*
Kloden drejer. Vinteren er slut. Nu er det jævndøgn. Mørket og lyset er, et øjeblik, hinandens lige – og så går det mod sommer. Vi har, trods skyerne, særdeles god grund til at være glade.
Vanligvis omtales hele marts som årets første forårsmåned, men astronomisk, og dermed også astrologisk, forholder det sig ikke helt så simpelt. Set i det store perspektiv begynder foråret egentlig i dag.
Symbolsk erfares denne overgang i skæringspunktet mellem Fiskene og Vædderen som Dyrekredsens levende billeder på flydende fornemmelse og ildrig optakt. For alting har sin tid. Sindrigt strømmende indføling i dét, der var, og forberedelse til dét, der kommer, er sagen for de hemmelighedsfulde Fisk. Et vildt og villigt hjerte, stolt blussende af grokraft – sådan er Vædderens frie fremstød for en uforfærdet visdom. Begge dele behøves.
Det væsentlige er at ære sammenhængen: At kende tid og sted som dele af en hellig helhed, et kosmisk hjul, hvis omdrejning er mulighedsbetingelsen for altings gode orden.
Nu er vi her. Mulden er levende af lyst, derude og derinde. Opgaven er helt enkel: Lad alt det virkelige vokse frem. Vær lykkelig i haven. Velsignelsen er nær, hvis vi nu faktisk vover at give os hen til denne Verden.
Hvad er det mon, du vil? Gå bare ud, og gør det. Denne dag er din – og min.
Af hjertet: Glædeligt forårsjævndøgn!