Hun mindes fejden

Hun mindes fejden – den første i verden: En fyrigt fremmedartet skikkelse fra Vanehjem; hun kom til Asgård som en gæst og blev behandlet som en heks. Guldvejg kaldtes hun, det navn har dybe lag: den gyldne vej, den gyldne ånd, den gyldne drik. I hende simrede en viltert lysfyldt kraft – som kaldte på sin udløsning.

Dét så Den Høje med sit ene øje og mærkede sin egen drift mod blod og ild. Den vågnede ved hendes glitren. Kroppen fastholdt han med spyd som våde støttestave og antændte selvsikkert kvindekødet – som forventet. 

Tre gange brændte hun, tre gange blev hun født – og er endnu i live: Flammerne fremkaldte hendes væsen, Gudinden med de mange navne. Hejd kaldtes hun, blandt andet – det navn er helt vidunderligt: den strålende, den ærefulde, for stråleglans og æres fylde er sider af den samme, gode sag. Æren stråler som et blus i Verden! 

Hovedsagen er, at hun er kyndig ud i sære sager – spådomskunst og staves kraft, kort sagt; hun er en voldsom vølve og ejer den evigunge indsigt. Her i Norden kaldes denne kundskab sejd. Det er vores ord for altid unge kvindekræfter – og hun er Sejdens Frue. 

Da hendes egen slægt, de vise Vaner, forstod, hvad Aser havde gjort mod deres kvinde, mødte de samlet frem ved Asgårds gærde og bad om bod for overtrædelsen. Hærfaderen afslog selvsikkert og slyngede sit spyd mod fjendes hals. Dermed kom drabet ind i verden, og snart fór vise Vaner frem; de nedbrød Asers mure – med kampens sang fra helligt vrede struber.

Til sidst blev freden vundet; man gav hinanden gidsler som en pant på varigt venskab: Aser kom til Vanehjem, og Vaner drog til Asgård. Én af dem hed Freya; mange mener, hun er prægtig, nogle aner, hvad det indebærer, at hendes navn – netop – betyder Frue: Hun er den strålende Gudinde!

_________

Tekststykket stammer fra bogen Høstoffer, som er skrevet i fællesskab med Jesper B. Korndal og udgivet på Gentlemens Jockey Club i 2019.