Succes // Success – 6 Skiver

Velkommen til femte afsnit af serien Årsrejse i Tarottens talkort. De foregående tekster kan findes under hovedsiden Tarot

. . . . . .

Gør hvad du vil skal være hele Loven

. . . . . .

1. maj – 10. maj

Med særligt hensyn til Frater C² i anledning af udklækningens fejring

Dette er det faste jordtegns centerpunkt i Tyrens strålelyse hjerte. Bag os ligger bekymringens, kværnende, kvælende omdrejninger derude og derinde. Her kan der åndes. Kortets navn er Success // Succes. Formlen lyder: Jord + Månen i Tyren + 6. sfære i Livstræet.

Vi skrider frem efter den etablerede sædvane og besinder os som det første på placeringen i Træet:

Tiphareth er Træets midte – Solens hjemsted, Skønheden selv. Ud fra dette punkt omfattes helheden, så oppe og nede forbindes i den centrale søjle. Dette er bevidsthedens samling – sindets ideelle tilstand

Dette er punktet

Om alle 6-erne skriver mester Crowley i The Book of Thoth:

These cards are attributed to Tiphareth. This Sephira is in some respects the most important of all. It is the centre of the whole system; it is the only Sephira below the Abyss which communicates directly with Kether. It is fed directly from Chokmah and Binah; also from Chesed and Geburah. It is thus admirably fitted to dominate the lower Sephiroth; it is balanced both vertically and horizontally. In the planetary system it represents the Sun; in the system of Tetragrammaton it represents the Son. The entire geometrical complex of the Ruach may be regarded as an expansion from Tiphareth. It represents consciousness in its most harmonized and balanced form; definitely in form, not only in idea, as in the case of the number Two. In other words, the Son is an interpretation of the Father in terms of the mind.

The four Sixes are thus representative of their respective elements at their practical best (s. 181).

Netop fordi den udgør figurens – og dermed bevidsthedslivets – centrum, fremstår Tiphareth som den i en vis forstand vigtigste af alle de 10 Sephiroth. Som det ses på illustrationen, er det den eneste Sephira, hvorfra der kan etableres direkte forbindelse med Kether – altså Kronen i Træets top. Dertil kommer, at Tiphareth næres gennem direkte indstrømninger fra både den øvre triades maskuline og feminine poler og fra nåden og hårdhedens felter under afgrunden.

Hovedsagen er, at dette er punktet, hvorfra det er muligt begribe og beherske de lavere sfærer – med alt, hvad det indebærer. Balancen er fuldkommen. Planetarisk er vi i Solens sfære – galaksens midte. I det hebræiske gudsnavn – Tetragrammaton, som det kaldes på græsk – drejer det sig om det tredje bogstav ו / Vau, som er sønnen, der i sig samler og formidler, hvad han har modtaget fra Fader og Moder.

Sjælens fire dele

Med ordet Ruach, der er hebræisk og almindeligvis oversættes med ånd, henvises der til den kabbalistiske forståelse af sjælens fire dele.

I teksten om de 2 Stave, beskæftigede vi os kortfattet med de fire kabbalistiske verdener, der svarer til hver af de fire elementer og hver af de fire bogstaver i Guddommens navn med deres udpegninger af henholdsvis Faderen, Moderen, Sønnen og Datteren som konkretioner af den oprindelige enhed:

Atziluth = Yod/Ild
Briah = Hé/Vand
Yetzirah = Vau/Luft
Assiah = Hé*/Jord

Som logikken byder genspejles disse fire verdener af fire dele af den menneskelige sjæl, så korrespondance-systemet kommer til at se sådan her ud – hvor det førstnævnte er verden, det andet bogstav, det tredje element og det fjerde sjæl:

Atziluth/Yod/Ild/Chiah
Briah/Hé/Vand/Neschamah
Yetzirah/Vau/Luft/Ruach
Assiah/Hé*/Jord/Nephesh

