dem taknemmelighed. <\/em><\/h3>\n\n\n\n

For min del har jeg \u2013 som delvis efterkommer af fisker-\u00e6t p\u00e5 den m\u00f8drene side ingen vanskeligheder ved at vedst\u00e5 taknemmeligheden, og jeg h\u00e5ber inderligt<\/em>, at flere mandfolk \u2013 m\u00e5ske nogle af jer derude \u2013 i tidens fylde vil g\u00f8re sig gode taknemmeligheds-fremmende erfaringer, og at de rette hunk\u00f8nsv\u00e6sener med tiltagende kraft <\/em>m\u00e5 f\u00e5 modet til at spejle sig i heksenes ynde<\/em>.<\/p>\n\n\n\n

Et v\u00e6sentligt skridt ville v\u00e6re ved midsommer-fejringen at udskifte de kloge kvinder med sortkl\u00e6dte pr\u00e6ster. Det bliver ikke i morgen, men virkeligg\u00f8relsen af den slags lyse h\u00e5b har \u2013 som vi v\u00e9d \u2013 slet ingen hast for den, som tror; der er ikke det mindste hastv\u00e6rk for de af os, der godtager og elsker<\/em> denne sk\u00f8nne Verden netop s\u00e5dan, som den er<\/em>. <\/p>\n\n\n\n

Amen<\/p>\n\n\n\n

*<\/p>\n\n\n\n

Bum, bum – ja, tilsidst blev det, midt i s\u00f8dmen, noget svovlholdigt. Den slags behov har jeg ikke l\u00e6ngere, i hvert fald ikke i samme grad. Efterh\u00e5nden st\u00e5r det mig ganske klart, at nok er stierne mange, men sandheden er faktisk \u00e9n (eller m\u00e5ske nul). <\/p>\n\n\n\n

S\u00e5 jeg vil gerne slutte et fredfyldt sted: Den kristne tekstsamling, som jeg holder mest af (og som vel egentlig gjorde mig til pr\u00e6st) er Thomasevangeliet, tvivlerens glade budskab. I dette evangeliums Jesus-ord 39 l\u00e6ser vi denne udpegning af det s\u00e6dvanlige troslivs grundproblem – og modtager samidig opskriften p\u00e5 dets l\u00f8sning:<\/p>\n\n\n\n

Jesus sagde: Faris\u00e6erne og de skriftkloge har modtaget kundskabens n\u00f8gler, men de har skjult dem. Selv gik de ikke ind, og dem, der \u00f8nskede at g\u00e5 ind, tillod de det ikke. Men I, v\u00e6r snilde som slanger og enfoldige som duer.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Dette er, hvad vi s\u00e6dvanligvis kalder gnosticisme, hvorved vi mener en \u00e5ndsretning, hvis grundl\u00e6ggende p\u00e5stand er, at frelse, alts\u00e5 det at blive fri, ikke er en trossag, men derimod en erkendelses- og erfaringssag: For at det skal blive virkeligt, m\u00e5 vi opleve <\/em>det som virkeligt – og i virkeligheden. N\u00e5den er vitterligt af kongeblod – men hun flyder f\u00f8rst, n\u00e5r vi finder vores gr\u00e6nse. Det er d\u00e9t, p\u00e5st\u00e5r denne pr\u00e6dikant, som lignelsen om den fortabte s\u00f8n handler om: Han m\u00e5tte ned til svinene for at g\u00e5 i sig selv. Da han kom hjem spiste de god mad. Godt for ham, godt for hans far – men ikke s\u00e5 godt for den selvgode broder, som aldrig havde v\u00e6ret p\u00e5 eventyr. <\/p>\n\n\n\n

Et teater – ja, netop; et teater, hvis navn er: N\u00e5de<\/em>. Og det betyder jo sk\u00f8nhed. Latin er ikke helt dumt: \u2018Gratia\u2019 betyder altid to ting. Ynde er vitterligt selve sagen. Med Th\u00f8ger Larsens ord: <\/p>\n\n\n\n

