Undergang // Ruin – 10 Sværd

Velkommen til niende afsnit af serien Årsrejse i Tarottens talkort. De foregående tekster kan findes under hovedsiden Tarot

. . . . . .

Gør hvad du vil skal være hele Loven

. . . . . .

11. – 20. juni

Dette er intellektets bund; Tvillingernes endemål, Sværdenes længe ventede sammenbrud – en solrig fuldbyrdelse af processen. Kortets navn er Undergang // Ruin. Dets formel lyder: Luft + Solen i Tvillingerne + 10. sfære.

Dybere kan der ikke styrtes:

Lad os som det første overveje kortets navn: Ruin. At ordet her er oversat med undergang skyldes en simpel beslutning om i disse tekster generelt at følge titlerne fra den danske udgave af Thoth-kortene – for ja, sådan nogle findes der (eftersigende).

Det gode ved ordet ‘undergang’ er dels, at det indikerer en bevægelse nedad, hvilket jo her netop er sagen; dels at det i et dansk dagligsprog har nogenlunde samme anvendelse som det engelske ‘ruin’: “The choice to follow this nasty prophet became his ruin” // “Valget om at følge denne stygge profet blev hans undergang”.

Det mindre træffende ved ordet ‘undergang’ er, at hele den dimension af det engelske verbum ‘ruin’, som handler om at noget bliver smadret, altså forvandlet til en ruin, ikke får samme tydelighed som ligger i det engelske ord, hvilket for eksempel kunne have været fremhævet ved at anvende et ord som ‘nedbrydning’, men hvor man så ikke havde æret dagligsproget i samme grad som med ‘undergang’.

Og nej, ‘ruin’ eller ‘ruinering’ er ikke en mulighed, for på dansk er denne metafor stivnet; at blive ruineret anvendes (desværre) udelukkende i et økonomisk perspektiv her hos os.

Det korte af det lange: Her følger vi titlen fra de danske kort – under stadig hensyntagen til dybderne i Crowleys eget ordvalg.

Dermed til sagen: Kongeriget, Malkuth, materiens sfære, vores hjem, den sidste Sephira; jordbunden her & nu, hvor alting, langt om længe, slutter, så det – når alt kommer til alt – igen kan blive nyt.

. . . . .

. . . . .

10-erne er en advarsel

Vi går til teksten:

These cards are attributed to Malkuth. Here is the end of all energy; it is away from the “formative world” altogether, where things are elastic. There is now no planetary attribution to consider. So far as the Sephira is concerned, it is right down in the world of Assiah. By the mere fact of having devised four elements, the current has derogated from the original perfection. The Tens are a warning; see whither it leads to take the first wrong step! (s. 187)

Altså: 10-erne og al deres væsen er manifestationer af energiens afslutning. Med konstateringen af, at vi her er helt og holdent på afstand af den formative verden, henvises der til den nyligt skildrede kabbalistiske inddeling af fire verdener:

Atziluth – den arketypiske verden
Briah – den kreative verden
Yetzirah – den formative verden
Assiah – den materielle verden

– som, blandt andet, svarer til systemets elementære skelnen mellem sjælens fire dele:

Chiah – guddommelig livskraft – Ild
Neshamah – sjælelig intuition – Vand
Ruach – bevidst intellekt – Luft
Nephesh – dyrisk grundlag – Jord

Det væsentlige er, at den formative verden nu er bag os – eller rettere, over os. Elasticiteten er et overstået stadie. Alting fæstnes.

Derfor finder vi ingen af de syv klassiske planeter som herskende himmellegeme her. Dette er Jordens sfære, uomgængeligt materiel.

Ordene er velvalgte: Ud fra selve den kendsgerning, at energiens strøm har delt sig i elementernes firklang, er den afveget fra sin oprindelige fuldkommenhed. Altså er 10-erne, som det, vanligt drilsk, udtrykkes, en advarsel: Sé bare her, hvortil det uvægerligt vil føre, hvis blot der tages det første (såkaldt) forkerte skridt.

. . .

Hendrick Goltius, 1616

. . .

Ikke helt uden håb

Efter den almene beskrivelse af 10-erne læser vi den indledende omtale af dagens særlige emne:

The Ten of Swords is called Ruin. It teaches the lesson which statesmen should have learned, and have not; that if one goes on fighting long enough, all ends in destruction.

