. . . . .
Velkommen til det første egentlige afsnit af serien Årsrejse i Tarottens talkort. Den interesserede anbefales som det første at læse den indledende beskrivelse af hensigten med serien samt teksten 10 Bægre og inden denne skildring af det astrologiske års første talkort.
. . . . .
Da dette er seriens begyndelse, må der introduceres en del alment stof. Det betyder, at denne tekst er væsentligt længere end de efterfølgende vil blive.
. .
Gør hvad du vil skal være hele Loven
. .
21. marts – 30. marts
Dette er forårets begyndelse, den indledende ild i Vædderens tegn. Kortets navn er Herredømme // Dominion. Dets formel er: Ild + Mars i Vædderen + 2. sfære
Vi begynder bagfra og finder os som det første til rette i det kabbalistiske Livstræ:
Vi befinder os i Træets 2. sfære – dets anden Sephira, som det hedder på hebræisk. Sfærens navn er Chokmah. På europæiske sprog gengives det sædvanligvis med Visdom. Med visdom menes der den maskulint-faderlige energis første manifestation. Det kan lyde sært, når nu det drejer sig om den 2. sfære. Den enkle forklaring, som foreløbig blot må godtages, er, at første Sephirah unddrager sig almindelig begrebsliggørelse.
I Tarotten er det de fire esser, der afbilder denne første sfære i sin elementære firklang. Esserne vil blive skildrede til rette tid, nemlig som afslutning på årsrejsen.
Lige nu er vi her – her, hvor den faderlige energi viser sig som den første forståelige tilsynekomst af de elementære kræfter.
Om de fire 2-ere skriver Crowley:
»These cards refer to Chokmah. From the point of view of the ordinary person, Chokmah is really No. I and not No.2, because he is the first manifestation; Kether is completely concealed, so that nobody knows anything about it at all. Hence, only on reaching the Deuces does an element appear as the element itself. Chokmah is uncontaminated by any influence; therefore the elements here appear in their original harmonious condition.« (The Book of Thoth: s. 177f)
J H V H
I anskuelsen og forståelsen af de fire element-suiter arbejdes der inden for Crowleys system konsekvent med den samme rækkefølge, nemlig ild, vand, luft, jord. Denne rækkefølge modsvarer bogstaverne i den uudsigelige Guddoms navn, når det skrives på hebræisk. Disse bogstaver er י ה ו ה – med latinske bogstaver J H V H. Lydmæssigt benævnes bogstaverne Yod, Hé, Vau, Hé.
Yod er den primære aktive maskuline impuls; det første Hé er den primære passive, altså modtagende og formgivende, feminine faktor; Vau er den samlende sønlige energi, og det andet Hé er den datterlige konkretisering – helhedens materielle manifestation; eventyrets egentlige stjerne.
Altså:
Yod = Ild
Hé = Vand
Vau = Luft
Hé* = Jord
Ud fra disse fire forbindelser mellem bogstaver og elementer, opererer den kabbalistiske logik med fire verdener:
Atziluth = Yod/Ild
Briah = Hé/Vand
Yetzirah = Vau/Luft
Assiah = Hé*/Jord
Enhver af disse verdener siges at have sit eget Livstræ, således at der – for nu at fastholde vores fokus – findes et Chokmah for hver verden, hvorved der menes for hvert bogstav i Guddommens navn, altså for hvert af de fire elementer.
. .
Almene bemærkninger af denne art er nødvendige for at forankre forståelsen og vil dukke op undervejs, når det passer ind i seriens enkelte afsnit.
Nu går vi til tekstens særlige emne – Chokmah i Atziluth, den faderlige visdom i sit igangsættende, ildrige aspekt.
Herredømme
Som nævnt: Kortets navn er Herredømme. Crowley beskriver det to forskellige steder i The Book of Thoth. Den første, kortfattede beskrivelse lyder sådan her:
»The Two of Wands is called the Lord of Dominion, and represents the energy of fire; fire in its best and highest form.« (s. 178).
I den mere udfoldede beskrivelse lyder det sådan her:
»This card, pertaining to Chokmah in the suit of Fire, represents the Will in its most exalted form. It is an ideal Will, independent of any given object.