Vor Gud skal v\u00e6re rank og stor –<\/em>
<\/em>han sidder b\u00f8jet, bundet,<\/em>
<\/em>med d\u00f8de Sl\u00e6gters blinde Ord<\/em>
<\/em>om alt sit V\u00e6sen spundet.<\/em>
<\/em>Vi tr\u00e6nger til en Sommersang,<\/em>
<\/em>hvor Tonen glitrer gylden.<\/em>
<\/em>Vi folde vil vort V\u00e6sen ud<\/em>
<\/em>mod Livets frie, friske Gud,<\/em>
<\/em>saa Sk\u00f8nhed soner Skylden.<\/em><\/p>\n\n\n\n

Og jeg sp\u00f8rger: M\u00e5ske skulle vores Gud overveje at blive til – en Gudinde? Det korte af det lange er, for mig at se, at Leonard Cohen vitterligt var \u00e9n af det tyvende \u00e5rhundredes fineste j\u00f8diske magikere – og med rette sagde sandheden:<\/p>\n\n\n\n

As he died to make men holy, <\/em>
<\/em>let us die to make things cheap<\/em><\/p>\n\n\n\n

Det hele er faktisk gratis. Jo f\u00f8r vi forst\u00e5r det, jo tidligere kan vi blive dygtige til at spille vores rolle – og endelig f\u00e5 l\u00e6rt at elske hinanden. Det kr\u00e6ver, at vi finder ud af, hvad vi vil – og g\u00f8r det. <\/p>\n\n\n\n

I min lille del af denne smukke Verden afslutter man, for eksempel, breve s\u00e5dan her:<\/p>\n\n\n\n

K\u00e6rlighed er Loven, k\u00e6rlighed under vilje<\/em><\/p>\n\n\n\n

\/\/<\/p>\n\n\n\n

Modtag de allerbedste \u00f8nsker fra
Johan – Bror H\u00f8ne<\/p>\n\n\n\n

– Tilgiv tastefejl; fingrene bev\u00e6gede sig ret s\u00e5 hurtigt –<\/p>\n\n\n\n

*<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Et lejlighedsbrev med alment indhold – plukket ud af dagligdagen G\u00f8r hvad du vil skal v\u00e6re Lovens helhed K\u00e6re S\u00f8ster Fingerspil, k\u00e6re Marianne! Det er aften. Nu s\u00e6tter jeg mig ved tastaturet og begynder skrivningen af det lovede brev til dig om Blixen og (lidt af) al hendes v\u00e6sen. I stuen dufter der af myrra. … <\/p>\n

