Fred // Peace – 2 Sværd

Velkommen til afsnit 19 af serien Årsrejse i Tarottens talkort. De foregående tekster kan findes under hovedsiden Tarot

* * *

Gør hvad du vil skal være hele Loven

* * *

23. september – 2. oktober

Dette er Vægtens optakt; sindsroens viljestærke befæstning i det kardinale lufttegns anslag. Kortets navn er Fred // Peace. Dets formel lyder: Luft + Månen i Vægten + 2. sfære.

Vi er i Kronens nærhed:

Chokmah – den faderlige visdoms fremstød; Herrens rene vilje, udført i handling:

These cards refer to Chokmah. From the point of view of the ordinary person, Chokmah is really No. I and not No.2, because he is the first manifestation; Kether is completely concealed, so that Dobody knows anything about it at all. Hence, only on reaching the Deuces does an element appear as the element itself. Chokmah is uncontaminated by any influence; therefore the elements here appear in their original harmonious condition.

*

Et udgangspunkt, ikke et resultat

I forlængelse af de almene ord læser vi denne højspændte beskrivelse af Sværdenes 2-er:

The Two of Swords was formerly called the Lord of Peace Restored; but this word “restored” is incorrect, because there has been no disturbance. The Lord of Peace is therefore a better title: but it needs thinking hard to work this out, since the Sword is so intensely active. It may be helpful to study the Essay on Silence (p. 120) for a parallel: the Negative Form of the Positive Idea. See also the Essay on Chastity (Little Essays toward Truth, pp. 70~4) which concludes: Sir Knights, be vigilant: watch by your arms and renew your oath; for that day is of sinister augury and deadly charged with danger which ye fill not to overflowing with gay deeds and bold of masterful, of manful Chastity.

Witness also Catullus: domi maneas paresque nobis Novem continuas futationes.

Nor does he misunderstand the gesture of Harpocrates; Silence and Chastity are isomers.

It is all one case of the general proposition that the sum of the infinite Energy of the Universe is Zero.

Og vi begynder, forstandigvis, ved begyndelsen: Når Crowley skriver, at kortet førhen kaldtes ‘the Lord of Peace Restored’, henvises der til dets titel i den magiske orden The Hermetic Order of the Golden Dawn, som han i sin ungdom var medlem af og sidenhen gjorde sig til hovedaktøren i ødelæggelsen af, da han i sin bestræbelse på at udbrede det glade budskab (og trykke på forbudte knapper) valgte at udgive en række af ordenens hidtil hemmeligholdte tekster. Alt det kan man for eksempel læse mere om i Richard Kaczynskis fortræffelige mursten Perdurabo: The Life of Aleister Crowley.

Her holder vi os til hovedsagen: I Crowleys Tarot til den nye tidsalder er ordet ‘restored’ udeladt af fredskortets titel af den simple årsag, at den tilstand, som kortet bevidner er én, hvor freden aldrig har været brudt. Altså: et udgangspunkt, ikke et resultat.

. . . but it needs thinking hard to work this out, since the Sword is so intensely active . . .

*

Samstemmige udtryk

Herefter følger pensumangivelserne, som begge er tekster, der stammer fra samlingen Little Essays Toward Truth, hvori den modne mester udkrystalliserede sin tænkning i, hvad der vel nok kan kaldes, dens mest rene, sammentrængte form. Alle bogens tekster bærer simple titler, som henviser til de primærfænomener, de angår og sigter mod ret forstået udlevelse af – altså, for eksempel, Tavshed og Kyskhed.

For Tavshedens vedkommende drejer det sig, som det så venligt anføres, om en tekst, der er medtaget i det ‘appendiks’, som befinder sig midt i (ja, midt i) The Book of Thoth, hvor læseren finder en lille række kernetekster fra andre af Crowleys værker, som skønnes afgørende for forståelsen af bestemte aspekter af Tarotten. Om indholdet af denne tekst er det – sjovt nok – passende at tie. Hver enkelt kan, hvis viljen byder det, selv bladre sig vej lægge øjnene på ordene.

Den anden tekst, der henvises til, som rummer Crowleys fremstilling af den ridderlige kyskheds egentlige betydning, er ikke medtaget i The Book of Thoth og må derfor – som alt, hvad der er virkelig vigtigt – opsøges på egen hånd. Lidt vanskeligheder skal der jo være på Vejen.

Hovedsagen er dette: Kyskhed & tavshed er, thelemisk betragtede, to sider af samme, lykkelige sag – altså, samstemmige udtryk for den stræbendes vilje til selvstændig fuldbyrdelse af Værket:

Chastity may thus be defined as the strict observance of the Magical Oath; that is, in the Light of the Law of Thelema, absolute and perfected devotion to the Holy Guardian Angel and exclusive pursuit of the Way of the True Will.

. . .

This is the true idea of Silence; it is our Will which issues, perfectly elastic, sublimely Protean, to fill every interstice of the Universe of Manifestation which it meets in its course. There is no gulf too great for its immeasurable strength, no strait to arduous for its imperturbable subtlety.