“For pure will, unassuaged of purpose, delivered from the lust of result, is every way perfect.” AL. I. 44.
The background of this card shows the power of the planet Mars in his own sign Aries, the first of the Signs. It there represents Energy initiating a Current of Force.
The pictorial representation is two Dorjes crossed. The Dorje is the Tibetan symbol of the thunderbolt, the emblem of celestial Power, but more in its destructive than its creative form.
More, that is, in its earlier rather than its later form. For destruction may be regarded as the first step in the creative process. The virgin ovum must be broken in order to fertilize it. Fear and repulsion are therefore the primary reaction to the assault. Then, with understanding of the complete plan, willing surrender rejoices to co-operate.
Six flames issue from the centre. This indicates the influence of the Sun, who is exalted in Aries. This is the creative Will.« (s. 189f)
Vi gennemgår beskrivelsen fra begyndelse til slutning.
En ideel vilje
Som det første nævnes viljen – viljen i dens mest ophøjede form. Her møder vi centerpunktet i Crowleys system, nemlig doktrinen om opdagelsen af den sande vilje som mulighedsbetingelsen for det enkelte menneskes opvågning og opfyldelse af sin bestemmelse som en stjerne blandt andre stjerner i Universets vrimmel.
Crowley kalder selv den åndsretning, hvis ypperstepræst han er, for Thelema. På klassisk græsk – Θελημα – betyder dette ord ganske enkelt vilje.
Hovedsagen i den thelemiske doktrin om udlevelsen af viljen er, at den vilje, der kan kaldes sand nødvendigvis må være en ideel vilje – altså en retningssans, der ikke er afhængig af noget andet end sig selv.
Det citat, som Crowley selv anfører til opklaring af sagen, stammer fra hovedskriftet Liber AL vel Legis, som han modtog og nedskrev i foråret 1904 og sidenhen kom til at forstå som omdrejningspunktet for sin skæbne og lære.
Med Lovens Bog forholder det sig sådan, at det ikke er tilladt ét menneske at udlægge ordene for et andet. De udlægger sig selv og skal forstås af hver enkelt. Så vi gengiver dem blot:
For pure will, unassuaged of purpose, delivered from the lust of result, is every way perfect
For ren vilje, uformildet af formål, forløst fra begæret efter følgevirkninger, er på alle måder fuldstændig
Mars i Vædderen
For hvert enkelt tegn i Dyrekredsen er der en såkaldt hersker – hvilket betyder en planet, hvis energi er den dominerende i det pågældende tegn. I den klassiske astrologi herskede størstedelen af planeterne over flere tegn. I den nutidige astrologi har dette ændret sig i forlængelse af indoptagelsen af nyopdagede planeter i tydningssystemet – så, for eksempel, Jupiter, der før herskede over Skytten og Fiskene, nu kun hersker over Skytten, idet den vandige Herre Neptun er blevet anerkendt som passende ny hersker i Fiskene.
Crowley anvender i sine skrifter de klassiske herskerskaber. Så det gør vi også her, men vi tager ikke dermed stilling imod den moderne astrologis delvise omfordeling – og bemærker stilfærdigt, at de to systemer faktisk ikke er gensidigt udelukkende. Nogle løser det ved nu at opfatte tidligere herskere som med-herskere i de tegn, hvor de nyopdagede planeter er blevet tildelt rollen som hovedherskerene; andre ved – simpelthen – at fastholde to tanker på samme tid.
Nuvel, lige nu er hovedsagen denne: Når en planethersker befinder sig inden for et af sine egne tegn forøges dens kraft. Det er dét, der her er tilfældet, idet Mars er Vædderens hersker.
For at forstå, hvad det betyder – og dermed begribe, hvad kortets mening er – må vi vide, hvad Mars er, og hvad tegnet Vædderen er. Det korte svar på det første spørgsmål er, at Mars er selve den maskuline energi – den aktive, arbejdsomme, virkelystne og stridbare grundkraft. Altså, selve det at ville & kunne noget uden nogen særlig kvalificering af, hvad det så er, man vil og kan. Mytisk set drejer det sig krigsguden – Mars hedder han i Rom, Ares i Grækenland.
