![\"\"](\"http:\/\/nordaand.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/05\/Skaermbillede-2024-05-18-kl.-18.05.17-1.png\")
<\/figure>\n<\/div>\n\n\nAlle andre p\u00e5 os s\u00e5, – Erik Bertelsen: \u2019Dr\u00f8mte mig en dr\u00f8m i nat\u2019 <\/p>\n\n\n\n And if you say run G\u00f8r hvad du vil skal v\u00e6re Lovens helhed<\/strong> Fra eventyrenes underfuldt enkle verden kender vi adskillige udgaver af fort\u00e6llingen om m\u00f8det mellem en renf\u00e6rdigt hengiven heltinde og en g\u00e5defuld, ja ligefrem frast\u00f8dende, skabning, der i f\u00f8rste omgang ikke ligefrem ligner, men i tidens ret fort\u00e6ttede fylde faktisk viser sig at v\u00e6re netop den slags Herre, som kan drage hendes sande v\u00e6sen frem, s\u00e5 dansen bliver smuk, og hjertet aldrig t\u00f8rrer ud.\u00a0<\/p>\n\n\n\n\n\n\n\n Et klassisk eksempel p\u00e5 dette grundm\u00f8nster finder vi i historien om Sk\u00f8nheden og Udyret<\/em>, der f\u00f8rst fik skriftlig form i 1700-tallets Frankrig og sidenhen udbredtes som alment europ\u00e6isk og vestligt f\u00e6lleseje. Eventyres hjertesag er indbydelsen til at erfare en sandhed, der p\u00e5 samme tid er s\u00e5 rystende og dragende, at kun f\u00f8lsomt bev\u00e6gelige sind kan gribes af den: Den hellige selv m\u00f8der vi her p\u00e5 Jorden altid under dobbelt fortegn. Dr\u00f8mmeprinsen griber os f\u00f8rst som frygtindgydende b\u00e6st og \u00e5benbarer sig, hvis alt g\u00e5r vel, s\u00e5 sidenhen som sj\u00e6lens rette brudgom. <\/p>\n\n\n\n I alverdens mytologiske traditioner m\u00f8der vi fort\u00e6ttede billedsyner af denne forestilling om sammenf\u00f8jningen af et hengivent menneske og dets rette modstykke. I den f\u00e6lleseurop\u00e6iske overlevering kender vi s\u00e6rligt dette undersk\u00f8nt urov\u00e6kkende modstykke under to af dets gr\u00e6ske navne, nemlig Engel <\/em>og D\u00e6mon, <\/em>alts\u00e5 \u2019angelos\u2019 og \u2019daimon\u2019. Det f\u00f8rste af ordene betyder ganske enkelt \u2019budbringer\u2019 og kendes i den brede forst\u00e5else som en velvilligt himmelsk figur, hvis ankomst altid er af det gode. Det andet af dem er, ganske rigtigt, det ord, der efter den gamle verdens fald kom til at st\u00e5 som frygtsomt afsv\u00e6rgende samlebetegnelse for den slags trodsigt ustyrlige v\u00e6sener, som intet ret gudfrygtigt menneske burde bringe sig selv i forbindelse med. Oprindelig pegede disse to betegnelser p\u00e5 \u00e9n og samme sag, nemlig p\u00e5 den slags h\u00f8jst personlige Herre, som ethvert opvakt menneske m\u00e5tte s\u00f8ge, finde og f\u00f8le for at lykkes som sig selv – og g\u00e5 med blottet hals ind under sin sk\u00e6bne. <\/p>\n\n\n\n * * *<\/p>\n\n\n\n \u00c9n af de moderne skikkelser, der i mest udtalt grad har arbejdet p\u00e5 at genopv\u00e6kke sansen for denne enhedsl\u00e6re om m\u00f8det mellem Magten og mennesket, er den britiske digter, levemand, skakspiller og bjergbestiger Aleister Crowley. Man kalder ham s\u00e6dvanligvis en magiker, og det kaldte han ogs\u00e5 sig selv. For han vidste, hvad han ville. <\/p>\n\n\n\n Hans vilje var p\u00e5 eget eventyr at f\u00f8lge den slags sn\u00e6vert bugtet sti, som f\u00f8rer helt derind i skovens dyb, hvor kun den gr\u00f8nne Gud kan f\u00f8re dansen, og ingen anden end hans egen Artemis kan sitre frydefuldt i hvide n\u00e6tters favntag. Ud af sin egen gl\u00e6dedrukne jubel over friheds fine f\u00e6rd i de s\u00e6re vildnis indb\u00f8d han venligt alle og enhver, som kender viljens kald til k\u00e6rlighed, til at forf\u00f8lge egne spor ind mod den f\u00e6lles midte, hvor sindets f\u00e6stningsv\u00e6rker falder, og lysten sejrer i et verdensb\u00e5l, der intet andet kan end blot at blusse og uden anger ser sig selv blive til den slags fine aske, hvoraf alt det gr\u00f8nne gerne gror. <\/p>\n\n\n\n * * *<\/p>\n\n\n\n \u00c9t af de steder i hans v\u00e6rk, hvor vi finder dette motiv v\u00e6ldig tydeligt