Luksus // Luxury - 4 Bægre - Stenblomster

. . . .

Velkommen til tolvte afsnit af serien Årsrejse i Tarottens talkort. De foregående tekster kan findes under hovedsiden Tarot.

. . . . . .

Gør hvad du vil skal være hele Loven

. . . . .

12. juli – 21- juli

Dette er Krebsens udmunding – vandets opblandede manifestation i firklangen. Kortets navn er Luksus // Luxury. Dets formel lyder: Vand + Månen i Krebsen + 4. sfære.

Vi er nu i den sanselige Verden – under afgrunden:

Nådens rum, den joviale Faders dagklare rige – Olympens smilende Herre, mild & munter, godvilligt givende; 4-tallet er, som vi erindrer, hans himmellyse lyst & lov:

These cards are attributed to Chesed. The connection between the number Four and the number Three is extremely complex. The important characteristic is that Four is “below the Abyss”; therefore, in practice, it means solidification, materialization. Things have become manifest. The essential point is that it expresses the Rule of Law (s. 179).

. . . .

. . . .

Sanselighedens sager

I forlængelse af den almene indkredsning af firklangen følger, som altid, en kortfattet udspecificering af de enkelte elementers grundpræg. Vandets 4 Bægre skildres her i umiddelbar forlængelse af og dermed i eksplicit sammenligning med Ildens 4 Stave, så for at få sammenhængen frem gengiver vi her beskrivelsen af begge kort:

In the Wand suit, the card is called Completion. The manifestation promised by Binah has now taken place. This number must be very solid, because it is the actual dominating influence on all the following cards. Chesed, Jupiter-Ammon, the Father, the first below the Abyss, is the highest idea which can be understood in an intellectual way, and that is why the Sephira is attributed to Jupiter, who is the Demiurge.

The Four of Cups is called Luxury.

The masculine nature of fire permits the Four of Wands to appear as a very positive and clear-cut conception. The weakness in the element of water threatens its purity; it is not quite strong enough to control itself properly; so the Lord of Pleasure is a little unstable. Purity has somehow been lost in the process of satisfaction (s. 179).

Jupiter, som er demiurgen: I sin grundform betyder ordet ‘dēmiurgós’ – δημιουργός – noget i retningen af ‘(kunst)håndværker’, og dette er netop, hvad udvidelsens glade Gud er og allerhelst vil være – en Verdensbygmester, hvis åbenlyse mesterværk udtrykker og bekræfter hans vidtfavnende væsen.

Med ildens konkretion går det, som Crowley skriver, ganske godt; dér fuldbringes impulsen med Vædderens mandigt viljefaste magt. Med vandet er det anderledes. Påvirkeligheden er her nærværende som væskens vilkår. Svagheden er uomtvistelig. Følelseslivet kendes som omskifteligt. Tilsmudsningen er uundgåelig.

. . . it is not quite strong enough to control itself properly . . .

Altså er Nydelsens Herre en smule ustabil. Titlen The Lord of Pleasure stammer fra logen The Hermetic Order of the Golden Dawn, hvori Crowley tilegnede sig sine tidlige okkulte prægninger og således fik lagt grundlaget for den forståelse af Tarotten, der sidenhen skulle udvikles i ham.

I Understanding Aleister Crowley’s Thoth Tarot angiver Lon Milo DuQuette, at den oprindelige Golden Dawn-titel til dette kort er The Lord of blended Pleasure, hvilket – set herfra – forekommer at være en både munter og træffende måde at udpege kortets energi.

Benævnelsen Luxury er Crowleys egen og kan vel rimeligvis forstås som udspecificering af, hvad det vil sige, at der her er tale om en festlig glæde ved sanselighedens sager, både derude og derinde, som i sig rummer tilbøjeligheden mod sin egen forplumring, fordi den i sin strålende selvforblindelse alt for ofte glemmer, at disse skvulpende øjeblikstilstande aldrig kan blive varige støttepunkter viljens egentlige selvbefæstning i Verden.

. . . Purity has somehow been lost in the process of satisfaction . . .

. . . .

. . . .

Månen i Krebsen

Den udfoldede beskrivelse af Luxury længere inde i The Book of Thoth lyder sådan her:

This card refers to Chesed in the sphere of Water. Here, below the Abyss, the energy of this element, although ordered, balanced and (for the moment) stabilized, has lost the original purity of the conception.

The card refers to the Moon in Cancer, which is her own house; but Cancer itself is so placed that this implies a certain weakness, an abandonment to desire. This tends to introduce the seeds of decay into the fruit of pleasure.

