Omkring en evig vår – nogle ord ved vintersolhvervet

Fidus/Hugo Höppener: ‘Im Tempel der Zweieinheit’, 1914

I 1925 udgav digteren Johannes V. Jensen en lille bog, hvis virkningshistorie ikke er forbi. Aarets Højtider hed den. Meningen med den var at fæstne blikket ved det danske folks fejringer af årshjulets drejninger og at indbyde de læsende til at fordybe sig i, hvad det egentlig er, der helligholdes, når vi mødes i overgangene og sammen gennemlever den fælles glæde og det fælles vilkår. Altså: Vores delagtighed i den store sammenhæng, vores samklang med Jordens kredsbevægelser.

Læs videre “Omkring en evig vår – nogle ord ved vintersolhvervet”

Åndens liv i evig genkomst – nogle bål-ord om Johannes V. Jensens ‘Sommersolhvervssang’

Et solhvervs-essay, der oprindelig blev bragt på aarsskriftet-critique.dk den 23. juni 2018både skriftligt og som optagelse. Lydudgaven kan findes her.

Vi har så mange skønne sange. Det tænker jeg temmelig tit på. Eller – ’tænker’ er måske ikke det mest træffende ord, for det er mere en fornemmelse end en tanke. Jeg lever med sangene. De har deres eget svømmende liv under overfladen – og skiftes til at dukke op og glide gennem mig. Ja, for nu at sige dét, som det er: Jeg véd ikke rigtig, om det er mig, der ejer dem, eller dem, der ejer mig. Men sikkert er det, at vores venskab føles vældig virkeligt.

Læs videre “Åndens liv i evig genkomst – nogle bål-ord om Johannes V. Jensens ‘Sommersolhvervssang’”