Velkommen til fjerde afsnit af serien Årsrejse i Tarottens talkort. De foregående tekster kan findes under hovedsiden Tarot.
. . . . .
Gør hvad du vil skal være hele Loven
. . . . .
21. april – 30. april
Vi har forladt det kardinale ildtegn, Vædderen, og befinder os nu i første dekan af det faste jordtegn, Tyren. Her møder vi vores første åbenlyst ubehagelige kort. Dets navn er Worry // Bekymring. Formlen lyder: Jord + Merkur i Tyren + 5. sfære i Livstræet.
Som vanligt begynder vi med at forholde os til placeringen i Træet:
Enkelt udtrykt: Geburah er ikke noget behageligt sted at være. Strength står der i den engelske oversættelse. Det skal man ikke lade sig narre af. Her handler det ikke om den spontane oplevelse og udlevelse af styrkens frie mod, men om nødvendigheden af at samle alt, hvad man har i sig for at modstå et umiddelbart uønsket anslag fra kræfter, der ikke forekommer at være ens egne.
Dette er Mars’ sfære i Træet – ødelæggelsernes stridbare Herre. Her udprøves metallernes beskaffenhed.
En fuldkommen ombrydning
Om alle 5-erne skriver Crowley i The Book of Thoth:
In the “Naples arrangement”, the introduction of the number Five shows the idea of motion coming to the aid of that of matter. This is quite a revolutionary conception; the result is a complete upset of the statically stabilized system. Now appear storm and stress.
This must not be regarded as something “evil”. The natural feeling about it is really a little more than the reluctance of people to get up from lunch and go back to the job. In the Buddhist doctrine of Sorrow this idea is implicit, that inertia and insensitiveness must characterize peace. The climate of India is perhaps partly responsible for this notion. The Adepts of the White School, of which the Tarot is the sacred book, cannot agree to such a simplification of existence. Every phenomenon is a sacrament (s. 180).
Vi parafraserer fra begyndelse til slutning. Som det første nævnes ‘the Naples arrangement’. Med dette udtryk henviser Crowley til en basal opstilling af de enkelte tals betydninger fra 0 til 10, der ganske enkelt kaldes sådan, fordi den første gang blev udformet i Napoli. Tidligere i The Book of Thoth finder man en skematisk opstilling. Fra 1 til 10 ser den sådan her ud (s. 32):
I. The Point: Positive yet indefinable,
2. ,, ,, Distinguishable from I other.
3. ,, ,, Defined by relation to 2 others.
The Abyss-between Ideal and Actual.
4. The Point: Defined by 3 co-ordinates: Matter.
5. Motion (time)—Hé, the Womb; for only through Motion and in Time can events occur
6. The Point: now self-conscious, because able to define itself in terms of
7. The Point’s Idea of Bliss (Ananda).
8. ,, ,, ,,Thought (Chit).
9. ,, ,, ,, Being (Sat).
10. ,, ,, ,, Itself fulfilled in its complement, as determined by 7, 8 and 9.
For nuværende er det tilstrækkeligt at fæstne opmærksomheden på overgangen fra 4 til 5. Hvor firtallet markerer energiens første ordnede tilsynekomst under afgrunden, udtrykker femtallet tilføjelsen af bevægelse som muliggørende faktor, hvilket er det samme som tid, altså selve betingelsen for udfoldelsen af begivenheder. Det erindres, at Hé er H’et i det hebræiske Gudsnavn IHVH, altså helhedens kvindeligt modtagelige del, i hvis livmoder alt, hvad der tilhører tiden, undfanges, lever og vokser.
Det afgørende er, at tilføjelsen af den tids- og bevægelsesmæssige dimension, medfører en fuldkommen ombrydning af den faderligt stabiliserede orden, der kendetegnede 4-tallet, hvilket erfares som en pludselig opkomst af uvejr og belastning.
Ethvert fænomen er et sakramente
Fortsættelsen er væsentlig – og gåseøjnene er ikke ubetydelige: Dette skal ikke betragtes som noget “ondt”. Ethvert af processens led er nødvendige for energiens fulde udfoldelse, forædling og oprejsning. Som hverdagsligt eksempel anføres den almindelige modvillighed ved udsigten til at rejse sig fra en frokost og vende tilbage til dagens arbejde. Mere er det ikke. Værre er 5-ernes forstyrrelse af det fæstnede ikke – hvis altså den erkendes i sin naturlighed.
