I Stenbukkens tegn

. . . . . . . . . . . . . . .

O kom til os alle, du højtidens drot, om lokken er gylden, om håret er gråt! Udbred dine hænder, mens lysene brænder, og skænk os din fred, thi evig, ja evig, er glæden, når du følger med. – Vilhelm Gregersen, ‘Der er noget i luften’

But my Fairy Prince whispered: “Hush! It is a great secret, but his name is […], and he is the Saviour of the World”, and that was very funny, because the girl next to me thought it was Jesus Christ … – Aleister Crowley: ‘The Wake World’

. . . . . . . . . . . . . . .

Læs videre “I Stenbukkens tegn”

Omkring en evig vår – nogle ord ved vintersolhvervet

Fidus/Hugo Höppener: ‘Im Tempel der Zweieinheit’, 1914

I 1925 udgav digteren Johannes V. Jensen en lille bog, hvis virkningshistorie ikke er forbi. Aarets Højtider hed den. Meningen med den var at fæstne blikket ved det danske folks fejringer af årshjulets drejninger og at indbyde de læsende til at fordybe sig i, hvad det egentlig er, der helligholdes, når vi mødes i overgangene og sammen gennemlever den fælles glæde og det fælles vilkår. Altså: Vores delagtighed i den store sammenhæng, vores samklang med Jordens kredsbevægelser.

Læs videre “Omkring en evig vår – nogle ord ved vintersolhvervet”