Vær på vagt

En tale til ungdommen, fremført for gymnasieelever.

Jeg vil nu indbyde jer til sammen med mig at gå ind i et særligt rum, et helligt rum, hvor der kan tales mere højtideligt og også mere ærligt end, hvad der ellers er almindeligt blandt folk, som de er flest. 

Hovedsagen er, at jeg vil tale til jer som et vågent menneske til sine vågne medmennesker.

Jeg har ingen autoritet over jer. Jeg siger bare dét, der falder mig ind, og taler til jer, som det jeg er. Så brug, hvad I kan, og lad resten ligge. 

Det første og vigtigste er, at jeg gerne vil lykønske jer. Jeg vil gerne lykønske jer, fordi I lige nu befinder jer i den del af jeres liv, hvor lysten til at leve et eventyrligt liv er stærkest til stede – og kan føre jer i et utal af spændende retninger.

De valg, I træffer nu; det liv, I lever nu, vil blive afgørende for de mennesker I bliver til. 

Det siger jeg ikke for at gøre jer ængstelige for fremtiden. Den véd jeg intet om. Jeg siger det heller ikke for at fortælle jer, at I da sørme lige må sørge for at være umådeligt omhyggelige med at finde ud af, hvilken slags uddannelses- og arbejdsvej I skal vælge for at skabe jer et såkaldt godt liv – hvilket for de fleste mennesker øjensynligt er at trille zombieagtigt rundt i hamsterhjulet.

Nej, det er ikke den slags valg, og det er ikke den slags liv, jeg taler om. Jeg taler om noget andet. Jeg taler om den lyst og om den vilje, som findes i jeres eget dyb, og som er vildere, mægtigere og skønnere end alle denne verdens såkaldt fornuftige overvejelser omkring, hvordan man mon skal skrabe sine penge sammen. 

Lad mig fortælle jer noget sandt: Jeres uddannelsesvalg vil ikke afgøre jeres liv. Det vil forme det, klart nok. Men det vil ikke afgøre det, for – og her kommer den sandhed, jeg vil sige jer – intet kommer til at gå, som I kan forestille jer det. 

Livet vil bruge jer som kastebolde – og verden vil lege flittigt med jeres sjæle. I vil blive overraskede. I vil blive forvirrede. I vil blive ophøjede i henrykkelse – og flået i stykker af sorg, for I vil opleve, at alting er foranderligt, både omkring jer og i jer.

Derfor er det væsentligste, I kan vælge, ikke, hvad der sådan lige skal ske, når I forlader gymnasieskolen, men derimod hvilken slags mennesker I vil være midt i alt dét, der kommer til at ske – og som I endnu intet véd om og aldrig vil kunne kontrollere.

Hvad mener jeg med det? Jeg mener, at det med os menneskedyr er sådan indrettet, at hver enkelt af os er sin egen. Vi er, hvis altså vi tør være det, helt vildt forskellige – og får faktisk ikke særlig meget ud af at sammenligne os med hinanden. For vi er på egne eventyr.

Vores liv er i en meget radikal forstand vores eget, og vi har ingen andre end os selv til at tage ansvar for det. Det betyder ikke, at vi ikke kan hjælpe hinanden. Det kan vi – hvis altså vi forstår, at den bedste hjælp man kan give et andet menneske, ikke er at plapre alt for meget op om alt sit eget, men derimod blot at råde den anden til at undersøge sig selv, at være sig selv og at blive til sig selv – med alt, hvad dette indebærer, også prisen, for der er en pris. Det vigtige er, at jeg er ikke dig, og du er ikke mig. Så hvad med, at du er dig, og jeg er mig?

Det lyder enkelt, og det er enkelt. 

Men så alligevel ikke. Hvorfor ikke? Hvorfor er det ikke enkelt blot at være sig selv og have det godt med det? 

Grunden til, at det ikke er enkelt bare at være sig selv og udleve sit eget eventyr er, at denne verden, ganske enkelt, er fuld af kræfter, som vil forsøge at hindre jer i at gøre den slags vanvittige ting, der skal for at opdage sig selv, fordi de hellere ser, at I bliver tilfredse med at være arbejdsomme bipersoner, lydige slaver og hurtigløbende zombiehamstere i samfundssindets velsmurte maskineri. 

Kort sagt: Det bliver ikke let. Det bliver ikke let at blive til sig selv, og – det er den gode nyhed – det skal det faktisk heller ikke være. Det skal faktisk være svært. For ellers var det jo ikke et eventyr. Og det er det. 

Jeres liv er en fortælling – med en foreløbig ukendt forfatter, og I finder kun fortællingens mønster ved at være vågne. Det bliver I ved at finde ud af, hvad I virkelig vil.

Jeg læste engang et godt råd, som jeg gerne vil give videre til jer. Det stammer fra et teaterstykke for marionetdukker, som Karen Blixen har skrevet, og som hedder Sandhedens Hævn – fordi det handler om, hvor galt det går, når man gør vold imod det virkelige.

Men altså, i det her teaterstykke er der en særlig replik, som indrammer hele historien. Ordene kommer ud af munden på en livsklog heksekvinde, der holder af at sige tingene, som de er. De lyder sådan her:

Nogle Mennesker gør andet, end de har Lyst til og glemmer, hvad de selv er. Tag jer endelig i agt for dem. 

Hvorfor siger heksen sådan? Det gør hun, fordi det er sandheden. Der findes mennesker, umådeligt mange mennesker, som gør andet end dét, de har lyst til – og fordi de gør det, lever de med en skummel bitterhed i sig, som får dem til at ødelægge livet – og lysten – i de mennesker, der er omkring dem, og som de skaffer sig magt over som en erstatning for de længsler, de ikke selv fik udlevet. 

Dette er vitterligt den farligste slags mennesker, der findes. Drop dem, så tidligt som muligt. Just f*cking undo it.

Opsøg i stedet en anden slags mennesker. Find dem, der gør jer levende – og lader lysten blusse op, så livet bliver stort og vildt og vigtigt. 

Det har I gode muligheder for at gøre. For I er unge. Instinktet er lyslevende i jer. Det eneste, I skal gøre, er faktisk at lytte – at lytte efter stemmen i jeres eget blod, som kalder på jer og synger gennem jer om et liv, der ikke handler om at være dygtig og fornuftig, men om at blive virkelig ved at finde sin snævre sti – og opsøge sin grænse.

Jeg nærmer mig min afslutning. Som det sidste vil jeg gerne læse et lille digt for jer. Det hedder Det leende hjerte / The Laughing Heart, og er skrevet af den amerikanske digter – og livsglade drukkenbolt – Charles Bukowski.

På dansk kunne det lyde sådan her:

Dit liv er dit liv.
Lad det ikke blive banket ned i klam underkastelse.
Vær på vagt.
Der er udveje.
Der er lys et sted.
Måske er det ikke meget lys, men
det overvinder mørket.
Vær på vagt.
Guderne vil tilbyde dig muligheder.
Kend dem. 
Tag dem.
Du kan ikke overvinde døden, men
du kan overvinde døden i livet, nogle gange.
Og jo oftere du lærer at gøre det,
jo mere lys vil der være. 
Dit liv er dit liv. 
Kend det, mens du har det. 
Du er vidunderlig.
Guderne venter på at fryde sig – i dig.

Med de ord vil jeg gerne gentage den lykønskning, som jeg begyndte med. Til lykke! Til lykke, for Satan, med muligheden for at tage dristigt afsted på egne eventyr.

Jeg lover jer én ting: Det bliver ikke kedeligt – hvis altså blot I får lært at gøre, hvad I for alvor vil, og lader andre gøre det samme. God fornøjelse, for Helvede!

* * *