Herefter nævnes den buddhistiske doktrin om sorgens permanens i alt, hvad der lever & dør, og den hermed forbundne forestilling om stilstand og ufølsomhed som mulighedsbetingelsen for erfaring af fred. Over for denne opfattelse, der – tilføjes det – måske kan have sin oprindelse i Indiens (ubehagelige) klima, hævder Den Hvide Skole, der anerkender Tarotten som sin hellige bog, en ganske anden opfattelse, nemlig at ethvert fænomen er et sakramente – altså, ganske enkelt og svimlende altomfattende, at det hele er helligt, fordi det hele er nødvendigt, hvilket i samme åndedrag betyder, at det hele er nødvendigt, fordi det hele er helligt.
En klargørende bemærkning omkring Den Hvide Skole: Med dette udtryk henviser Crowley til den magiske retning, som han forstår sig selv som ledende skikkelse inden for. Det afgørende grundpræg ved denne retning er opdyrkelsen af den bevidste evne til at ville og elske selvets fulde forening med og opløsning i Altet – modsat den sorte skole, hvis indbildske sjæle klynger sig til sig til egoet som en umistelig ejendom og derfor aldrig oplever foreningens lyksalighed.
Skiverne er, hvad de er
Ud fra denne almene beskrivelse af 5-erne nævnes dernæst hver enkelt af de fire element-suiters repræsentanter for denne brydsomme sfære. Specifikt om 5 Skiver lyder det:
The Five of Disks is an equally evil case. The soft quiet of the Four has been completely overthrown; the card is called Worry. [See Skeat, Etymologica~ Dictionary. The idea is of strangling, as dogs worry sheep. Note the identity with Sphinx.] The economic system has broken down; there is no more balance between the social orders. Disks being as they are, stolid and obstinate, as compared with the other weapons, for their revolution serves to stabilize them, there is no action, at least not in its own ambit, that can affect the issue (s. 181).
En lige så ond sag. Udtrykket er, selvfølgelig, bevidst og dermed karakteristisk for Crowleys tørt ironiske sans, hvor væsentligt mere, end vi som oftest er vante til, overlades til den enkelte selv at fatte og forstå – og hvor de øjensynlige selvmodsigelser er en del af budskabet.
Herefter rettes blikket mod selve betydningen af kortets navn. Worry – det engelske ords oprindelige indhold er, anfører Crowley, værd at bemærke. At kvæle. I følge en simpel google-søgning drejer det sig om det oldengelske wyrgan af vestgermansk oprindelse – modsvarende det nutidigt tysk: würgen – at kvæle. Denne grundbetydning er særdeles meningsfuld, for dette er jo, hvad bekymring er og erfares som: en iltmangel i sindet, et kvælende underskud af liv & ånd.
Bemærk identiteten med Sfinxen: Med disse ord henvises der til fortællingen om Sfinxens vane med at kvæle enhver, der ikke magter at svare på dens gåde, hvilket (jo) betyder at svare på sin egen gåde – at erkende og acceptere, hvad man selv er og skal være. Den, der ikke gør det, vil (alligevel) få presset alting ud af sig – som et vrangvilligt får, der kværkes af en hyrdehund.
Sikkert er det, at det økonomiske system er brudt sammen: Metaforen er håndfast materiel. Dernæst følger endnu et billede af lignende art: Der er ikke længere balance mellem samfundsdelene.
Den næste sætning er, netop i sin enkelhed, temmelig hermetisk:
Disks being as they are, stolid and obstinate, as compared with the other weapons, for their revolution serves to stabilize them, there is no action, at least not in its own ambit, that can affect the issue.
Med formuleringen ‘the other weapons’ menes der de andre magiske redskaber – Ildens Stave, Vandets Bægre, Luftens Sværd. Sagen er, at Skiverne – Jordens element – adskiller sig fra disse tre andre ved en udpræget fasthed og tyngde, som ikke mindskes, men tværtimod forøges, når de bringes i omdrejning, som det sker her i Træets femte sfære.
