Fra Dyrets Mund – replik i ‘Præsten’ efter omtale af ‘Norden kalder’

I december skrev og udgav Jakob Brønnum, redaktør for Præsteforeningens blad, ‘Præsten’, nogle bemærkninger om min bog, ‘Norden kalder – åbent afskedsbrev til den kristne kirke’. Han nævnede selv, at der egentlig ikke var tale om en ‘anmeldelse’, for han havde kun “fordybet sig i visse dele” af bogen og “bladret i andre”. Jeg valgte at svare ham. Svaret er nu blevet bragt og kan læses her af de, der måtte være interesserede – og ikke abonnerer på ‘Præsten’.

Læs videre “Fra Dyrets Mund – replik i ‘Præsten’ efter omtale af ‘Norden kalder’”

Nietzsches kæreste tanke og heksebaronessens hemmelighed – et foredrag om skæbnekærlighed


Onsdag den 26. juni holdt jeg foredrag på Silkeborg Højskoles ugekursus ‘Én på Eksistensen – livsmod og dødsdrift’. Foredraget var skrevet til lejligheden, men har et så alment sigte, at jeg forestiller mig, at der kunne være nogle derude, som vil kunne have gavn og glæde af at læse det. Altså får I det her:

_______________________________________________________________

Lad mig som det første fastslå det helt oplagte, nemlig at dobbeltheden livsmod og dødsdrift er et kontrastharmonisk erfaringsområde, som har min allerstørste interesse – og at det således glæder mig overordentlig meget, at jeg nu skal tale om det.

Mit udgangspunkt som taler er den lidenskabelige røversjæls sult efter alt, hvad der kan gavne det centrale anliggende, nemlig at føre krig mod den åndelige søvn og pege på muligheden af et vågent menneskeliv. Eller sagt på en anden måde: Jeg er – akademisk set – ikke ekspert i noget som helst, men temmelig godt inde i mangt og meget og – i al almindelighed – personligt antændt af de emner, som jeg lader munden løbe om. Dét, tror jeg, er et godt grundlag for at tale i en livsnært højloftet sammenhæng som denne. Altså takker jeg for indbydelsen.

Læs videre “Nietzsches kæreste tanke og heksebaronessens hemmelighed – et foredrag om skæbnekærlighed”