The sea is still shown, but its surface is ruffled, and the four Cups which stand upon it are no longer so stable. The Lotus from which the water Springs has a multiple stem, as if to show that the influence of the Dyad has gathered strength. For although the number Four is the manifestation and consolidation of the dyad, it is also secretly preparing catastrophe by emphasizing individuality.

There is a certain parallelism between this card and the Geomantic figures Via and Populus, which are attributed to the Moon in her decrease and increase respectively. The link is primarily the “Change=Stability” equation, already familiar to readers of this essay. Four is an “awkward” number; alone among the natural numbers, it is impossible to construct a “Magic Square” of four cells. Even in the Naples Arrangement, Four is a dead stop, a blind alley. An idea of a totally different Order is necessary to carry on the series. Note also the refolding-in-upon-itself suggested by the “Magic Number” of Four 1+2 + 3+4 which is Ten. Four is the number of the Curse of Limitation, of Restriction. It is the blind and barren Cross of equal arms, Tetragrammaton in his fatal aspect of finality, as the Qabalists knew him before the discovery of the Revolving Formula whereby the Daughter, seated upon the Throne of the Mother, “awakens the Eld of the All-Father”.

For the meanings of Via and Populus, refer to the “Handbook of Geomancy” (Equinox Vol. I, No.2).

Som vanligt begynder vi ved begyndelsen og arbejder os tålmodigt, taktfast nedad – med saturnisk ynde og venusisk afvejning.

Altså: Chesed i vandets sfære; nådens glitrende værk i følelsernes stærke strøm. Det lyder vældig dejligt – så advarslen bør ikke overhøres:

. . . although ordered, balanced and (for the moment) stabilized, has lost the original purity of the conception . . .

Denne grundbestemmelse udfoldes med de efterfølgende ord:

Månen i Krebsen: Ja, netop, Luna er Krebsens herskerinde og dermed fuldgyldigt i egen bolig, både som tegnets og tredelingens afgørende faktor. Almindeligvis er udfaldet væsentligt mere entydigt, når en himmelmagt befinder sig i eget tegn og således erfares i sin stærkeste fremtrædelsesform. Overvej for eksempel de 2 Staves udmøntning af Mars i Vædderen, der uden det mindste forbehold kaldes Herredømme.

Med Månen er det anderledes. Foranderligheden er selve hendes præmis. Ubestandighedens er hendes budskab. Hun opdrager os i den vanskelige kunst at acceptere alt – men gør det netop kun, hvis vi forstår at ære hende som dét og den, hun er og udelukkende vil være; et natligt dragende genskær til vidnesbyrd om den slags lys, som ikke sortner før til allersidst, når hemmeligheden endelig bliver afklædt.

Krebsens tegn er, skriver Crowley, sådan placeret, at der her unægteligt er tale om en vis svagelighed; en svækket viljes selvovergivelse til begærets slavebinding, hvor lystens ydre genstand, der ene og alene skulle have været selvvirkeliggørelsens krog og middel, nu bliver besættende og bindende – så retningssansen svækkes.

This tends to introduce the seeds of decay into the fruit of pleasure.

. . . .

. . . .

Havet fremvises fortsat

Og nu til selve billedet:

Ja, ja – havet fremvises fortsat, men overfladen er nu riflet, for vandet er i bevægelse. Noget er ved at nærme sig. Se blot på himlen:

. . . .

. . . .

Mørkningen er åbenlys: Uvejr og nat – indvarslede af samme syn; stabiliteten er forlængst forspildt.

Den tekniske udmøntning er afgørende:

. . . that the influence of the Dyad has gathered strength. For although the number Four is the manifestation and consolidation of the dyad, it is also secretly preparing catastrophe by emphasizing individuality . . .

Dyaden, altså toklangen i toppen; Faderen & Moderens samstemmige forening foroven – i 4-tallet håndgribeliggøres og befæstes dette samkvem som mærkbart udspaltet realitet, men netop derved forberedes samtidig katastrofen.

Ødelæggelsen dvæler i individualiteten.

Hvad menes der? Enhver svarer for sig – og oplever i sig. Her holder vi os blot til ord & billeder. Mandatet er at pege og at skænke, ikke at fæstne og opfylde.

. .

. .

Via og Populus

Det hører ikke op:

Geomantik er, som før nævnt, et jordnært himmelvendt varselssystem med antikke rødder, som Crowley ligesom så meget andet godt havde med sig fra tiden i Golden Dawn og med jævne mellemrum lader glide med ind i udhævningerne af Tarottens billeder.

Her drejer det sig om en vis samstemmighed med de to figurer Via og Populus – Vejen & Folket, der, som det nævnes, begge er forbundne med Månen, henholdsvis i hendes aftagende og tiltagende skikkelse.