fremf\u00f8rt, er i det eventyrlige l\u00e6restykke The Wake World<\/em>, hvis opbyggelige hensigt er i fort\u00e6llingens form at eksemplificere et menneskes gradvise forening med sin Engel som en rejse opad i Livets tr\u00e6. Historiens hovedskikkelse er, i hvert fald ved f\u00f8rste \u00f8jekast, en klar\u00f8jet pige kaldet Little Lola Daydream<\/em>. Dagdr\u00f8mmer kaldes hun ikke, fordi hendes opstigning er en dr\u00f8m, men fordi hendes opadstr\u00e6bende livseventyr netop best\u00e5r i at blive befriet fra den indbildske dr\u00f8m om adskillelse, som hver enkelt af os tr\u00e6ller s\u00e5 ub\u00f8nh\u00f8rligt under, indtil tankens v\u00e5ben falder foran brudekammerets d\u00f8r, og kun det rene hjerte ser sin Gud.<\/p>\n\n\n\n For at n\u00e5 s\u00e5 vidt, og faktisk videre endnu, m\u00e5 pigebarnet rejse ad sn\u00f8rklede stier og bes\u00f8ge b\u00e5de sk\u00f8nne og skr\u00e6mmende sale i et slot, som kun vil blive hendes, hvis hun forbliver v\u00e5gen og gang p\u00e5 gang fornyer k\u00e6rlighedens l\u00f8fte ved at bede ham, hun elsker, om et kys, n\u00e5r s\u00f8vnigheden truer med at overliste hende, s\u00e5 hun glemmer, hvem og hvad hun er. <\/p>\n\n\n\n Denne erfaring er af almen art og g\u00e6lder alle Vejens venner: Undervejs p\u00e5 turen ind mod midten forestiller t\u00e5beligt beg\u00e6rlige sj\u00e6le sig ganske ofte, at de allerede er ved endem\u00e5let og uden omkostning kan \u00e6de sejrens evigt friske frugter. At modst\u00e5 denne fristelse og villigt lade sig forf\u00f8re videre ind i labyrinten er og forbliver selve indvielsens sag. <\/p>\n\n\n\n Om \u00f8jeblikket, hvor de elskende, efter begge at v\u00e6re g\u00e5et s\u00e5 grueligt meget igennem, for alvor f\u00e5r hinanden, fort\u00e6ller prinsessen s\u00e5dan her: <\/p>\n\n\n\n Then they took me into the little room, and there was my Fairy Prince standing in the middle. So I knelt down and we all kissed his beautiful feet, and the myriads of eyes like diamonds that were hidden in his feet laughed joy at us. One couldn’t lift one’s head, for he was too glorious to behold; but he spoke beautiful words like dying nightingales that have sorrowed for the fading of roses, and pressed themselves to death upon the thorns; and one’s whole body became a single eye, so that one saw as if the unborn thought of light brooded over an eternal sea. Then there was light as the lightening flaming out of the east, even unto the west, and it was fashioned as the swiftness of a sword.<\/em><\/p>\n\n\n\n By and by one rose up, then one seemed to be quite, quite dead, and buried in the centre of a pyramid of the most brilliant light it is possible to think of. And it was wake-light too; and everybody knows that even wake-darkness is really brighter than the dream-light. So you might just guess what it was like. <\/em><\/p>\n\n\n\n There was more than that too; I can’t possibly tell you. I know too what I.N.R.I. on the ring meant: and I can’t tell you that either, because the dream-language has such a lot of important words missing. It’s a very silly language, I think.<\/em><\/p>\n\n\n\n By and by I came to myself a little, and now I was really and truly married to the Fairy Prince, so I suppose we shall always be near each other now.<\/em><\/p>\n\n\n\n Hverken tiden eller stedet er til vidt udfoldede forklaringer. Enhver kan selv forf\u00f8lge sporene og sl\u00e6be sig mod kilden. Her fastholder vi blot det ganske enkle: Kun ved at forts\u00e6tte ender heltinden med at forst\u00e5. <\/p>\n\n\n\n * * *<\/p>\n\n\n\n Og vi bev\u00e6ger os videre: I teksten Chastity<\/em>, der er en del af den sene samling (med den ubeskedent passende titel) Little Essays Toward Truth <\/em>m\u00f8der den l\u00e6sende en lovsang til den slags ridderlige fasthed, der kr\u00e6ves for overmande egen sl\u00f8vhed og tr\u00e6nge viljefast fremad. <\/p>\n\n\n\n Essayet indledes med disse ord: <\/p>\n\n\n\n