Hallo!
Så sker der sandelig noget: Våren er ikke bare nær, men faktisk her, og dagene er allerede ganske lange. Ved alle hellige Magter, hvor kan vi fryde os som muldens børn – her hvor det hele blomstrer op!
I vores lille del af Verden står mange fine vækster nu i flor. De minder os om barndomslandets lykke – og den slags hemmelighedsfulde ord, som vi fra glade voksnes munde fik lagt i ørene, da vi var ganske lysegrønne: Ane lagde anemoner i kanonen på Trekroner.Ved det allerførste skudsprang Anes anemoner ud!Ja, så enkelt kan det faktisk både siges og sanses: Forårskraften er en vild & mild kanon, hvis eksplosion gør alting ungt, så vi kan glæde os i lyset.
I et andet digt, ja faktisk en sang, fra samme digtersjæl – nemlig den kære vrøvleprofet Halfdan Rasmussen – finder vi nogle fine ord til opklaring af denne underfulde forårstilstand, derinde og derude. Tekstens navn er, meget passende, ”Noget om kraft”. Dens åbning lyder sådan her:
Med store undrende øjne går jeg,
hvor anemonerne lyser hvidt.
Og midt i forårets lysvæld står jeg
og ser mod himlen og spørger blidt:
Hvem opfandt lærken og nattergalen,
hvem satte knopper på birk og bøg?
Og hvem bestemte, at netop svalen
sku’ være svale og gøgen gøg?
Hvad er det dog for en slags reflekser,
der kalder hugorm og tudse frem?
Og hvem er det, der går rundt og hekser
i Hornbæk Tarm og Jerusalem?
Thi alle steder er samme under
og samme kraft, som gør sjælen stum.
Og alle vegne går folk og grunder
på livets dybe mysterium.
I sandhed gode spørgsmål til tiden og stedet! Deres gådeglade besvarelse finder vi altid kun på egne eventyr; hør blot, hvad stemmen synger, kun for dig – og mig:
Men ingen svarer fra skjulte egne
og gir os grundig og god besked,
så må jeg svare på andres vegne
og formulere, hvad ingen ved:
Jeg tror, der lever et barn dybt inde
i alle levende ting, der gror,
et barn, der er som en fuglevinge,
en lille gud, der er evigt stor.
Min sjæl, hvad vil du mere? Intet, i sandhed intet, intet andet. I denne indsigt er det hele altid allerede givet: Jorden er er en dejlig Jord. Vi er her for at stråle – og ubekymret række vækstens vished videre som hjertets gave. Kom, vågne venner, lad os nyde denne have! Af hjertet: Glædelig eksplosion – i alt & alle!