L\u00e6s videre “Sandheden er”<\/span><\/a><\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_jetpack_newsletter_access":"","_jetpack_dont_email_post_to_subs":false,"_jetpack_newsletter_tier_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paywalled_content":false,"_jetpack_feature_clip_id":0,"_jetpack_memberships_contains_paid_content":false,"footnotes":"","jetpack_post_was_ever_published":false},"categories":[4,5],"tags":[374,375,147,377,376],"class_list":["post-5079","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-arkiv","category-tekster","tag-blixen","tag-brev","tag-djaevelen","tag-heksefabrikken","tag-magister-p-g-shejd"],"yoast_head":"\nSandheden er - Stenblomster - til alle og ingen<\/title>\n<meta name=\"robots\" content=\"index, follow, max-snippet:-1, max-image-preview:large, max-video-preview:-1\" \/>\n<link rel=\"canonical\" href=\"http:\/\/nordaand.dk\/?p=5079\" \/>\n<meta property=\"og:locale\" content=\"da_DK\" \/>\n<meta property=\"og:type\" content=\"article\" \/>\n<meta property=\"og:title\" content=\"Sandheden er - Stenblomster - til alle og ingen\" \/>\n<meta property=\"og:description\" content=\"Et lejlighedsbrev med alment indhold – plukket ud af dagligdagen G\u00f8r hvad du vil skal v\u00e6re Lovens helhed K\u00e6re S\u00f8ster Fingerspil, k\u00e6re Marianne! Det er aften. Nu s\u00e6tter jeg mig ved tastaturet og begynder skrivningen af det lovede brev til dig om Blixen og (lidt af) al hendes v\u00e6sen. I stuen dufter der af myrra. … L\u00e6s videre "Sandheden er"\" \/>\n<meta property=\"og:url\" content=\"http:\/\/nordaand.dk\/?p=5079\" \/>\n<meta property=\"og:site_name\" content=\"Stenblomster - til alle og ingen\" \/>\n<meta property=\"article:published_time\" content=\"2023-01-10T03:18:46+00:00\" \/>\n<meta property=\"article:modified_time\" content=\"2023-01-10T03:18:48+00:00\" \/>\n<meta property=\"og:image\" content=\"https:\/\/lh4.googleusercontent.com\/a2PTG9nL_JAsTmtC2-mQor5pR7-AHi9KXgz6QaVqiBZTokMmbIGPaqpaUZtTGNUzal_g37D6nJpe6k8TIPmv4ku_t-fmdYJNXKjNKieKNl8ox6HuLLcQvEoap7YcOcMiWzKc1jUl2Yj8BWMmHluagjk0fYHW8Nm8rkavDo7rC31l_fyE1C_FBKNC7p099w\" \/>\n<meta name=\"author\" content=\"Nord\" \/>\n<meta name=\"twitter:card\" content=\"summary_large_image\" \/>\n<meta name=\"twitter:label1\" content=\"Skrevet af\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data1\" content=\"Nord\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:label2\" content=\"Estimeret l\u00e6setid\" \/>\n\t<meta name=\"twitter:data2\" content=\"21 minutter\" \/>\n<script type=\"application\/ld+json\" class=\"yoast-schema-graph\">{\"@context\":\"https:\\\/\\\/schema.org\",\"@graph\":[{\"@type\":\"Article\",\"@id\":\"http:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/?p=5079#article\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"http:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/?p=5079\"},\"author\":{\"name\":\"Nord\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/#\\\/schema\\\/person\\\/7756537cddd691dbd2b805755b11986f\"},\"headline\":\"Sandheden er\",\"datePublished\":\"2023-01-10T03:18:46+00:00\",\"dateModified\":\"2023-01-10T03:18:48+00:00\",\"mainEntityOfPage\":{\"@id\":\"http:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/?p=5079\"},\"wordCount\":4103,\"publisher\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/#\\\/schema\\\/person\\\/7756537cddd691dbd2b805755b11986f\"},\"image\":{\"@id\":\"http:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/?p=5079#primaryimage\"},\"thumbnailUrl\":\"https:\\\/\\\/lh4.googleusercontent.com\\\/a2PTG9nL_JAsTmtC2-mQor5pR7-AHi9KXgz6QaVqiBZTokMmbIGPaqpaUZtTGNUzal_g37D6nJpe6k8TIPmv4ku_t-fmdYJNXKjNKieKNl8ox6HuLLcQvEoap7YcOcMiWzKc1jUl2Yj8BWMmHluagjk0fYHW8Nm8rkavDo7rC31l_fyE1C_FBKNC7p099w\",\"keywords\":[\"Blixen\",\"Brev\",\"Dj\u00e6velen\",\"Heksefabrikken\",\"Magister