De enkelte sjælsdele kan herudfra beskrives som:

Chiah – Livskraften selv
Neschamah – Sjælelig intuition
Ruach – Intellekt
Nephesh: Animalsk sjæl

Dermed vender vi tilbage til teksten: Når Crowley skriver, at “the entire geometrical complex of the Ruach may be regarded as an expansion from Tiphareth”, henvises der til den omstændighed, at de enkelte sjælsdele ud fra den kabbalistiske logik modsvarer adskilte egne af Livstræet. Disse områder er uensartede i størrelse, og Ruachområdet er det absolut største, idet det indbefatter alle de fem midterste Sephiroth. En illustration kan være klargørende:

Altså: Ruach-komplekset er de fem midterste sfærer i Livstræet, hvor Tiphareth udgør midtpunktet, og de fire andre – når alt er, som det skal være – er at forstå og behandle som udvidelser fra dette centerpunkt.

Det afgørende er, at Træets midte afbilder og fremviser “consciousness in its most harmonized and balanced form, definitely in form, not only in idea, as in the case of the number 2”. Altså: Hvor vi i 2-erne så energien træde frem som ideel impuls, ser vi den nu fremstå i konkretiseret, virksom form under bevidsthedens fortegn – i forlængelse af de forvandlinger, der er blevet fuldbragt i 3, 4 og 5.

Med Crowleys sammenfattende ord:

In other words, the Son is an interpretation of the Father in terms of the mind.

The four Sixes are thus representative of their respective elements at their practical best

Herskeren er Månen

I forlængelse af den almene beskrivelse af 6-tallets betydning omtales, som altid, hver enkelt af de fire suiters 6-ere. Om Skivernes lyder det:

The Six of Disks is called Success; the ruler is the Moon. This is a card of settling down; it is very heavy, wholly lacking in imagination, yet somewhat dreamy. Change is soon coming upon it; the weight of earth will ultimately drag the current down to a mere eventuation of material things. Yet the Moon, being in Taurus, the sign of her exaltation, the best of the Lunar qualities are inherent. Moreover, being a Six, the solar Energy has fertilized her, creating a balanced system for the time being. The card is worthy of the name Success. Remember only that all success is temporary; how brief a halt upon the Path of Labour (s. 182).

Succes – det lyder godt, og det er godt. Herskeren er Månen. Her skal tungen holdes lige i munden: Selve herskeren i hele Tyrens tegn er Venus. Herskeren i denne dekan – altså i denne tredjedel af Tyrens tegn – er Månen. Systemet for sammenkædning af dekan og hersker blev skitseret i kapitlet om 3 Stave.

Det afgørende er, at vi her ser Månens indflydelse på Tyrens tegn i Træets centrum.

This is a card of settling down.

Tyren er netop det faste jordtegn. Indbegrebet af tyngde. Beskrivelsen klinger umiddelbart ikke særlig tiltalende:

… it is very heavy, wholly lacking in imagination, yet somewhat dreamy

Men spørgsmålet er jo så, om det nu virkelig er en dårlig ting? Måske findes der netop tider og steder, hvor afdæmpningen af forestillingsevnen til fordel for opdyrkelsen af en jordisk forankret, let drømmende afventen af dét, der måtte komme, netop er gådens meditative gensvar – og dermed opskriften på egentlig succes?

At der vil ske forandringer er uomstødeligt sandt. Change is stability, som det udtrykkes andre steder i Crowleys værk. Alt flyder. Det véd enhver. Kunsten er at anerkende implikationerne af denne viden.

the weight of earth will ultimately drag the current down to a mere eventuation of material things.

Ja, sådan er det: Alt drages nedad. Strømmene søger de lave steder. Fra Ånd til Jord – på vejen hjemad. Hvad ellers? Materialiseringen er uomgængelig. Det hele synker – lykkeligvis.

Glem aldrig, at ordene både har overflader og indersider.

