Tag: Freja

Udgivet den

Hun gør alene, hvad hun vil

Vishal Gurjar: Naked Woman

It is impossible to summarize the meanings of the symbol of the Woman for this reason, that she continually recurs in infinitely varied form 
– Aleister Crowley: ‘The Book of Thoth’

Kvindens virke er at udvide sit eget væsen. Det kan brede sig meget vidt som et stort træs krone, men det har stadig sin rod i hendes eget jeg  
– Karen Blixen: ’En båltale med 14 års forsinkelse’

En klog kvinde har engang sammenfattet sin erfaring af forholdet mellem kvinder og mænd i, nogenlunde, disse ord: Mænd er, hvad de gør, og kvinder er, hvad de er. Og vi gentager: Mænd er, hvad de gør, og kvinder er, hvad de er. 

Læs videre “Hun gør alene, hvad hun vil”
Udgivet den

Et alter blankt som glas

Til
A

Sing the rapturous love-song unto me ! Burn to me perfumes ! Wear to me jewels ! Drink to me, for I love you ! I love you ! I am the blue-lidded daughter of Sunset ; I am the naked brilliance of the voluptuous night-sky. To me ! To me ! 
– Liber AL vel Legis, I: 63-65

To Her is offered the blood, to us the care for the ash and bones.
– A Manifesto of Apocalyptic Witchcraft

Når der fortælles om Freya, nævnes det gerne, at Gudinden græder – og at hendes tårer er af det reneste, rødeste guld. Ifølge overleveringen er grådens årsag noget så jordnært som en bortløben ægtemand; et poetisk, men ikke desto mindre simpelt hankønsvæsen, der ikke kunne tåle Fruens nærhed – og ved sit fravær nu volder hendes hjertes sorg.      

Læs videre “Et alter blankt som glas”
Udgivet den

Grokrafts Herre

Vi begynder med en figur, et fund fra forne tiders dyrkelse af Nordens egne Magter; et vidnesbyrd om det, der var og er – en opfordring til os, der nu er levende og mærker viljens liv i brystet. Betragt ham, Vaneherren, kvindekraftens kære broder, Havfaders uomstødelige søn – vi kender ham som Frej.

Hér sidder han glædessikkert i rejsningen af dét, som andre kalder modsætninger: Viljens ro og blodets brusen, erotisk kraft og åndrig orden, meditation og erektion i styrkens fredelige samklang.

Læs videre “Grokrafts Herre”
Udgivet den

Hun mindes fejden

Hun mindes fejden – den første i verden: En fyrigt fremmedartet skikkelse fra Vanehjem; hun kom til Asgård som en gæst og blev behandlet som en heks. Guldvejg kaldtes hun, det navn har dybe lag: den gyldne vej, den gyldne ånd, den gyldne drik. I hende simrede en viltert lysfyldt kraft – som kaldte på sin udløsning.

Læs videre “Hun mindes fejden”
Udgivet den

Gyldne tårer


Gustav Klimt: Goldene Tränen – WOW !

Det siges om den prægtigste af Asynjerne, at hun græder over den forsvundne ægtemand, Od – et fyrigt, vindblæst digtersind, der fór vild i andre verdener og aldrig genfandt vejen hjem fra sine udflyvninger. En crazy diamond, der egnede sig til eventyr, men rakte ud efter hemmeligheden for tidligt og derfor aldrig lykkedes med at få rodfæstet det erfarede. 

Altså græder Ods kvinde – og kaldes med rette den grådfagre Gudinde. 

Læs videre “Gyldne tårer”
Udgivet den

Freja – Nordens Frue

Johan Egerkrans, fra ‘Nordiske guder’, s. 56, Alvilda 2017

Danmark siges at være et kristent land – og danskerne kaldes (af nogle) et kristent folk. Ikke desto mindre har vi en nationalsang, hvori den eneste gudemagt, der nævnes er – ja, netop – en Gudinde. Vi kender linjerne: 

Det bugter sig i Bakke, Dal,
Det hedder gamle Danmark,
Og det er Frejas Sal.

Frejas sal, sådan besynger vi ved højtidelige lejligheder det dal- og bakkefyldte ørige. Vores land er den strålende Gudindes sal. Det lyder smukt, og jeg tror sandt. 

Jeg tror, vi synger sådan, fordi mindet om hende lever – fordi hun som Nordens frie Frue var og igen kan blive vores vigtigste Gudinde.

Læs videre “Freja – Nordens Frue”
Udgivet den

Vismanden og Jægerinden

_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _

Én af mine helte hedder Heraklit. Han var, som nogle véd, og flere kan have godt af at vide, en ualmindeligt veloplyst vismand, der levede – sådan cirka – mellem år 535 og 475 før vores tidsregning i den græske koloni Efesos i Lilleasien, altså det nuværende Tyrkiet. De overleverede stumper af hans tænkning – de såkaldte fragmenter – er ét af de centerpunkter, jeg søger ind imod, når jeg skal mindes om hovedsagen. Jeg havde kendt til hans eksistens i mange år, før jeg for nu snart to år siden endelig fik anskaffet en oversættelse og brugt den halve time, det tager at læse fragmenterne – første gang. Sidenhen har jeg genlæst dem en 20-30 gange. Så gode er de.

Læs videre “Vismanden og Jægerinden”
Udgivet den

Alt dette kan, ganske rigtigt, kaldes vanvid – tale ved udgivelsesreception for ‘Norden kalder’

En lille måned efter udgivelsen af Norden kalder blev der afholdt en reception på forlaget Eksistensen. I den forbindelse holdt jeg en tale (eller måske snarere en prædiken) – ikke om bogen, men med afsæt i den og blikket rettet mod det kommende.

Det handler en smule om mig og rigtig meget om Odin og Freja.

Læs videre “Alt dette kan, ganske rigtigt, kaldes vanvid – tale ved udgivelsesreception for ‘Norden kalder’”