P. G. Shejd\"],\"articleSection\":[\"Arkiv\",\"Tekster\"],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":\"WebPage\",\"@id\":\"http:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/?p=5079\",\"url\":\"http:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/?p=5079\",\"name\":\"Sandheden er - Stenblomster - til alle og ingen\",\"isPartOf\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/#website\"},\"primaryImageOfPage\":{\"@id\":\"http:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/?p=5079#primaryimage\"},\"image\":{\"@id\":\"http:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/?p=5079#primaryimage\"},\"thumbnailUrl\":\"https:\\\/\\\/lh4.googleusercontent.com\\\/a2PTG9nL_JAsTmtC2-mQor5pR7-AHi9KXgz6QaVqiBZTokMmbIGPaqpaUZtTGNUzal_g37D6nJpe6k8TIPmv4ku_t-fmdYJNXKjNKieKNl8ox6HuLLcQvEoap7YcOcMiWzKc1jUl2Yj8BWMmHluagjk0fYHW8Nm8rkavDo7rC31l_fyE1C_FBKNC7p099w\",\"datePublished\":\"2023-01-10T03:18:46+00:00\",\"dateModified\":\"2023-01-10T03:18:48+00:00\",\"breadcrumb\":{\"@id\":\"http:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/?p=5079#breadcrumb\"},\"inLanguage\":\"da-DK\",\"potentialAction\":[{\"@type\":\"ReadAction\",\"target\":[\"http:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/?p=5079\"]}]},{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"http:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/?p=5079#primaryimage\",\"url\":\"https:\\\/\\\/lh4.googleusercontent.com\\\/a2PTG9nL_JAsTmtC2-mQor5pR7-AHi9KXgz6QaVqiBZTokMmbIGPaqpaUZtTGNUzal_g37D6nJpe6k8TIPmv4ku_t-fmdYJNXKjNKieKNl8ox6HuLLcQvEoap7YcOcMiWzKc1jUl2Yj8BWMmHluagjk0fYHW8Nm8rkavDo7rC31l_fyE1C_FBKNC7p099w\",\"contentUrl\":\"https:\\\/\\\/lh4.googleusercontent.com\\\/a2PTG9nL_JAsTmtC2-mQor5pR7-AHi9KXgz6QaVqiBZTokMmbIGPaqpaUZtTGNUzal_g37D6nJpe6k8TIPmv4ku_t-fmdYJNXKjNKieKNl8ox6HuLLcQvEoap7YcOcMiWzKc1jUl2Yj8BWMmHluagjk0fYHW8Nm8rkavDo7rC31l_fyE1C_FBKNC7p099w\"},{\"@type\":\"BreadcrumbList\",\"@id\":\"http:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/?p=5079#breadcrumb\",\"itemListElement\":[{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":1,\"name\":\"Hjem\",\"item\":\"https:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/\"},{\"@type\":\"ListItem\",\"position\":2,\"name\":\"Sandheden er\"}]},{\"@type\":\"WebSite\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/#website\",\"url\":\"https:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/\",\"name\":\"Nord\u00e5nd\",\"description\":\"Ord, ord, ord\",\"publisher\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/#\\\/schema\\\/person\\\/7756537cddd691dbd2b805755b11986f\"},\"potentialAction\":[{\"@type\":\"SearchAction\",\"target\":{\"@type\":\"EntryPoint\",\"urlTemplate\":\"https:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/?s={search_term_string}\"},\"query-input\":{\"@type\":\"PropertyValueSpecification\",\"valueRequired\":true,\"valueName\":\"search_term_string\"}}],\"inLanguage\":\"da-DK\"},{\"@type\":[\"Person\",\"Organization\"],\"@id\":\"https:\\\/\\\/nordaand.dk\\\/#\\\/schema\\\/person\\\/7756537cddd691dbd2b805755b11986f\",\"name\":\"Nord\",\"image\":{\"@type\":\"ImageObject\",\"inLanguage\":\"da-DK\",\"@id\":\"https:\\\/\\\/secure.gravatar.com\\\/avatar\\\/939edf40422967dc74882117d9d1e6002fe6ad16aac752a694081598e52e673a?s=96&d=mm&r=g\",\"url\":\"https:\\\/\\\/secure.gravatar.com\\\/avatar\\\/939edf40422967dc74882117d9d1e6002fe6ad16aac752a694081598e52e673a?s=96&d=mm&r=g\",\"contentUrl\":\"https:\\\/\\\/secure.gravatar.com\\\/avatar\\\/939edf40422967dc74882117d9d1e6002fe6ad16aac752a694081598e52e673a?s=96&d=mm&r=g\",\"caption\":\"Nord\"},\"logo\":{\"@id\":\"https:\\\/\\\/secure.gravatar.com\\\/avatar\\\/939edf40422967dc74882117d9d1e6002fe6ad16aac752a694081598e52e673a?s=96&d=mm&r=g\"}}]}<\/script>\n<!