Fuldendelse // Completion – 4 Stave

Velkommen til tredje afsnit af serien Årsrejse i Tarottens talkort. De foregående tekster kan findes under hovedsiden Tarot

. . . .

Gør hvad du vil skal være hele Loven

. . . .

11. april – 20. april

Dette er opfyldelsen af Vædderens tegn – firklangens ildrige befæstning i Verden. Kortets navn er Completion // Fuldendelse. Dets formel lyder: Ild + Venus i Vædderen + 4. sfære.

Vi begynder, vanen tro, i Træet:

Navnet på livstræets fjerde sephirah er Chesed, hvilket almindeligvis oversættes med mercy på engelsk og således nåde på dansk. Med ordet ‘nåde’ henvises der til, at dette er den velvilligt, strålende herskerguds hjemsted – ophavsmanden til al jordisk orden.

Om alle 4-erne skriver Crowley i The Book of Thoth:

These cards are attributed to Chesed. The connection between the number Four and the number Three is extremely complex. The important characteristic is that Four is “below the Abyss”; therefore, in practice, it means solidification, materialization. Things have become manifest. The essential point is that it expresses the Rule of Law (s. 179).

Vi vil ikke her gå nærmere ind i, hvad mester Crowley mener med sin konstatering af, at forbindelsen mellem tallene 3 og 4 er ekstremt komplekst, men blot følge hans eksempel og fastholde det væsentlige, nemlig at firtallet befinder sig under afgrunden.

En adskillende linje

Afgrunden – the Abyss – er et formløst mellemrum, der befinder sig mellem den øverste trekant (Kether-Chokmah-Binah) og det resterende træ. For forståelsens skyld kan vi ganske enkelt illustrere det med en adskillende linje:

Områderne over og under afgrunden forholder sig med Crowleys ord som det ideelle til det aktuelle. Den afgørende forskydning mellem de to områder er – som det udtrykkes i værket The Vision and the Voice og siden gengives i The Book of Thoth -, at “…below the Abyss, contradiction is division; but above the Abyss, contradiction is Unity. And there could be nothing true except by virtue of the contradiction that is contained in itself.”

Altså: Under afgrunden viser modsætninger sig som adskillelser, over afgrunden er de udtryk for den egentlige enhed. Dette er nødvendigvis uforståeligt ud fra en almindelig forstandsbetragtning, for med vores almindeligt menneskelige forstand befinder vi os jo netop under afgrunden.

At blive delagtig i den enhedslige indsigt, der kendetegner den øvre trekant er følgelig selve mystikkens – og dermed Tarottens – endemål, men netop ikke en præmis for at påbegynde det magisk-meditative arbejde, der jo netop opsøges, fordi forståelsen erfares som mangelfuld. Kort fortalt: At opleve forvirring og forstandsmæssig utilstrækkelighed i mødet med sager som disse er ikke en dårlig ting, men netop et gunstigt tegn på, at sindet er begyndt at knage de rigtige steder.

For nuværende fastholder vi blot vores fokus og konstaterer med Crowley, at 4-ernes grundbetydning er “solidification, materialization” – altså, at energien her viser sig som virksom kraft i den håndgribelige verden, som vi kender den.

Vi gentager citatets afsluttende ord:

Things have become manifest. The essential point is that it expresses the Rule of Law

Altså: Hvor 2-erne repræsenterer energiens skabende impuls, og 3-erne dens modtagelse i frugtbar vækstbund, afbilder 4-erne denne kraftudladnings manifestation som erfarbart fænomen og almen lovmæssighed.

Verdensbygmesteren

I umiddelbar forlængelse af de indledende almene bemærkninger om 4-erne, følger denne beskrivelse af de fire Stave:

In the Wand suit, the card is called Completion. The manifestation promised by Binah has now taken place. This number must be very solid, because it is the actual dominating influence on all the following cards. Chesed, Jupiter-Ammon, the Father, the first below the Abyss, is the highest idea which can be understood in an intellectual way, and that is why the Sephira is attributed to Jupiter, who is the Demiurge (s. 179).

