Velkommen til sjette afsnit af serien Årsrejse i Tarottens talkort. De foregående tekster kan findes under hovedsiden Tarot.
. . . . . . .
Gør hvad du vil skal være hele Loven
. . . . . . .
11. maj – 20. maj
Dette er afslutningen af det faste jordtegns herredømme – Tyrens endepunkt, hvor ligevægten mistes, så alting tynges blytungt nedad. Kortets navn er Failure // Fiasko. Dets formel lyder: Jord + Saturn i Tyren + 7. sfære.
Betragt nu Træet:
Venus’ sfære, syvende Sephira – Netzach. Ordet oversættes sædvanligvis med Sejr. Derved står vi fra første åndedrag over for et insisterende paradoks: Sfærens navn er ‘sejr’, men alle 7-erne er, afdæmpet udtrykt, særdeles ubehagelige.
Dermed kender vi lidt til omridset af vores gåde – og går i gang.
At miste sin himmelske herkomst
Om 7-erne skriver Crowley i The Book of Thoth:
These cards are attributed to Netzach. The position is doubly unbalanced; off the middle pillar, and very low down on the Tree. It is taking a very great risk to descend so far into illusion, and, above all, to do it by frantic struggle. Netzach pertains to Venus; Netzach pertains to Earth; and the greatest catastrophe that can befall Venus is to lose her Heavenly origin. The four Sevens are not capable of bringing any comfort; each one represents the degeneration of the element. Its utmost weakness is exposed in every case (s. 182).
Stillingen er ubalanceret i dobbelt henseende – adskilt fra midtersøjlen og lavt placeret Træet. At nedstige til dette dybt illusoriske område er – fortæller en mand, der har set det meste – en meget stor risiko. Særligt risikabelt bliver det, hvis nedstigningen sker under hektisk anstrengelse.
Det handler om Fruen: Netzach pertains to Venus; Netzach pertains to Earth; and the greatest catastrophe that can befall Venus is to lose her Heavenly origin.
Her har vi en antydning at holde os til: Den største katastrofe, der kan ramme Venus, er, at miste sin himmelske herkomst – at blive begærligt jævnet med Jorden.
Altså: Netzach er ikke Himmeldronningens sande hjem, men derimod stedet for hendes fornedrelse. Materiens sølle sejr.
Derfor er 7-erne så ubehagelige: I dem fremvises hver enkelt elements fremskredne degeneration.
Its utmost weakness is exposed in every case.
Dette kort er behersket af Saturn
I forlængelse af denne almene angivelse af 7-ernes grundpræg beskrives 7 Skiver med disse ord:
The Seven of Disks is called Failure. This suit gives the extreme of passivity; there is no positive virtue in it below the Abyss. This card is ruled by Saturn. Compare it with the three other Sevens; there is no effort here; not even dream; the stake has been thrown down, and it is lost. That is all. Labour itself is abandoned; everything is sunk in sloth (s. 183).
Tyngde, tyngde, tyngde. Fiasko. Nedtrampet, ufrugtbar jord.
Ekstrem passivitet.
Dette kort er behersket af Saturn; den mørke, gamle Gud, tidens forslugne Herre – historiens børnespiser, som uophørligt æder sine egne.
Ham vil vi tidsnok komme frem & tilbage til. Foreløbig holder vi os blot tålmodigt til teksten.
Som det næste sammenstilles Jord-suitens 7-er med de tre andre, og siden vi i denne serie endnu ikke har beskæftiget os med disse tre, vil vi – også i denne sag – blot godtage mesterens ord. Altså: Hvor der i de andre Netzach-kort trods alt er en slags handlekraft tilstede, drejer det sig i Jord-suitens 7-er om en stilstand, der ikke blot er handlingslammet, men decideret drømmeløs. Aldeles uden udsyn.
Og det er alt. Uvirksomheden sejrer.
Labour itself is abandoned; everything is sunk in sloth.
Den geomantiske figur Rubeus
I den uddybende beskrivelse af de enkelte kort inden for hver element-suite længere inde i The Book of Thoth læser vi denne – brutalt sammentrængte – fremstilling af de 7 Skivers grundbetydning:
The number Seven, Netzach, has its customary enfeebling effect, and this is made worse by the influence of Saturn in Taurus. The disks are arranged in the shape of the geomantic figure Rubeus, the most ugly and menacing of the Sixteen. (See Five of Cups.) The atmosphere of the card is that of Blight. On the background, which represents vegetation and cultivation, everything is spoiled. The four colours of Netzach appear, but they are blotched with angry indigo and reddish orange. The disks themselves are the leaden disks of Saturn. They suggest bad money.
Først en understregning af dét, vi allerede véd, nemlig at placeringen i Netzach altid medfører en svækkelse af elementets energi, og at Saturns indflydelse i Tyrens tegn mildt sagt ikke gør sagen lettere at bære. Dernæst omtales selve kortets udseende, hvor der som det første fokuseres på det mønster, som skiverne er arrangerede i – den geomantiske figur Rubeus.
Geomantik – på engelsk geomancy – er et klassisk varselssystem bestående af seksten figurer, der udgøres af fire linjer med enten én eller to prikker i hver.
I The Book of Thoth dukker disse prik-figurer af og til op og tjener således som læsenøgler for forståelsen af specifikke kort. Basalt set fungerer geomantisk divination sådan, at man – under den rette fokuserede tilstand – med en pind på jorden eller en pen på et stykke papir laver 16 rækker med et tilfældigt antal streger i hver. Herefter sammentælles antallet af streger i hver linje – fire linjer ad gangen. For hver linje med et ulige antal streger laves én prik et andet sted på jorden eller papiret, og for hver linje med et lige antal laves to prikker. Derudfra opstår fire figurer med enten én eller to prikker på hver linje. Disse fire figurer er varslets udgangspunkt og kaldes mødrene.
Et eksempel:
Altså: Lige antal streger i linje på jorden giver én prik, ulige giver to. Fire linjers prikker lægges sammen – figurerne opstår. Einfach so.
Ud fra disse fire mødre dannes der – gennem udregninger, som vi ikke vil dvæle ved her – otte døtre, fire nevøer, to vidner og en dommer.
Ud fra et fastlagt mønster tilskrives de første tolv af disse figurer – altså døtrene og nevøerne – hver sit af astrologiens tolv huse og tydes sidenhen i tilknytning til disse.
Det afgørende er, at hver enkelt af disse figurer har en bestemt betydning, som blandt andet udgøres af sammenkædningen af en planet og et tegn – og at systemets varsler således opstår ud af samspillet mellem de opståede figurer. Nederst i denne tekst henvises der til frit tilgængelig litteratur om geomantik, så den interesserede selv kan gå videre.
Dermed vender vi tilbage til vores sammenhæng: Her drejer det sig om Rubeus, som ud fra den geomantisk-astrologiske logik er et udtryk for Mars i Skorpionen, altså den voldelige Herres tilstedeværelse i det faste vandtegn, og blandt de seksten figurer står som det ondest mulige varsel – the most ugly and menacing of the sixteen.
Som opklaring af denne benævnelse henvises vi til beskrivelsen af 5 Bægre – “(See Five of Cups)”. Under det pågældende afsnit i The Book of Thoth læser vi disse ord:
This is of such evil omen that certain schools of Geomancy destroy the Map, and postpone the question for two hours or more, when Rubeus appears in the Ascendant. Its meaning is to be studied in the “Handbook of Geomancy” (Equinox Vol. I, No.2).
(s. 198)
Med ordene “when Rubeus appears on the Ascendant” menes der situationer, hvor denne uheldssvangre figur under en geomantisk divination dukker op i det første astrologiske hus, som er knyttet til det punkt, der kaldes Ascendanten og markerer det opstigende punkt i den østlige horisont, hvorved det angiver sjælens retning. Dukker Rubeus op her, er udsigten spærret, og forehavendet afbrydes.
Det korte af det lange er, at dette varsel i sandhed er urovækkende.
I den nævnte Handbook on Geomancy fra tidsskriftet The Equinox of the Gods sammenfattes betydningen af Rubeus simpelthen som:
Evil in all that is good, and good in all that is evil.
Skiverne er af bly
Dermed nærmer vi os vores endepunkt og genkalder os derfor nu både billedet og tekststykkets afslutning – velvidende at gentagelse vitterligt fremmer forståelse:
The atmosphere of the card is that of Blight. On the background, which represents vegetation and cultivation, everything is spoiled. The four colours of Netzach appear, but they are blotched with angry indigo and reddish orange. The disks themselves are the leaden disks of Saturn. They suggest bad money.
En plantes fordærv – ja, det er, hvad vi ser: sygeligt blegnet, mørknet, livløs bladvækst uden mulighed for opdyrkning. Alting er ødelagt.
Netzachs fire farver; med de ord henvises der til de såkaldte farveskalaer i det kabbalistiske system, hvor hver sfære, hver planet og hvert tegn har deres udvalgte farver, som Frieda Harris og Aleister Crowley – i Værkets ærefrygtindgydende perfektionisme – naturligvis har indarbejdet i fremstillingen af de enkelte kort. Den interesserede anbefales at læse kapitlet Worlds of Color i Lon Milo DuQuettes indføring Understanding Aleister Crowley’s Thoth Tarot, ligesom man i denne bog også finder udpegninger af de relevante farver for sfære, planethersker og tegn i beskrivelsen af hvert enkelt talkort.
Hovedsagen er, at farverne er tilstede, men fremtræder i skæmmet skikkelse – plettede, formørkede, fornedrede af Saturns nærvær. Skiverne er af bly og kaldes hans – the disks themselves are the leaden disks of Saturn. Afbildet på dem ses henholdsvis rasende tyre og figurer, der – elegant nok – både forestiller krigeriske, hjelmklædte ansigter og Saturns astrologiske tegn, som også ses i toppen af kortet.
Dårlige penge
They suggest bad money – med de ord henvises der (vel nok) til den økonomiske lovmæssighed, der kaldes Greshams Lov, ifølge hvilken dårlige penge, altså en mindreværdig valuta, har tendens til at drive gode penge, altså en valuta med højere indre værdi, ud af cirkulation, hvis disse to florerer inden for det samme område.
Internettet er vores ven – i Encyclopedia Britannica læser vi:
Gresham’s law, observation in economics that “bad money drives out good.” More exactly, if coins containing metal of different value have the same value as legal tender, the coins composed of the cheaper metal will be used for payment, while those made of more expensive metal will be hoarded or exported and thus tend to disappear from circulation. Sir Thomas Gresham, financial agent of Queen Elizabeth I, was not the first to recognize this monetary principle, but his elucidation of it in 1558 prompted the economist H.D. Macleod to suggest the term Gresham’s law in the 19th century.
Money functions in ways other than as a domestic medium of exchange; it also may be used for foreign exchange, as a commodity, or as a store of value. If a particular kind of money is worth more in one of these other functions, it will be used in foreign exchange or will be hoarded rather than used for domestic transactions. For example, during the period from 1792 to 1834 the United States maintained an exchange ratio between silver and gold of 15:1, while ratios in Europe ranged from 15.5:1 to 16.06:1. This made it profitable for owners of gold to sell their gold in the European market and take their silver to the United States mint. The effect was that gold was withdrawn from domestic American circulation; the “inferior” money had driven it out.
Fra guld til sølv til bly; fornedrelse af himmelsk herlighed til ivrig, alt for ivrig, længsel efter jordisk sejr – fornemmer du prikkerne forbinde sig? Et helligt bæger, der skulle have været hævet opad, men her vender uhjælpeligt nedad, tynget af tiden, så væsken går til spild:
I tiltro til processen
Det handler – først som sidst – om Saturn. I det astrologiske tydningsarbejde forstås hans placering i et horoskop på samme tid som udpegningen af den mest insisterende mangel i det pågældende menneskes vilje & væsen og – hvilket netop kun tilsyneladende er en modsætning – som det område, hvor den største vækst er både nødvendig & mulig, for at livet kan lykkes.
I alkymiens sprog: Blyet må bearbejdes. Under dets smeltning frigives giftige gasser. Processen må udholdes. Forvandlingen er mulig. Hovedsagen er at arbejde aktivt. Kviksølvet må tilføres med sikker hånd – i tiltro til processen. At vende om er ikke tilrådeligt, når først ilden er antændt. Failure is not an option.
Udtrykt med Crowleys ord – fra slutningen af The Book of Thoth:
It is the problem of the seeker after truth to penetrate the obscurity of Saturn…
Den store Moder
Se nu på billedet en sidste gang og overvej med åbent sind, hvad det mon er, der drager, dvæler, lever & vokser her i det dunkle? Tag gerne kortet i din hånd – betragt frimodigt figurens former:
At tegne det op ville være et makværk og en helligbrøde. Hun er jo lige her; skivernes placering og bladenes linjer antyder en frodig kvindekrop, som snildt kan ses af dem, der har de rette øjne. Øverst ses barmen, udspændt som koens yver, fuld af livets hvide væske; derunder maven, som drægtigt svulmer, tung af det, der snart ske. Derefter knæene, let bøjede. Mellem dem anes skødet. Hun ligger ned; det nærmer sig. Nederst er fødderne.
Betragt til sammenligning, for eksempel, den såkaldte Venus fra Willendorf – lykkeligt befriet fra sit hoved:
Mysteriet er intakt: Bag Børneæderens mørke maske hviler & vibrerer selve den store Moder.
Ukrænkelig; evigt ophøjet. Tyngden er uomgængelig. Fornedrelsen er svanger med sin egen oprejsning. Trængslerne tjener selve sagen. Døden er Hendes næring. Høsten er ikke hensigtsløs, når leen tjener livet. Veerne indvarsler fryden. I tidens fylde føder kvinden, evigt & altid. Barnet er altings sejr, derude og derinde. Den grønne linje omkranser Universet. Det store Værk er frugtbarhed.
Vær vågen, når Han kommer
. . . . . . .
Kærlighed er Loven, kærlighed under vilje
. . . . . . .
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Næste afsnit angår handler om 8 Sværd og kan læses her.
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Angående Geomantik og sløseri
– Aleister Crowley: A Handbook on Geomancy / Liber Gaias – kan findes her
– Franz Hartmann Hartmann: The Principles of Astrological Geomancy – kan findes her (men mangler desværre to sider; skriv til mig, så sender jeg en affotografering af dem).
Derudover: I Crowleys beskrivelse af Two of Wands / Dominion nævnes det som det sidste, at dette korts forhold mellem planethersker og tegn svarer til den geomantiske figur Puer. Da jeg skrev kapitlet om de 2 Stave, altså seriens første tekst, anede jeg endnu intet om Geomantik – og var ikke klar over, hvor omfattende et fuldstændighedskrav, der skulle komme til at gælde for arbejdet med disse tekster.
Ud fra den viden, jeg nu har, vil der inden så forfærdelig længe blive tilføjet et opklarende appendiks om denne sag til teksten om 2 Stave.
Noget lignende gælder for teksten om 3 Stave, hvor det var en henkastet, afsluttende bemærkning om den kinesiske orakelbog I Ching, som jeg i fejlagtigt fandt unødvendig i skildringen af kortet. Det var den selvfølgelig ikke. Hvert eneste ord i The Book of Thoth er afgørende. Også her vil der blive tilføjet et lille appendiks.
Fremover holder jeg mig trofast til det dogme, som foruden i disse to tilfælde har været et gennemgående princip i arbejdet med disse tekster, nemlig at behandle alt, hvad der står i afsnittene om de enkelte kort. Hvis det var vigtigt for Crowley, er det vigtigt for os.