Mandstugt

Und dies Geheimniss redete das Leben selber zu mir. „Siehe, sprach es, ich bin das, was sich immer selber überwinden muss“ – Also sprach Zarathustra

αυγὴ ξηρὴ ψυχὴ σοφωτάτη καὶ ἀρίστη / Et lysglimt er den tørre sjæl, visest og bedst Heraklit af Efesos

I vores landsby er der en sø. I årets kolde måneder bader jeg ofte i den. Jeg går altid roligt ud. Langsomheden er afgørende. Jeg véd, at hastværk ville forringe erfaringen. Når vandet dækker mit køn, står jeg lidt og mærker isningen i kødet. Jeg trækker stille vejret, forbinder mig med elementerne og kaster mig fremad. 

Omtrent sådan har jeg gjort i seks år, når lejligheden bød sig, og viljen var vågen. Jeg husker tydeligt begyndelsen. Ideen var ikke min egen, men blev det hurtigt. Det var en af den slags opfordringer, som hankønsvæsener altid har anvendt til at udprøve og ophøje hinanden: Kan du overvinde dig selv? For det kan jeg. 

Læs videre “Mandstugt”

Vejen til Europa – usamtidig kortlægning af et endnu ungt århundrede

Følgende er skriftgrundlaget for et foredrag, der blev holdt ved den grundtvigske ungdomsforening Studenterkredsens sommermøde i 2018, hvor man mødtes under temaet Europa. Teksten blev sidenhen udgivet som artikel i Årsskriftet Critique XI og indtalt som lydoptagelse. Nu kan den også læses her:

Læs videre “Vejen til Europa – usamtidig kortlægning af et endnu ungt århundrede”