Yet this card is not entirely without hope. The Solar influence rules; ruin can never be complete, because disaster is a sthenic disease. As soon as things are bad enough, one begins to build up again. When all the Governments have smashed each other, there still remains the peasant. At the end of Candide’s misadventures, he could still cultivate his garden (s. 187f).

Observationens sandhed er indlysende – og advarslen evigt aktuel: Hvis kampen ophøjes som enerådende og uophørligt princip ender alt, vitterligt, i ødelæggelse.

Ikke desto mindre er, som det anføres, dette kort ikke helt uden håb. Hvorfor? Fordi absolut ingen af vores idiotiske påfund (endnu) har vist sig i stand til at udslukke Solens livgivende indflydelse på vores blågrønne Verden.

Som det så vidunderligt klinisk udtrykkes:

. . . ruin can never be complete, because disaster is a sthenic disease . . .

Man lærer, mens man lever – hvis altså man vil: En sthenisk sygdom er, oplyser lægekunsten (altså internettet), en lidelse, der hidrører fra “a morbid increase of vital (especially cardiac) action”; hvilket med modersmålets ord jo for eksempel kunne kaldes en tilstand, der hidrører fra “en for stor Kraftfylde i Legemet”.

Den slags forstyrrelser kan, selvsagt, ikke vare evigt. Efter ophidselse og ødelæggelse følger nødvendigvis en ny tid – for den, der stadig står:

. . . As soon as things are bad enough, one immediately starts building up again. When all the governments have smashed each other, there still remains the peasant . . .

Forhåbentlig er det forståeligt: Alt dette er, i samme åndedrag, aldeles konkrete observationer af Verdens sædvanlige gang derude og antydninger af omsvingets lovmæssighed i den enkeltes højst personlige dyb.

Den litterære henvisning er klargørende: Candide er den alvorsmuntre fritænker Voltaires satirisk henkastede fabel fra 1759 om en optimistisk opdraget ynglings retningsløse zigzag-kurs gennem skæbnelivets talrige eventyr & ulykker, som – da alt endelig kommer til alt – tjener til at lære ham, hvad denne Verden egentlig er, og hvordan man bedst besinder sig på dens vilkår, nemlig ved flittigt og tålmodigt at hellige sig opdyrkelsen af sin egen have.

.

.

En sjælløs mekanisme

I den udfoldede beskrivelse af 10 of Swords længere inde i The Book of Thoth læser vi:

The number Ten, Malkuth, as always, represents the culmination of the unmitigated energy of the idea. It shows reason run mad, ramshackle riot of soulless mechanism; it represents the logic of lunatics and (for the most part) of philosophers. It is reason divorced from reality.

The card is also ruled by the Sun in Gemini, but the mercurial airy quality of the Sign serves to disperse his rays; this card shows the disruption and disorder of harmonious and stable energy.

The hilts of the Swords occupy the positions of the Sephiroth, but the points One to Five and Seven to Nine touch and shatter the central Sword (six) which represents the Sun, the Heart, the child of Chokmah and Binah. The tenth Sword is also in splinters. It is the ruin of the Intellect, and even of all mental and moral qualities.

In the Yi King, Sol in Gemini is the virtue of the 43rd Hexagram, Kwai, the Watery modification of the Phallus; also, by the interlacing interpretation, the harmony of these two same Trigrams.

The signification is perfectly harmonious with that of the Ten of swords. It represents the damping down of the Creative impulse, weakness, corruption, or mirage affecting that principle itself. But, viewing the Hexagram as a weapon or method of procedure, it counsels the ruler to purge the state of unworthy officers. Curiously, the invention of written characters to replace knotted strings is ascribed among Chinese scholars to the use of this hexagram by the sages. Gemini is ruled by Thoth; 10 is the key of the Naples Arrangement; and Apollo (Sol) is the patron of literature and the arts: so this suggestion might appear at least no less suitable to the Qabalistic correspondences than to their double emphasis on Water and the Sun.

Apart from this, however, the parallelism is complete (s. 208f).

Som vanligt fordøjer vi teksten en udskæring ad gangen.