-- \/ Yoast SEO plugin. -->","yoast_head_json":{"title":"Sandheden er - Stenblomster - til alle og ingen","robots":{"index":"index","follow":"follow","max-snippet":"max-snippet:-1","max-image-preview":"max-image-preview:large","max-video-preview":"max-video-preview:-1"},"canonical":"http:\/\/nordaand.dk\/?p=5079","og_locale":"da_DK","og_type":"article","og_title":"Sandheden er - Stenblomster - til alle og ingen","og_description":"Et lejlighedsbrev med alment indhold – plukket ud af dagligdagen G\u00f8r hvad du vil skal v\u00e6re Lovens helhed K\u00e6re S\u00f8ster Fingerspil, k\u00e6re Marianne! Det er aften. Nu s\u00e6tter jeg mig ved tastaturet og begynder skrivningen af det lovede brev til dig om Blixen og (lidt af) al hendes v\u00e6sen. I stuen dufter der af myrra. … L\u00e6s videre \"Sandheden er\"","og_url":"http:\/\/nordaand.dk\/?p=5079","og_site_name":"Stenblomster - til alle og ingen","article_published_time":"2023-01-10T03:18:46+00:00","article_modified_time":"2023-01-10T03:18:48+00:00","og_image":[{"url":"https:\/\/lh4.googleusercontent.com\/a2PTG9nL_JAsTmtC2-mQor5pR7-AHi9KXgz6QaVqiBZTokMmbIGPaqpaUZtTGNUzal_g37D6nJpe6k8TIPmv4ku_t-fmdYJNXKjNKieKNl8ox6HuLLcQvEoap7YcOcMiWzKc1jUl2Yj8BWMmHluagjk0fYHW8Nm8rkavDo7rC31l_fyE1C_FBKNC7p099w","type":"","width":"","height":""}],"author":"Nord","twitter_card":"summary_large_image","twitter_misc":{"Skrevet af":"Nord","Estimeret l\u00e6setid":"21 minutter"},"schema":{"@context":"https:\/\/schema.org","@graph":[{"@type":"Article","@id":"http:\/\/nordaand.dk\/?p=5079#article","isPartOf":{"@id":"http:\/\/nordaand.dk\/?p=5079"},"author":{"name":"Nord","@id":"https:\/\/nordaand.dk\/#\/schema\/person\/7756537cddd691dbd2b805755b11986f"},"headline":"Sandheden er","datePublished":"2023-01-10T03:18:46+00:00","dateModified":"2023-01-10T03:18:48+00:00","mainEntityOfPage":{"@id":"http:\/\/nordaand.dk\/?p=5079"},"wordCount":4103,"publisher":{"@id":"https:\/\/nordaand.dk\/#\/schema\/person\/7756537cddd691dbd2b805755b11986f"},"image":{"@id":"http:\/\/nordaand.dk\/?p=5079#primaryimage"},"thumbnailUrl":"https:\/\/lh4.googleusercontent.com\/a2PTG9nL_JAsTmtC2-mQor5pR7-AHi9KXgz6QaVqiBZTokMmbIGPaqpaUZtTGNUzal_g37D6nJpe6k8TIPmv4ku_t-fmdYJNXKjNKieKNl8ox6HuLLcQvEoap7YcOcMiWzKc1jUl2Yj8BWMmHluagjk0fYHW8Nm8rkavDo7rC31l_fyE1C_FBKNC7p099w","keywords":["Blixen","Brev","Dj\u00e6velen","Heksefabrikken","Magister P. G. Shejd"],"articleSection":["Arkiv","Tekster"],"inLanguage":"da-DK"},{"@type":"WebPage","@id":"http:\/\/nordaand.dk\/?p=5079","url":"http:\/\/nordaand.dk\/?p=5079","name":"Sandheden er - Stenblomster - til alle og