Sikkert er det, at vi – midt i den stadige foranderlighed – her møder Månens allergunstigste udtryk. For i Tyrens tegn er Månen ophøjet. Ligesom hver af de syv planeter har et tegn, de hersker i, har de et tegn, hvori de er ophøjede – og Lunas ophøjelse sker i Tyrens tegn, hvortil jo så kommer placeringen i Tiphareth, hvor Solens opklarende indflydelse for alvor får hende til at stråle, som den hun er – hvilende i sin forvandling.

A balanced system for the time being.

At intet vil forblive, hvad det er, lades vi ikke i tvivl om. Budskabet er vitterligt umisforståeligt. En rolig udskænkning af Verdens visdom:

The card is worthy of the name Success. Remember only that all success is temporary; how brief a halt upon the Path of Labour

I Heksagrammets form

I den specifikke beskrivelse af de seks Skiver længere inde i The Book of Thoth fremstilles kortet med disse ord:

The Number Six, Tiphareth, as before, represents the full harmonious establishment of the Energy of the Element. The Moon in Taurus rules the card; and this, while increasing the approach to perfection (for the Moon is exalted in Taurus and therefore in her highest form) marks that the condition is transient.

The disks are arranged in the form of the Hexagram, which is shown in skeleton. In the centre blushes and glows the light rose – madder of dawn, and without are three concentric circles, golden yellow, salmon-pink, and amber. These colours show Tiphareth fully realized on Earth; it reaffirms in form what was mathematically set forth in describing the Ace.

The planets are arranged in accordance with their usual attribution; but they are only shown as disks irradiated by the Sun in their centre.

This Sun is idolized as the Rose and Cross; the Rose has fortynine petals, the interplay of the Seven with the Seven.

Vi oplyses om den fulde, harmoniske etablering af elementets energi og om Månen i Tyren som en dobbelt indikation, der på samme tid angiver forøgelse og foreløbighed. Altså – fordybende gentagelser af det allerede anførte.

Dernæst berøres selve kortets udseende: Skiverne er arrangerede i Heksagrammets form vist i skelet. Et heksagram er en sekstakket geometrisk figur af afgørende betydning inden for alverdens udformninger af den hellige geometri – altså, forståelsen af Altets selvåbenbaring i symmetriske symbolformationer – og de levendes mulighed for at ligedannes med helheden gennem besindelsen på de basale figurers stabilitet.

At kalde dette symbol for en Davidsstjerne er en urimeligt snæver kulturel inddæmning. Figuren er den mest basale udformning af et heksagram og findes overalt. Den dannes ved, at to modsatrettede trekanter lægges over hinanden. I den mellemøstlige og vestlige alkymi – og givetvis også andre steder – kendes den opadvendte trekant som tegnet for ild og maskulinitet, mens den nedadvendte markerer vand og feminitet. Altså: Én af Heksagrammets afgørende betydninger er sammenføjningen af kønsenergierne – med alt, hvad det indebærer.

Ved første øjekast er dette – ganske rigtigt, vågne ven – ikke den figur, der er afbildet på Success. Det er derimod det, der er indeni og udenpå fuldmånens kredstegning. Se her:

. . . . . .

Sådan cirka, mere eller mindre; husk applaus for hjemmelavet gave – you get the picture. Det korte af det lange er, at Aleister Crowley og Frieda Harris, altså den skabende kunstner bag den visuelle udførelse af kortene, mildt sagt vidste, hvad de lavede: En virksom afbildning af helheden; et mønster, der er Verdens eget – til aktiv beskuelse og meditativ indånding.

Forestil dig og betragt, for eksempel, figuren bevæge sig ud og ind, i takt med centerpunktets vibrationer.

Dér har du svaret – foreningen af stilstand & bevægelse; organisk puls og geometrisk orden. Det gode, det sande, det skønne. Identisk. Evigt og altid. Levende. Mellem skelet & kød. Forening gennem gensidig udjævning.

All things are harmony and beauty; all things are Truth: because they cancel out.

