Stenblomster – til alle og ingen
Ord, ord, ord
‘Mysterium tremendum et fascinosum’ – en i samme bevægelse rystende og dragende hemmelighed. Med den formel begrebsliggjorde religionsfænomenologen Rudolf Otto i 1917-hovedværket Das Heilige den dobbelttydige menneskelige erfaring af det helliges nærvær og voldsomhed i verden.
Læs videre “Corona tremenda et fascinosa”
Hun mindes fejden – den første i verden: En fyrigt fremmedartet skikkelse fra Vanehjem; hun kom til Asgård som en gæst og blev behandlet som en heks. Guldvejg kaldtes hun, det navn har dybe lag: den gyldne vej, den gyldne ånd, den gyldne drik. I hende simrede en viltert lysfyldt kraft – som kaldte på sin udløsning.
Læs videre “Hun mindes fejden”
I onsdagens anledning bringer vi her et uddrag fra ‘Høstoffer’ – som er skrevet i samarbejde med Jesper B. Korndal og udkom på ‘Gentlemens Jockey Club’ i efteråret 2019.
_________
Læs videre “Den adfærd anser jeg for ækel”
I december skrev og udgav Jakob Brønnum, redaktør for Præsteforeningens blad, ‘Præsten’, nogle bemærkninger om min bog, ‘Norden kalder – åbent afskedsbrev til den kristne kirke’. Han nævnede selv, at der egentlig ikke var tale om en ‘anmeldelse’, for han havde kun “fordybet sig i visse dele” af bogen og “bladret i andre”. Jeg valgte at svare ham. Svaret er nu blevet bragt og kan læses her af de, der måtte være interesserede – og ikke abonnerer på ‘Præsten’.
Læs videre “Fra Dyrets Mund – replik i ‘Præsten’ efter omtale af ‘Norden kalder’”
I sin, mildt sagt, vilde og voldsomme bog Apocalyptic Witchcraft (som vist kun er til de få og skal dosseres med omhyggelighed), anbefaler heksemesteren Peter Grey en række trin til generobring af det indre landskab. Hans hensigt er at udpege flugtlinier ud af stålfængslet; at henlede opmærksomheden på snævre, farlige stier, der kan føre dybt ind i skoven.
Læs videre “Eneboeren i verden”
Jeg har fået lyst til at skrive en smule til de få derude, som kan bruge mine ord og eksempler som næringsstoffer i deres egen forvandling.
Læs videre “Gravmagiens vej”
Jeg er blevet interviewet til religion.dk. Det kan læses her
Danmark siges at være et kristent land – og danskerne kaldes (af nogle) et kristent folk. Ikke desto mindre har vi en nationalsang, hvori den eneste gudemagt, der nævnes er – ja, netop – en Gudinde. Vi kender linjerne:
Det bugter sig i Bakke, Dal,
Det hedder gamle Danmark,
Og det er Frejas Sal.
Frejas sal, sådan besynger vi ved højtidelige lejligheder det dal- og bakkefyldte ørige. Vores land er den strålende Gudindes sal. Det lyder smukt, og jeg tror sandt.
Jeg tror, vi synger sådan, fordi mindet om hende lever – fordi hun som Nordens frie Frue var og igen kan blive vores vigtigste Gudinde.
Læs videre “Freja – Nordens Frue”
_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _
Én af mine helte hedder Heraklit. Han var, som nogle véd, og flere kan have godt af at vide, en ualmindeligt veloplyst vismand, der levede – sådan cirka – mellem år 535 og 475 før vores tidsregning i den græske koloni Efesos i Lilleasien, altså det nuværende Tyrkiet. De overleverede stumper af hans tænkning – de såkaldte fragmenter – er ét af de centerpunkter, jeg søger ind imod, når jeg skal mindes om hovedsagen. Jeg havde kendt til hans eksistens i mange år, før jeg for nu snart to år siden endelig fik anskaffet en oversættelse og brugt den halve time, det tager at læse fragmenterne – første gang. Sidenhen har jeg genlæst dem en 20-30 gange. Så gode er de.
Læs videre “Vismanden og Jægerinden”
En lille måned efter udgivelsen af Norden kalder blev der afholdt en reception på forlaget Eksistensen. I den forbindelse holdt jeg en tale (eller måske snarere en prædiken) – ikke om bogen, men med afsæt i den og blikket rettet mod det kommende.
Det handler en smule om mig og rigtig meget om Odin og Freja.
Læs videre “Alt dette kan, ganske rigtigt, kaldes vanvid – tale ved udgivelsesreception for ‘Norden kalder’”
Denne tekst opstod mig i løbet af en håndfuld søvnfattige nætter i december 2017, mens jeg stadig var præst, men – øjensynligt – allerede fornemmede, hvor det hele bar hen. Jeg sendte den ud på det oceaniske internet på solhvervets aften i formodningen om derved at foregribe dét, der skulle komme.
Læs videre “Som en orm gennem hullet – lidt om Odins tyvekunst og digtersind”