ingen","isPartOf":{"@id":"https:\/\/nordaand.dk\/#website"},"primaryImageOfPage":{"@id":"http:\/\/nordaand.dk\/?p=5079#primaryimage"},"image":{"@id":"http:\/\/nordaand.dk\/?p=5079#primaryimage"},"thumbnailUrl":"https:\/\/lh4.googleusercontent.com\/a2PTG9nL_JAsTmtC2-mQor5pR7-AHi9KXgz6QaVqiBZTokMmbIGPaqpaUZtTGNUzal_g37D6nJpe6k8TIPmv4ku_t-fmdYJNXKjNKieKNl8ox6HuLLcQvEoap7YcOcMiWzKc1jUl2Yj8BWMmHluagjk0fYHW8Nm8rkavDo7rC31l_fyE1C_FBKNC7p099w","datePublished":"2023-01-10T03:18:46+00:00","dateModified":"2023-01-10T03:18:48+00:00","breadcrumb":{"@id":"http:\/\/nordaand.dk\/?p=5079#breadcrumb"},"inLanguage":"da-DK","potentialAction":[{"@type":"ReadAction","target":["http:\/\/nordaand.dk\/?p=5079"]}]},{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"http:\/\/nordaand.dk\/?p=5079#primaryimage","url":"https:\/\/lh4.googleusercontent.com\/a2PTG9nL_JAsTmtC2-mQor5pR7-AHi9KXgz6QaVqiBZTokMmbIGPaqpaUZtTGNUzal_g37D6nJpe6k8TIPmv4ku_t-fmdYJNXKjNKieKNl8ox6HuLLcQvEoap7YcOcMiWzKc1jUl2Yj8BWMmHluagjk0fYHW8Nm8rkavDo7rC31l_fyE1C_FBKNC7p099w","contentUrl":"https:\/\/lh4.googleusercontent.com\/a2PTG9nL_JAsTmtC2-mQor5pR7-AHi9KXgz6QaVqiBZTokMmbIGPaqpaUZtTGNUzal_g37D6nJpe6k8TIPmv4ku_t-fmdYJNXKjNKieKNl8ox6HuLLcQvEoap7YcOcMiWzKc1jUl2Yj8BWMmHluagjk0fYHW8Nm8rkavDo7rC31l_fyE1C_FBKNC7p099w"},{"@type":"BreadcrumbList","@id":"http:\/\/nordaand.dk\/?p=5079#breadcrumb","itemListElement":[{"@type":"ListItem","position":1,"name":"Hjem","item":"https:\/\/nordaand.dk\/"},{"@type":"ListItem","position":2,"name":"Sandheden er"}]},{"@type":"WebSite","@id":"https:\/\/nordaand.dk\/#website","url":"https:\/\/nordaand.dk\/","name":"Nord\u00e5nd","description":"Ord, ord, ord","publisher":{"@id":"https:\/\/nordaand.dk\/#\/schema\/person\/7756537cddd691dbd2b805755b11986f"},"potentialAction":[{"@type":"SearchAction","target":{"@type":"EntryPoint","urlTemplate":"https:\/\/nordaand.dk\/?s={search_term_string}"},"query-input":{"@type":"PropertyValueSpecification","valueRequired":true,"valueName":"search_term_string"}}],"inLanguage":"da-DK"},{"@type":["Person","Organization"],"@id":"https:\/\/nordaand.dk\/#\/schema\/person\/7756537cddd691dbd2b805755b11986f","name":"Nord","image":{"@type":"ImageObject","inLanguage":"da-DK","@id":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/939edf40422967dc74882117d9d1e6002fe6ad16aac752a694081598e52e673a?s=96&d=mm&r=g","url":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/939edf40422967dc74882117d9d1e6002fe6ad16aac752a694081598e52e673a?s=96&d=mm&r=g","contentUrl":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/939edf40422967dc74882117d9d1e6002fe6ad16aac752a694081598e52e673a?s=96&d=mm&r=g","caption":"Nord"},"logo":{"@id":"https:\/\/secure.gravatar.com\/avatar\/939edf40422967dc74882117d9d1e6002fe6ad16aac752a694081598e52e673a?s=96&d=mm&r=g"}}]}},"jetpack_sharing_enabled":true,"jetpack_featured_media_url":"","_links":{"self":[{"href":"http:\/\/nordaand.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/5079","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/nordaand.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"http:\/\/nordaand.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/nordaand.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/nordaand.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=5079"}],"version-history":[{"count":1,"href":"http:\/\/nordaand.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/5079\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":5080,"href":"http:\/\/nordaand.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/posts\/5079\/revisions\/5080"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/nordaand.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=5079"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/nordaand.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcategories&post=5079"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/nordaand.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Ftags&post=5079"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}