Jeg har fået lyst til at skrive en smule til de få derude, som kan bruge mine ord og eksempler som næringsstoffer i deres egen forvandling.
Læs videre “Gravmagiens vej”Gravmagiens vej
“Man må gerne kalde mig en satanisk narcissist” – interview på religion.dk
Jeg er blevet interviewet til religion.dk. Det kan læses her
Gyldne tårer
Gustav Klimt, ‘Goldene Tränen’, wow!
Det siges om den prægtigste af Asynjerne, at hun græder over den forsvundne ægtemand, Od – et fyrigt, vindblæst digtersind, der fór vild i andre verdener og aldrig genfandt vejen hjem fra sine udflyvninger. En crazy diamond, der egnede sig til eventyr, men rakte ud efter hemmeligheden for tidligt og derfor aldrig lykkedes med at få rodfæstet det erfarede.
Altså græder Ods kvinde – og kaldes med rette den grådfagre Gudinde.
Læs videre “Gyldne tårer”At være og blive sig selv – tale ved ynglinge-indvielse
Talen blev holdt som del af den rituelle markering af tvillingeparret Freja og Thors overgang til ungdomstiden den 10 august 2019. De har givet mig lov til at dele den her. Jeg håber, at den kan glæde og gavne:
NÆSTE FORDYBELSE: Freja – en hyldest til Nordens Frue
Danmark siges at være et kristent land – og danskerne kaldes (af nogle) et kristent folk. Ikke desto mindre har vi en nationalsang, hvori den eneste gudemagt, der nævnes er – ja, netop – en Gudinde. Vi kender linjerne:
Det bugter sig i Bakke, Dal,
Det hedder gamle Danmark,
Og det er Frejas Sal.
Frejas sal, sådan besynger vi ved højtidelige lejligheder det dal- og bakkefyldte ørige. Vores land er den strålende Gudindes sal. Det lyder smukt, og jeg tror sandt.
Jeg tror, vi synger sådan, fordi mindet om hende lever – fordi hun som Nordens frie Frue var og igen kan blive vores vigtigste Gudinde.
Læs videre “NÆSTE FORDYBELSE: Freja – en hyldest til Nordens Frue”Høstoffer
November 2019 udkom Høstoffer på forlaget Gentlemens Jockey Club. Bogen er et frugten af et mytisk-lyrisk samarbejde mellem mig og digteren Jesper B. Korndal.
Høstoffer – det har vi kaldt den, fordi det er dét, den er: en gave til Magter og mennesker, en vekselsang af tydende genfortællinger og lyrisk legende fortætninger – i fri troskab mod overleveringen.
Læs videre “Høstoffer”Så vores Verden bliver smuk og frodig – vielsestale
Ved Håkon Brokholm og Carina Steensen Brokholms håndfæstning, 13. juli 2019
Som et eksempel på, hvordan den slags kan gøres, følger her – efter aftale med ægteparret – den tale, jeg holdt for dem som del af vielsesritualet. Måske andre kan have gavn og glæde af den:
Læs videre “Så vores Verden bliver smuk og frodig – vielsestale”Nietzsches kæreste tanke og heksebaronessens hemmelighed – et foredrag om skæbnekærlighed
Onsdag den 26. juni holdt jeg foredrag på Silkeborg Højskoles ugekursus Én på Eksistensen – livsmod og dødsdrift. Foredraget var skrevet til lejligheden, men har et så alment sigte, at jeg forestiller mig, at der kunne være nogle derude, som vil kunne have gavn og glæde af at læse det. Altså får I det her:
_______________________________________________________________
Lad mig som det første fastslå det helt oplagte, nemlig at dobbeltheden livsmod og dødsdrift er et kontrastharmonisk erfaringsområde, som har min allerstørste interesse – og at det således glæder mig overordentlig meget, at jeg nu skal tale om det.
Mit udgangspunkt som taler er den lidenskabelige røversjæls sult efter alt, hvad der kan gavne det centrale anliggende, nemlig at føre krig mod den åndelige søvn og pege på muligheden af et vågent menneskeliv. Eller sagt på en anden måde: Jeg er – akademisk set – ikke ekspert i noget som helst, men temmelig godt inde i mangt og meget og – i al almindelighed – personligt antændt af de emner, som jeg lader munden løbe om. Dét, tror jeg, er et godt grundlag for at tale i en livsnært højloftet sammenhæng som denne. Altså takker jeg for indbydelsen.
Læs videre “Nietzsches kæreste tanke og heksebaronessens hemmelighed – et foredrag om skæbnekærlighed”Vismanden og Jægerinden – et essay om Heraklit og Artemis
_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _
Én af mine helte hedder Heraklit. Han var, som nogle véd, og flere kan have godt af at vide, en ualmindeligt veloplyst vismand, der levede – sådan cirka – mellem år 535 og 475 før vores tidsregning i den græske koloni Efesos i Lilleasien, altså det nuværende Tyrkiet. De overleverede stumper af hans tænkning – de såkaldte fragmenter – er ét af de centerpunkter, jeg søger ind imod, når jeg skal mindes om hovedsagen. Jeg havde kendt til hans eksistens i mange år, før jeg for nu snart to år siden endelig fik anskaffet en oversættelse og brugt den halve time, det tager at læse fragmenterne – første gang. Sidenhen har jeg genlæst dem en 20-30 gange. Så MEGA gode er de.
Læs videre “Vismanden og Jægerinden – et essay om Heraklit og Artemis”