Altså – anslaget: Her har vi kulminationen af idéens uformindskede energi; Sværdenes energi, luftens energi, intellektets energi. Ikke i sin ophøjelse, men i sin absolutte opblæstheds totale selvfornedrelse:

. . . reason run mad . . . ramshackle riot of soulless mechanism. . . the logic of lunatics and (for the most part) of philosophers . . . reason divorced from reality.

Ja, kodeordet er understreget: en sjælløs mekanisme; en menneskelig forstand adskilt fra virkelighedens væv – dér finder artens højtbesungne evne til at granske og erkende sit sikre bundpunkt i sit eget selvberusede sammenbrud. Vanvid og filosofi, to sider af den samme sag; evnen til selvbedrag er altid nær – som tænkningens tåbelige tvilling.

.

Auguste Rodin: Le Penseur, 1902

Solen, hjertet, barnet

Der cirkuleres og raffineres:

The card is also ruled by the Sun in Gemini, but the mercurial airy quality of the Sign serves to disperse his rays; this card shows the disruption and disorder of harmonious and stable energy.

Javist, her hersker Solen, men der er ikke desto mindre noget i luften: Merkur er, som brodertegnets hurtige Herre, vanligt udflyvende, på vingerne som flertydigt adspredende faktor – strålerne forstyrres, samklangen brydes; kraften er utilregnelig.

Se blot – igen – på billedet, og overvej, hvad her bevidnes:

. . . . . . . . . .

. . . . . . . . . .

The hilts of the Swords occupy the positions of the Sephiroth, but the points One to Five and Seven to Nine touch and shatter the central Sword (six) which represents the Sun, the Heart, the child of Chokmah and Binah. The tenth Sword is also in splinters. It is the ruin of the Intellect, and even of all mental and moral qualities.

Så enkelt og anstødeligt: Solen, hjertet, barnet – sværdet i midten sønderbrydes, så ordene kan opfyldes i den enkeltes egen undergang:

Alle, der griber til sværd, skal falde for sværd

Ikke en trussel, men et løfte: Alt dette får en ende – så enhedens erfaring, igen, kan begynde.

. . . the ruin of the Intellect, and even of all mental and moral qualities . . .

.

.

Kwai

Forvirret? Forhåbentlig. Nu bliver det rigtig godt:

In the Yi King, Sol in Gemini is the virtue of the 43rd Hexagram, Kwai, the Watery modification of the Phallus; also, by the interlacing interpretation, the harmony of these two same Trigrams.

Yi King – nutildags oftest stavet og udtalt I Ching – er den kinesiske visdoms ældgamle, komplekst ærefrygtindgydende orakelbog, hvis titel typisk gengives som Forvandlingernes bog.

Bogen er en samling varselstekniske beskrivelser af 64 figurer af ovenstående art; altså seks linjer, der enten er brudte eller ubrudte. Systemet fungerer sådan, at disse figurer – heksagrammer kaldes de (fordi der er seks linjer i dem) – fremkommer gennem en (selvfølgelig) sindrig procedure, hvor der udtrækkes en mængde (såkaldt) tilfældige, Yin- eller Yang-mærkede røllike-stave eller kastes et nærmere defineret antal mønter, hvorudfra figurernes binære mønstertegninger opstår. Den interesserede anbefales at begive sig ud på det oceaniske internet og/eller anskaffe sig et eksemplar af bogen.

Det væsentlige er, at Aleister Crowley var særdeles hjemmevant i og meget betaget af Forvandlingernes bog; ja, det fortælles ligefrem, at han i forbindelse med praktisk varselstagning faktisk væsentligt oftere anvendte denne teknik end den hjemlige Tarot – der i højere grad gjorde tjeneste som almen tankestruktur end som praktisk orakulært redskab.

Et tydeligt udslag af denne interesse for den kinesiske visdom er, at vi undervejs i The Book of Thoth af og til støder på jævnførelser af denne art, hvor det heksagram, der ifølge Crowleys kabbalistiske logik modsvarer et vist kort i Tarotten, anvendes som fremkaldervæske for forståelsen af sagens dybere sammenhæng.

Godt, godt – her drejer det sig om heksagram 43, hvis navn er Kwai. Crowleys egen(sindige) gendigtning af dets grundtekst lyder sådan her:

THE KWAI HEXAGRAM

Water of Lingam

KWAI: Cutting off; displeasure; front thy foe;
but show reluctance due in acting so.
Lay well thy plans before the march begins.
Seek loyal friends and have no fear of gins.
Fight on alone; persistant courage wins!
Defeated, acquiesce – smiles conquer grins.
Uproot small men like purslane – tan their skins;
Cut off is he – and evil his end be!

.

.

At rense staten for uværdige embedsmænd

Weiter geht’s:

The signification is perfectly harmonious with that of the Ten of swords. It represents the damping down of the Creative impulse, weakness, corruption, or mirage affecting that principle itself. But, viewing the Hexagram as a weapon or method of procedure, it counsels the ruler to purge the state of unworthy officers.

Tungen skal holdes (u)sædvanligt lige i munden, velvidende at Mester Bæst både lever, ånder og foregriber døden gennem de øjensynlige modsætningers gensidige forløsning: På den ene side fremviser kortet og heksagrammet begge en afdæmpning og udtømning af den kreative impuls; på den anden side angår de netop den slags fremstød, der skal til for at håndtere en sådan fornedrelse af den oprindelige energi:

. . . to purge the state of unworthy officers . . .

At rense staten for uværdige embedsmænd – hvad betyder det? Et livsnært, intuitivt bud kunne være, at vi her – i billedets fulde betydning – atter vender os mod egen jordbund og gør, hvad vi nu kan for at befordre de rette væksters trivsel ved viljefast udrensning af alt, der viser sig som mindre værd i vores have.

. . . . . .

. . . . . .

Hvad var det nu, profeten skrev?

Nu er vi dér næsten:

Curiously, the invention of written characters to replace knotted strings is ascribed among Chinese scholars to the use of this hexagram by the sages. Gemini is ruled by Thoth; 10 is the key of the Naples Arrangement; and Apollo (Sol) is the patron of literature and the arts: so this suggestion might appear at least no less suitable to the Qabalistic correspondences than to their double emphasis on Water and the Sun.

Apart from this, however, the parallelism is complete.

Her bliver det i sandhed kompakt. Vi forsøger os (for alles skyld) med en klargørende parafrase i numerisk orden:

1) I Kina siges selve skriften som tegnsystem (åbenbart) at være opfundet med afsæt i anvendelse af dette heksagram – som en afløsning af et ældre, mere primitivt kommunikationssystem, hvor man anvendte knyttede snore til formidling af simpelt indhold.

2) Tvillingernes tegn er, i sin helhed, behersket af Merkur, som i sin egyptiske form, Thoth, kendes som skrivekunstens (og dermed magiens) ophavsmand – hvorved der fremstår en indre betydningsmæssig sammenhæng mellem det kinesiske heksagram 43 og det europæiske Tarotkort Ruin.

Ok?

3) Denne sammenhæng fæstnes yderligere i kraft af 10-tallets grundpræg, der kendes som selve hovednøglen i Crowleys opstilling af talrækkens mystiske indebyrd i det tidligere omtalte Napoli-arrangement.

4) Hertil kommer, at den solrige Herre Apollon i den græske billedverden står som litteraturens og kunstens skytsgud – og dermed fremviser en hjemlig myto-kabbalistisk sammenføjning af sol & skrift, der (i kosmisk forskudt symmetri) snildt kan jævnføres med de kinesiske vismænds tydning af skrivefærdighedens ophav i den bevidste håndtering af heksagram 43 . . .

Skrivekunstens ophav i intellektets sammenbrud – agtsomt bevidnet i Øst og Vest?!

Krystallisk konsistent eller/og rablende? Oh, yes – hvad var det nu, profeten skrev?

The Tens are a warning; see whither it leads to take the first wrong step!

. . . reason run mad . . .

Det bedste er ustandseligt at hylde solen, overgive sig til foreningen, omsmede sine våben, adlyde stemmen – og ivrigt gå i haven (også når det regner):

For I am divided for love’s sake, for the chance of union

.

. . . . .

Kærlighed er Loven, kærlighed under vilje

. . . . .

..

Næste afsnit handler om 2 Bægre og kan læses her.




Kan du lide det, du har læst? Støt mit arbejde!

Via PayPal:


Eller MobilePay:



2 Replies to “Undergang // Ruin – 10 Sværd”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *