
Himlen er lunefuld. Det er april: Vær ivrigt vågen, hver og én, på denne fine forårsdag, hvor Narrens visdom vanligvis helligholdes gennem munter udspredning af løgne – og øjeblikket netop derfor er så underfuldt passende til at fortælle noget sandt. Kom med, hvis du har lyst. Vi bugter os eventyrligt ind i skoven.

Først bør der agtes på belysningen: I går var Månen borte. Nu er hun her igen. Et spinkelt sølvklart segl, en kyndigt afbidt fingernegl, til vidnesbyrd om glæden ved at vandre både agtsomt og uforfærdet. Luna er ung. Tegnet, hvori hun netop nu befinder sig, er Vædderen. Forbindelsen imellem dem anskues (og opleves) almindeligvis ikke som udpræget harmonisk. Deres energier er ganske forskelligartede. Hvor Månen er vandigt modtagelig, er Vædderen – nøjagtigt som sin hersker Mars – ubændigt opflammet af viljen til at handle, nu & her. Hvad sker der mon, når den slags kræfter mødes? Naturligvis både det ene og det andet – en spaltning, hvori muligheden for den tredje tilstand anes. Blandt alkymister kendes og forkyndes denne opskrift på fredelig forløsning: Intet kan samles, før det har været adskilt. Det lykkes hverken uden smerte eller hjerte.

Se på ham: Gøgler, tåbe, idiot; som alle kære børn har Forårsfyrsten mange navne. Det væsentlige er ene & alene, hvad han vil – og faktisk kan. Du véd godt, hvad det er: Han kommer som et troldspejl for at sige sandheden om dét, vi kalder vores liv og verden. Dit fjols, snart skal du dø. At blusse frejdigt op og villigt udspredes som aske var altid sider af den samme sag. Angsten opstår alene, når vi vægrer os ved at forstå – og kæmper indbildsk for at holde fast.Giv slip, og Vinden tager dig, så alle farver males frem.

Husk, mens I flyver, dette: Mars er, når alt går vel, en kyndig mand. Hans længsel er at holde liv i smedjens ild. Dér gør han endnu bedre gavn end med et hævet våben. Altså – her har vi noget, der kan tygges på: Narren som tossegod profet og kampens Herre som begejstret blæsebælg – hvad sker der mon, når disse mænd får øje på hinanden i lyset af en nyfødt Måne? Uha-dada, det er en ganske særlig gåde – som kun kan blive virkelig i tidens gode gang. Dette er, hvad vi skal se. Adskilte elementer søger længselsfuldt en ny forening. Den grønne Vædder vågner. På ryggen hviler, roligt, lystfyldt, blåligt lysende, Fruen selv – med pagtens spæde genskær i sin venstre hånd og sværdet draget i den højre.

Vær ikke bange. Stien fører hjemad. Flydende væske finder altid smukt sin mulighed. Fuldbyrdelsen er foran dig. Det hele vokser, mens vi sover. Knæl som en kriger, og rejs dig som en smed. Båndene fæstnes omsorgsfuldt. Dronningen er med os – hele Vejen. Alting er faktisk ét. Sandheden koster intet.
Fra alle os til hele dig:
Glædelig 1. april.
De (k)ærligste hilsener,
Nordens Nar på Broens Bjerg