Den lyse rose

I midten rødmer og gløder den lyse rose. Med de ord – og med billedet af den fremskydende blomst – henvises der til endnu en okkult symbolformation med dybe rødder og afgørende betydning for Tarottens mekanik, nemlig forholdet mellem rosen og korset, også kaldet Rosenkorset.

Denne tegnfigur er så væsentlig for Crowley-Harris-Tarotten, at den står afbildet i sin fulde form bag på sættets kort.

Den interesserede anbefales at læse kapitlet The Secrets of the Rose Cross Back i Understanding Aleister Crowleys Thoth Tarot – og siden gå på opdagelse i Bæstets egne skuffer. Her antyder vi blot sagens sammenhæng.

I alt væsentligt handler det – igen, igen – om foreningens mysterium; sammenføjningen mellem det ene og alt det andet. Åndens rose naglet til materiens kors, så Guddommen gennem alt det, der lever og dør, kan opleve sin glædelige enhed – i manifestationens lykkelige smerte. Fra fuldkommenhed til fuldkommenhed.

Eller med DuQuettes muntert opklarende ord:

You might ask, if we are are such perfect images of such perfection, why do things seem so imperfect? Why is there death and suffering? Why are there wars? Why are there fleas and black widow spiders? Why is there bad cholesterol? The answer is simple, but most of us are not yet equipped to accept it.

We are already – right here, right now – the perfect reflection of a perfect deity. The problem is that we do not have a clue who or what we really are. What we recognise as ourselves – the entity that laughs and weeps, that stubs its toes, falls in love, wins and looses, lives and dies – is not a true reflection of ourselves. We are something altogether different and wonderful than anything we can imagine (s. 43f).

Ikke sandt?

Tiphareth fuldt virkeliggjort på Jorden

Vi vender tilbage til teksten:

without are three concentric circles, golden yellow, salmon-pink, and amber. These colours show Tiphareth fully realized on Earth; it reaffirms in form what was mathematically set forth in describing the Ace.

Omkring den lykkeligt lidende blomst ses blidt farvede cirkeltegninger som glødende udstrålinger fra – ja, netop – en sol. Subjekt & objekt står i ét. Ophav og fremkomst er identiske. Sjælen er Solen. Det er Tiphareth fuldt virkeliggjort på Jorden; en bekræftelse af, hvad der, fortælles vi, først blev antydet i suitens es – og som vi tidsnok skal vende tilbage til, når enden, endelig, udmunder i begyndelsen.

Skiver bestrålede af solen i deres centrum

The planets are arranged in accordance with their usual attribution – hermed henvises der, så vidt vi herfra kan se, til de syv klassiske planeters placering i Livstræet, hvor Saturn repræsenterer hele den øvre triade, idet Kether/Kronen og Chokmah/Visdommen ikke har nogen hersker blandt disse syv, ligesom Malkuth – Kongeriget i bunden – logisk nok er knyttet til Jorden og således heller ikke er forbundet med nogen af de syv. Altså – de syv himmelmagters gennemlyste samling – Skiver bestrålede af solen i deres centrum:

Og endelig – den sidste sætning: This Sun is idolized as the Rose and Cross; the Rose has fortynine petals, the interplay of the Seven with the Seven.

Ja, netop: Rosen, som egentlig er korset, og korset, som egentlig er Rosen; Solen, der gennemlyser Månen – mens Tyren, midt i akten, roligt står og tygger, så blikket ubesværet røber selve sammenhængen.

The Seer is lost in wonder, which is peace . . .

. . . . . . . . . . .

7 X 7 – you do the math.

Hellige, hellige, hellige er Himlenes Herre & Frue,
som Jordens Søn & Datter.

I am alone. There is no God where I am

Succes. Succes. Succes

. . . . .

Kærlighed er Loven, kærlighed under vilje

. . . . . .

. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .

Næste afsnit handler om 7 Skiver – og kan læses her.