Stavenes Dronning // Queen of Wands

Velkommen til afsnit 1 af anden runde af vores årsrejse i Tarotten. I år handler det om hofkortene. Der udsendes et afsnit om måneden, nærmere bestemt (sådan cirka) ved udgangen af de enkelte tegns midte. Altså, stille og roligt – frejdigt fremad.

Gør hvad du vil skal være Lovens helhed

11. marts – 10. april

Dette er den flammevåde Frue, ved hvis hånd forårskraften sættes fri på Jorden. Hendes navn er Queen of Wands // Stavenes Dronning. Vi befinder os i de blussende egne af forståelsens dyb – heroppe:

Sé, for nu at komme godt i gang, bør vi givet ordet til en sagligt opklarende stemme: Hvordan er det nu lige, det er med disse hofkort? Hvori består deres mekanik? På hvilken måde driver og forankrer de bevægelserne i vores hjul?

Mange tak for, at du spørger! Det er netop dét spørgsmål, vi allerhelst vil svare på. Altså – kortfattet fremstillet i punktform:

1: Når vi her anvender det samlende udtryk ‘hofkort’, lader vi i første omgang Prinsesserne ude af betragtning, for deres funktion er en anden end de tolv andre – altså Prinser, Dronninger og Riddere (som de kort, mange af os ofte kommer til at kalde ‘Konger’ faktisk hedder i Harris-Crowley-Tarotten). Prinsesserne vil blive behandlede til rette tid.

2. Hvert enkelt af de tolv hofkort hersker over en måned af af årshjulet og indberegnes således som afgørende indflydelsesfaktor, når et bestemt punkt af hjulet granskes.

3. Denne tidsperiode svarer, som den vakse har forstået, til tre dekaner – altså tre den udstrækning i hjulet, som dækkes af tre talkort, hvilket betyder, at et hofkort behandles som herskende figur over tre hofkort.

4. MEN – disse tre hofkort befinder sig ikke inden for samme tegn. Vi gentager: Et hofkort hersker ikke over tre talkort inden for det samme af Dyrekredsens tegn.

5. I stedet fungerer det sådan her: Hvert enkelt hofkort hersker over sidste talkort i ét tegn og de to første i det næste. Altså: En tredjedel af ét af Dyrekredsens tegn og to tredjedele af et det næste.

6. På denne måde bliver hofkortene til bindefigurer mellem Dyrekredsens tegn, således at de står som meningsmættede sammenføjninger, hvorved en overgang fra det ene tegn til det andet bliver mulig.

7. En simpel måde at udtrykke det på kunne være, at skiftet fra det hofkort, der hersker i to tredjedele af et givet tegn til dét, der hersker i en tredjedel af det og to tredjedele i det næste, angiver af slutningen af tegnene altid har et vist præg af det næstfølgende i sig – og at det er denne glidning ind i det kommende, som i det hele taget muliggør hjulets drejning.

8. Eksemplificeret: Et menneske født i tredje dekan af Fiskene, har Stavenes Dronning som sit herskende hofkort, ligesom de to første af det næstfølgende tegn, Vædderen, og kan dermed, i en vis forstand, betegnes som en Vædder-præget Fisk, altså, kort og kækt udtrykt, en slags Vædderfisk. Det samme gælder for et menneske, der er født i sidste tredjedel af Vædderens tegn og således (blandt andet) vil kunne forståes som en Tyrevædder.

9. Hofkortene har hjemme i forskellige dele af Livstræet: Ridderne bor i Chokmah, Dronningerne i Binah, og Prinserne i Tiphareth (Prinsesserne bor i Malkuth, ligesom dig – hvis du skulle spørge fra nogen).

10. Og ja: Vi anbefaler fortsat, at den interesserede orienterer sig i nogle af de gode indføringer derude. Ud fra et ortodokst thelemisk perspektiv foreslår vi, at man begynder med Lon Milo DuQuette: ‘Understanding Aleister Crowley’s Thoth Tarot’ og derefter går til Soror Merals / Phillis Secklers The Thoth Tarot, Astrology & Other Selected Writings. Hos begge disse forfattere vil man kunne finde en fuld oversigt over alle 78 korts indplacering i hjulet. Denne oversigt bør, til rette tid, memoreres fuldkomment – for at bringe hjulet i fornuftigt svingning.

Ok?

Den vandige del af ilden

Men altså – nu drejer det sig om Stavenes Dronning. Vi læser, hvad der står skrevet – serveret del for del:

The Queen of Wands represents the watery part of Fire, its fluidity and colour. Also, she rules in the Zodiac from the 21st degree of Pisces to the 20th degree of Aries. Her crown is topped with the winged globe and rayed with flame. Her long red golden hair flows down upon her armour of scaled mail. She is seated upon a throne of flame, ordered into geometrical light by her material power. Beneath the throne the surging flames are steady. She bears a~wand in her left hand; but it is topped with a cone suggestive of the mysteries of Bacchus. She is attended by a couchant leopard upon whose head she lays her hand. Her face expresses the ecstasy of one whose mind is well in-drawn to the mystery borne beneath her bosom.

Lad os lige kikke på hende igen:

Det lyder meget rigtigt: Den vandige del af ilden. Her ses hun tronende som flammers Frue, med handlingens højre hånd roligt anbragt på et katterovdyrs hoved og indvielsesstaven henslængt hvilende i den venstre . Sådan ser Vædder-kvinden ud – når hun er glad.

Bacchus – ekstasens drukkent bedrageriske Gud, sandelig, sandelig en dobbelttydig skikkelse, på samme tid indvielsens grønne Herre og udtværingens rådne trællemester. Som man sagde – og som vi endnu siger: Mange er de muntre mennesker, som gerne smykker sig koglens tegn og går i rusens optog; få er de opflammede sjæle, som i sandhed fatter og forstår, hvad dette tegn betyder. Javist, henrykkelse er godt og rigtigt, men tjener kun sit formål, hvis ilden brænder virksomt, så viljens midte ikke bliver væk i strømmen, men blusser uden ophør – frem mod det forårslyse øjeblik, hvor alting foldes ud.

I al sin enkelhed: At holde sammen på sig selv, mens alting bliver anderledes og så, i tidens fylde, springe ud, nøjagtigt som – en Gud. Sådan opbrænder vågne viljer blændværket og dyrker uforfærdet Dionysos. Kun gennem ægte efterligning nærmer vi os det hellige.

Altid på hendes foranledning

Vi fortsætter:

The characteristics of the Queen are adaptability, persistent energy, calm authority which she knows how to use to enhance her attractiveness. She is kindly and generous, but impatient of opposition. She has immense capacity for friendship and for love, but always on her own initiative.

There is as much pride in this card as in the Knight, but it lacks the spontaneous nobility which excuses that error. It is not true pride, but self- complacent vanity and even snobbery.

Tilpasningsdygtighed, vedholdende kraftfylde, roligt dragende myndighed; i sandhed en dejlig dronning, mild og givende. Det lyder ganske godt – og så påbegyndes forskydningen: Utålmodig i mødet med modstand, overvældende anlæg for venskabelighed og kærlig, men altid på hendes foranledning.

Og så bliver det grimt: Dronningen har hang til stolthed. Det ord er sjældent angiver sjældent noget godt ord i Crowleys bog, og modsat den slags stolthed, som siges at kunne findes i hendes mandlige modstykke, Stavenes Ridder, er den hos hende ikke besjælet af den slags selvvirkende adel, som – siger chefen – alene kan undskylde et væsens overfølsomme fornemmelse af sig selv. Vi gentager:

It is not true pride, but self- complacent vanity and even snobbery.

Ja, sådan er Ildens Dronning, når hun ikke sidder værdigt, rankt på tronen.

Let at bedrage

Og videre:

The other side of her character is that she may have a tendency to brood, come to a wrong decision thereon, and react with great savagery. She may be easily deceived; then she is likely to shew herself stupid, obstinate, tyrannical. She may be quick to take offence, and harbour revenge without good cause. She might turn and snap at her best friends without intelligible excuse. Also, when she misses her bite, she breaks her jaw!

Hårde, sande ord: Tilbøjelighed til at tvivle rugende over sit eget, fare for at træffe særdeles dårlige beslutninger, udtalte anlæg for umådeholden vrede. Let at bedrage, og når det sker særdeles dum, stædigt fastholdende og herskesygt befalende, endda over for dem, der følte sig som hendes egne. Angrib. Tag ingen fanger. Når hendes art hører den indre stemmes kald til kamp, er voldsomheden uforståelig åbenlyst ødelæggende – også for hende selv.

Som skrevet:

Also, when she misses her bite, she breaks her jaw!

Vi skulle hilse og sige, at det (eftersigende) kan gøre ganske ondt.

Forvandlingernes Bog

Og det sidste stykke:

In the YI King, the watery part of Fire is represented by the 17th hexagram, Sui. It indicates reflection upon impulse, and the consequently even flow of action. There is great capacity for lucid conception and steady prosecution of work; but this is only at the bidding, and under the guidance, of some creative mind. There is a tendency to be fickle, even disloyal; the ideas which she obeys make no deep or permanent impression. She will “cleave to the little boy and let go the man of age and experience” or the reverse (lines 2 and 3) without realizing what she is doing. There is liability of fits of melancholy, which she seeks to cure by bouts of intoxication, or by panic-stricken outbursts of ill- considered fury.

I Ching (som de fleste skriver nu) – altså den kinesiske orakelkunsts hovedværk, Forvandlingernes Bog. I sine beskrivelser af hofkortene fremdrager Crowley løbende de relevante heksagrammer (altså tegnfigurer) som en opklaring og fokusering af anliggendet.

Og ja, her drejer det sig selvfølgelig om det heksagram, der er knyttet til den vandige del af ilden – nemlig nummer 17. Beskrivelsen er ganske ligefrem – og genkendelig: Nødvendigheden af ikke blot at handle på impuls, men faktisk reflektere over tilskyndelserne, så energien kan retledes og blive frugtbar i Verden. Store anlæg for arbejdsomhed og vedholdende forfølgelse af høje mål, men netop kun hvis denne kraft fastholdes og føres af et egentligt skabende sind. En tilbøjelighed til vægelsind, ja ligefrem utilregnelighed, altså overfladiskhed, som man så passende kalder dette utiltalende aspekt af hendes art.

Og videre: En sørgelig hang til at holde sig til den knægt, der lover adspredelse, fremfor at følge den modent opklarede mand, der anviser helhed – aldeles uden at fatte det mindste af, hvad hun gør. Dum, som hun er – i dette lune.

Hvoraf naturligvis følger: Tungsindets tømmermænd og det menneskelige, alt for menneskelige, forsøg på at bedre ubehaget gennem fattigt fornyet, viljessvag beruselse og indsigtsløst raseri.

Kender du typen?

Hovedsagen er at holde sig til teksten – og derfra gå egentligt radikalt til værks.

Crowleys egen gengivelse af I Chings 17. heksagram ser sådan her ud – og kan, nu hvor vi hastigt nærmer os en afslutning, passende stå som manende indskærpelse og opmuntrende anvisning på retmæssigt blussende udlevelse af Ildronningens anlæg:

*

10, 2, 3

De talkort, som Dronningerne hersker over, er altid 10’ere, 2’ere og 3’ere. For Stavenes Dronnings vedkommende drejer det sig, som den vakse har forstået ud fra ovenstående forklaring, om 10 Bægre, 2 Stave og 3 Stave – altså, Mæthed, Herredømme og Dyd, hvilket for eksempel kan udlægges sådan, at Dronningens opgave er at rejse gennem disse tre kort og finder sammenhængen i dem: Altså, viljefast at forfølge Fiskenes gåde ved faktisk at blive mæt, at nedlægge svagheden i sig selv ved at befæste ildens herredømme med tordenstavene i begge hænder for så endelig, til rette tid, lykkeligt opvågnet som sig selv, at fornemme lotusblomsten foldes solbeskinnet ud fra eget dyb, så tørt og vådt faktisk erfares som andet og mere end modsætninger.

Go ride that Leopard !

Kærlighed er Loven, kærlighed under vilje