Grundpræget er klart – og gentagelserne fremmer forståelsen: Ild-energiens manifestation, der lå svanger som et løfte i den sol-antændte, faderligt befrugtede Moder, finder nu sin udfoldelse som verdslig konkretion. Derved står 4-tallet som den egentligt dominerende indflydelse på alle de følgende kort.

Jupiter-Ammon – et romersk og et egyptisk gudenavn, der i oldtidens hellenistiske middelhavskultur ofte blev sammenføjede for at henvise til samme bagvedliggende fænomenale realitet: Faderens kendte ansigt – den højeste idé, der kan forstås ad intellektets vej.

Typisk ses han afbildet som en værdigt skægklædt herre med vædderhorn:

Zeus-Ammon fra det 1. århundrede e.v.t.

Crowley kalder ham demiurgen. Dermed henvises der til den platoniske – og sidenhen alment gnostiske og esoteriske – idé om verdensbygmesteren som den guddommelige faktor, der ved sin magt & myndighed ordner skaberværket som lovformeligt system og således påtager sig rangen som synlig overgud – og tilbedelsens naturlige mål.

Herved indtager denne guddom en tvetydig rolle: På den ene side er han ganske rigtigt garanten for den foreliggende orden, på den anden side vil man gå fejl, hvis man i ham tror at have fundet Alfaderen over dem alle. For han er netop kun den højeste idé, der kan forstås under afgrunden.

Det egentlige mål er at gennemleve den slags forvandlinger, som vil muliggøre og formidle en tilnærmelse til selve sagen, som den kan erfares – men netop ikke intellektuelt formidles – i treklangen over afgrunden. For at nå så vidt må firklangens Fader både anerkendes i sin rang og erkendes i sin foreløbighed.

Venus i Vædderens tegn

Alt dette understreges og udmøntes i den særskilte behandling af Completion lidt længere henne i The Book of Thoth:

This card refers to Chesed in the suit of Fire. Being below the Abyss, it is the Lord of all manifested active Power. The original Will of the Two has been transmitted through the Three, and is now built up into a solid system: Order, Law, Government. It is also referred to Venus in Aries, which indicates that one cannot establish one’s work without tact and gentleness.

The wands are headed by the Ram, sacred to Chesed, the Father-god Amoun- Ra, as also to Aries; but at the other end of the wands are the Doves of Venus.

In the symbol, the ends of the wands touch a circle, showing the completion and limitation of the original work. It is within this circle that the flames (four double, as if to assert the balance) of the Energy are seen to play, and there is no intention to increase the scope of the original Will. But this limitation bears in itself the seeds of disorder (s. 190f).

Altså: Orden, lov, regering – kvadratisk, praktisk, godt.

En afgørende udvidelse af dette grundpræg viser sig i det forhold, at denne dekan – altså denne tredjedel af indeværende tegn i Dyrekredsen – er behersket af hvælvingens flammeglade Frue, kærlighedens kvindemagt blandt himmellegemerne. For dette er Venus i Vædderens tegn. Derved er modsatkønnethedens ynde sammenføjet med Faderens fasthed: Uden hendes fintfølende væsen ville ildens værker aldrig få blivende form.

Derfor ser stavene ud, som de gør: I foreningen af Solherrens Vædder og den skumfødte Gudindes due anes den kontrastharmoni af kærlighed og viljeskraft, der alene kan lede Værk & Verden frem mod opfyldelse og enhed.

Indramningen er en lysende cirkel. Inden for dette afmærkede felt brænder ilden – uden nogen hensigt om yderligere udbredelse. Derved er virkekredsen både sikret, og uordenens frø er såede.

For den tid kommer, hvor den strålende Bygmesters herredømme skal vise sig ikke at være og bære selve sagen.

Lige nu er det forår – i fuldt flor. Sådan opfyldes og fuldendes Vædderens tegn.

. . . .

Næste afsnit handler om 5 Skiver og kan læses her

. . . .

Kærlighed er Loven, kærlighed under vilje