I kyskhed vier ridderen sig til sin f\u00e6rd. Det krav er uomg\u00e6ngeligt, fort\u00e6lles vi. Men hvad betyder \u2019kyskhed\u2019 mon, og hvem er vel den kyske? Crowley svarer anderledes end de fleste: <\/p>\n\n\n\n Forst\u00e5 ham ret; det handler om hengivenhed. \u00c9t er forn\u00f8dent: En vilje, der er sikker, fordi den intet andet vil end selve Vejen og derfor altid \u00f8ver sig i valgets rene kunst. Den enes honning er den andens gift. Enhver m\u00e5 l\u00e6re duftene at kende, skelne undergang fra n\u00e6ring og frejdigt t\u00f8mme eget b\u00e6ger. Alts\u00e5: Det handler om at vie sig til striden i den slags kamp, som kun kan st\u00e5 i eget kammer. Din svaghed er din egen. Din styrke er at overvinde den, du ikke l\u00e6ngere vil v\u00e6re. Loven er enkel: Du skal g\u00f8re, hvad du vil – og muntert sk\u00e6nke alle andre samme salighed. <\/p>\n\n\n\n I essayets afslutning l\u00f8fter pr\u00e6dikentonen sig til himmelske h\u00f8jder, og vi h\u00f8rer et s\u00e5dant skamfrit hyldestkvad, som s\u00f8mmer sig for Jordens sande s\u00f8nner: <\/p>\n\n\n\n Chastity may thus be defined as the strict observance of the Magical Oath; that is, in the Light of the Law of Thelema, absolute and perfected devotion to the Holy Guardian Angel and exclusive pursuit of the Way of the True Will.<\/em><\/p>\n\n\n\n It is entirely incompatible with the cowardice of moral attitude, the emasculation of soul and stagnation of action, which commonly denote the man called chaste by the vulgar.<\/em><\/p>\n\n\n\n \u201cBeware of abstinence from action!\u201d is it not written in Our lection? For the nature of the Universe being Creative Energy, aught else blasphemes the Goddess, and seeks to introduce the elements of a real death within the pulses of Life.<\/em><\/p>\n\n\n\n The chaste man, the true Knight-Errant of the Stars, imposes continually his essential virility upon the throbbing Womb of the King’s Daughter; with every stroke of his Spear he penetrates the heart of Holiness, and bids spring forth the Fountain of the Sacred Blood, splashing its scarlet dew throughout Space and Time. His Innocence melts with its white-hot Energy the felon fetters of that Restriction which is Sin, and his Integrity with its fury of Righteousness establishes that Justice which alone can satisfy the yearning lust of Womanhood whose name is Opportunity. As the function of the castrum or castellum is not merely to resist a siege, but to compel to Obedience of Law and Order every pagan within range of its riders, so also it is the Way of Chastity to do more than defend its purity against assault. For he is not wholly pure who is imperfect; and perfect is no man in himself without his fulfillment in all possibility. Thus then must he be instant to seek all proper adventure and achieve it, seeing well to it that by no means should such distract him or divert his purpose, polluting his true Nature and hamstringing his true Will.<\/em><\/p>\n\n\n\n Woe, woe therefore to him the unchaste who shirks scornful the seeming-trivial, or flees fearful the desperate, adventure. And woe, thrice woe, and four times woe be to him who is allured by the adventure, slacking his Will and demitted from his Way: for as the laggard and the dastard are lost, so is the toy of circumstance dragged down to nethermost Hell.<\/em><\/p>\n\n\n\n Sir Knight, be vigilant: watch by your arms and renew your Oath; for that day is of sinister augury and deadly charged with danger which ye fill not to overflowing with gay deeds and bold of masterful, of manful Chastity!<\/em><\/p>\n\n\n\n V\u00e6r altid \u00e5rv\u00e5gen, bliv aldrig til et simpelt bytte for omst\u00e6ndigheder, s\u00f8g altid at forst\u00e5 dit vilk\u00e5r. Nedbryd st\u00e6digt din forsn\u00e6vring. Et sted derinde bor den vilje, som kan kaldes sand. Helvede er at overh\u00f8re kaldet. Synden er at hindre Englens fremf\u00e6rd. I stilhed er Han n\u00e6r. Forny dit l\u00f8fte uden t\u00f8ven. <\/p>\n\n\n\n Som visheds klare stemme drager Han dig k\u00e6rligt indad, indtil du er Ham ganske n\u00e6r. I slangens giftiggr\u00f8nne skikkelse vikler Han sig s\u00e5 omkring dit stumme hjerte og knuger sig s\u00e5 t\u00e6t omkring det, at din h\u00e5rde skal en sk\u00f8nne dag kan s\u00f8nderbrydes. N\u00e5r dette sker, vil T\u00e5rnets mure falde, s\u00e5 du en grufuld morgen fatter, at denne k\u00e5de dj\u00e6vleleg med ord og k\u00f8d var virkelig fra f\u00f8rst til sidst: N\u00e5r \u00e6gget brister, \u00e5benbares noget ganske andet end d\u00e9t, du f\u00f8rhen havde forestillet dig. Nu er du endelig din Engels bytte. Virkeligheden overg\u00e5r med fulde m\u00e5l din fantasi. Igennem n\u00e5le\u00f8jet kommer vi kun ved at g\u00e5 i stykker.<\/p>\n\n\n\n * * *<\/p>\n\n\n\n Alt dette er, som altid, b\u00e5de ganske enkelt og s\u00e6rdeles sammenfiltret. Anderledes kan det ikke v\u00e6re. I dette spil kan alting vendes om, og mods\u00e6tninger s\u00e5 let forenes: N\u00e5r selve s\u00f8jlen rystes, fryder mandig ridder sig som villig brud, s\u00e5 sk\u00e6ndigt b\u00e6st og dydig jomfru bliver \u00e9t, og Solens b\u00f8rn forst\u00e5r at danse uden anger. Bag sl\u00f8ret er det hele smukt. <\/p>\n\n\n\n Modtag til sidst et venligt r\u00e5d fra \u00e9n, der faktisk gjorde, hvad han ville og lystfyldt tryllebundet modtog sin befrier – nemlig de afsluttende ord i tekststykket De Arcano Nefando<\/em> fra samlingen Liber Aleph<\/em>: <\/p>\n\n\n\n O my Son, the Doors of Silver are wide open, and they tempt thee with their Beauty; but by the narrow Portal of Pure Gold shalt thou come more nobly to the Sanctuary. Behold thou knowest not how perfect is this Magick; it is the dearest-bought and holiest of our Arcana. What then is like my Love toward Thee that bestoweth upon thee this Treasure of my Wisdom? My son, neglect it not; for it is the Exorcism of Exorcisms, and the Enchantment of Enchantments. <\/em><\/p>\n\n\n\n Kornene er kastede. Den rette samler op og tilf\u00f8jer frimodigt egne ingredienser. Alt dette var og er og bliver en h\u00f8jst personlig aff\u00e6re. <\/p>\n\n\n\n * * *<\/p>\n\n\n\n Med disse ord, p\u00e5 denne fine pinsedag ved udgangen af Tyrens tegn, er denne del af arbejdet til ende, s\u00e5 stilhed endelig kan indhylle, hvad her blev hvisket, sagt og sunget, og asken roligt flyve bort som Vindens barn. Fremtidige fr\u00f8 kan findes andre steder. De, der har frie n\u00e6b, kan \u00e6de, hvor og hvad de vil. <\/p>\n\n\n\n Alt k\u00f8d m\u00e5 d\u00f8,
de smilede og de lo
Snart gik dansen helt i st\u00e5,
der dansede kun vi to<\/em><\/em><\/p>\n\n\n\n
I’ll run with you
And if you say hide
We’ll hide
Because my love for you
Would break my heart in two
If you should fall into my arms
And tremble like a flower<\/em>
– David Bowie: \u2018Let\u2019s dance\u2019 <\/p>\n\n\n\n
<\/p>\n\n\n\n
Those Works of Ancient and Mediaeval Literature which more particularly concern the Seeker after Truth, concur on one point. The most worthless Grimoires of Black Magic, no less than the highest philosophical flights of the Brotherhood which we name not, insist upon the virtue of Chastity as cardinal to the Gate of Wisdom.<\/em><\/em><\/p>\n\n\n\n
The Chastity whose Magical Energy both protects and urges the aspirant to the Sacred Mysteries is quite contrary in its deepest nature to all vulgar ideas of it; for it is, in the first place, a positive passion; in the second, connected only by obscure magical links with the sexual function; and, in the third, the deadliest enemy of every form of bourgeois morality and sentiment.<\/em><\/p>\n\n\n\n
hver blomst blir h\u00f8.
N\u00e5r vissent\u00f8rt st\u00e5r floret,
da blomstrer evigt Ordet<\/em><\/p>\n\n\n
![\"\"](\"http:\/\/nordaand.dk\/wp-content\/uploads\/2024\/05\/Skaermbillede-2024-05-19-kl.-19.42.00-1.png\")
<\/figure>\n<\/div>\n\n\n