Frit gengivne efter overleveringen
*
Inden for Islams indre Vej er det almindeligt at anvende små historier, der på samme tid er alvorsfulde og muntre.. Genremæssigt ligger disse fortællinger et fint sted mellem gåde og eventyr. Hensigten med dem er at muliggøre opvågning. Vi bringer her to eksempler i egen fordanskning.
*
* * *
Forstoppelse
Det fortælles, at et videbegærligt menneske engang kom til en velkendt vismand for at søge oplysning. Da han stod foran sheiken, sagde dette menneske som det første:
Jeg har rejst fra den ene lærer til den anden, og jeg har studeret mange stier, som alle har givet mig store fortjenester og fordele af mange arter. Nu ønsker jeg at blive indskrevet som en af dine elever, så jeg kan drikke fra kundskabens kilde og derved gøre mig selv mere og mere fuldkommen på indvielsens ærværdige vej.
I stedet for at besvare forespørgslen ligefremt, bad vismanden sin tjener om fortælle kokken, at det var tid til afstensmad, og at den nytilkomne gæst ville sidde med ved bordet.
Da der blev sat fade med ris og kød på bordet, pressede vismanden sin gæst til at spise den ene tallerken efter den anden. Bagefter gav han ham frugter og kager og kaldte så på endnu flere risanretninger og flere og flere retter med grøntsager, salater og søde sager.
I begyndelsen følte det videbegærlige menneske sig smigret, og eftersom vismanden tydeligvis var tilfreds med at se sin gæst spise, åd dette menneske så meget, som det kunne. Da spisningen ikke længere gled så let, begyndte sheiken at se temmelig misfornøjet ud, og for at undgå en uheldig udvikling i samværet tvang mennesket sig til at æde endnu et måltid.
Da gæsten ikke kunne sluge så meget som blot et riskorn mere, og lå sammenfoldet på sine puder med tunge mavesmerter, sagde vismanden disse ord:
Da du kom for at møde mig, var du fuld af ufordøjede lærdomme, nøjagtigt som du nu er fuld af kød, ris og frugt. Du følte ubehag, og fordi du er uvant med åndeligt ubehag af den sande art, fortolkede du din tilstand som en sult efter mere viden. Men det var forstoppelse der var din sande tilstand,
Jeg kan godt undervise dig, hvis altså du vil følge mine anvisninger og blive her hos mig for at lære fordøjelsens kunst ved at gennemgå en række opgaver og erfaringer, som du i begyndelsen ikke vil regne for noget, der kan have med din indvielse at gøre, men som vil svare til at spise noget, som vil gøre det muligt for dig at optage din føde, så den bliver til næring frem for vægt.
Manden indvilgede i dette forslag og fortalte mange år senere denne historie – som en lærer for sine egne elever.
* * *
Himlens frugt
Der var engang en kvinde, som havde hørt om Himlens frugt og nu begærede at spise af den. Hun opsøgte en vismand, som vi her vil kalde Sabar, og sagde til ham:
Hvordan kan jeg finde denne frugt, så jeg kan opnå øjeblikkelig oplysning?
Og han svarede hende: Det bedste råd ville være at blive elev her hos mig. Men hvis du ikke vil være det, så må du rejse beslutsomt, og ofte hvileløst, omkring i Verden.
Hun forlod ham og opsøgte en anden, Arif den vise, og derefter fandt hun Hakim, den velopklarede, og sidenhen Majzab den vanvittige, Alim, den kloge, og mange, mange flere.
Hun tilbragte 30 år med denne søgen. Endelig kom hun til en have. Dér stod Himlens Træ, og fra dets grene hang den strålende frugt. Ved siden af træet stod Sabar, vismanden, som hun først havde mødt.
Kvinden udbrød: Hvorfor sagde du ikke allerede dengang til mig, at du var vogteren over Himlens frugt?
Og han svarede: Fordi du ikke ville have troet på mig, og fordi dette træ kun frembringer frugt én gang for hver tredive år og tredive dage.
Med tak til Idris Shah for kildenære ord
– ‘The Wisdom of the Idiots’ –