Ok?

Mandig kyskhed

Tilbage til teksten: Crowleys selvcitat fra Chastity er værd at hæfte sig ved, for ordene udtrykker i eventyrlig klarhed selve den thelemiske doktrin i sin rene, aktive form:

Sir Knights, be vigilant: watch by your arms and renew your oath; for that day is of sinister augury and deadly charged with danger which ye fill not to overflowing with gay deeds and bold of masterful, of manful Chastity.

Den magiske ed er selve sagen. Alting angår aflæggelsen af løftet om bestandighed i Værket; visheden om, at alle, absolut alle, dage må udfyldes & opfyldes af muntert overstrømmende lyst til dåd i modigt mandig kyskhed.

Javist, ordet er drilsk: Kyskhed henviser i almindelighed til en hæmmet tilstand – en (potentielt sygelig) tilbageholdelse af kønnets energi. Her sigtes der, åbentlyst, mod noget andet – nemlig mod selve energiens kanalisering, altså den bevidst ensporede tilretning af kraften mod et mål, der er så virkeligt, at alt andet må visne.

Og hvad betyder det så? Med latinkyndig diskretion opmuntres den læsende til selv at indleve sig i sagen ved at meditere over elskovsdigterens ord:

. . . domi maneas paresque nobis novem continuas futationes . . .

Ja, netop: Latin er et tryllesprog, som den indviede kan bruge til at hviske & tiske, så den, hvis lyst til indsigt er tilstrækkeligt svulmende, selv vil forstå at søge, opleve og finde. Altså: Den rette træder ind – and all that mysterious Jazz.

Her har vi (som så ofte) tre muligheder:

1) Læseren kan faktisk (noget) latin og har derfor allerede forstået (noget af) ordlyden, ja måske endda fornemmet (noget af) indebyrden.
2) Læseren er vaks i kasketten og benytter sig fluks af internettets mirakuløst merkuriale muligheder.
3) Læseren lader lystigt blikket glide videre og indtager – om lidt – frimodigt ordene i fordansket form:

Hermaphrodite endormi, Louvre

*

. . . Bliv hjemme, og forbered dig på ni gennemknepninger . . .

*

Ja, det står der (sgu) sådan cirka – og det er ganske vist: Så klar i spyttet var Catul, og så – skal vi bare sige – utilsløret er Crowleys opmuntring til muntert mandig kyskhed. Tilbageholdende var han aldrig. For den rene findes der intet urent. Eller – som det fromme rimprog så træffende lyder: Den, der har ører, kan høre.

Artemisia Gentileschi: Maria Maddalena

*

Summen af den uendelige energi

Dermed er vi ved afslutningen af denne uvanligt omfattende første del af kortbeskrivelsen:

Nor does he misunderstand the gesture of Harpocrates; Silence and Chastity are isomers.

It is all one case of the general proposition that the sum of the infinite Energy of the Universe is Zero.

Med ‘han’ menes der, givetvis, den omtalte ædelmodige ridder; altså undtagelses-individet, som har besluttet sig for at udleve den vanskeligste kunst af dem alle – nemlig modsætningernes fuldbragte forening, ikke blot som idé, men som erfaring.

Harpokrates’ gestik: Dermed henvises vi til billedet af den egyptiske gudemagt for stilhedens indvielse, hvis finger er dydigt hævet mod læben – ikke for at begrænse, men for at retlede den kraft, som kan forvandle skændighed til guld.

Og nu bliver det så – naturligvis – bogstavelig talt ubegribeligt: Gådens opklaring er, nødvendigvis, absolut ordløs: Summen af den uendelige energi er nul.

Forstår vi dét, er vi (vist nok) ved Vejens ende – hvor alting vil begynde.

*

I brudekammerets blide belysning

I den specifikke beskrivelse af Fredens indebyrd længere inde i Tahutis muntre billedbog læser vi denne beskrivelse:

This card is ruled by Chokmah in the Element of Air. This suit, governing all intellectual manifestations, is always complicated and disordered. It is subject to change as is no other suit. It repre sents a general shaking-up, resulting from the conflict of Fire and Water in their marriage; and proceeds, when Earth appears, to crystallization. But the purity and exaltation of Chokmah are such that this card manifests the very best idea possible to the suit. The energy abides above the onslaught of disruption. This comparative calm is emphasized by the celestial attribution: the Moon in Libra.

The Moon is change, but Nature is peaceful; moreover, Libra represents balance; between them, they regulate the energy of the Swords.

In the card appear two swords crossed; they are united by a blue rose with five petals. This rose represents the influence of the Mother, whose harmonizing influence compounds the latent antagonism native to the suit. The Rose emits white rays, producing a geometrical pattern that emphasizes the equilibrium of the symbol.

Fra begyndelsen: Chokmah i Luften – altså, Faderens impuls i Sønnens element. Sværd-suiten angår, som vi véd, alle de intellektuelle manifestationer og er derfor, anføres det, altid kompleks, altså særdeles sammensat, og uordnet. Hvorfor? Fordi det menneskelige tankeliv, ganske enkelt, er det mest utilregnelige, der overhovedet kan – tænkes (pun very much intended).

