Talen blev holdt som del af den rituelle markering af tvillingeparret Freja og Thors overgang til ungdomstiden den 10 august 2019. De har givet mig lov til at dele den her. Jeg håber, at den kan glæde og gavne:
Lad mig begynde med det mest åbenlyse, nemlig hvorfor vi står her i dag – hvorfor I er her, og hvorfor jeg er her. Vi er her, fordi I to, Freja og Thor, har besluttet jer for at gøre noget andet, end flertallet af jeres jævnaldrende. I har valgt at bekræfte jeres overgang til ungdommen uden for den såkaldte folkekirke og på en meget anderledes måde, end man gør det i kirken, nemlig her; i jeres hjem, ved et ritual, der – forhåbentlig – har en anden åbenhed, kraft og ærlighed i sig end det kirkelige.
Et nordisk ritual, et hedensk ritual; en fri sammenkomst, hvor vi har påkaldt Nordens egne Gudemagter, fordi vi kan og vil det – fordi billederne af dem kan sige os noget vigtigt om os selv, så vi får lyst og kraft til at leve.
I har selv valgt det, og dermed har I sandt at sige gjort noget særligt. I har på et tidligt og afgørende tidspunkt truffet en selvstændig beslutning i jeres liv i stedet for bare at gøre dét, som man nu gør – og det vil jeg gerne lykønske jer med. For det er ikke almindeligt at forlade midtersporet – hverken blandt unge, voksne eller gamle. Sandheden er, at de fleste mennesker faktisk er tilfredse, eller i hvert fald ser ud til at være tilfredse, med at kopiere tidens herskende tanker og handlinger: at tænke som de andre og købe det samme lort som de andre.
Det er sådan set forståeligt nok, for det er – ved første øjekast – væsentligt lettere at leve som et kopiprodukt end at påtage sig den opgave at være og blive sig selv. De, der beslutter sig for ikke bare at overtage færdige mønstre, men udleve deres egen vilje går på en farlig og besværlig vej, hvor man løbende må overvinde sin egen frygt for alt det, der truer friheden.Som kopiprodukt kan man gemme sig i mængden; man kan skjule sig og undgå sammenstød.
Det kan man ikke, hvis man går sin egen vej. Hvis man gør det, så vil man nødvendigvis støde på modgang og prøvelser – igen og igen. Det gør man ikke på samme måde som kopiprodukt. Men til gengæld går man glip af noget meget vigtigt; man går glip af en af menneskelivets dybeste erfaringer, nemlig den at være fri og bevare sin ære ved at være og blive sig selv.
Den opgave står som selve hovedsagen i fortællingerne om Nordens Guder og Gudinder. Jeres forældre har givet jer begge to navne, hvori kaldet til frihed og selvstændighed er indskrevne: Både Freja og Thor er på hver deres måder billeder på et menneskes vilje til være sig selv – og kæmpe for det i en verden, hvor jætter og andet troldtøj konstant forsøger at tvære dem ud. Bær de navne med glæde – bær dem som en opfordring til at leve stærkt.
Forud for i dag har I udvalgt, hvilke højere magter, der skulle påkaldes. I har ikke valgt de to, som I har navn efter; forståeligt nok, det ville næsten være for oplagt, men jeg havde alligevel lyst til at omtale dem – for jeg tror ikke, jeres forældre har givet jer navn efter dem uden grund.
Selv har I udvalgt Frej, Idun, Balder og – med lidt hjælp – Odin. Freja, du har valgt Frej som et billede på alt det grønne og frodige, der gror og lever derude og derinde; Thor, du har valgt Idun som et billede på bevarelsen af ungdomskraften i et langt liv. Sammen har I valgt Balder – den lyse, milde, døende Gud, som igen og igen bedrages og synker ned i mørket, men vender tilbage, hver gang solen sejrer. Nordens billede på lyset, der nægter at dø. Og endelig Odin – ham valgte I ikke helt alene; han dukkede op i samtalen, og det er der er god mening i. For han er ualmindeligt vigtig – og hans fortælling handler meget præcist om dét, der her er hovedsagen, altså om arbejdet på at være og blive sig selv.
Det er dét, hele Odin-historien handler om – om en kriger og troldmand, der ikke hviler, før han forstår sine vilkår og kender sig selv.
Om Odin fortælles det, at han blev sig selv ved at lade sig klynge op i Yggdrasil og gennembore af sit eget spyd. Han valgte den svære vej – og udlevede sin skæbne.
Skæbne – det er et stort ord. Men ikke for stort. For menneskelivet er stort – stort og vildt og vigtigt, og skæbnen kan vise sig at være noget meget virkeligt.
Hvis man vil kende den – hvis man vil mærke sin egen skæbne, så må man gå frisk frem og på samme tid være villig at stå alene og være bundet til dem, som det netop er ens skæbne at være i livsfællesskab med.
I første omgang handler det om familien. Familien er hellig. Den gør verden til et hjem. Både forholdet mellem forældre og børn og forholdet mellem søskende er helligt.
Det handler den beslutning, I har truffet, også om; om at I som familie og som søskende er sammen om det her; sammen om at lede efter symboler, der passer til jeres liv – så I kan leve på jeres egen måde, ikke i overtagelse af et trossystem, men i jeres eget arbejde på at lære at forstå denne mærkværdighed, som vi kalder vores verden.
Så, jeg synes, I har god grund til at være glade. I er både forankrede i jeres hjem og frie til selv at afgøre jer for, hvordan jeres skæbner skal blive til virkelighed, så jeres liv bliver til lysende historier.
Jeg vil foreslå jer at bruge det som en opskrift på et liv, der kan lykkes: Forankring og frihed, fællesskab og selvstændighed. Jeg tror, det vil kunne gå ganske godt for jer i den historie. I dag fejrer vi et af de tidlige kapitler.
Så lad mig som det sidste gentage min lykønskning: Til lykke, Thor og Freja, med jeres overgang til ungdomstiden. Nu er I ikke længere børn. Nu er I kommet til den tid, hvor I snart skal beslutte jer for, hvad I vil og ikke vil i jeres liv og verden. Hovedsagen er at kunne sige nej og ja. Det lærer I ved at lytte til sangene i jeres blod.
Jeg kan ikke forestille mig nogen bedre begyndelse end den her: Jeres frie beslutning – i Gudernes nærhed.
Af hjertet til lykke til jer og jeres familie!
Hil dag, hil nat,
hil Aser, hil Asynjer,
hil ædel mand og kvinde,
hil alle hellige Magter.
Glæd jer over livshjulets drejning,
og oplev Åndens liv i kødet.
Her dyrkes de nordiske Magter!