Tag: Den tørre sti

Udgivet den

Hellige dykker

Metal-lyrisk henrykkelse uden hovedpine

* * * * *

Don’t smell the flowers, they’re an evil drug to make you lose your mind
– ‘Don’t talk to strangers’

Who calls us Thelemites will do no wrong 
– Liber AL vel Legis 1:40

* * * * *

Ting sker. Det ene tager det andet. Man flyder med. Det gælder stort set alt og alle. Kunsten er at forholde sig aktivt til dette flux – altså i samme bevægelse at modtage & formgive øjeblikket som en både givet og hidkaldt sag. Lige dér begynder magien.

Den anden dag dukkede der noget op, som bidrog til, at en længe anet sammenhæng pludselig blev særdeles klar – nu rider vi på rytmen og lægger lidt af sagen frem.

* * * * *

Læs videre “Hellige dykker”
Udgivet den

Vilje til sundhed


Orandum est ut sit mens sana in corpore sano / Man bør bede om et sundt sind i en sund krop – Decimus Junius Juvenalis

Yes there are two paths you can go by, but in the long run there’s still time to change the road you’re on – Robert Plant

Denne tekst kan med fordel læses i forlængelse af den forkyndelse af indoeuropæisk askese, altså viljefast, selvbekræftende hærdning og forædling af krop og sind, som jeg har fremlagt i essayet Mandstugt. Hvor Mandstugt  foruden et selvfortællende anslag om vinterbadning i en midtjysk sø, gennemgående var alment anlagt og holdt i en upersonlig tone, vil jeg her gå anderledes til værks og beskæftige mig mere direkte med min egen udvikling; altså med træk fra mit eget biospirituelle arbejde, der her skal stå som vidnesbyrd om, hvad en lille mand kan udrette med et vågent sind, en velvoksen vilje og lyse Guders gunst. Håbet er, at ordene vil kunne bidrage til at vække og nære stræbsom lyst i den velvilligt vågne læsers bryst. 

Lad den rette træde ind:

Læs videre “Vilje til sundhed”
Udgivet den

Mandstugt

Und dies Geheimniss redete das Leben selber zu mir. „Siehe, sprach es, ich bin das, was sich immer selber überwinden muss“ – Also sprach Zarathustra

αυγὴ ξηρὴ ψυχὴ σοφωτάτη καὶ ἀρίστη / Et lysglimt er den tørre sjæl, visest og bedst – Heraklit af Efesos

I vores landsby er der en sø. I årets kolde måneder bader jeg ofte i den. Jeg går altid roligt ud. Langsomheden er afgørende. Jeg véd, at hastværk ville forringe erfaringen. Når vandet dækker mit køn, står jeg lidt og mærker isningen i kødet. Jeg trækker stille vejret, forbinder mig med elementerne og kaster mig fremad. 

Omtrent sådan har jeg gjort i seks år, når lejligheden bød sig, og viljen var vågen. Jeg husker tydeligt begyndelsen. Ideen var ikke min egen, men blev det hurtigt. Det var en af den slags opfordringer, som hankønsvæsener altid har anvendt til at udprøve og ophøje hinanden: Kan du overvinde dig selv? For det kan jeg. 

Læs videre “Mandstugt”