Altså, en simpel sammenføjning af de to figurer – Vejens ene linje mellem Folkets to:

Hovedsagen er, at disse to figurer i deres forening tjener til endnu en illustration af den allerede ofte fremførte lunare ligning:

The link is primarily the “Change=Stability” equation, already familiar to readers of this essay.

Begrænsningens forbandelse

Med de ord vendes blikket atter mod selve 4-tallets særpræg:

Four is an “awkward” number; alone among the natural numbers, it is impossible to construct a “Magic Square” of four cells. Even in the Naples Arrangement, Four is a dead stop, a blind alley. An idea of a totally different Order is necessary to carry on the series. Note also the refolding-in-upon-itself suggested by the “Magic Number” of Four 1+2 + 3+4 which is Ten. Four is the number of the Curse of Limitation, of Restriction.

Et akavet tal, en kejtet mængde – enestående blandt de naturlige tal, hvilket, oplyses vi, blandt andet viser sig ved den kendsgerning, at der ikke kan konstrueres et magisk kvadrat ud af fire blokke.

Og hvad er så et magisk kvadrat? Det glæder os inderligt, at du spørger!

En magisk kvadrat er – ganske enkelt og uhyrligt ærefrygtindgydende – en firkant inddelt i en række mindre firkanter, som hver især indeholder et givet tal, således at tallene i hver eneste vertikale, horisontale og diagonale række giver samme værdi.

Det kunne for eksempel være 15:

. . . . . . . .

. . . . . . .

Eller 175:

. . .

. . . .

Alt dette er, afdæmpet udtrykt, særdeles vigtig visdom i Crowleys system. Den interesserede anbefales at se sig lidt omkring på internettet og sidenhen, hvis lysten bliver vild & voldsom, selv opsøge Crowleys eget talmagiske hovedværk 777.

Vi holder os til hovedsporet: Også i Napoli-arrangementet viser 4-tallet sig som et dødt punkt; en blindgyde for impulsens videre udfoldelse.

Vi erindrer, fra skildringen af årsrejsens første 5-er, at the Naples Arrangement er Crowleys fremstilling af den basale talmagiske struktur, der udgør fundamentet under Tarotten – og (siger han) alt andet:

Kravl selv ind og kik i The Book of Thoth, hvis du vil vide mere. Det korte af det lange får du her:

. . . An idea of a totally different Order is necessary to carry on the series . . .

Stilstand er død. Luksus er ikke livet. Firtallet folder sig ind i sig selv og rammer bevidstløst bunden – som det står skrevet: 1+2+3+4 = 10. Dommen er afsagt:

. . . Four is the number of the Curse of Limitation, of Restriction . . .

. . . .

. . . .

Den sande Alfaders ild

I al sin enkelhed – og med aldeles uoverskuelige implikationer:

It is the blind and barren Cross of equal arms, Tetragrammaton in his fatal aspect of finality, as the Qabalists knew him before the discovery of the Revolving Formula whereby the Daughter, seated upon the Throne of the Mother, “awakens the Eld of the All-Father”.

Kort fortalt: Dette er afregningen med den døde orden – fremførelsen af selve den emancipatoriske kerneformel i Tarottens mekanik; en frugtbargørelse & forløsning af det sterile Gudsnavn gennem spiralisk rotation, hvorved Jordens svangre Prinsesse i sin fuldbyrdede nedfart sejrssikkert oprejses til Himmeldronning, så alting fortsættes, fornyes og forståes i opvækkelsen af den sande Alfaders ild.

Kun hun kan gøre det.

. . .

. . .

Det ene med det andet

Den sidste sætning er en venlig henvisning:

For the meanings of Via and Populus refer to the “Handbook of Geomancy” (Equinox Vol. I, No.2).

I dette værk, hvis tekniske titel er Liber Gaias sub figura XCVI læser vi følgende sammenfatninger af de Vejens og Folkets betydninger – i nævnte rækkefølge:

Injurious to the goodness of other figures generally, but good for journeys and voyages.

Sometimes good, sometimes bad; good with good, evil with evil.

At tage det ene med det andet; vedholdende at vove rejsen og acceptere cirkulationen, velvidende at lys & lykke altid vil strømme fra det sande centrum – dér har vi Månens egentlige afsløring af mysteriet. Renhed er at leve alene for det højeste.

Alting begynder. Solen er ung.

. .

. .

Kærlighed er Loven, kærlighed under vilje

. . .

Næste afsnit handler om 5 Stave og kan læses her.

Luksus // Luxury – 4 Bægre

3 Replies to “Luksus // Luxury – 4 Bægre”

Skriv et svar