Det afgørende lader til at være, at Skiverne er, hvad de er, og at dette er, hvad det er – en tilstand, der ikke kan forandres gennem almindelig opøvelse af egen handlekraft, men må håndteres på en anden måde.
Merkur i Tyren
Denne beskrivelse udfoldes yderligere i den selvstændige skildring af Worry længere inde i The Book of Thoth:
The Number Five, Geburah, in the suit of Earth, shows the disruption of the Elements, just as in the other suits. This is emphasized by the rule of Mercury in Taurus, types of energy which are opposed. It needs a very powerful Mercury to upset Taurus; so the natural meaning is Intelligence applied to Labour.
The symbol represents five disks in the form of the inverted Pentagram, instability in the very foundations of Matter. The effect is that of an earthquake. They are, however, representative of the five Tatvas; these hold together, on a very low plane, an organism which would otherwise disrupt completely. The background is an angry, ugly red with yellow markings. The general effect is one of intense strain; yet the symbol implies long-continued inaction (s. 214).
Ombrydningen af elementerne – ja, det er den uundgåelige og nødvendige hændelse, som alle 5-erne skildrer og markerer. Her understreges det af Merkurs tilstedeværelse i Tyren, for disse to energiformer – Merkurs luftige bevægelighed og Tyrens muldne fasthed – er direkte modsatrettede og dermed vanskeligt forenelige.
Den næste sætning har en – givetvis – bevidst paradoksal klang i forhold til det foregående: It needs a very powerful Mercury to upset Taurus; so the natural meaning is Intelligence applied to Labour.
Altså: Først hører vi, at Guden er en eskalerende faktor for erfaringen af trængsler i Geburah, fordi ‘hans’ energi står i modsætning til dens. Dernæst oplyses vi om, at der kræves en meget stærk Merkur for, at Tyren kan påvirkes, altså at Tyren i udgangspunktet er i stand til at modstå Merkurs tilnærmelser, og tilsidst nævnes det så (efter et semikolon, hvorved der markeres en følgeslutning), at kortets naturlige betydning (derfor) er intelligens anvendt i forbindelse med arbejde, hvilket lyder som en opfordring til netop at anvende Merkurs grundpræg, den bevægelige intelligens, til at gennemleve opholdet i den femte sfære.
Forvirret?
Forhåbentlig.
For sådan er Merkur – en mangetydigt flerfarvet budbringer & bedrager. Urovækkende og aldeles uundværlig for Værkets virkeliggørelse i Verden.
Crowley lader med vilje de modsatrettede aspekter tage sideordnet opstilling uden forsøg på intern forsoning – for denne forsoning skal ikke forklares, men erfares.
Det omvendte Pentagram
Med det omvendte pentagram udtrykkes kortets grundpræg af ustabilitet i selve materiens fundament. Følgevirkningerne er af jordskælvets art. Grundlagets sammenbrud.
Umiddelbart herefter nævnes det, at de fem skiver at være afbildninger af det vedisk-indiske grundsyns lære om de uadskillelige fem Tattvaer, altså de fem elementer, der foruden de fire velkendte indbefatter Ånd som det femte og afgørende – syntesen af de fire. Her vender femstjernen på hovedet, så Åndens sortnede æg er sænket nedad. Den slags er ubehageligt – men varer ikke evigt. Det væsentlige er, at forbindelsen mellem de fem ikke er ubrudt. Intet jordskælv rækker ned til dette dyb. Enheden dernede kan omvendes, men aldrig ombrydes.
Herefter nævnes kortets farvebaggrund: en grim rød med gule påtegninger. Rød er Mars’ grundfarve. Gul er – blandt andet – falskhedens & forvandlingens.
Endelig anføres kortets almene indvirkning: omfattende anstrengelse og dog langvarig uvirksomhed.
At sidde stille og fattet afvente naturlig forandring forekommer fornuftigt – hvor denne tilstand imødeses og erfares.
Kærlighed er Loven, Kærlighed under Vilje
. . . . .
. . . . .
Næste afsnit handler om 6 Skiver – og kan læses her.