Elementært betragtet hidrører denne ustabilitet fra Luftens ophav som barn af foreningen mellem oprindelsens to modstridende grundkræfter – Ilden og Vandet, der sammen avler Vindens flakkende, flagrende Prins, hvis ridderfærd skal føre ham fra dårskab til dristighed og dristighed til dårskab, indtil han endelig forenes med Kongerigets smudsigt smukke, dygtigt opvakte Prinsesse og ender som sig selv – i Træets Krone, så alting atter kan blusse frit.

Men altså, fasthold, ved alle hellige Magter, dette: Luften er uhåndgribelig, sindet er hvileløst, foranderligt, uroligt; tankerne snakker, snakker, snakker – og Viljen drives hid & did, indtil den endelig udkrystalliseres i Jord.

I indledningen af kapitlet om Sværdet i anden del af den lille bog Book IV (billig, billig: køb, køb), hvori alle magikerens redskaber skildres og tydes, læser vi denne (allerede tidligere anførte) klargørende sætning, som med fordel kan holdes for øje, når emnet er af luftig art:

The Magick Sword is the analytical faculty; directed against any demon it attacks his complexity. 

Only the simple can withstand the sword. As we are below the Abyss, this weapon is then entirely destructive.

Og lidt længere henne i samme tekst udhæves henstillingen yderligere:

The Sword or Dagger is attributed to air, all-wandering, all-penetrating, but unstable; not a phenomenon subtle like fire, not a chemical combination like water, but a mixture of gases.

The Sword, necessary as it is to the Beginner, is but a crude weapon. Its’ function is to keep off the enemy or to force a passage through them – and though it must be wielded to gain admission to the palace, it cannot be worn at the marriage feast.

At hæve og at sænke skærpet stål til rette tid og sted, dér har vi gåden. Dens indre rummer selve saligheden som indtrængende erfaring. Ved slottets murværk stimler fjenderne sammen. Nedkæmp dem uden tøven – men husk, for alt i Verden, hvorfor vi er her: I brudekammeret blide belysning bæres der ingen våben.

*

Månen i Vægten

Tilbage til grundteksten:

But the purity and exaltation of Chokmah are such that this card manifests the very best idea possible to the suit. The energy abides above the onslaught of disruption. This comparative calm is emphasized by the celestial attribution: the Moon in Libra.

The Moon is change, but Nature is peaceful; moreover, Libra represents balance; between them, they regulate the energy of the Swords.

Altså: Her aner vi Sværdenes sande oprejsning i Fredens harmoniske forening af det, der set hernede fra, må kaldes modsætninger, men som deroppe vitterligt (blot) er underfuldt vekselspændte vibrationspunkter i den samme virksomt hvilende enhed.

I essayet Truth, der ligeledes stammer fra Little Essays Toward Truth, udskænkes denne ophævelse af tanken som almen doktrin:

And this is the great Mystery of the Supernals that are beyond the Abyss. For below the Abyss, contradiction is division; but above the Abyss, contradiction is Unity. And there could be nothing true except by virtue of the contradiction that is contained in itself.

Alt dette understreges, som rejseføreren stedvant bemærker, af den himmelske tilskrivning: Månen i Vægten – altså den instinktnært opmærksomme, følsomt foranderlige kvindemagt tilstedeværelse i det viljestærkt hjertenære, maskulint mentale tegn, hvis herskende guddom er selveste Skønhedens Frue, Venus. Dette er vigtig visdom: Mandens våben, omkranset af Gudinder; kun sådan tjener stålet sit sande formål.

Ja, netop Månen, som vi kan se hende, udtrykker bevægeligt & ligevægtigt, aldeles uden katastrofer, selve foranderlighedens vilkår: At alting drejer – fredeligt – rundt & rundt.

*

Symbolets ligevægt

Og dermed støder vi frem mod vores udløb i beskrivelsens afsluttende ord – der, som så ofte før, peger på selve billedet:

In the card appear two swords crossed; they are united by a blue rose with five petals. This rose represents the influence of the Mother, whose harmonizing influence compounds the latent antagonism native to the suit. The Rose emits white rays, producing a geometrical pattern that emphasizes the equilibrium of the symbol.

Ja, netop: Sværdene er roligt krydsede, hemmelighedsfuldt forenede bag den blålige roses blade. Svaret leveres ganske ligefremt: I denne blomst ser vi den store Moders gunstigt givende & krævende indflydelse på sindets stål og tankens blæst. Fra rosen udgår hvide stråler, hvori en sirligt sindrig symmetri fornemmes, som uden ophør, her & dér, fremviser fredens klare tegn i udjævningens sejr – mens denne Verdens møller maler.

Kærlighed er Loven, kærlighed under vilje

*

Næste handler om 3 Sværd og kan læses her.

*

2 Replies to “Fred // Peace – 2 Sværd”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *