Og det er nok

*
Beauty and strength, leaping laughter and delicious languor, force and fire, are of us
Liber AL vel Legis: 2,20
*

Som eksempel på, hvordan vi ruller her i butikken bringes her et vennebrev til en nyudklækket lillesøster, hvis indhold er af så almen art, at det uden videre kan tilegnes enhver af vore.

Kære Søster Ildkaret

Gør hvad du vil skal være Lovens helhed

Ja, du glemte jo dit diplom i går – og godt for det. Som belønning for din fine forglemmelse, får du her et bette brev fra Bror Hønes butik. 

Foruden brevet får du, som du ser, en lille håndfuld gaver – og dit selvskraldede myntebundt, thi også det havde du i din begejstring glemt.

Selve gaverne vil jeg gerne fortælle dig om mundtligt. For, som du véd, alt det her er jo egentlig en stilfærdigt mundtlig kunstart, hvor skriften – og den skrivende – altid skal vide, at klyngerne af ord ikke er selve sagen, men blot ét af midlerne til at lade den slags væske strømme & blusse, som kan forvandle flimrende sind til Jordens lykkeligt askeklædte børn. 

Denne omstændighed – at det afgørende ikke findes i ordene, men i rummene imellem dem – gælder i sagens natur også for den mundtlige udveksling. Det egentligt væsentlige kommer ikke ud af et andet menneskes mund, men meddeles én til én i eget kammer. 

Med rette belæres vi her i Den Hvide Skoles klasseværelse om at ære, optræne og udleve fire magiske dyder, hvorudfra en femte siges at kunne fremstå og forædles.

Disse fire, elementære dyder, som enhver magiker arbejder på at forankre i sit væsen, er som nævnt: 

  • At turde – som knytter sig til Ilden og dermed Løvens tegn
  • At ville – som knytter sig til Jorden og dermed Tyrens tegn
  • At vide – som knytter sig til Luften og dermed Vandbærerens tegn
  • At tie – som knytter sig til Vandet og dermed Skorpionens tegn

De er i sagens natur alle fire lige væsentlige. Kvadratet skal samles efter kunstens regler, så Pyramidens fundament er sikkert, når spidsen rejses mod Himlen – for at gennembore dens slør og ende i det store hav deroppe. 

Og spidsen – spidsen er den femte magiske dyd → At tage afsted

At tage afsted betyder ganske enkelt at gøre alvor af sagen, altså at rette sin fulde kraft mod det største værk, der findes, nemlig at blive til den, man er. Og det var sådan set, sådan cirka, bare dét, vi gerne ville sige. 

Og så forøvrigt: Jeg nævnede den britiske digter William Blake og gengav en strofe fra hans digt Jerusalem (som jo er byen med de fire porte!). Nu har jeg lyst til at skrive denne strofe til dig. Måske du kan bruge den til noget. Den handler om sådan én som dig – et menneske, hvis lyst og længsel er at leve og ånde i Ildens underfulde nærhed. 

I det sted, hvor vi nu træder ind i digtet, taler/synger/råber jeg’et til Verden – og kræver uforfærdet sin ret til at erfare selve sagen:

Bring me my bow of burning gold!
Bring me my arrows of desire!
Bring me my spear: o clouds unfold!
Bring me my chariots of fire!
*
I will not cease from mental fight;
Nor shall my sword sleep in my hand
Till we have built Jerusalem
In England’s green and pleasant land

England – det betød for William Blake lige her, for han var englænder. Og det betyder selvfølgelig det samme for dig: Din hellige by skal bygges lige her, eller lige dér, hvor du er. For alt, hvad du har og er, bærer du med dig – og det er nok. 

Spørg frit om gavernes symbolske indebyrd, hvis du får lyst – og vi vil på vanligt strømmende vis give dig antydningen af et svar.

Kærlighed er Loven, kærlighed under Vilje

Bror Høne, Søster Adileh og Magister P*G
Heksefabrikkens gyngestol,
torsdag den 5. januar 20223