Og Vædderen: Vædderen er det tegn, der i det astrologiske begrebssprog kaldes det kardinale ildtegn. Den astrologiske systematik fungerer sådan, at der inden for hvert enkelt af de fire elementer findes tre forskellige grundpræg, tre dynamikker, nemlig den kardinale dynamik, der angår det viljefast igangsættende i elementet; den faste dynamik, som angår det sikkert vedholdende; og endelig den bevægelige dynamik, som angår det smidigt bevægelige i elementet. Den basale formel til forståelse af et givet tegn i Dyrekredsen lyder således: Element + Dynamik = tegn.
Og Vædderen – at Vædderen er det kardinale ildtegn betyder ganske enkelt, at der er tale om den igangsættende ild-energi, hvilket harmonerer fuldgyldigt med tilstedeværelsen af Mars og placeringen i 2. Sephirah, der, som anført, netop er selve hjemstedet for den faderlige impuls.
Det korte af det lange er, at der i dette kort er en rendyrket samklang mellem formlens enkelte dele; elementet, planeten, tegnet og sfæren svarer fuldgyldigt til hinanden – ildens herredømme er komplet og giver dermed anstødet til altings begyndelse.
Med Crowleys ord: “Energy initiating a Current of Force”.
Ægget må gennemtrænges
På kortet ses, som mesteren videre skriver, to Dorje-stave – altså to tordenkile-symboler fra den tibetanske billedverden, hvor de, som han fortæller os, er udtryk for den himmelske magt i dens destruktive aspekt – altså dens tidlige aspekt.
Hvad dernæst følger er vigtigt nok til at blive gentaget:
… destruction may be regarded as the first step in the creative process. The virgin ovum must be broken in order to fertilize it. Fear and repulsion are therefore the primary reaction to the assault. Then, with understanding of the complete plan, willing surrender rejoices to co-operate.
Ægget må gennemtrænges. Det er nødvendigvis vilkåret – når ilden melder sig befrugtende i Verden. Den første følgetilstand er frygt og frastødelse. Det er ikke mærkeligt. Overfald af denne art er vitterligt ubehagelige.
En fortsættelse bliver mulig, hvis forståelsen af den større sammenhæng sidenhen indfinder sig, så den befrugtede villigt overgiver sig – og lærer at glæde sig i samarbejdet med den impuls, der først blev erfaret som et overgreb, men i omfavnelsen viser sig at være selve sagen.
Den skabende vilje
Og endelig de afsluttende ord:
Six flames issue from the centre. This indicates the influence of the Sun, who is exalted in Aries. This is the creative Will.
Altså: De seks flammer henviser til Livstræets midterpunkt, den 6. Sephirah, der kaldes Tiphareth:
Navnet Tiphareth gengives typisk med ‘skønhed’. Lige nu er det tilstrækkeligt at vide, at denne 6. sfære i Livstræet er solens hjemsted, og at solen netop er det tegn, der er ophøjet – exalted – i Vædderens tegn.
Forholdet mellem himmellegemer og tegn fungerer sådan, at hvert af Dyrekredsens tegn foruden en hersker har et bestemt himmellegeme, hvis energi styrkes kraftigt af at være tilstede i det – altså ophøjes. For Vædderens vedkommende er det solen. Når solen er tilstede i det kardinale ildtegn, intensiveres dens kraft.
. . . .
Alle disse korrespondancer og symbolformationer cirkulerer omkring det samme brændpunkt; den samme udhævelse af de to staves basale betydning – og herredømmets mulighed:
Dette er den skabende vilje – ilden i dens bedste og højeste form
. . . .
Med de ord er vi nået til afslutningen af seriens første afsnit. Forhåbentlig har den rette læser fået lyst til mere. Næste afsnit handler om 3 Stave og kan læses her
Kærlighed er Loven, kærlighed under vilje
. . . . .
Til indføring i den kabbalistiske mystik anbefales Lon Milo DuQuettes fortrinligt morsomme The Chicken Qabalah of Rabbi Lamed Ben Clifford samt Dion Fortunes klassiker The Mystical Qabalah